Heli­kop­ter­sag 5. august 2010

En ufo-inter­es­se­ret, Lars Han­sen, fra Nr. Sne­de hen­ven­der sig 4. okto­ber 2011 til Fly­vertak­tisk Kom­man­do i Karup med en fore­spørgsel om en ufo-obser­va­tion fra 5. august 2010: Jeg faldt til­fæl­digt over den­ne obser­va­tion, som ske­te sid­ste år i Viborg. Kon­tak­te­de først HOK (Hæren Ope­ra­ti­ve Kom­man­do), som send­te mig vide­re til jer (FTK).

 

http://www.sufoi.dk/obs/obs-2011/brt11-k2.php#050810–8800

Hvad har I regi­stre­ret af akti­vi­te­ter den dag, og hvil­ken heli­kop­ter har været i nær­he­den, samt evt. hvil­ke pilo­ter har været på vagt. Noget må have obser­ve­ret det­te fæno­men.
Mvh
Lars Han­sen

Den oprin­de­li­ge obser­va­tør er en 36-årig mand, der fra Tap­d­rup øst for Viborg indrap­por­te­re­de sin iagt­ta­gel­se til www.ufo.dk.

I den oprin­de­li­ge rap­port til­fø­jer obser­va­tø­ren, at iagt­ta­gel­sen er gjort kl. 21.30 i 5 min. og angi­ver kom­pas­ret­ning for til­sy­ne­komst som nord og for­svin­den som syd. Høj­de over hori­son­ten ved for­svin­den angi­ves såle­des: 6m gra­der.

Som tid­li­ge­re nævnt bli­ver obser­va­tio­nen først mod­ta­get af SUFOI 27. april 2011, hvor­for SUFOI ikke fore­ta­ger sig yder­li­ge­re udover auto­ma­tisk at læg­ge ind­be­ret­nin­gen ud på Obser­va­tions­over­sig­tenwww.ufo.dk til ori­en­te­ring for offent­lig­he­den.

Og det er med bag­grund i den­ne offent­lig­gø­rel­se, at hen­ven­del­sen fra Lars Han­sen sker til FTK 6 mdr. sene­re.

FTK spør­ger SUFOI

Med et ønske om at kun­ne sva­re mest fyl­dest­gø­ren­de hen­ven­der FTK sig først til SUFOI for at høre, om vi i arki­ver­ne skul­le have yder­li­ge­re oplys­nin­ger i sagen, hvil­ket ikke er til­fæl­det — udover den ori­gi­na­le rap­ports data.

Sam­ti­dig gør SUFOI opmærk­som på, at Heli­kop­ter Wing Karup, HW-Karup, måske kun­ne have notater/registreringer lig­gen­de, som kan være med til at opkla­re sagen.

Alle heli­kop­ter­ty­per er hjem­me­hø­ren­de på HW-Karup. http://forsvaret.dk/hwkar/Pages/default.aspx

Seni­o­r­ser­gent Søren M. Jen­sen, FTK OPSCENT, bekræf­ter at FTK ikke gem­mer radar­da­ta læn­ge­re end 30 dage til­ba­ge, så man ikke kan kom­me læn­ge­re den vej.

Dog gem­mer Fly­ve­våb­net log­bla­de og ind­ta­ster fly­tid i div. syste­mer, hvor­for Søren M. Jen­sen hen­ven­der sig til HW-Karup for, at man her kan under­sø­ge diver­se log­bla­de og admi­ni­stra­ti­ve syste­mer for flyv­nin­ger i det pågæl­den­de områ­de i det pågæl­den­de tids­rum.

Oplys­nin­ger­ne viser, at HW-Karup ikke har haft noget fly­ven­de i områ­det på det nævn­te tids­rum.

Søren M. Jen­sen hen­vi­ser den efter­føl­gen­de mail til, at det umid­del­bart lyder som en inter­es­sant mel­ding og obser­va­tion, men at sagen efter det nega­ti­ve resul­tat dog må anses for afslut­tet fra Fly­ve­våb­nets side. Mulig­vis kan NAVIAIR i Kastrup hjæl­pe, hvis de gem­mer deres mate­ri­a­ler i læn­ge­re peri­o­de, til­fø­jer han i sin mail til SUFOI og vide­re­gi­ver sam­me infor­ma­tio­ner i sit svar til Lars Han­sen fra Nr. Sne­de og kon­klu­de­rer, at den evt. heli­kop­ter som er obser­ve­ret i omtal­te hæn­del­se alt­så ikke har været en af Fly­ve­våb­nets heli­kop­te­re.

Som det ses af Døgn­rap­por­ten for 5. august 2010 for efter­søg­ning og red­ning, har heli­kop­te­re været invol­ve­ret i andre aktio­ner den pågæl­den­de dag.

SUFOI’s hen­ven­del­se til Navi­air

Navi­air, Navi­ga­tion Via Air, er en stats­lig virk­som­hed under Trans­port­mi­ni­ste­ri­et, der udby­der luft­tra­fik­tje­ne­ste. Det­te omfat­ter områ­de­kon­troltje­ne­ste for det dan­ske luftrum, samt ind­flyv­nings- og tår­n­kon­troltje­ne­ste i de civi­le luft­hav­ne i Kastrup, Roskil­de, Aal­borg, Tir­strup ved Århus, Bil­lund, Esb­jerg og Røn­ne. End­vi­de­re leve­rer Navi­air fly­ve­in­for­ma­tion­s­tje­ne­ste i det ned­re grøn­land­ske luftrum samt på Færø­er­ne. Navi­air ejer og ved­li­ge­hol­der en ræk­ke fly­ve­tek­ni­ske anlæg, og leve­rer des­u­den fly­ve­in­for­ma­tion­s­tje­ne­ste for VFR- og heli­kop­ter­flyv­nin­ger.
http://www.naviair.dk/

Efter SUFOI’s hen­ven­del­se sva­rer Navi­air’s Micha­el Thom­sen:

Navi­air er — til enhver tid — i besid­del­se af rekor­de­ret rada­ro­p­lys­nin­ger (data) for de sene­ste 30 kalen­der­da­ge. Når der er for­lø­bet 30 dage slet­tes de rekor­de­re­de radar­da­ta imid­ler­tid auto­ma­tisk fra vores radar­sy­stem. Navi­air er der­for ikke i besid­del­se af rada­ro­p­lys­nin­ger fra den 5. august 2010, hvor der jf. SUFOI’s e‑mail blev gjort en obser­va­tion af en uiden­ti­fi­ce­ret gen­stand vest for Viborg.

Der er efter­hån­den ikke andre mulig­he­der for at kom­me en for­kla­ring nær­me­re, og rap­por­tens for­løb viser med al ønske­lig tyde­lig­hed, at arbej­det med at efter­for­ske evt. inter­es­san­te eller ekstra­or­di­næ­re ufo-ople­vel­ser af fle­re for­skel­li­ge årsa­ger altid bør iværk­sæt­tes hur­tigst muligt.

Hvem tror på kon­spira­tions­te­o­ri­er?

Tre ud af fire men­ne­sker mener, at der er hold i ryg­ter­ne om en sam­men­svær­gel­se bag snig­mor­det på John F. Ken­ne­dy i 1963. Og én ud af tre tror på kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne om, at det ikke var al-Qai­da, der stod bag angre­bet på Wor­ld Tra­de Cen­ter i 2001.

 

Den 9. maj 2012 brag­te Videnskab.dk med forskning.no som kil­de en arti­kel om, hvad for­sker­ne ved om de men­ne­sker, der tror på kon­spira­tions­te­o­ri­er. Pro­fes­sor Chris French fra Golds­mit­hs Uni­ver­si­ty of Lon­don og kol­le­ga­en Robert Bro­t­her­ton cite­res for føl­gen­de udta­lel­se: „Der fin­des for­bav­sen­de lidt psy­ko­lo­gisk forsk­ning på det­te områ­de.“

Selv om for­sker­ne fort­sat ved for lidt til at udta­le sig skråsik­kert, så begyn­der der dog at teg­ne sig et bil­le­de af kon­spira­tion­s­til­hæn­ger­ne: „Det har nok været almin­de­ligt at tæn­ke, at kon­spira­tions­tæn­ker­ne er en hånd­fuld men­ne­sker i udkan­ten af sam­fun­det, og at fæno­me­net er harm­løst. Men nu ved vi, at et bety­de­ligt antal men­ne­sker tror på teo­ri­er­ne.“

Videnskab.dk’s arti­kel cite­rer fle­re for­ske­re, og i punkt­form kan man udle­de føl­gen­de inter­es­san­te udsagn og fak­ta om kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne og deres til­hæn­ge­re:

  • I dag bli­ver man­ge sto­re og alvor­li­ge hæn­del­ser hur­tigt omgær­det af kon­spira­tions­te­o­ri­er, selv før fak­ta i sagen er kendt.
  • Teo­ri­er­ne er ble­vet fle­re og er mere vari­e­re­de end før.
  • Kon­spira­tions­te­o­ri­er og inter­net­tet er som skabt til hin­an­den. I dag kan hvem som helst nå hvem som helst i hele ver­den. Folk kan både kom­me i kon­takt med nye ide­er og søge bekræf­tel­se for opfat­tel­ser, de alle­re­de har. Har man først fået en bestemt mening om, hvor­dan sager­ne hæn­ger sam­men, kan over­be­vis­nin­gen være for­bløf­fen­de stand­haf­tig.
  • Opfat­tel­ser­ne byg­ger ikke på en omfat­ten­de gen­nem­gang af fak­ta i sager­ne.
  • Tro er hove­d­in­gre­di­en­sen for kon­spira­tions­te­o­re­ti­ke­re.
  • Det er næsten er umu­ligt at afkræf­te en kon­spira­tions­te­o­ri, da den sjæl­dent er base­ret på posi­ti­ve bevi­ser, fx veri­fi­cer­ba­re obser­va­tio­ner.
  • Til­hæn­ger­ne foku­se­rer ofte på til­sy­ne­la­den­de svag­he­der ved den viden, der er om den pågæl­den­de sag.
  • Kon­spira­tions­te­o­ri­en svæk­kes ikke nød­ven­dig­vis af, at der fin­des få direk­te bevi­ser. Mang­len på åben­ba­re spor kan tvær­ti­mod tol­kes som indi­ka­tio­ner på, at der må være en meget mæg­tig orga­ni­sa­tion bag ger­nin­gen.
  • Kon­spira­tions­tæn­ker­ne ændrer ger­ne argu­men­ter­ne for, hvor­for det­te er en sam­men­svær­gel­se, men behol­der den sam­me kon­klu­sion. På den måde bli­ver teo­ri­er­ne nær­mest immu­ne — de kan ikke mod­be­vi­ses.
  • Et af de mest kla­re træk ved kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker­ne er fak­tisk tro­en på sam­men­svær­gel­ser i sig selv.
  • Men­ne­sker, som er til­hæn­ge­re af én kon­spira­tions­te­o­ri, har en stør­re ten­dens til også at tro på andre teo­ri­er, selv om der ikke er nogen logisk eller tema­tisk sam­men­hæng mel­lem dem.
  • Gene­rel man­gel på til­lid kan være et vig­tigt fæl­les­træk for folk, der tror på kon­spira­tio­ner.
  • Kon­spira­tions­te­o­re­ti­ke­re har ofte­re en pes­si­mi­stisk opfat­tel­se om, at ver­den gene­relt er uret­fær­dig, og at alt bli­ver vær­re.
  • Jo min­dre følel­se af kon­trol over eget liv, jo stør­re er sand­syn­lig­he­den for at tro på kon­spira­tio­ner.
  • Forsk­ning anty­der, at men­ne­sker, som selv kun­ne tæn­kes at kon­spi­re­re, har stør­re tro på, at der fin­des sto­re sam­men­svær­gel­ser.

Det kan varmt anbe­fa­les at læse hele artik­len på Videnskab.dk og ikke mindst Videnskab.dk’s sto­re tema om kon­spira­tions­te­o­ri­er.

Sagt & skre­vet om kon­spira­tions­te­o­ri­er

„… Kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker­ne nærer to selv­mod­si­gen­de over­be­vis­nin­ger på sam­me tid: a) at den ame­ri­kan­ske rege­ring er så inkom­pe­tent, at den kan over­se de for­kla­rin­ger, som teo­re­ti­ker­ne gra­ver frem, og b) at den ame­ri­kan­ske rege­ring kan hol­de på en stor, saf­tig hem­me­lig­hed …“
(Richard A. Clar­ke: Mod alle fjen­der — En insi­der­be­ret­ning fra Ame­ri­kas krig mod ter­ror, Gyl­den­dal 2004)

„… Føl­gen­de tre prin­cip­per dan­ner grund­lag for enhver kon­spira­tions­te­o­ri:
1. Intet sker til­fæl­digt.
2. Intet er, som det ser ud til at være.
3. Alting hæn­ger sam­men.
… Kon­spira­tions­te­o­ri­er for­sø­ger at afgræn­se og for­kla­re det onde… “
(Micha­el Bar­kun: A Cul­tu­re of Con­spira­cy: Apo­ca­lyp­tic Visions in Con­tem­porary Ame­ri­ca, Uni­ver­si­ty of Cali­for­nia Press 2003)
Artik­ler om kon­spira­tions­te­o­ri­er på ufo.dk: www.sufoi.dk/arkiv/konspiration.php
Anmel­del­ser af bøger med kon­spira­tions­te­ma­er:
Bøger om kon­spira­tions­te­o­ri­er i butik­ken på ufo.dk:
•<? inclu­de “../../subfiles/includes/salg/boger‑v/b‑053.inc” ?>
• End­nu fle­re kon­spira­tions­te­o­ri­er — Udsolgt!

Få over­blik over en skør, skør ver­den

To nye udgi­vel­ser giver på hver deres måde et glim­ren­de over­blik over en para­noid kon­spira­tions­ver­den, som knop­sky­der i en uen­de­lig­hed og dag­ligt får ny næring af inter­net­tets anar­ki.

 

Det velskri­ven­de og erfar­ne Stei­ger-for­fat­ter­pars sene­ste bog, Con­spira­cies and Secret Socie­ties — The Com­ple­te Dos­si­er, er en gedi­gen mur­sten, som på 578 sider beskri­ver 240 per­so­ner, orga­ni­sa­tio­ner og begi­ven­he­der, hvor kon­spira­to­ri­ske kred­se sæt­ter spørgs­måls­tegn ved den offi­ci­el­le ver­sion. Det dre­jer sig om histo­ri­ske gåder (fx Pag­tens Ark), klas­si­fi­ce­ret viden om USA’s præ­si­den­ter (her­i­blandt Bara­ck H. Oba­ma), magt­ful­de og hem­me­li­ge sel­ska­ber og grup­pe­rin­ger (fx Tem­pel­rid­der­ne), rege­rings­sam­men­svær­gel­ser (fx Ares 51), fryg­te­li­ge hem­me­lig­he­der (fx BP olie­ka­ta­stro­fen) og viden­ska­be­li­ge myste­ri­er (fx kogal­skab). Der er artik­ler om snart sagt enhver tæn­ke­lig kon­spira­tions­te­o­ri — også en del som man­ge læse­re næp­pe før har hørt om. Jeg har med inter­es­se læst om de emner, jeg selv mener at vide mest om, og kan kon­sta­te­re, at for­fat­ter­ne kom­mer godt omkring emner­ne, er vel­o­ri­en­te­re­de og opda­te­re­de. De læg­ger vægt på den gode, vel­for­tal­te histo­rie (hvor de van­vit­ti­ge udsagn og påstan­de taler for sig selv) og afhol­der sig fra løf­te­de pege­fin­gre — både sobert og nuan­ce­ret.

Brad Stei­ger and Sher­ry
Han­sen Stei­ger: Con­spira­cies
and Secret Socie­ties — The Com­ple­te
Dos­si­er, Second Edi­tion, 578 sider,
illu­stre­ret, US$ 24.95, Visib­le Ink Press
2012. Sæl­ges både som print­bog
(ISBN 978–1‑57859–368‑2) og i føl­gen­de
digi­ta­le for­ma­ter: ePub, Kind­le og pdf. Kan
også købes via Saxo.com.

Ønsker man at dyk­ke ned i fær­re kon­spira­tions­te­o­ri­er (29 i alt) for til gen­gæld at få en lidt dybe­re ind­sigt i hvert til­fæl­de, er That’s What They Want You to Think — Con­spira­cies Real, Pos­sib­le, and Para­noid skre­vet af Paul Simp­son et rig­tig godt bud. Bogen er dis­po­ne­ret i fem dele, hvor før­ste del hand­ler om snig­mord, anden del om mili­tæ­re kon­spira­tio­ner (fx Pearl Har­bor); tred­je del om det ikke-jor­di­ske (Roswell, Area 51, Rend­les­ham Forest og Ber­m­u­da­tre­kan­ten). Fjer­de del foku­se­rer på hem­me­li­ge orga­ni­sa­tio­ner, og bogen afslut­tes med poli­ti­ske kon­spira­tio­ner (fx Water­ga­te).

Paul Simp­son: That’s What They
Want You to Think — Con­spira­cies
Real, Pos­sib­le, and Para­noid, 304
sider, illu­stre­ret, US$21.99, Zenith
Press 2012. Sæl­ges ikke i prin­tud­ga­ve,
men ale­ne som ePub (læses bl.a. med
Ado­be Digi­tal Edi­tions) og i Kind­le-
for­mat
. Kan også købes via Saxo.com.

For både Con­spira­cies and Secret Socie­ties — The Com­ple­te Dos­si­er og That’s What They Want You to Think — Con­spira­cies Real, Pos­sib­le, and Para­noid gæl­der det, at de er velskrev­ne, rede­gør sobert for både ægte kon­spira­tio­ner, de kuri­ø­se kon­spira­tions­te­o­ri­er og så de helt para­noi­de — lige­som beg­ge bøger har sti­kord­s­re­gi­ster, gode refe­ren­cer og læs mere-lister.

Den dag­li­ge dosis

Har du behov for at føl­ge med i, hvad alver­dens nyheds­me­di­er dag­ligt for­mid­ler af van­vit­ti­ge histo­ri­er? Så kan du ikke und­væ­re Doub­t­full News. Du bestem­mer selv, om du vil have nyhe­der­ne, så snart de er lagt på sitet, eller om det pas­ser dig bed­re at få mailet dem sam­let én gang dag­ligt. Du kan også down­lo­a­de ugens bed­ste histo­ri­er i en mp3-fil og høre dem.

Doub­t­full News er det nye­ste link på ufo.dk’s linkli­ste under emnet Mysti­ske beret­nin­ger gene­relt. Hvis du ken­der et godt site, som vi bør lin­ke til, så send ger­ne en mail til <? inclu­de “../../subfiles/includes/adresser/sufoi-em.inc” ?>, så vur­de­rer vi, om sitet lever op til vores kva­li­tets­krav.

Fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

4300 Hol­bæk 26. maj 2012

I sin hen­ven­del­se til SUFOI skri­ver en 52-årig mand fra Hol­bæk bl.a.:

5 ild­kug­ler der er ens­ar­te­de. I en ens­ar­tet for­ma­tion, i hvad der synes en ellers lige og van­dret ret­ning. Iflg. mit kom­pas kom­mer de fra vest og for­svin­der i nord­lig ret­ning. Kug­ler i den rød­gu­le far­ve der er ved alm. bål i flam­men. I høj­den oppe som et alm. fri­tids fly — det ser sådan ud.

For­søg­te at tage fotos, men de blev ikke gode.

Jeg ved ikke hvad det er. Og jeg er meget nys­ger­rig, og vil­le da værds­æt­te en for­kla­ring, hvis den fin­des…

Her ses et af de mod­tag­ne fotos i en lidt lyse­re udga­ve
med 4 af de obser­ve­re­de „ild­kug­ler“ på him­len.

To dage sene­re tog foto­gra­fen det­te bil­le­de af obser­va-
tions­om­rå­det for at illu­stre­re sin iagt­ta­gel­se af de fem
„ild­kug­ler“ og deres pla­ce­ring på him­len.

Som nævnt er mine bil­le­der dår­li­ge.…

Luft­bal­lo­ner ? — Det da muligt, hvis de var ude at nat­fly­ve uden andet lys end flam­men ? .. Hvis det er bal­lo­ner, blev der ikke åbnet for flam­men for at hol­de høj­de. Der var ikke noget syn­ligt lyse­re, der kun­ne indi­ke­re en bal­lon oven over lyse­ne. Det var for mørkt til at en evt. mør­ke­re skyg­ge over lyse­ne vil­le kun­ne ses.

Lig­ner det der også beskri­ves den 23. maj 2012 fra 5500 Mid­del­fart og 19. maj 2012 fra 2100 Kbhvn. Ø.

Her­over udsnits­for­stør­rel­se af det ori­gi­na­le foto.

 

End­nu kraf­ti­ge­re udsnits­for­stør­rel­ser, som lige
her­over er for­søgt gjort skar­pe­re i for­søg på at
frem­hæ­ve yder­li­ge­re detal­jer. Lyset inde­hol­der et
mar­kant lyse­re par­ti midt i afteg­nin­gen, der tol­kes
som bun­den af en varm­luft­bal­lon med et bræn­den­de
mate­ri­a­le i bun­den til opdrift.

Kon­klu­sion

Ud fra obser­va­tions­be­skri­vel­sen, bil­le­der­nes udse­en­de og DMI’s vej­r­da­ta er SUFOI’s Foto­af­de­ling ikke i tvivl om, at der er tale om små varm­luft­bal­lo­ner opsendt fra nær­om­rå­det.

2800 Lyng­by 17. maj 2012

En 34-årig lærer har fra Lyng­by obser­ve­ret lys på him­len og nåe­de at opta­ge en kort video­se­kvens af hæn­del­sen. Han skri­ver:

To kla­re lys bevæ­ge­de sig hur­tigt, ca. 30 sekun­der, fra SSV mod E, hvor de blev tabt af syne. Kraf­ti­ge­re end rum­sta­tio­nen ISS og Venus, men ikke som de stær­ke­ste Iri­di­um fla­res. Far­ven var mere oran­ge end en alm. satel­lit — omtrent som natri­um-lam­per. (Vinkel)hastigheden vir­ke­de også høje­re ed ISS, men jeg har ingen ide om den abso­lut­te høj­de eller afstand.
Jeg har en smu­le video af den sid­ste del af obser­va­tio­nen.

På det­te scre­ens­hot fra den ori­gi­na­le video­se­kvens ses et af de små lys på him­len
inden det for­svin­der bag et af de nær­lig­gen­de huse.

Udsnits­for­stør­rel­ser af video­en med ændre­de lys- og kon­trast­for­hold m.v.
Til­sy­ne­la­den­de er der et lil­le områ­de i afteg­nin­gen der er mar­kant lyse­re.

Kon­klu­sion

Ud fra obser­va­tions­be­skri­vel­sen, bil­le­der­nes udse­en­de og DMI’s vej­r­da­ta er SUFOI’s Foto­af­de­ling ikke i tvivl om, at der er tale om små varm­luft­bal­lo­ner opsendt fra nær­om­rå­det.

Efter at obser­va­tø­ren har mod­ta­get en kopi af den 11 siders detal­je­re­de rap­port om sagen, som hav­ner i SUFOI’s Foto­af­de­lings arkiv, sva­rer han:

Man­ge tak for det grun­di­ge svar. Det er uhyg­ge­ligt, så nemt det er at fejl­vur­de­re afstan­de og hastig­he­der på him­len.

Hypo­te­sen om en lil­le varm­lufts­bal­lon pas­ser gan­ske godt med far­ven, som jeg husker den.

Se mere om små varm­luft­bal­lo­ner: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php

Til­la­del­se til bal­lo­nop­sen­del­se?

Lokal­po­li­ti­et i Nykø­bing F. har fået en åben­bart ret usæd­van­lig hen­ven­del­se fra Fla­tø i Guld­borgs­und.

Fla­tø udle­jes til for­skel­li­ge arran­ge­men­ter, og i den for­bin­del­se har lokal­po­li­ti­et mod­ta­get en ansøg­ning om til­la­del­se til opsen­del­se af kine­si­ske ris­pa­pirs­lam­per.

I før­ste omgang sag­de poli­ti­et nej, men det blev sene­re til et ja til ansøg­nin­gen, beret­ter Lol­land-Falsters Fol­ke­ti­den­de 18. maj 2012.

„>For det må man egent­lig godt“, siger Arne Hol­den­sen fra lokal­po­li­ti­et, men der er et men, til­fø­jer han. Af hen­sy­net til sik­ker­he­den i luf­ten må dis­se små varm­luft­bal­lo­ner kun fly­ve 100 meter op. Og det kan jo være svært at over­hol­de i vores blæ­sen­de kli­ma.

I øvrigt opfor­drer han til, at man kon­tak­ter Sta­tens Tra­fiks­ty­rel­se, inden man sen­der papirs­lam­per med lys i op i luf­ten.

2800 Lyng­by 30. maj 2012

En med­ar­bej­der i et fir­ma i Lyng­by skri­ver:

Den 30. maj så vi noget meget under­ligt fra vores kon­tor­vin­due som ven­der mod syd i Kgs. Lyng­by.

Det var som en mørk bal­lon, som var vendt på hove­d­et, og fløj imod sky­er­nes ret­ning.

Dvs. at vin­den blæ­ste sky­er­ne fra vest mod øst, og den­ne under­li­ge mør­ke bal­lon fløj fra øst mod vest.

Det så ud som om den var meget højt oppe, og jeg undrer mig over, om der var en vind over sky­er­ne, der gik i mod­sat ret­ning.

Vi så den­ne omvend­te bal­lon i ca. en halv time, før den for­svandt bag sky­er­ne.

Jeg hav­de desvær­re kun min iPho­ne, og bil­le­der­ne er taget ud gen­nem et vin­due, så kva­li­te­ten er ikke så god.

Jeg har set jeres bil­le­der af thailand­ske varmt­luft­bal­lo­ner, men føler at den­ne må have været meget stør­re.

Evt. en vej­r­bal­lon, men det var under­ligt at den fløj imod vin­den.

Kan I kom­me med en for­kla­ring på hvad det kan være ?

Et af de mod­tag­ne ori­gi­nal­bil­le­der med ændre­de lys- og kon­trast­for­hold i for­søg på at tyde­lig­gø­re det obser­ve­re­de objekt.

Udsnits­for­stør­rel­se af bil­le­det.

Sam­me udsnit med end­nu kraf­ti­ge­re ændre­de lys-
og kon­trast­for­hold, der dog ikke viser yder­li­ge­re de-
tal­jer eller giver ekstra oplys­nin­ger om det foto­gra­fe­re­de.

Efter­lys­ning

Bil­le­der­ne er iflg. de elek­tro­ni­ske exif-data taget kl. 09.32 om for­mid­da­gen, hvor vej­r­for­hol­de­ne iflg. DMI og andre kil­der viser vind fra hoved­sa­ge­lig SSØ, hvil­ket er i over­ens­stem­mel­se med, at der kan være tale om noget luftbå­ret, som f.eks. plastmateriale/pose hvirv­let op i luf­ten af vin­den.

Ud fra de mod­tag­ne bil­le­der ale­ne er det dog ikke muligt at sige noget kon­kret om det obser­ve­re­de.

Kan UFO-Mails læse­re hjæl­pe?

Venus-pas­sa­ger har til alle tider opta­get sin­de­ne

Ons­dag mor­gen den 6. juni 2012 var det smukt vejr
man­ge ste­der i Dan­mark. Venus stod klart afteg­net mod
Solens over­fla­de, der også viste spæn­den­de sol­plet­ter.

UFO-Mail’s Ole Hen­nings­en nød det flot­te syn fra
Søl­le­sted på Lol­land og var sam­ti­dig travlt opta­get
med kame­ra og kik­kert.
Fotos: Ole Hen­nings­en

 

På DMI’s hjem­mesi­de ses en lang ræk­ke for­skel­lig­ar­te­de opta­gel­ser af den aktu­el­le Venus-pas­sa­ge: http://www.dmi.dk/dmi/venuspassagen_i_billeder

Den måske mest spek­taku­læ­re opta­gel­se af Venus-pas­sa­gen viser sam­ti­dig Hubb­le-rum­te­leskopet pas­se­re Solen. Den­ne fan­ta­sti­ske opta­gel­se er natur­lig­vis taget af den fran­ske eks­pert på områ­det, astro­fo­to­gra­fen Their­ry Legault, i det nord­li­ge Austra­li­en. Se bil­le­det på han hjem­mesi­de: http://legault.perso.sfr.fr/venus_hst_transit.html

I neden­stå­en­de uddrag af Ove von Spa­et­hs bog Histo­ri­ske myste­ri­er fra him­mel­rum­met er for­fat­te­ren dyk­ket ned i de sene­ste par hund­re­de års opteg­nel­ser.

Gåde­fuldt him­me­lob­jekt — og dra­ma­ti­ske målin­ger

For at Dan­mark kun­ne del­ta­ge i et stort inter­na­tio­nalt astro­no­mi­pro­jekt i 1769, måt­te døds­straf­fen mid­ler­ti­digt sæt­tes ud af kraft for den katol­ske astro­nom Maxi­mi­li­an Hell, hvis omfat­ten­de pla­net­ta­bel­ler både astro­no­mer og astro­lo­ger nød godt af i 1700- og 1800-tal­let. Nu kan tabel­ler­ne også stu­de­res på Astro­lo­gisk Muse­um i Køben­havn.

 
Ove von Spa­eth ved et besøg i
Run­detårns Obser­va­to­ri­um
 

Den østrig-ungar­ske jesu­i­ter­munk Maxi­mi­li­an Hell (1720–1792) var leder af det kej­ser­li­ge astro­no­mi­ske obser­va­to­ri­um i Wien, da det blev opret­tet i 1754, og hans med tiden vig­tig­ste arbej­de var hans for­ud­be­reg­nin­ger af dag­li­ge pla­net­po­si­tio­ner, de såkald­te efe­me­ri­der, der udkom som en fast årlig publi­ka­tion. Deres titel: „Ephe­me­ri­des astro­no­mi­cae ad meri­di­a­num Vin­do­bo­nen­sem“, („Vin­do­bo­nen­sem“ er lat­in for Wien, og Hel­l’s navn er et tysk ord for „lys“). Før­ste bind omhand­le­de året 1757 og fort­sat­tes i en serie, der blev værds­at i man­ge lan­de.

Jesu­i­te­r­or­de­nen, oprin­de­ligt fryg­tet for for­føl­gel­se af kri­ti­ke­re, blev sene­re kendt for at læg­ge vægt på viden­ska­be­lig uddan­nel­se og forsk­ning. Jeg har selv haft for­nø­jel­sen at have kor­re­spon­dan­ce fra che­fen for Vati­ka­nets obser­va­to­ri­er, jesu­i­ten Geor­ge Coy­ne S.J., der i øvrigt — med sin „ikke-fun­da­men­ta­li­sti­ske“ hold­ning — erklæ­re­de i et pres­se­in­ter­view i det ita­li­en­ske dag­blad Cor­ri­e­re del­la Sera, man­dag 7. janu­ar 2002, (sez. Cul­tu­ra, p.1), at „… uni­ver­set er sim­pelt­hen for stort til, at vi skul­le være de ene­ste …“.

Tycho Bra­hes astro­no­mi­ske pio­ner­ar­bej­de i 1500-tal­let blev grund­la­get i moder­ne viden­skab; det påbe­gynd­tes, da han som astro­log var util­freds med de dår­li­ge pla­net- og stjer­ne­ta­bel­ler.
Man­ge astro­lo­ger anvend­te dis­se efe­me­ri­der, men Oplys­ning­sti­dens for­ny­e­de astro­no­mi­ske viden­skab udvi­de­de nu vores viden med utal­li­ge og mere præ­ci­se tek­ni­ske infor­ma­tio­ner.
Eksem­pel­vis hav­de astro­no­mer den­gang for­ud­be­reg­net, at en sjæl­den pas­sa­ge af pla­ne­ten Venus hen over solski­ven vil­le fin­de sted 3. juni 1769. Når pas­sa­gen blev præ­cist opmå­lt fra for­skel­li­ge ste­der på Jord­klo­den, vil­le man ind­hen­te nog­le aldrig tid­li­ge­re opnå­e­li­ge, uhy­re vig­ti­ge data om Jor­den, Solen, Venus og ind­byr­des rela­tio­ner i him­mel­rum­met.

Det blev en pre­sti­ge­sag for euro­pæ­i­ske lan­de at støt­te den viden­skab, så den engel­ske kon­ge send­te den berøm­te kap­ta­jn James Cook til Tahi­ti med sam­me for­mål, og andre over­ho­ve­der lod fore­ta­ge obser­va­tio­ner fra Mexi­co og andre ste­der. I Dan­mark hav­de man i 1761–1767 udsendt Car­sten Nie­buhrs berøm­me­li­ge viden­ska­be­li­ge eks­pe­di­tion til Mel­le­mø­sten, og den nye kon­ge, Chri­sti­an VII af Dan­mark og Nor­ge, anmo­de­de ved et nyt viden­ska­be­lig pro­jekt i 1767 ambas­sa­dø­ren i Wien om at få jesu­i­ter­pa­ter Maxi­mi­li­an Hells assi­stan­ce til at måle Venus-pas­sa­gen. Det skul­le fore­ta­ges nord for polarcirk­len, oppe ved Nor­ges mest nord­li­ge ø, Var­dø (og her ind­kvar­te­ret hos en dansk gar­ni­son) ud for den nor­ske Fin­n­mark. Her vil­le mid­nats­so­len give ekstra lang obser­va­tion­s­tid i det hele taget.

Astro­no­misk opmå­ling uden døds­straf

For at pater Hell over­ho­ve­det kun­ne arbej­de, måt­te kong Chri­sti­an VII mid­ler­ti­digt sæt­te en sær­lig lov ud af funk­tion, idet bestem­mel­ser efter refor­ma­tio­nen var for­stær­ket af dan­ske love af 1683 (inkl. dansk-nor­ske Ber­gor­di­nan­sen), der anvi­ste døds­straf for „mun­ke, jesu­it­ter og andre katol­ske papi­sti­ske præ­ster“, som blev påtruf­fet at vir­ke i lan­det. Det har nok ikke gjort det let­te­re, at Hell og hans assi­ste­ren­de jesu­i­ter­kol­le­ga men­te sig nødt til at opret­te et lil­le kapel, dér hvor de skul­le have deres arbej­de i læn­ge­re tid.

Efter obser­va­tion af Venus-pas­sa­gen og der­til fle­re måne­der ekstra med andet viden­ska­be­ligt arbej­de (bl.a. om nord­lys, for­u­den sam­men­lig­nen­de sprog­forsk­ning af samisk og ungarnsk) for­lod Maxi­mi­li­an Hell den nor­ske ø og blev ind­valgt som med­lem af Det Kon­ge­li­ge Dan­ske Viden­ska­ber­nes Sel­skab, som til­li­ge i 1770 betal­te og publi­ce­re­de hans obser­va­tio­ner af Venus-pas­sa­gen. Dele af hans opteg­nel­ser blev også publi­ce­ret i hans efe­me­ri­de for 1771, på sider­ne 90–96.

Pater Hells opteg­nel­ser mulig­gjor­de bereg­ning af den såkald­te sol­pa­ral­lak­se, så at afstan­den fra Jor­den til Solen kun­ne bestem­mes, hhv. 8°8′ og 149.500.000 km (for­bløf­fen­de nøj­ag­tigt, idet nuti­dig måling viser 8°79′15″ og 149.450.000 km). Hans stu­di­er til anden side samt tryk­ning af afhand­lin­gen i Køben­havn for­sin­ke­de udsen­del­sen, og der­på blev hans resul­ta­ter ankla­get, især af jesu­it­ter­nes fjen­der. Astro­no­men Lit­trow påstod opteg­nel­ser­ne var skre­vet med to far­ver blæk og der­ved afslø­ret som for­fal­ske­de. Lit­trow viste sig at være far­ve­blind. I 1883 blev Hell helt reha­bi­li­te­ret af alle tiders sto­re astro­no­mi-mate­ma­ti­ker, Simon Newcomb.

Ved obser­va­tio­ner af sene­re Venus-pas­sa­ger — de tran­sit­ter viser sig par­vis med 8 år imel­lem, og deres optræ­den gen­ta­ges først efter 125 år — delt­og efter­hån­den en hel del natio­ner, hvoraf nog­le udsend­te eks­pe­di­tio­ner til fle­re for­skel­li­ge desti­na­tio­ner, for at for­ta­ge astro­no­mi­ske målin­ger. Fle­re viden­ska­be­li­ge jesu­it­ter delt­og fort­sat, og ved søgå­en­de eks­pe­di­tio­ner assi­ste­re­de ofte de navi­ga­tions­træ­ne­de søof­fi­ce­rer, som det også ske­te, da Venus-pas­sa­gen i 1874 obser­ve­re­des bl.a. fra Ker­gu­e­len Island i det Indi­ske Oce­an, hvor­til man hav­de udsendt den engel­ske jesu­it pater Per­ry, S.J., leder af Man­che­ster’s Sto­nyhurst Obser­va­tory.

Det orna­men­te­re­de titel­blad
for obser­va­to­rie-lede­ren Maxi-
mil­li­an Hel­l’s før­ste efe­me­ri­de
med him­mel­le­ge­mer­nes for­ud-
bereg­ne­de posi­tio­ner for året 1757.
De vær­di­ful­de årbø­ger blev fort-
løben­de udgi­vet af det kej­ser­li­ge
obser­va­to­ri­um i Wien.

Rige stjer­ne­vi­den­ska­be­li­ge afhand­lin­ger

Maxi­mi­li­an Hells efe­me­ri­der er ekstra detal­je­re­de og ofte med man­ge fle­re oplys­nin­ger end i dem, vi ken­der i nuti­dens efe­me­ri­der, og de nåe­de ofte op på pænt over 200 sider. Der var for hver måned hele 14 tabels­pal­ter med dag­li­ge data for Solen og lige­le­des 14 for Månen. Langt mere end nød­ven­digt for astro­lo­gi, men gav alle bru­ge­re en ekstra sik­ker­hed for nøj­ag­tig­hed. Des­u­den var der min­dre efe­me­ri­der for de øvri­ge „klas­si­ske“ pla­ne­ter. Der var også tabel­ler for fine afvi­gel­ser (per­tur­batio­ner og abar­ra­tio­ner).

Der blev snart også ind­fø­jet efe­me­ri­der for Jupi­ters fire stør­ste satelliter/måner, som ude på havet kun­ne bru­ges til tids­be­stem­mel­se ved navi­ga­tion. Da Ura­nus blev opda­get, ind­fø­je­des kort efter en lil­le efe­me­ri­de for den­ne pla­net. Lige­le­des ind­fø­je­des tabel­ler, da de før­ste og stør­ste astroi­der, Ceres og Juno, blev opda­get.

Efter­hån­den inklu­de­re­des der i efe­me­ri­der­ne fle­re viden­ska­be­li­ge artik­ler — hvil­ke, som alt i efe­me­ri­der­ne, er skre­vet på det den­gang inter­na­tio­na­le sprog lat­in. Man­ge artik­ler var skre­vet af andre sto­re viden­skabs­folk (bl.a. astro­no­mer­ne Tobi­as May­er, dan­ske­ren Tho­mas Bug­ge og den fran­ske Cés­ar-François Cas­si­ni), om eksem­pel­vis for­mør­kel­ser, kik­ker­ter, mete­o­r­o­lo­gi og regn­bu­er.

De Kon­ge­li­ge dan­ske Viden­ska­ber­nes
Sel­skab, under kong Chri­sti­an VII
af Dan­mark-Nor­ge, publi­ce­re­de i 1770
de dyre­ba­re opmå­lin­ger af 1769-Venus-
pas­sa­gen, fore­ta­get af Maxi­mi­li­an Hell:
„Obser­va­tio tran­si­tus Vene­ris ante discum Solis“.

Des­u­den var der til­fø­jet mæng­der af oplys­nin­ger om kome­ter, måneb­jer­ge, astro­no­mi­ske dia­gram­mer gen­gi­vet i kob­ber­stik, over­sig­ter med læng­de- og bred­degra­der for euro­pæ­i­ske obser­va­to­ri­er m.v. I det hele, et gedi­gent styk­ke viden­skabs­hi­sto­rie.

Ver­dens nord­lig­ste obser­va­to­ri­um, hos gar­ni­so­nen på den nor­ske ø, Var­dø.
Det blev opret­tet med den dan­ske kon­ges spe­ci­el­le til­la­del­se i 1769 for den
østrig-ungarn­ske astro­nom og jesu­i­ter­pa­ter, Maxi­mi­li­an Hell. Sel­ve
obser­va­to­ri­et er byg­nin­gen til ven­stre.

Var­dø i det nord­lig­ste Nor­ge, øverst til høj­re på kor­tet, oven­for Kir­ke­næs.

Tycho Bra­he hav­de oprin­de­ligt opret­tet sit eget bog­tryk­ke­ri ved sine obser­va­to­ri­er ude på øen Hven, og han mang­fol­dig­gjor­de her sine viden­ska­be­li­ge nyhe­der og bre­ve og send­te dem rundt til kol­le­ger i Euro­pa. Efter­hån­den ind­lem­me­des gene­relt viden­ska­be­li­ge artik­ler i efe­me­ri­der og pla­net­ka­len­de­re, sådan som det ses hos Hell og i andres udgi­vel­ser.

Men i løbet af 1800-tal­let blev den­ne form ændret, og artik­ler­ne udsend­tes ofte selv­stæn­digt af viden­ska­be­li­ge kred­se. Det er i prin­cip­pet en del af udvik­lin­gen til de for­skel­li­ge sene­re viden­ska­be­li­ge tids­krif­ter og jour­na­ler. Efe­me­ri­der udkom der­ef­ter i mere ren form, som det eksem­pel­vis ken­des ved den sto­re og sta­digt eksi­ste­ren­de „Nau­ti­cal Alma­nac“, der net­op stam­mer fra slut­nin­gen af 1700-tal­let, og bru­ges til at fin­de positionen/placeringen af ski­be og sene­re også fly ved astro­no­misk navi­ga­tion. Obser­va­tion af Venus-pas­sa­gen i 1761 var det før­ste inter­na­tio­na­le viden­skabs­sam­ar­bej­de, men det blev udført for uer­fa­rent og unøj­ag­tigt. Men de inter­na­tio­na­le obser­va­tio­ner i 1769, hvor Hell delt­og, var dets før­ste suc­ces­ri­ge vir­ke.

Et sær­ligt myste­ri­um duk­ker op

Den ita­li­ensk-fran­ske astro­nom og astro­log, der blev leder af Paris Obser­va­to­ri­um, Giovan­ni Cas­si­ni, opda­ge­de i 1672 et ukendt objekt i bane omkring pla­ne­ten Venus, og han anså det for en måne til den­ne ellers måne­lø­se pla­net. Man­ge var ivrigt opta­get af myste­ri­et, bl.a. astro­no­mer som Ura­nus’ engel­ske opda­ger Wil­li­am Her­s­chel, fran­ske Lag­ran­ge og dan­ske Chri­sti­an Hor­re­bow, samt mate­ma­ti­ke­ren Bon­net, og filo­sof­fer­ne Kant, Vol­tai­re og Fri­e­de­rich II af Prøj­sen. Men bestemt ikke alle astro­no­mer kun­ne se objek­tet — end­nu et myste­ri­um.

En astro­no­misk begi­ven­hed hver gang pla­ne­ten
Venus har tran­sit over solski­ven.

Astro­no­men pater Maxi­mi­li­an Hell, var født 1720,
og hans viden­ska­be­li­ge værk om præ­ci­sions­må­lin­gen
af Venus-pas­sa­gen udført i Fin­n­mar­ken, udkom i 1770.

Hell vises iført samisk klæ­de­d­ragt på min­de­fri­mær­ke
på 250-års­da­gen for hans fød­sel, udgi­vet i 1970 af
Tjek­kos­lo­vaki­et i hvis ungar­ske områ­de, han var født.

I til­læg­get i Hells efe­me­ri­de for 1765, på sider­ne 211–215, omta­ler Dr. Jaco­bi Cas­si­ni, fra den berøm­te astro­nom-fami­lie ved Paris Obser­va­to­ri­et, at det ufor­klar­li­ge objekt også igen var obser­ve­ret ved en Venus-pas­sa­ge, 6. juni 1761. Og i sin efe­me­ri­de for 1766 har pater Hell selv publi­ce­ret en fyl­dig 91-sider lang arti­kel „De Satel­li­te Vene­ris“ om fæno­me­net, som han kon­klu­de­rer kun­ne være optisk illu­sion. Objek­tet var både før og sene­re ble­vet obser­ve­ret man­ge gan­ge — såle­des også sent, i 1884, af en bel­gisk astro­nom og her navn­gi­vet med det egyp­ti­ske gudin­de­navn Neith, og der blev til­med bereg­net og udgi­vet dens efe­me­ri­der.

Ame­ri­ka­ne­ren Edward Emer­son Bar­nard, kendt for at have opda­get Jupi­ters måne Amalt­hea og en siden­hen berømt stjer­ne, nu navn­gi­vet Bar­nard’s star, men til­li­ge opda­ge­de han den 13. august 1892 et objekt (ikke en stjer­ne) af 7. stør­rel­ses­or­den (mag­ni­tu­de) tæt ved pla­ne­ten Venus. Var det en Venus-måne eller løs­gå­en­de astroi­de? Et rum­skib eller hvad?

Vi ved sta­dig ikke den san­de natur af, hvad han så! Såle­des, i hele 37 peri­o­der gen­nem 220 år er det­te sta­dig i dag så mysti­ske objekt ble­vet regi­stre­ret af en hel ræk­ke af vir­ke­ligt erfar­ne astro­no­mi­ske obser­va­tø­rer, som dog næp­pe alle­sam­men kan være offer for illu­sion.

Ingen stan­dard-tid — kun loka­le tidszo­ner

Fle­re eksem­pla­rer i Uni­ver­si­tets­bi­bli­o­te­kets behold­ning af Hell-efe­me­ri­der mang­ler i ræk­ken, som såle­des kun omfat­ter åre­ne 1756–1768, 1771, 1775–1781, 1797–1806. Dan­marks før­ste Uni­ver­si­tets­bi­bli­o­tek hav­de til huse på Tri­ni­ta­tis kir­kes enor­me loft, og da eng­læn­der­ne ved ver­dens før­ste ter­r­or­bomb­ning bom­bar­de­re­de Køben­havn i 1807, brød bibli­o­te­ket i brand. Dog man­ge bøger blev red­det ved at bli­ve kastet ind gen­nem en luge i den sto­re hule mid­ter­søj­le i kir­kens tårn, som er sel­ve Run­detårn. Men et stør­re antal af efe­me­ri­der­ne blev ikke red­det.

Alle gam­le efe­me­ri­der i Euro­pa kend­te ikke inter­na­tio­nal stan­dard­tid, først sene­re fik vi Gre­enwich Mean­ti­me fra (1847 og) 1884, og Uni­ver­sal Time fra 1972. Klok­kes­let var i de euro­pæ­i­ske obser­va­to­ri­ers publi­ka­tio­ner base­ret på lokal tid for hhv. Ber­lin, Paris, Lon­don etc.

Da sel­ve stjer­neob­ser­va­to­ri­et oppe i Run­detårn i 1861 skul­le flyt­tes en halv kilo­me­ter ud til Øster­vold i Køben­havn, sør­ge­de man for, at det­te steds nye obser­va­to­ri­um, dvs. dets kik­kert­fun­da­ment, blev pla­ce­ret med super nøj­ag­tig­hed på præ­cis sam­me bred­degrad som Run­detårns kik­kert, så det­te dan­ske obser­va­to­ri­ums tid­li­ge­re publi­ce­re­de tabel­ler o.lign. i man­ge til­fæl­de sta­dig kun­ne fun­ge­re som før.

Efter Tycho Bra­he og Ole Rømer fort­sat­tes Dan­marks gode sta­tus inden for astro­no­mi og andre viden­ska­ber. Den dansk-tyske astro­no­mi­pro­fes­sor H.C. Schu­ma­cher (1780–1850), der i 1816 grund­lag­de Dan­marks Geo­dæti­ske Insti­tut, udgav i Alt­o­na ved den davæ­ren­de græn­se til Tys­kland, i 1821 det inter­na­tio­na­le astro­no­mi­ske tids­skrift, der nu ver­dens æld­ste: „Astro­no­mi­s­che Nachri­ch­ten“. Wil­li­am Her­s­chels søn, den engel­ske astro­nom John Her­s­chel skrev i 1840 et brev til den dan­ske kong Chri­sti­an 8., at det er „… one of the most remar­kab­le and influ­en­ti­al astro­no­mi­cal wor­ks which ever appea­red … it made your Majesty’s city of Alt­o­na the astro­no­mi­cal cen­tre of the civi­lized wor­ld …“.

Da den prøj­si­ske kans­ler Bis­mach i 1864-kri­gen ind­tvang det syd­li­ge Dan­mark i Tys­kland, fik tids­skrif­tet tysk ledel­se. Da det altid hav­de for­mid­let de nye­ste astro­no­mi­ske fund til hele ver­den, hav­de den del af virk­som­he­den udvik­let sig til et cen­tral­re­gi­ster for opda­gel­ser­ne. Da Tys­kland tab­te 1. ver­denskrig, flyt­te­des på for­an­led­ning af Inter­na­tio­nal Astro­no­mi­cal Uni­on (IAU, opret­tet i 1919) sel­ve det regi­ster til­ba­ge til Dan­mark, hvor­ef­ter Køben­havns Obser­va­to­ri­um huse­de det­te „Bureau Cen­tral des Télé­gram­mes Astro­no­miques“ frem til 1965. Inter­na­tio­nal infor­ma­tion om kome­ter og objek­ter sker nu fra Har­vard Smit­h­so­ni­an Cen­ter for Astrop­hy­si­cs, Cam­brid­ge, Mas­sa­chu­setts. (Her blev det­te inter­na­tio­na­le net­værk i man­ge år ledet af astro­nom Bri­an G. Mars­den, der fik man­ge mod­stan­de­re også blandt astro­lo­ger, da han var en hove­d­ak­tør ved omde­fi­ne­rin­gen pla­ne­ten Plu­to til en „dværg­pla­net“).

Det histo­ri­ske mate­ri­a­le nu på Astro­lo­gisk Muse­um

Efter de før­ste årgan­ge af Hells efe­me­ri­der blev der endog ind­sat sær­li­ge tabel­ler med grund­læg­gen­de pla­net­da­ta (peri­o­der, gen­nem­snits­fart, etc.) for hvert ene­ste århund­re­de bag­læns op til 300 år før Kri­sti fød­sel, så at histo­ri­ke­re og astro­lo­ger kun­ne tjek­ke tid­li­ge­re begi­ven­he­der af astro­no­misk og histo­risk art.

I star­ten af 1970erne, i „de gode tider“ før det sto­re natio­na­le bogty­ve­ri i Det Kgl. Bibli­o­tek, fik jeg for­stå­el­se hos Uni­ver­si­tets­bi­bli­o­te­kets davæ­ren­de leder, Urhskov, og lov til at hjem­lå­ne hele deres behold­ning af Hells efe­me­ri­der, så jeg kun­ne kopi­e­re dem på min kopi­ma­ski­ne.

Den­ne histo­ri­ske ræk­ke, ca. 30 beva­re­de bind, om end i kopi, har jeg nu sam­men med en sam­ling af andre histo­ri­ske astro­lo­gi­ske vær­ker done­ret til ver­dens før­ste „deci­de­re­de“ astro­lo­gi­mu­se­um, etab­le­ret 1999 i Køben­havn af de to redak­tø­rer og astro­lo­ger Karl Aage Jen­sen og Claus Houl­berg. I USA opret­te­des fra 1994 hos Cle­veland Muse­um of Natu­ral History blot en min­dre side­gren kal­det Astro­lo­gy Muse­um. I Køben­havn skul­le den kul­tur­hi­sto­ri­ske serie bli­ve mere kendt og til­gæn­ge­lig ved udover hos Uni­ver­si­te­tet nu også at fin­des på det rele­van­te muse­um for frem­ti­den.

Hvad Venus-pas­sa­ger­ne angår, kom de igen i fokus for ver­dens opmærk­som­hed i 2004 og 2012, hvor avan­ce­ret tek­nik gav stør­re frem­skridt og stør­re præ­ci­sion på man­ge fle­re fel­ter.

Afsnit­tet Gåde­fuldt him­me­lob­jekt — og dra­ma­ti­ske målin­ger, er fra bogen:
Histo­ri­ske myste­ri­er fra him­mel­rum­met af Ove von Spa­eth og gen­gi­vet med ven­lig til­la­del­se fra for­fat­te­ren.

Bogen kan down­lo­a­des fra sit hjem­sted på siden:
http://www.moses-egypt.net/zenith-files_da/e‑boger_gruppe1_da.asp

Bogens 5 dele omfat­ter:
1: Gåde­fuldt him­me­lob­jekt — og dra­ma­ti­ske målin­ger.
2: Rej­sen til Månen.
3: Ide­er om mysti­ske frem­me­de på Månen.
4: Bud­ska­bet fra Mars.
5: Kome­ter — ofte anset for vars­ler.
Copyright©2012    (backtrack©2003)
www.moses-egypt.net

Opdat. fra publ. i Hor­oskopet, april 2012 (nr.2, 20.årg., pp.28–30).

Løst og facts

TV-udsen­del­sen UFO Euro­pe

Et bri­tisk film­hold har de sene­ste uger været rundt i Euro­pa for at lave opta­gel­ser til en tv-udsen­del­se om euro­pæ­i­ske ufo-hæn­del­ser.

Arbejds­tit­len er UFO Euro­pe og vil præ­sen­te­re udvalg­te ufo-ople­vel­ser i form af inter­views med obser­va­tø­rer, rekon­struk­tio­ner af hæn­del­ser­ne, inter­views med invol­ve­re­de ufo-efter­for­ske­re m.v.

Fore­lø­big har film­hol­det lavet opta­gel­ser i Frank­rig, Bel­gi­en, Sve­ri­ge og Nor­ge.

I Dan­mark var hol­det på besøg 30. og 31. maj samt 1. juni, hvor opta­gel­ser­ne med bl.a. obser­va­tø­rer fore­gik for­skel­li­ge ste­der i Jyl­land og i Køben­havn.

Film­hol­det fra Pio­ne­er Pro­ductions i Lon­don bestod af pro­du­cer Kasia Uscin­ska, foto­gra­fen Paul Lang og resear­cher Phi­lip­pa Gould.

Dag­lig leder af For­sva­rets Bibli­o­tek, Simon K. B. Papou­sek, frem­vi­ser nog­le af bibli­o­te­kets kleno­di­er for Phi­lip­pa Gould (tv.) og Kasia Uscin­ska.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

I Køben­havn var For­sva­rets Bibli­o­tek utro­ligt imø­de­kom­men­de for film­hol­det og stil­le­de bered­vil­ligt loka­ler til rådig­hed for opta­gel­ser­ne, der fandt sted over 4 — 5 timer den 31. maj.

Pro­du­cer Kasia Uscin­ska (th.), foto­gra­fen Paul Lang og resear­cher Phi­lip­pa Gould for­be­re­der opta­gel­ser­ne i et af For­sva­rets Bibli­o­teks loka­ler 31. maj 2012.
Foto: Ole Hen­nings­en
Foto­gra­fen Paul Lang, pro­du­cer Kasia Uscin­ska og SUFOI’s Ole Hen­nings­en — klar til opta­gel­se.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

I Dan­mark var hol­det bl.a. foku­se­ret på den berøm­te ufo-obser­va­tion 13. august 1970, hvor poli­ti­be­tjen­ten Evald Han­sen Maarup hav­de sin ufo-ople­vel­se, hvor han i nær­he­den af Hader­s­lev ople­ve­de et skar­pt lys ned over patrul­je­vog­nen sam­ti­dig med at strøm­men for­svandt fra bilen — en obser­va­tion, som Fly­ve­våb­net af for­skel­li­ge årsa­ger var invol­ve­ret i.
Fle­re andre ufo-til­dra­gel­ser blev taget op ved film­hol­dets inter­views med obser­va­tø­rer og opta­gel­ser rundt om i Dan­mark, her­un­der også de såkald­te spø­gel­ses­ra­ket­ter obser­ve­ret i 1946 over hele Skan­di­navi­en og obser­va­tio­ner under den sto­re NATO-øvel­se Ope­ra­tion Main Bra­ce i sep­tem­ber 1952.

Bri­tisk udsen­del­se

Pio­ne­er Pro­ductions står lige­le­des bag Natio­nal Geo­grap­hic-udsen­del­sen, der beskæf­ti­ger sig med bri­ti­ske ufo-arki­ver og ufo-til­dra­gel­ser, og kan ses på den­ne adres­se: http://youtu.be/oL5kAX0CnSI

Pro­duk­tio­nen af den nye tv-udsen­del­se med euro­pæ­i­ske ufo-ople­vel­ser er end­nu ikke til­en­de­bragt og der­for hel­ler ikke pro­gram­sat.
UFO-Mail læse­re vil bli­ve holdt ori­en­te­ret om det vide­re for­løb.

Ufo-bøger på For­sva­rets Bibli­o­tek

Går man på For­sva­rets Bibli­o­tek for at
fin­de ufo-rela­te­re­de bøger, så står der almin-
delig­vis kun to ældre bøger frem­me i udlå­net.

Søger man i bibli­o­te­kets data­ba­se fin­der man dog omkring 30 tit­ler,
som kan hen­tes frem fra maga­si­net.
Fotos: Ole Hen­nings­en

 

For­sva­rets Bibli­o­tek er et forsk­nings­bi­bli­o­tek under For­svar­sa­ka­de­mi­et. Bibli­o­te­ket har til huse på Kastel­let i Køben­havn og ser­vi­ce­rer For­svar­sa­ka­de­mi­et og for­sva­rets offi­cer­s­sko­ler, men er også åbent for civi­le låne­re. Bibli­o­te­kets sam­ling omfat­ter ca. 100.000 fysi­ske enhe­der, der alle er søg­ba­re via bibli­o­te­kets hjem­mesi­de.

For­sva­rets Bibli­o­tek stil­ler 37 data­ba­ser og elek­tro­ni­ske opslags­vær­ker med i alt over 5000 elek­tro­ni­ske tids­skrif­ter til rådig­hed for bibli­o­te­kets låne­re via et onli­ne­ka­ta­log, der er til­gæn­ge­ligt 24 timer i døg­net.

Du kan bli­ve opret­tet som låner via bibli­o­te­kets hjem­mesi­de: http://forsvaret.dk/FAK/bibliotek/Pages/default.aspx

Som­mer­læs­ning på videnskab.dk

I et blo­gind­læg på videnskab.dk dyk­ker astro­kul­tur­blog­ger Tho­re Bjørn­vig ned og nør­der med detal­jer­ne i et spæn­den­de lop­pe­mar­keds­fund, nem­lig maga­si­net »Måne­dens Sci­en­ce Fiction« fra 1977, hvor annon­cer­ne vid­ner om græn­ser mel­lem fan­ta­si og vir­ke­lig­he­dens ufo­er: http://videnskab.dk/videnskabdk/i‑kodet-pa-wordfeud-snydere-og-ufo-elskere. Tho­re Bjørn­vig har også skre­vet det­te blo­gind­læg:
http://videnskab.dk/blog/det-ydre-rums-religion

Tungu­ska — 104 år siden — løs­ning på vej?

En enorm eks­plo­sion fandt sted den 30. juni 1908 i Tungu­ska-regio­nen i Sibi­ri­en og for­år­sa­ge­de øde­læg­gel­se af over 2.000 km² af tai­ga­en. Tryk- og sei­s­mi­ske bøl­ger blev regi­stre­ret så langt som 1.000 km væk, og der opt­rå­d­te usæd­van­ligt lyse næt­ter i det nord­li­ge Euro­pa og Cen­tra­la­si­en og andre usæd­van­li­ge fæno­me­ner. Den­ne Tungu­ska hæn­del­se har sand­syn­lig­vis for­bin­del­se med et kos­misk lege­mes sam­men­stød med Jor­den, hvil­ket bevir­ke­de en kraf­tig eks­plo­sion 5–10 km over jor­dens over­fla­de med fri­gi­vel­se af 10–15 Mton ener­gi.

Frag­men­ter af det kos­mi­ske lege­me (en komet eller en aste­roi­de) er aldrig ble­vet fun­det, og dets natur er der­for til sta­dig debat.

En ræk­ke ita­li­en­ske for­ske­re har i åre­vis fore­ta­get eks­pe­di­tio­ner til eks­plo­sions­om­rå­det og fore­ta­get man­gear­te­de målin­ger.
For­sker­ne har for kort tid siden fået opta­get en arti­kel i GEOCHEMISTRY GEOPHYSICS GEOSYSTEMS, VOL. 13, Q05008, 12 PP., 2012.

I en nye viden­ska­be­lig arti­kel offent­lig­gør for­sker­ne deres resul­ta­ter af mag­ne­ti­ske og sei­s­mi­ske under­sø­gel­ser af en lil­le sø, Lake Che­ko, der lig­ger ca. 8 km NV for eks­plo­sio­nens epi­cen­ter. For­sker­ne fra uni­ver­si­te­tet i Bolog­na mener at søen kan være et nedslags­kra­ter for­år­sa­get af et frag­ment af Tungu­ska-lege­met.

For­sker­ne fra Bolog­na hæv­der at have opda­get en sten-frag­ment i søen, der kun­ne være en rest af mete­o­rit­ten, der måske for­år­sa­ge­de eks­plo­sio­nen. Sei­s­misk reflek­sion og mag­ne­ti­ske data viser iflg. for­sker­ne noget ukendt, tæt ved søen cen­trum, omkring 10 meter under søbun­den, og de „afvi­gen­de resul­ta­ter“ kan efter deres opfat­tel­se være i over­ens­stem­mel­se med til­ste­de­væ­rel­sen af et begra­vet stenob­jekt og kan støt­te deres opfat­tel­se af Lake Che­ko som et nedslags­kra­ter fra Tungu­ska-hæn­del­sen.

For en gangs skyld lader det til, at der skul­le være en rime­lig mulig­hed for at kun­ne be- eller afkræf­te den­ne teo­ri: Ved en koor­di­ne­ret ind­sats bur­de det være over­kom­me­ligt at brin­ge boreud­styr ud til områ­det for at opta­ge en mate­ri­a­le­prø­ve, der kan vise, om der skul­le være tale om en mete­o­rit. I så fald vil­le det være det før­ste omfangs­ri­ge viden­ska­be­li­ge forsk­nings­ma­te­ri­a­le fra 1908-hæn­del­sen, der er fun­det i områ­det og som så kan kaste et vel­kom­ment lys over myste­ri­et.

Læs mere om den nye viden­ska­be­li­ge arti­kel:
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2145769/Have-scientists-finally-meteorite-set-1908-Tunguska-explosion.html
http://www.agu.org/pubs/crossref/2012/2012GC004054.shtml

Husk at reser­ve­re i god tid

Ame­ri­can Muse­um of Natu­ral History rek­la­me­re­de i 1950 for sin nye rum­ud­stil­ling ved at bede besø­gen­de fore­stil­le sig selv som turist i rum­met.
Snart modt­og muse­et anmod­nin­ger om reser­va­tio­ner fra hele ver­den, og man love­de der­for at vide­re­gi­ve sin reser­va­tions­li­ste til den insti­tu­tion, der kom til at stå for den før­ste rum­rej­se.
Oven­for ses en af Hay­den Pla­ne­ta­ri­ums bekræf­tel­ser på plads­re­ser­va­tion ved de før­ste inter­pla­ne­ta­ri­ske rum­rej­ser.
Reser­va­tio­ner­ne — man­ge af dem fra børn — viser helt tyde­ligt den sto­re inter­es­se for de nye rej­se­mål, her anført som Månen, Venus, Mars, Jupi­ter og Saturn med anført rej­se­tid og afstand.
http://www.wired.com/wiredscience/2012/06/ticket-to-space/

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.