Diskos over Søn­der Bjert

„Nu er det over 30 år siden, jeg ople­ve­de neden­stå­en­de sam­men med min far. Som almin­de­lig skep­ti­ker har jeg tit tænkt, om der var andre end os, der så noget — også for­di obser­va­tio­nen efter min bed­ste mening ikke inde­holdt man­ge af de klas­si­ske mulig­he­der for fejl­for­tolk­ning.“

 

Med dis­se ord ind­le­der en obser­va­tør sin beret­ning om den ople­vel­se, som han hav­de sam­men med sin far for mere end tre årti­er siden. Obser­va­tio­nen fandt sted på lan­det i nær­he­den af Søn­der Bjert, som lig­ger sydøst for Kol­ding.

Obser­va­tø­ren selv, som i dag er gra­fisk desig­ner i fyr­re­ne, var på obser­va­tion­s­tids­punk­tet 7–8 år. Det vil sige en alder, hvor „man jo har en ikke rin­ge ind­bild­nings­kraft“, som obser­va­tø­ren selv bemær­ker. Han til­fø­jer dog: „Hvis jeg hav­de set det ale­ne, vil­le jeg helt sik­kert have fortrængt erin­drin­gen som fan­ta­si. Men nu var vi alt­så to, der så det, og kun­ne bekræf­te hin­an­den.“

Obser­va­tio­nen

Obser­va­tø­ren giver i sin ind­be­ret­ning via SUFOIs hjem­mesi­de ufo.dk en meget udfør­lig beskri­vel­se af ople­vel­sen:

„En som­mer­mor­gen i 1975 eller 1976 kør­te min far og jeg i bil fra vores hjem. Han skul­le på arbej­de, og jeg skul­le sæt­tes af ved sko­le­bus­sen, hvor Vester­sko­vvej møder Skam­ling­vej. Der­for må klok­ken have været mel­lem 7.30 og 8.00. Solen var stå­et op, og det var vindstil­le med nog­le få, højt­lig­gen­de sky­er.

Få meter før det sted, jeg nor­malt blev sat af for at ven­te på sko­le­bus­sen, sag­de min far ‚se’ — og stop­pe­de bilen. Vi steg beg­ge ud på hver sin side af bilen. For­an os hang et diskos­for­met objekt ca. 20–30 meter væk, i en høj­de på 10–15 meter. Objek­tet var mat gråt, over­fla­den nær­mest som en lidt mør­ke­re udga­ve af ‚gam­mel­dags’ com­pu­ter-pla­stik, og lige­så ‚fast’ og defi­ne­ret som en bil. Jeg mener at huske en svag sum­men, a la lyden fra en trans­for­ma­tor­sta­tion.

Objek­tet blev — helt uden at bevæ­ge sig — for­an os i 3–5 minut­ter. Jeg tal­te sene­re med min far om, at vi hav­de en for­nem­mel­se af, at ‚den’ var lige så bevidst om vores eksi­stens, som omvendt. Vi tal­te ikke sam­men eller bevæ­ge­de os (uden at det alt­så var deres fryse­strå­ler, der lam­me­de os 🙂 ), mens obser­va­tio­nen fore­gik. Efter den­ne peri­o­de fløj objek­tet væk i en lang cir­kel­bue mod sydøst, mod Sdr. Bjert Strand/Skamlingsbanken. Det var en lang og rolig acce­le­ra­tion, og da objek­tet for­svandt ud af syne, var det måske 10 kilo­me­ter væk. På det tids­punkt bevæ­ge­de det sig langt hur­ti­ge­re end noget jet­fly.

Det før­ste, der der­ef­ter blev sagt var — meget iro­nisk — min far, der sag­de, at ‚det var sjovt, han ikke hav­de tænkt på, at han hav­de for 20.000 kr. fotoud­styr i baga­ge­rum­met’. Han var pres­se­fo­to­graf ved Kol­ding Fol­ke­blad!

Sene­re sam­me dag for­tal­te vi det til fami­lie, kol­le­ga­er og hvem der ellers måt­te være inter­es­se­re­de. Jeg tror fak­tisk, at det pla­ge­de min far lidt sene­re i livet, når fami­lie eller ven­ner igen spurg­te om ‚han nu var HELT sik­ker, på at det pas­se­de’. Han var en strengt natur­vi­den­ska­be­ligt fun­de­ret per­son — og helt stolt af epi­so­den blev han aldrig.“

Andre obser­va­tø­rer?

Når obser­va­tø­ren nu mere end 30 år efter ople­vel­sen hen­ven­der sig til SUFOI, skyld­tes det et ønske om at høre, om SUFOI even­tu­elt skul­le have mod­ta­get andre ind­be­ret­nin­ger den gang om sam­me fæno­men. Som han skri­ver: „det var godt nok ret langt ude på lan­det, men klok­ken var lidt i 8, og der må have været man­ge oppe og på vej til arbej­de, som kan have set noget. Ople­vel­sen var fan­ta­stisk, og det er egent­lig mest af alt en kær erin­dring, men det vil­le jo give en ekstra dimen­sion, hvis andre også hav­de ople­vet noget…“.

En gen­nem­gang af SUFOIs obser­va­tions­li­ster viser desvær­re, at vi ikke har mod­ta­get andre ind­be­ret­nin­ger fra peri­o­den maj-sep­tem­ber 1975 eller 1976, som kan have haft for­bin­del­se med den ople­vel­se, som obser­va­tø­ren og hans far hav­de en tid­lig mor­gen ved Søn­der Bjert.

Skul­le nogen af UFO-Mails læse­re have ide­er og kom­men­ta­rer til obser­va­tio­nen — her­un­der bud på muli­ge for­kla­rin­ger — hører vi natur­lig­vis meget ger­ne her­om. Skriv til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion — SUFOI.

Somet­hing very serious!

Solen skin­ner over Chri­sti­ans­havns Torv, og jeg begyn­der så småt at ærg­re mig over, at jeg har sagt ja til at bru­ge en smuk sep­tem­ber­fre­dag på at over­væ­re Exopo­li­tik Dan­marks kon­gres i Chri­sti­ans­havn Bebo­er­hus. Stem­nin­gen er ret besyn­der­lig blandt den lil­le flok men­ne­sker, der står og slud­rer for­an ind­gan­gen til fored­rags­sa­len. Der er den sam­me for­nem­mel­se af intens selv­til­freds­hed, man fin­der til et Sci­en­to­lo­gy semi­nar eller til et bøn­ne­mø­de i en nord­jysk frikir­ke. Her er man blandt folk, der ken­der sva­ret, der har de ret­te menin­ger og adgang til den ret­te viden, og som i bed­ste fald ikke har andet end mild over­bæ­ren­hed til overs for den stak­kels van­tro, der hver­ken kan eller vil se lyset.

Salgs­bor­det med Richard Dolan Super­man t‑shirts!
Foto: Lars Tho­mas

 

Til gen­gæld kni­ber det lidt med den kri­ti­ske sans, for både MJ 12-papi­rer­ne, San­til­lis obduk­tions­film og kor­n­cirk­ler næv­nes som klip­pe­fa­ste bevi­ser på, at der er frem­me­de iblandt os — for den slags kan umu­ligt være men­ne­ske­skab­te for­falsk­nin­ger! Og så er der natur­lig­vis også plads til lidt god gam­mel­dags para­noia og kon­spira­tions­te­o­ri­er — for DE skju­ler natur­lig­vis noget for os! Men der er håb for­u­de — rent fak­tisk er der håb for hele men­ne­ske­he­den — for pro­fe­ter­ne er iblandt os. Ikke mindst i skik­kel­se af den ame­ri­kan­ske histo­ri­ker Richard Dolan — skul­le man tviv­le bare den mind­ste smu­le, kan man købe t‑shirts med hans navn og et bil­le­de af Super­man. Så er tin­ge­ne lige­som sat på plads fra star­ten!

Men hvad — folk er gla­de, og de tager godt imod, da vi i sam­let flok træ­der inden­for i kir­ken — und­skyld, fored­rags­sa­len. Jeg lider tyde­lig­vis af den vrang­fo­re­stil­ling, at der skal frem­fø­res fored­rag, hvor man måske dis­ku­te­rer tin­ge­ne eller tager stil­ling, men der tager jeg gan­ske fejl. Ingen, eller i det mind­ste højst et par styk­ker af de til­ste­de­væ­ren­de, er i tvivl om, at der er rumvæ­se­ner i blandt os, og at de, for at cite­re X‑files, „have been here for a very long time!“

Afte­nens fored­rag og fored­rags­hol­de­re er en blan­det flok, men det begyn­der sådan set meget godt med repræ­sen­tan­ten for Exopo­li­tik Portu­gal (der efter hans udsagn består af 9 per­so­ner — ikke nogen impo­ne­ren­de flok), der gen­nem­går 5 sager, som han og hans kol­le­ga­er ikke har kun­net for­kla­re. Sager­ne er sådan set inter­es­san­te nok, men — o g her taler jeg som en ruti­ne­ret fored­rags­hol­der selv — hvis man ikke har sik­re bevi­ser for tin­ge­ne, så nyt­ter det ikke at brin­ge selv nok så man­ge bil­le­der af offi­ci­el­le udta­lel­ser eller foto­gra­fi­er af eks­per­ter, som ikke kan kom­me med nogen for­kla­ring. Det bevi­ser sta­dig ikke noget.

Mikro­fo­to­gra­fi­er af en lil­le orga­nis­me fun­det i et fald af „eng­le­hår“ i 1959, som ingen kun­ne iden­ti­fi­ce­re — hel­ler ikke en for­sker med en ph.d. ‑grad! — blev brugt til at anty­de vold­somt, at det var en rumor­ga­nis­me, der var fal­det ned på jor­den. Nu var ph.d. ‑gra­den ikke mikro­bi­o­log, så hvor pok­ker skul­le han vide det fra — hvor pok­ker skul­le nogen vide det fra — for den­gang hav­de man end­nu ikke nogen som helst viden om det, man i dag kal­der luft­plank­ton, tid­li­ge sta­di­er af orga­nis­mer fra stort set alle kend­te dyre­grup­per, som, man i dag ved, dri­ver rundt i luf­ten. Dyret fra 1959 lig­ne­de nær­mest en lil­le­bit­te gop­le, og hvor­dan søren skul­le en gop­le kun­ne dri­ve rundt i luf­ten (lat­ter i salen)? Ja, hvor­dan søren, men i dag ved vi rent fak­tisk, at det kan de godt gøre — så er det alt­så hel­ler ikke mere mær­ke­ligt.

Afte­nens næste fored­rags­hol­der var jour­na­li­sten Robert Flei­s­cher, der står bag den tyske afde­ling af Exopo­li­tik-orga­ni­sa­tio­nen. Han gen­nem­gik ingen sager, men der­i­mod det besyn­der­li­ge fak­tum, at de tyske myn­dig­he­der og den tyske hær i åre­vis har næg­tet, at der sker noget som helst i ret­ning af ufo-akti­vi­tet i det tyske luftrum. Det er da også lidt mær­ke­ligt, men der­fra at kon­klu­de­re, at så er der uden tvivl noget om sagen, så skju­ler DE natur­lig­vis noget for os, og så er der rumvæ­se­ner i blandt os. Det, synes jeg alli­ge­vel, er en ken­de vold­somt.

Tred­je punkt på dags­or­de­nen var sven­ske Håkan Blomquist, der for­tal­te om AFU’s histo­rie, og om hvor­dan det vok­se­de fra to bog­hyl­der til ver­dens stør­ste ufo-rela­te­re­de arkiv. Det var sådan set spæn­den­de nok, men selv­om Blomquist gjor­de en del ud af at påpe­ge, at han ikke var en del af Exopo­li­tik-bevæ­gel­sen, lag­de han på den anden side hel­ler ikke skjul på, at han var fuldt og fast over­be­vist om rumvæ­se­ners eksi­stens, og at de aflag­de endog tal­ri­ge besøg på vores lil­le lat­ter­li­ge pla­net. Jeg er altid impo­ne­ret over, at så man­ge men­ne­sker tror, at Jor­den er vig­tig nok til, at rumvæ­se­ner (hvis de over­ho­ve­det eksi­ste­rer) kom­mer ren­den­de her i tide og uti­de. Men som Blomquist sag­de, så er det her „et pro­blem med enor­me impli­ka­tio­ner“.

Håkan Blomq­vist for­tal­te om Archi­ves for
UFO research (AFU)
på Exopo­li­tik Dan­marks
kon­fe­ren­ce.
Foto: Lars Tho­mas

 

Så var der pau­se — og det var ikke et sekund for tid­ligt — og så var det tid for sal­mesang, eller noget i den ret­ning. En dame ved navn Pia Lar­sen, der præ­sen­te­re­de sig som sin­ger-songwri­ter, var meget beta­get af ame­ri­ka­ne­ren Carol Rosin, der efter sigen­de hav­de fået til opga­ve af en døen­de Wern­her von Braun at sik­re fred i rum­met. Det skul­le ske ved udfær­di­gel­se af en trak­tat, der for­bød alle rum­vå­ben og aner­kend­te alle udenjor­di­ske kul­tu­rer. Den­ne trak­tat skul­le der­ef­ter under­skri­ves af de ni ver­dens­le­de­re (det lyder lidt i ret­ning af en hel del kon­spira­tions­te­o­ri­er med ni hem­me­li­ge lede­re, men skidt med det), og nu søg­te Carol Rosin finan­si­el støt­te til at rej­se rundt til dis­se lede­re og over­ræk­ke trak­ta­ten per­son­ligt. (Det lyder også bekendt på en eller anden måde — men skidt, alle præ­di­kan­ter skal vel have lidt hjælp af og til).

Og så var der sang i salen…

„We want the pea­ce on Earth and in Spa­ce. We are not alo­ne.“

Så var det også lige sat på plads.

Og så var det natur­lig­vis tid til afte­nens hoved­num­mer — All rise!

„I hope you will go away with a sure know­led­ge, that this is somet­hing very serious!“

Pia Lar­sen syn­ger for. „We want the pea­ce on Earth and in Spa­ce. We are not alo­ne.“
Foto: Lars Tho­mas

 

Tag ende­lig ikke fejl. Richard Dolan er en frem­ra­gen­de taler. Han frem­fø­rer sine syns­punk­ter med et ind­for­stå­et glimt i øjet, så vi bli­ver med­sam­men­s­vor­ne sam­men med ham i kam­pen mod de sto­re, der prø­ver at skju­le alle de vig­ti­ge ting for os. „Hvad bety­der alt det her? Ja, det ved jeg da ikke, men det er da mær­ke­ligt, ikke?“. Og mere af den slags. Han er en glim­ren­de præ­di­kant — han vil­le være ble­vet en glim­ren­de præst, men som altid, når folk er fuldt og fast over­be­vist om det, de taler om, ryger viden­ska­ben ud ad vin­du­et. Ja, der har været man­ge mær­ke­li­ge sager. Ja, der er foto­gra­fe­ret man­ge mær­ke­li­ge ting, og folk har set det mest utro­li­ge. Og det er da hel­ler ikke spor for­kert, at mili­tæ­ret både her og his­set har opført sig mær­ke­ligt omkring ufo-sager — fra at være totalt ligeg­la­de til totalt para­noi­de — men det kni­ber sta­dig en hel del med bevi­ser­ne. Og lige et godt råd — som bevis betrag­tet er Roswell alt­så hel­ler ikke noget at sam­le på!

Richard M. Dolan var afte­nens hoved­ta­ler I Chri­sti­ans­havn Bebo­er­hus fre­dag den 7. sep­tem­ber 2012. „I hope you will go away with a sure know­led­ge, that this is somet­hing very serious!“
Foto: Lars Tho­mas

En ulv i fåre­klæ­der

Alle, der har børn, ken­der det for­ment­lig: Bør­ne­ne ønsker sig et styk­ke lege­tøj, der teg­ner loven­de. Æskens far­ve­strå­len­de bil­le­der lover action, spæn­ding og gode ople­vel­ser. Når pla­sti­c­dim­sen så kom­mer ud af den flot­te ind­pak­ning, bre­der skuf­fel­sen sig. Skid­tet skal bru­ge bat­te­ri­er, som ikke føl­ger med, eller lege­tø­jet er måske af så dår­lig kva­li­tet, at det hur­tigt bli­ver ubru­ge­ligt. Sådan en ople­vel­se fik jeg, da jeg modt­og Fre­de­rik Uldalls bog Liv i uni­ver­set. Besø­ger det os?, som udkom den 4. sep­tem­ber 2012. Mens jeg arbej­de­de mig gen­nem bogens 405 sider — som dog er hur­tigt læst — og alt for man­ge noter, fik jeg ret snart en for­nem­mel­se af, at her var ikke tale om et styk­ke solidt lege­tøj i en gave­æ­ske, men nær­me­re en ikke helt frisk fisk pak­ket ind i en pæn og lødig avis.

Fre­de­rik Uldall: „Liv i uni­ver­set.
Besø­ger det os?“, Skri­ve­for­la­get 2012,
405 sider, illu­stre­ret. Til bogen hører
sitet www.liviuniverset.dk.

Udstyrs­mæs­sigt er Liv i uni­ver­set. Besø­ger det os? godt hånd­værk: Ind­bun­det i tvær­for­mat, nyde­ligt lay­ou­tet og rigt illu­stre­ret i far­ver — omend der er sak­set vel rige­ligt man­ge bil­le­der fra net­tet. Bogens for­mål er at give „et sam­let og let­til­gæn­ge­ligt over­blik over emnet“. Der­for er det gan­ske ufor­stå­e­ligt, at bogen ikke er for­sy­net med et sti­kord­s­re­gi­ster. Til gen­gæld har bogen dræ­ben­de man­ge noter. 981 noter for at være helt præ­cis. Det gør læse­ryt­men noget ujævn, men afslø­rer til gen­gæld (og det skal for­fat­te­ren roses for), hvor Fre­de­rik Uldall har valgt at få sine oplys­nin­ger fra.

Net­op kil­der­ne kun­ne der siges rig­tig meget om — også de kil­der, som for­fat­te­ren har valgt ikke at bru­ge — men lad mig for­hol­de mig til dem, han så fak­tisk benyt­ter sig af. Her er det meget syn­ligt, at for­fat­te­ren er en af Discove­ry Chan­nels, History Chan­nels, BBC Chan­nels og Sci-Fi Chan­nels meget tro­fa­ste see­re. Wikipe­dia, Disclo­su­re Pro­ject, Stan­ton T. Fri­ed­man og Richard M. Dolan er også blandt favo­rit­ter­ne. De man­ge noter får bogen til at lug­te lidt af aka­de­misk værk (læs: og der­med tro­vær­digt), trods det at for­fat­te­ren ind­led­nings­vis skri­ver, at det ikke er et viden­ska­be­ligt arbej­de, selv om der er man­ge kil­de­hen­vis­nin­ger og en efter eget udsagn „til­stræbt objek­ti­vi­tet“.

Lad mig dvæ­le lidt ved to af Uldalls kil­der: Richard M. Dolan og Stan­ton T. Fri­ed­man. Richard T. Dolans før­ste bog UFOs and the Natio­nal Securi­ty Sta­te. Chro­no­lo­gy of a Cover-Up 1941–1973 udkom i 2000 og var næsten på høj­de med klas­si­ke­ren The UFO Con­tro­ver­sy in Ame­ri­ca skre­vet af David Micha­el Jacobs i 1975 (det var før, Jacobs miste­de jord­for­bin­del­sen og slog sig på bort­fø­rel­ses­hi­sto­ri­er). SUFOI ind­køb­te den­gang et lil­le par­ti af Dolans læse­vær­di­ge bog og har sta­dig et par eksem­pla­rer til­ba­ge i web­bu­tik­ken. Dolans opføl­ger UFOs and the Natio­nal Securi­ty Sta­te. The Cover-Up Expo­sed 1973–1991 udkom i 2009 og kun­ne slet ikke leve op til bind 1. Her var det ble­vet mere udtalt, at Dolan lige­som man­ge andre nor­da­me­ri­kan­ske ufo­for­fat­te­re har en udpræ­get ten­dens til, 1) at betrag­te USA som ver­dens nav­le (kun ame­ri­kan­ske obser­va­tio­ner har vær­di), 2) til­skri­ve ufoop­le­vel­ser blandt poli­ti­be­tjen­te, mili­tær­folk og pilo­ter stør­re vær­di, end obser­va­tio­ner gjort af „almin­de­li­ge“ men­ne­sker (der fin­des man­ge obser­va­tions­ek­semp­ler, der mod­si­ger det­te), og 3) tager alle obser­va­tø­rers udsagn for gode varer, dvs. blindt accep­te­rer, at når hr. Jen­sen for­tæl­ler om et cigar­for­met rum­skib med vin­du­er, så kan det i vir­ke­lig­he­den ikke have været andet end et cigar­for­met rum­skib med vin­du­er. Sene­st har Dolan sam­men med Bry­ce Zabel skre­vet A.D. After Disclo­su­re — When the Gover­n­ment Final­ly Reve­als the Truth About Ali­en Con­ta­ct, som han ikke er slup­pet godt fra. I de sene­re år har han været en hyp­pig gæst på alver­dens ufo­kon­fe­ren­cer, hvor han for­tæl­ler de sam­me, gam­le histo­ri­er, hol­der ufo­myter­ne i live og er ble­vet ban­ner­fø­rer for exopo­li­tik-bevæ­gel­sen.

På kon­fe­ren­cer og i tv møder man også Stan­ton T. Fri­ed­man, der i en men­ne­ske­al­der har tur­ne­ret ver­den tyndt med det sam­me rum­skib­stro fored­rag. Som jeg aldrig har und­ladt at skri­ve, når jeg har fået chan­cen, er Fri­ed­man et godt eksem­pel på, at en aka­de­misk uddan­nel­se ikke er nogen garan­ti for sund for­nuft og kom­pe­ten­ce i ufospørgs­mål.

Fre­de­rik Uldall skri­ver i det ind­le­den­de kapi­tel i Liv i uni­ver­set. Besø­ger det os? (side 12): „For­må­let [med den­ne bog] er i ste­det at ska­be et dansk­spro­get over­blik over det for­gre­ne­de og ofte ryg­te­præ­ge­de felt: ‚liv i uni­ver­set’. Hen­sig­ten er såle­des at oply­se læse­ren om, hvad der rører sig i ver­dens­sam­fun­det. Bogen skal ses som en kul­tur­be­skri­vel­se, en infor­ma­tion som for­hå­bent­lig kan være afsæt for vide­re infor­ma­tions­søg­ning og yder­li­ge­re debat. Bogen ønsker med andre ord at over­be­vi­se læse­ren om, at debat er nød­ven­dig..“.

Det lyder egent­lig gan­ske sym­pa­tisk, men sene­re i ind­led­nin­gen rej­ser håre­ne sig. Nu vil for­fat­te­ren være ansvars­fri (dvs. kun­ne frem­læg­ge selv de vær­ste uhyr­lig­he­der). Side 14 står der: „Læse­ren til­skyn­des til selv at eva­lu­e­re rig­tig­he­den af de frem­lag­te oplys­nin­ger.“ Og side 15: „Læse­ren til­skyn­des til selv at være skep­tisk over for infor­ma­tio­ner, der er hen­tet fra inter­net­tet.“ Tid­li­ge­re (side 13) skri­ver Uldall: „Der er tale om et popu­lært værk, hvor per­so­ner uden kend­skab til emnet for­hå­bent­ligt kan være med.“ Det her er alt­så ikke en fair måde at behand­le læser­ne på. Uldall kun­ne mere ærligt have skre­vet: „Det er bare ærger­ligt, hvis du ikke ved noget om emnet i for­vej­en. Nu får du en hel mas­se at vide, som måske er sandt — måske ikke. Det bli­ver da dit eget pro­blem!“

Fre­de­rik Uldall er for­mand for Exopo­li­tik Dan­mark, som iføl­ge eget udsagn er „en upar­tisk bevæ­gel­se… pri­mært enga­ge­ret i exopo­li­tisk akti­vis­me og ikke i exopo­li­ti­ske stu­di­er og ufo­lo­gi.“ På linje med tros­fæl­ler­ne i udlan­det tager bevæ­gel­sen det for givet, at der er intel­li­gent liv uden for Jor­den, at det besø­ger os, at de man­ge ufoop­le­vel­ser bevi­ser det­te, at alver­dens rege­rin­ger har viden om det­te og udnyt­ter den — samt hem­me­lig­hol­der den­ne kon­takt med de frem­me­de for Jor­dens befolk­ning. Exopo­li­tik-bevæ­gel­sen vil frel­se men­ne­ske­he­den ved at over­be­vi­se poli­ti­ke­re og andre beslut­nings­ta­ge­re om, at de skal åbne deres arki­ver og for­tæl­le om sam­ar­bej­det med de frem­me­de fra det ydre rum. Exopo­li­ti­ker­ne arbej­der for at få offent­li­ge hørin­ger, men mon de vil høre sva­re­ne? De sto­ler jo alli­ge­vel ikke på auto­ri­te­ter­ne, så intet svar kan vel til­freds­stil­le dem?

Fre­de­rik Uldall mener, at der er en helt ny „mod­be­væ­gel­se“ i gang. På side 7 skri­ver han: „Det er bemær­kel­ses­vær­digt, at der gen­nem de sene­ste år — nær­mest eks­plo­sivt — er opstå­et en mod­kul­tur på net­tet bestå­en­de af men­ne­sker, som hæv­der, at Jor­den alle­re­de bli­ver besøgt af frem­me­de folk fra uni­ver­set.“ Og side 291 skri­ver han: „Eller måske skal den mod­kul­tu­rel­le bevæ­gel­se have æren for, at vi bevæ­ger os tæt­te­re på en offi­ci­el aner­ken­del­se? Den har efter den kol­de krigs afslut­ning for­må­et at udnyt­te inter­net­tet til at spre­de bud­ska­bet om, at Jor­den får besøg fra rum­met“.

Det er kor­rekt, at net­tet har givet en hvil­ken som helst tos­se mulig­hed for at skri­ve hvad som helst til hele ver­den — og når løg­nen, ryg­tet eller påstan­den gen­ta­ges i en uen­de­lig­hed, skal nogen såmænd nok til sidst tro på den — men at tale om en ny mod­be­væ­gel­se tyder på, at for­fat­te­ren ikke har histo­rik­ken i orden. Javel, medi­et er „nyt“ (opfun­det i 1969, men i riven­de udvik­ling fra 1990’erne) og giver uane­de mulig­he­der, men „mod­kul­tu­rens“ bud­skab er gam­mel­kendt. Alle­re­de for et halvt århund­re­de siden men­te man­ge, at vi fik besøg, at myn­dig­he­der­ne vid­ste det, og at afslø­rin­gen snart vil­le kom­me. Den­gang var bl.a. Donald E. Keyhoe (1897–1988) ban­ner­fø­rer. Han bevæ­ge­de sig ind i et helt ukendt land og kun­ne hver­ken læne sig op ad andres erfa­rin­ger på områ­det eller dra­ge nyt­te af psy­ko­lo­gers, socio­lo­gers eller fol­ke­min­de­for­ske­res ana­ly­ser af ufo­myten, for de var slet ikke kom­met på banen end­nu. I dag er det såkald­te exopo­li­ti­ke­re som fx Step­hen Bas­sett, der blindt gen­ta­ger det gam­le bud­skab, som om det var noget helt nyt og epo­ke­gø­ren­de. Histo­ri­en kører i ring, og det er lidt for­stem­men­de, at man­ge — her­i­blandt Fre­de­rik Uldall — væl­ger (eller blot ikke har læst ordent­ligt på lek­tien) ikke at vil­le tage ved lære af histo­ri­en og de man­ge vær­di­ful­de erfa­rin­ger, som man­ge men­ne­sker har gjort igen­nem åre­ne og doku­men­te­ret. Der er vel ingen grund til at gen­ta­ge de sam­me fejl igen og igen?

Bevi­ser­ne for, at vi får besøg fra rum­met er lige så fra­væ­ren­de i dag, som de var for fx 50 år siden, og man fin­der dem hel­ler ikke i Liv i uni­ver­set. Selv om Uldall vel med sit ver­dens­syn egent­lig ikke skul­le have behov for at frem­læg­ge bevi­ser for besøg, så omta­ler han alli­ge­vel (godt nok sum­ma­risk) en ræk­ke ufoop­le­vel­ser og ufo­te­ma­er. Fak­tisk får man det ind­tryk, at han har for­søgt at få så man­ge histo­ri­er og kon­spira­tions­te­o­ri­vink­ler med som muligt, så bogen dels kan få noget fyl­de, dels kan efter­la­de det ind­tryk hos læse­ren, at der nok er „noget om snak­ken“. Ingen af de man­ge histo­ri­er bevi­ser andet end, at vi alle kan ople­ve, tro og synes næsten hvad som helst.

I sin gen­nem­gang af det, som må være de „stær­ke“ ufosa­ger (ellers er der vel ingen grund til at næv­ne dem?), for­nem­mer man tyde­ligt, at Uldall godt er klar over, at han er på tynd is — dvs. at sager­ne enten er meget langt ude, eller at de alle­re­de har fun­det en natur­lig for­kla­ring — for han dæk­ker sig sprog­ligt ind ved at bru­ge for­mu­le­rin­ger med en mas­se for­be­hold og bru­ger i en uen­de­lig­hed ord og udtryk som „angi­ve­ligt“, „givet­vis“, „til­sy­ne­la­den­de“, „påstå­e­de“, „det siges“, „det for­tæl­les“, „det påstås“ osv. Det er sti­li­stisk dår­ligt og vold­somt træt­ten­de i det lan­ge løb. Men det fri­ta­ger igen Uldall for ansvar. Han gen­gi­ver jo bare „objek­tivt“ og tager ikke stil­ling. Det bli­ver (igen) læse­rens pro­blem. På den facon er han på linje med andre kon­spira­tions­fans, der ofte dæk­ker sig ind bag udsagn som „Jeg stil­ler bare spørgs­mål“ — under­for­stå­et, at det i sig selv dels er uskyl­digt og blot et udtryk for en sund skep­sis, dels fri­ken­der dem selv fra at kom­me med plau­sib­le for­kla­rin­ger.

Uldall vil sæt­te en debat i gang i Dan­mark. Der­for afslut­tes bogen med et deba­top­læg, hvor kæden hop­per af en del gan­ge, for­di for­fat­te­ren kom­mer med udsagn, som er svæ­re at fin­de belæg for i bogen. Lad mig blot cite­re to ste­der i deba­top­læg­get — og så i bed­ste Fre­de­rik Uldall stil over­la­de det til læse­ren selv at vur­de­re og tage stil­ling til udsag­ne­ne.

Side 288: „Nyheds­me­di­er­ne bør erken­de, at de bærer en stor del af skyl­den for, at den ikke-jor­di­ske til­ste­de­væ­rel­se ikke er mere cen­tralt pla­ce­ret i den offent­li­ge debat. Men de kan fak­tisk spil­le en afgø­ren­de rol­le i for­bin­del­se med vores ‚frel­se’. Der bur­de være rig mulig­hed for at lave lødig og ikke-sen­sa­tions­præ­get jour­na­li­stik og sam­ti­dig få de efter­trag­te­de høje seer­tal og få solgt fle­re avi­ser. Inter­es­sen i befolk­nin­gen er til ste­de.“

Side 289 under over­skrif­ten „Over­gan­gen til et nyt para­dig­me“ skri­ver Uldall: „Der kan ikke her­ske tvivl om, at en mod­kul­tu­rel ten­dens er vok­set mar­kant gen­nem de sene­ste årti­er. Det bur­de ikke være nød­ven­digt at fore­ta­ge grun­di­ge under­sø­gel­ser for at kon­sta­te­re, at antal­let af høj-pro­fil-vid­ner, ‚stær­ke’ sager, fotos, video­op­ta­gel­ser og mas­se­sigh­tings er ste­get bety­de­ligt. Der­til kom­mer, at hypo­te­sen om den ikke-jor­di­ske til­ste­de­væ­rel­se er begyndt at væk­ke nog­le få aka­de­mi­ke­res inter­es­se.“

Jeg for­står ikke, hvor­for Fre­de­rik Uldall og tros­fæl­ler­ne i exopo­li­tik-bevæ­gel­sen vil have en debat i gang. De ken­der jo alle­re­de sand­he­den, så hvad er der at debat­te­re?

Bud­ska­bet i Fre­de­rik Uldalls bog er gam­mel vin på nye fla­sker. Vi lever åben­bart sta­dig i en skør, skør ver­den sty­ret af mør­ke­mænd! Men hr. Uldall skal nok bli­ve en popu­lær mand på tv og som fored­rags­hol­der. Han er vel­for­mu­le­ret og ser rar ud på tv og er i stand til at sige van­vit­ti­ge ting på en sym­pa­tisk og til­sy­ne­la­den­de tro­skyl­dig måde. Det er bestemt noget, som vis­se dele af pres­sen kan bru­ge i den ufor­plig­ten­de under­hold­ning. Der er jo mas­ser af „gode“ histo­ri­er at tage fat på, og det kan vel ikke ska­de? Alt­så lige bort­set fra at opbyg­ge myter ved at fyl­de den „almin­de­li­ge“ dan­sker med hal­ve sand­he­der, gæt­te­ri­er, ryg­ter — og angst.

Spe­ci­elt den grund­læg­gen­de angst og mistro til auto­ri­te­ter og myn­dig­he­der lig­ger i kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker­nes fakta­re­si­sten­te dna og ser ud til at være driv­kraf­ten bag de exopo­li­ti­ske bevæ­gel­ser: Myn­dig­he­der­ne og viden­ska­ben er vores fjen­de. De vil gøre alt for at fast­hol­de os i uvi­den­he­dens mør­ke. De ken­der sand­he­den om de man­ge ikke-jor­di­ske besøg, som alle­re­de fin­der sted, og de exopo­li­ti­ske ban­ner­fø­re­re skal frel­se men­ne­ske­he­den ved at afslø­re det­te. Poli­ti­ke­re skal pres­ses til at afslø­re, hvad der gem­mes af ufo-hem­me­lig­he­der i arki­ver­ne osv. osv. Så vil ver­den straks bli­ve et bed­re sted at leve, med fri­e­ner­gi og hal­le­luja!

Nogen gan­ge sker der noget i vores liv, som vi ikke kan lide, er meget ulyk­ke­ligt, vir­ker uri­me­ligt, eller vi blot ikke for­står. Det kan være meget svært at kom­me over, men at tro og mene hver gang, at der lig­ger en kon­spira­tion bag sådan­ne hæn­del­ser, er både naivt, dumt og vir­ke­lig­heds­fjer­nt og må give et liv præ­get af para­noia, over­tro og mistro til med­men­ne­sker og fæl­les­ska­ber.

Læs mere om exopo­li­tik på ufo.dk

Læs Lars Tho­mas’ beret­ning fra Exopo­li­tik Dan­marks ufo-kon­fe­ren­ce i Køben­havn den 7. sep­tem­ber 2012. Artik­len hed­der »Somet­hing very serious«.
Afslø­rin­ger i mas­se­vis
Efter afslø­rin­gen — hin­si­des al for­nuft

Fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

3000 Hels­in­gør 9. april 2011

Fra Dani­el, Sve­ri­ge, har SUFOI Foto­af­de­ling for nylig mod­ta­get stil­l­fo­tos fra en video­film opta­get i 2011:

Da jeg gik gen­nem video-opta­gel­ser fra en rej­se til Kron­borg Slot i Hels­in­gør, bemær­ke­de jeg en under­lig sort kug­le, der hang i luf­ten.

Jeg kan ikke huske, at jeg så det­te, da jeg ind­spil­le­de fil­men.

Jeg frem­sen­der der­for stil­l­bil­le­der fra fil­men. Dato for obser­va­tion er 2011/04/09 efter­mid­dag.

Foto­af­de­lin­gen har efter­føl­gen­de mod­ta­get kopi­er af de videoklip, der viser fæno­me­net.

 
 

Kendt fæno­men

Der er ingen tvivl om, at den mør­ke afteg­ning på him­len skyl­des et fæno­men, der er for­år­sa­get af det skar­pe lys fra Solen. Der er tale om en over­be­lys­ning af kame­ra­ets chip.

Fæno­me­net kan højst sand­syn­ligt ikke ses i søge­ren, mens video­en opta­ges.

Yder­li­ge­re oplys­nin­ger om det­te fæno­men:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-117.php
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2006/um06-068.php#07

Des­u­den ses fle­re refleksfænomener/spejlinger i kame­ra­ets objek­tiv (de lyse afteg­nin­ger „på stri­be“), som også er for­år­sa­get af Solen.
Se yder­li­ge­re oplys­nin­ger om den­ne type refleks­fæ­no­me­ner:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2011/um11-130.php
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2008/um08-100.php

4700 Næst­ved 18. august 2012

En 47-årig kvin­de­lig obser­va­tør for­tæl­ler i sin før­ste ind­be­ret­ning om obser­va­tio­nen og sin video­op­ta­gel­se bl.a.:

Jeg kom køren­de i bil på Vor­ding­borg­vej om nat­ten på vej mod Næst­ved.

Plud­se­lig blev jeg opmærk­som på en mas­se oran­ge „lan­ter­ner“ på en lang snor over byen. De sto­re oran­ge lyskug­ler steg op på him­len i en stor bue over Appe­næs og fort­sat­te ind over byen mod nord, hvor de på et tids­punkt for­svandt. Lyskug­ler­ne kom i en lind strøm med nøj­ag­tig sam­me afstand og hastig­hed — som per­ler på en snor. Jeg har opta­get lidt video på mobi­len.

Da jeg nåe­de hjem og hav­de par­ke­ret bilen (i Appe­næs) kom der igen en ræk­ke lys, den­ne gang bare tæt­te­re på og meget stør­re. Lyse­ne var alle oran­ge, en tæt, afgræn­set kug­le i mid­ten med et meget stort, tyndt oran­ge felt udenom, som i peri­o­der kun­ne vir­ke som pro­jek­tør­lys. Lyse­ne for hen over him­len med stor hastig­hed. Fæno­me­net var fuld­stæn­dig som beskre­vet d. 4. august i år.

Sam­men med video­op­ta­gel­sen mod­ta­ges dis­se ekstra kom­men­ta­rer:

Jeg sen­der den smu­le, jeg har opta­get. Det er så ærger­ligt, for det er kun lidt af den før­ste opta­gel­se, jeg nu kan fin­de.

Da jeg stod og optog, var der et par biler, der stand­se­de og begynd­te at snak­ke, og så tror jeg, jeg har glemt at tryk­ke på optag. Opta­gel­sen er taget på Vor­ding­borg­vej, lige før Gav­nø­vej.

Det ser ud som om, lyse­ne hop­per, det gjor­de de ikke, det er mig, der ikke hol­der mobi­len stil­le. Lyden er fra biler­ne på Vor­ding­borg­vej.

Det, jeg tro­e­de, jeg optog fra min ind­kør­sel, var fra en anden vin­kel, og meget tyde­li­ge­re, så det er rig­tigt ærger­ligt, jeg ikke kan fin­de opta­gel­ser­ne.

Kom­men­ta­rer og kon­klu­sion

Den mod­tag­ne video­se­kvens er på 10 sekun­der, og med meget ryste­de opta­gel­ser. Før­ste del af sekven­sen viser kun et lil­le blinkende/blafrende lys­punkt, der af og til ses i bil­led­fel­tet.

I den sid­ste del af video­en er der for­ment­lig zoo­met ind på lyse­ne, for her fin­des nog­le gan­ske få anven­de­li­ge sce­ner.

Øverst ses et scre­en­print af en af dis­se sce­ner.
Tv. ses en kraf­tig udsnits­for­stør­rel­se med ændre­de lys- og kon­trast­for­hold, der viser det mar­kant lyse­re par­ti i den oran­ge­rø­de afteg­ning, der også næv­nes af obser­va­tø­ren.

Efter at have gen­nem­gå­et den mod­tag­ne video­se­kvens er der ingen tvivl om den sto­re lig­hed med andre opta­gel­ser af små varm­luft­bal­lo­ner opsendt fra nær­om­rå­det:
Se mere på adres­sen: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php.

Yder­li­ge­re er der fuld over­ens­stem­mel­se med DMI’s vej­r­da­ta for tids­punk­tet og områ­det med en vind kom­men­de fra en over­ve­jen­de syd­lig ret­ning mod nord, en fly­ve­ret­ning som også beskre­vet i sel­ve ind­be­ret­nin­gen.

2100 Køben­havn Ø 19. august 2012

Fra en 28-årig stu­de­ren­de på Øster­bro modt­og SUFOI’s Foto­af­de­ling bl.a. oven­stå­en­de to fotos sam­men med den­ne fore­spørgsel:

Har I nogen for­kla­ring på dis­se bil­le­der? Jeg tog dem d. 19 august imel­lem 2.30 og 3.30 i ret­nin­gen nor­døst, fra min lej­lig­hed på 4. sal på Øster­bro- gen­nem åbent vin­due.

Har I nogen for­kla­rin­ger på, hvad det kan være? Desvær­re har jeg kun et meget bil­ligt kame­ra til 700 kr. Et Sony DSC, S930. Det er i zoom mode.

Med det blot­te øje lig­ne­de det bare en stærk lysen­de stjer­ne. Nog­le gan­ge for­svandt det for så at kom­me igen, men det bevæ­ge­de sig kun lang­somt hen over him­len.

Grun­den til, at jeg valg­te at tage bil­le­der­ne, var, at jeg ikke kun­ne for­stå, hvor­for den „stjer­ne“ lyste så skar­pt. Der­for for­står jeg hel­ler ikke frem­kom­sten af bil­le­der­ne.

Efter nog­le opkla­ren­de spørgs­mål fra SUFOI til­fø­je­de foto­gra­fen:

Jeg synes at stjernen/lyset bevæ­ge­de sig mod høj­re, men ret lang­somt — alt­så vel lige­som som en stjer­ne?. Vi snak­ker vel over en time. Det var som om at „stjer­nen“ star­te­de sin gang i rela­tion til en stor kendt byg­ning og meget lang­somt bevæ­ge­de sig høj­re henover byg­nin­gen for så at kom­me høje­re op.

Men som sagt, så var den der igen i går. Der­for tæn­ker jeg, at det er mit kame­ra, som bevir­ker de under­li­ge bil­le­der.

Under­sø­gel­se og kon­klu­sion

Efter en gen­nem­gang af bil­le­der­ne er der ingen tvivl om, at det er foto­gra­fens kame­ra, der er årsag til dis­se ejen­dom­me­li­ge lys­af­teg­nin­ger på foto­gra­fi­er­ne.
Dvs. det er i grun­den ikke kame­ra­et, men den lan­ge — kame­ra­ets auto­ma­ti­ske — eks­po­ne­rings­tid på 1 sek. Hav­de foto­gra­fen anvendt et sta­tiv eller støt­tet kame­ra­et meget kraf­tigt i mere end 1 sek. mod en væg/karm el.lign., så vil­le man have fået et skar­pt bil­le­de af et lys­punkt.
At der har været et lys, som foto­gra­fen har bemær­ket og foto­gra­fe­ret, er uden for al tvivl. Spørgs­må­let er så blot, hvad det så i givet fald har været?

Udsnits­for­stør­rel­se af et af de mod­tag­ne
ori­gi­nal­fo­tos viser en lysen­de „krøl­let“ streg.

En gen­nem­gang af bil­le­der­nes elek­tro­ni­ske data
(exif-data) viser, at bil­le­der­nes er taget med en
eks­po­ne­rings­tid på 1 sek. Da de sam­ti­dig er taget
hånd­holdt uden sta­tiv el.lign., vil et lysen­de punkt
vise sig som en læn­ge­re lysen­de afteg­ning, ekem­pel-
vis som det ses på oven­stå­en­de udsnits­for­stør­rel­se.

Adskil­li­ge fotosa­ger, hvor der er obser­ve­ret og foto­gra­fe­ret en eller fle­re små varm­luft­bal­lo­ner har det­te udse­en­de — de lysen­de stre­ger i til­fæl­digt møn­ster afhæn­gig af bevæ­gel­sen af kame­ra under opta­gel­sen. En varm­luft­bal­lon obser­ve­res dog nor­malt ikke mere eller min­dre stil­le­stå­en­de i over en halv time, som der er mel­lem foto­gra­fens før­ste og den sid­ste opta­gel­se.
Et fly med lan­dings­lys kan se ud, som om det er næsten stil­le­stå­en­de i kor­te­re tid, men abso­lut ikke i en halv time.

Det bevæ­gel­ses­møn­ster, foto­gra­fen omta­ler i sin mail med at bevæ­ge sig lang­somt op mod høj­re og opad, og at der er set noget lig­nen­de afte­ner efter, det tyder alt sam­men på noget astro­no­misk, som foto­gra­fen jo fak­tisk også selv er inde på.

SUFOI’s Foto­af­de­ling har kig­get efter even­tu­el­le gode „stjer­ne­kan­di­da­ter“ via pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­met Star­ry Night og fun­det den sand­syn­li­ge kan­di­dat:
Den stærkt­ly­sen­de pla­net Venus på nor­døst­him­len.

 

Foto­gra­fen har ved selv­syn kun­net checke den­ne for­kla­ring ved afte­ner­ne efter at obser­ve­re den nor­døst­li­ge him­mel, hvor man i kla­re næt­ter kun­ne se først pla­ne­ten Jupi­ter og sene­re Venus være på sam­me udsnit af him­len og med sam­me bevæ­gel­ses­møn­ster.

Kom­men­tar fra foto­gra­fen

Tak for en god, meget præ­cis og udfør­lig til­ba­ge­mel­ding om mine obser­va­tio­ner. Det har været rig­tigt spæn­den­de at læse og jeg glæ­der mig til at føl­ge mere med i jeres arbej­de. Nu er jeg ble­vet lidt mere inter­es­se­ret i de her fæno­me­ner, og over­ve­jer til­med også at købe et teleskop.

Andre hen­vis­nin­ger til obser­va­tio­ner, hvor pla­ne­ten Venus har været invol­ve­ret:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2004/um04-032.php
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2011/um11-125.php

Lar­ne, Irland 8. sep­tem­ber 2012

En dansk obser­va­tør fra Irland skri­ver i sin hen­ven­del­se til SUFOI’s Foto­af­de­ling:

Jeg tog det­te bil­le­de 8/09/12 klok­ken 20:59 fra Lar­ne, Nor­dir­land — UFO’en „fløj“ i ret­ning af syd. Hastig­he­den var for hur­tigt for et fly så langt væk og jeg synes halen så for lil­le ud til at være et fly. Jeg tæn­ker det måske er noget rum­skrot? Kan SUFOI opkla­re det­te for mig?

Det ori­gi­na­le mod­tag­ne foto.

Udsnits­for­stør­rel­se af foto­et. Bil­le­det viser helt tyde­ligt et fly med
con­trail kraf­tigt belyst af den ned­gå­en­de sol på den vest­li­ge him­mel.

Bil­led­be­hand­le­de udsnits­for­stør­rel­ser, hvor fly­ets skrog ses.

For­søg på at fin­de det aktu­el­le fly via fligtradar.com lyk­ke­des ikke i før­ste omgang, og SUFOI’s Foto­af­de­ling hen­vend­te sig der­for igen for at få yder­li­ge­re infor­ma­tio­ner om kame­ra­ets dato/tid fra foto­gra­fen, der sva­re­de:

Tids­punk­tet, jeg note­re­de, var taget fra kame­ra­et — godt du spør­ger om det, for­di jeg kan se, at kame­ra­et sta­dig er indstil­let efter dansk tid. Så det har været klok­ken 19.59 lokal tid i Lar­ne (20.59 dansk tid). Vi lag­de mær­ke til lyset og obser­ve­re­de det omkring max. 3 minut­ter, inden det for­svandt bag sky­er­ne.

Det er ikke før­ste gang, at opta­gel­ser med fly og deres
con­trails belyst af Solen mysti­fi­ce­rer obser­va­tø­rer.

Hansjür­gen Köh­ler fra den tyske ufo-organ­sa­tion, CENAP,
har bl.a. fotos på sin hjem­mesi­de af sådan­ne lys­fæ­no­me­ner.
Se bl.a. under Bil­der­gal­le­rie nog­le af oven­stå­en­de fotos.

 

Der er tid­li­ge­re i UFO-Mail beret­tet om, hvor­le­des con­trail fra et fly kan tage sig ud som en mis­silaf­fy­ring:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-123.php.

For­skel­lig­ar­te­de con­trails

Sådan­ne con­trails tager sig højst for­skel­li­ge ud, helt afhæn­gig af bl.a. hvil­ke luft­lag, fly­et aktu­elt befin­der sig i under flyv­nin­gen. Ved vis­se pas­sa­ger af jet­fly i stor høj­de vil man kun­ne bemær­ke, at der af og til er lan­ge con­trails efter fly­et, inden „opløs­nin­gen“ fin­der sted. Til andre tider, er der abso­lut ingen con­trails at se.

Foto­gra­fen er selv inde på, om der evt. kan være tale om opbræn­ding af rum­skrot, men det­te bræn­der op meget hur­ti­ge­re end de anfør­te ex. 3 min.
Hvis der hav­de været fær­re sky­er på him­len, vil­le foto­gra­fen have haft mulig­hed for at kun­ne føl­ge fly­et læn­ge­re syd/sydøst på, hvor­ved det vil­le have været helt klart, at der er tale om et fly.

Et check med flightradar24.com viste, at der med stor sand­syn­lig­hed var tale om Flight SQC7955 fra Sin­ga­po­re Air­li­nes Car­go, der med en fart af 920 km/t fløj i en høj­de af 11.278 m på vej fra USA til Amster­dam, som det ses af oven­stå­en­de fly­ve­ba­ne.

Løst og facts

Sky­fo­to fra Vej­le

Som reak­tion på en af vore tid­li­ge­re artik­ler har vi fra en læser mod­ta­get det­te foto:

Anders Senft­le­ber for­tæl­ler: Tog for et godt styk­ke tid siden et bil­le­de på Grejs­dals­vej i Vej­le, som jeg har over­ve­jet at sen­de til jer, men siden bil­le­det ikke inde­hol­der andet end en næsten over­sky­et him­mel, und­lod jeg det i før­ste omgang.
Da I så hav­de et par sky-fotos i en af de fore­gå­en­de udga­ver af UFO-Mail, så tænk­te jeg, at jeg vil­le sen­de oven­stå­en­de foto alli­ge­vel.
Foto: Anders Senft­le­ber
Bil­le­det her­over er et udsnit af det ori­gi­na­le foto, som jeg har bear­bej­det i bil­led­be­hand­lings­pro­gram­met Pho­tos­hop for bed­re at give et ind­tryk af, hvad jeg rent fak­tisk så, inden jeg fik taget mig sam­men til at tage bil­le­det.
Hvis jeg husker rig­tigt, så var „halen“ efter hul­let i sky­en meget syn­lig og mindst 3 gan­ge så lang som på bil­le­det.

 

Den type „hul i sky­er­ne“, der for­ment­lig ses på Anders Senft­le­bers foto kan der læses mere om på adres­sen: http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-117.php.

Ingen spø­gel­ses­ra­ket i før­ste omgang

Foto: http://www.facebook.com/ghostrockets
 
Det lyk­ke­des ikke i før­ste omgang for den net­op over­stå­e­de sven­ske dyk­ker­eks­pe­di­tion at loka­li­se­re en nedstyr­tet gen­stand på bun­den af den nord­s­ven­ske sø.

 

UFO-Sve­ri­ges stor­sti­le­de dyk­ker­eks­pe­di­tion til den nord­s­ven­ske sø, hvor et pro­jek­til blev obser­ve­ret styr­te ned den 31. juli 1980, gav ikke resul­tat i før­ste omgang.

Det viste sig, at søens bund var dæk­ket af et sær­de­les tykt lag mud­der kun 4–5 m under van­d­over­fla­den. Det­te besvær­lig­gjor­de i høj grad dyk­ker­nes arbej­de og gjor­de ori­en­te­rin­gen van­ske­lig.

Eks­pe­di­tio­nen har til sta­dig­hed været fulgt af et film­hold, der pro­du­ce­rer en doku­men­tar om jag­ten på spø­gel­ses­ra­ket­ten fra 1980.

Den­ne før­ste eks­pe­di­tion er nu over­stå­et og de hjem­brag­te sonar­må­lin­ger, bil­le­der m.v. skal nu gen­nem­gås og der skal udtæn­kes nye pla­ner for en for­ny­et under­sø­gel­se af søen.

En af udfor­drin­ger­ne er, at om en måned fra nu vil søen begyn­de at fryse til, hvil­ket umu­lig­gør dyk­ning.
UFO-Sve­ri­ges for­mand, Clas Sva­hn, er i kon­takt med en eks­pert, der har det nød­ven­di­ge udstyr til at scan­ne gen­nem det tyk­ke mud­der­lag på søens bund.

Han arbej­der end­vi­de­re på at få sam­men­sat end­nu et dyk­ker­team i til­fæl­de af, at der regi­stre­res et objekt.
Men da tiden er knap, er der en risi­ko for, at en sådan ope­ra­tion må udsky­des, til isen igen smel­ter engang i juni næste år.

Links

Læs om for­be­re­del­ser­ne til den før­ste eks­pe­di­tion og følg med i for­be­re­del­ser til en ny eks­pe­di­tion eller andre nyhe­der fra Ghost Rock­ets:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-149.php#02
Doko­men­tar­fil­mens web­s­i­te: http://www.ghostrockets.se/
Docu­men­tary tea­ser: http://www.youtube.com/watch?v=0slQwdHE5w4
Face­book: http://www.facebook.com/ghostrockets
Man kan støt­te eks­pe­di­tio­ner­ne ved hen­ven­del­se til UFO-Sve­ri­ge: http://www.ufo.se/

DANMARK I RUMMET

Fored­rag ons­dag d. 19. sep­tem­ber kl. 19.00

v/astronaut Andreas Mogen­sen, opfin­der Peter Mad­sen samt for­mand for Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning Ste­en Eiler Jør­gen­sen.

Drøm­men om vægt­løs­hed og fjer­ne pla­ne­ter lever hos man­ge, men kun de fær­re­ste gør noget ved det! Astro­naut Andreas Mogen­sen og raket­byg­ger Peter Mad­sen hører til und­ta­gel­ser­ne, og de vil for­tæl­le om håb, drøm­me og hårdt arbej­de. Afte­nen run­des af med et per­spek­ti­ve­ren­de fored­rag ved rum­fart­s­eks­pert Ste­en Eiler Jør­gen­sen.

I 2009 blev ANDREAS MOGENSEN valgt ud blandt 8000 ansø­ge­re til den euro­pæ­i­ske rum­fart­sor­ga­ni­sa­tions astro­naut­kor­ps. I sit fored­rag vil han for­tæl­le om livet som astro­naut og rum­fart­s­for­sker, om træ­nin­gen og om for­be­re­del­ser­ne frem imod det, der skal bli­ve den før­ste tur i rum­met for en dan­sker.

Drøm­men om rum­met har de til fæl­les, men i mod­sæt­ning til Andreas Mogen­sen har opfin­de­ren PETER MADSEN ikke en inter­na­tio­nal rum­fart­sor­ga­ni­sa­tion i ryg­gen. Der­for har han igen­nem fle­re år arbej­det på at udvik­le, kon­stru­e­re og opsen­de sine egne rum­ra­ket­ter. Sam­men med mak­ke­ren Kri­sti­an von Bengtson har Peter igen­nem deres fæl­les pro­jekt Copen­ha­gen Subor­bi­tals siden 2008 udført tal­ri­ge og bane­bry­den­de for­søg med hjem­mela­ve­de raket­ter, raket­mo­to­rer og opsen­del­ser. Ambi­tio­ner­ne er sto­re, og målet er inden for en kort årræk­ke at sen­de Peter ud i rum­met!

Afslut­nings­vis vil STEEN EILER JØRGENSEN, for­mand for Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning, for­tæl­le om Dan­marks rol­le i udforsk­nin­gen af rum­met gen­nem tider­ne. Ste­en vil des­u­den give et per­son­ligt bud på, hvor­for udforsk­nin­gen af rum­met er en både betyd­nings­fuld og uom­gæn­ge­lig del af men­ne­ske­he­dens søgen­de natur.
I pau­sen ser­ve­res et glas vin.

Sted:
GEOLOGISK MUSEUM
Øster Vold­ga­de 5–7
1350 Køben­havn K

Bil­let­ter købes på POLITIKEN PLUS.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.