UFO-Nyt fylder 50
Igennem mange år er der sket mærkelige ting over vore hoveder, ting, som for menig mand var ganske ufattelige…
Foranlediget af udviklingen besluttede kaptajnløjtnant H. C. Petersen og en del venner at stifte en organisation til udforskning af de mystiske ting som kaldes UFO’er.
Organisationen satte sig som mål, udbredelsen af kendskabet til det der sker, samt at bevise, at der lander mennesker fra andre kloder her i Danmark, og at komme i forbindelse med disse mennesker.
… Ved udgivelsen af ‚UFO-NYT’ efterkommer S.U.F.O.I. et i vide kredse udbredt ønske om at få et dansk tidsskrift, der i lighed med tilsvarende udenlandske, skulle bringe UFO nyt fra hele verden. Her er det, tag vel imod det. Dette tidsskrift vil vise vejen frem og give sandheden uden omsvø…
Den dag er måske ikke fjern, da Deres og andres støtte er nødvendig for at få en officiel anerkendelse af tilstedeværelsen af besøgende fra verdensrummet.
Sådan stod der i lederen i det allerførste nummer af UFO-Nyt i november 1958. Meget er sket på de forgangne 50 år, og UFO-Nyt formidler i dag helt andre „sandheder“, end der var i spil for 50 år siden. I dag — 15.000 danske rapporter senere og mange erfaringer rigere — har vi ikke fundet det mindste tegn på besøg fra verdensrummet. Folk oplever imidlertid fortsat mystiske ting på himlen, og SUFOI ser det i dag som sin fornemste opgave at være en folkeoplysende forening, der med støtte fra bl.a. Videnskabsministeriet informerer om, hvad der rent faktisk rører sig på himlen.
Det seneste nummer (og dermed 50 års jubilæumsnummeret) af UFO-Nyt ser bl.a. nærmere på, hvordan kendte fænomener og genstande som linseformede skyer og balloner gennem historien har spillet en væsentlig rolle for menneskers oplevelse af, hvad de ser på himlen.
Vi bringer i denne UFO-Mail et par smagsprøver fra UFO-Nyt nr. 4, 2008, som netop er sendt til abonnenterne. Et abonnement på UFO-Nyt koster i 2009 kr. 307,-
Project Hessdalen update
Vi har i UFO-Nyt og UFO-Mail gennem årene jævnligt omtalt de mange observationer, som siden 1980’erne er blevet gjort i Hessdalen i Norge. Projektets leder, Erling Strand, giver her en kort opdatering — ikke mindst fordi det i pressen er blevet hævdet, at „forskere har fundet en løsning på Hessdalsfænomenet“, hvilket ikke er rigtigt, ifølge Erling Strand.
Hessdalen, en lille dal ca. 120 km syd for Trondheim, er blevet kendt for de mange observationer, som har fundet sted igennem mange år. Der er skrevet en hel del om dette, og mange artikler kan læses på Project Hessdalens hjemmeside www.hessdalen.org.
Kort fortalt, så begyndte den store „ufo-bølge“ i slutningen af 1981 og varede til midten af 1984. Project Hessdalen blev oprettet i 1983 og gennemførte to feltstudier i hhv. vinteren 1984 og i 1985. I sidstnævnte deltog også professor J. Allen Hynek. Efter 1985 var der en pause i observationerne indtil 1993, hvor indbyggerne fortalte os, at der stadig blev gjort observationer i dalen. Det satte atter gang i Project Hessdalen, og der blev arrangeret en konference i Hessdalen i foråret 1994.
I august 1998 etablerede vi en automatisk målestation i Hessdalen. Den sender nogle data til www.hessdalen.org, andre data til italienske forskere i Bologna, og endelig noget til en server på Princeton University i USA. Samarbejdet med udenlandske forskere har udviklet sig gennem årene.
Siden 2002 er der blevet afholdt Science Camp i Hessdalen. Ungdomsskoleelever (15 år) bliver taget med til Hessdalen i en uge sammen med deres lærere for at “udforske” Hessdalsfænomenet. Eleverne får teknisk hjælp af ingeniørstuderende. Alt foregår på feltstationer i Hessdalen. Der er så mange elever, at de fordeles på tre feltstationer, en på Finnsåhøgda, en på Rognefjell og en ved Øyungen længst inde i Hessdalen. Her overnatter de i telte. Om morgenen bliver de hentet og kørt til Hessdalens forsamlingshus, hvor de får mad og kan hvile ud indtil næste nats aktiviteter.
Der er også en hovedstation, som hele tiden er i kontakt med stationerne i terrænet via walkie talkie. Sidste nyt lægges ud på internettet på Science Camps hjemmeside www.sciencecamp.no. Feltstationerne har foruden kamera- og videoudstyr spektralkamera, vejrstation, udstyr til måling af lavfrekvente, elektromagnetiske signaler samt geigertællere.
Erling Strand (tv.) og Leif Havik (th.) sammen
med J. Allen Hynek i Hessdalen i 1985.
Science Camp er blevet gennemført hvert år siden 2002, undtagen i 2005 pga. sygdom. Hver gang er 70–100 personer involveret samtidig, så der er meget at holde styr på. Elever og studerende synes, at det er spændende, og de lærer meget, både om teknik, fysik og naturfag. Eleverne udviser stor entusiasme, især når der finder observationer sted. Vi har også haft besøg af udenlandske forskere i den uge, hvor Science Camp gennemføres, hvilket naturligvis bidrager til at gøre det ekstra spændende for eleverne.
Science Camp har også givet resultater. Der er taget spektralbilleder, som er analyseret. Et spektralbillede viser, hvilke farver der er i lyset, akkurat som en regnbue viser de farver, der findes i sollyset. Ved at analysere detaljerne i de farver, som findes i Hessdalsfænomenet, kan man blive klogere på, hvilke stoffer der findes i lyset.
To af spektralbillederne viser svage emissionslinjer, som passer til grundstofferne scandium, helium, oxygen og nitrogen. Analyser antyder også mulighed for tilstedeværelse af jern og silicium. Det skal bemærkes, at intensiteten af det optiske spektrum på disse to billeder er svag, således at linjerne er svage. Desuden er lyskilden forholdsvis stor i udstrækning, hvilket også påvirker linjerne.
Det, at mulige grundstoffer er fundet, betyder ikke, at fænomenets oprindelse er opklaret. Det giver blot anledning til nye spørgsmål. Fx hvordan kan scandium og måske jern og silicium komme op i luften, og lyse?
Vi er langt fra den løsning, som medierne ellers har bebudet.
 |
|
En spektralanalyse af dette lysfænomen, som var synligt i få sekunder i Hessdalen, antyder et fast objekt, ifølge civilingeniør Erling Strand fra Høgskolen i Østfold. Billedet vil indgå i en tv-udsendelse, som er under planlægning. Det originale farvefoto med spektrallinjer kan ses på http://www.hessdalen.org/sc-nor/2007.shtml.
Copyright www.sciencecamp.no, ( Bjørn Gitle Hauge )
|
Læs mere om Project Hessdalen her på www.ufo.dk:
Ny forskning i Hessdalen
Husker du jordlysene?
Tæt på verdens største ufo-arkiv
I Ljuragatan i udkanten af Norrköping, syd for Stockholm, ligger verdens største ufo-arkiv. Kælderlokalerne rummer ingen fremmede rumskibe eller døde aliens i frysebokse, men derimod rapporter, bøger, tidsskrifter, udklip, lydbånd, plakater, dvd’er, plasticmodeller af ufoer og meget, meget mere — alt sammen ting og sager, som fortæller historie og rummer viden om ufooplevelser og beslægtede emner.
»Arkivet för UFO-forskning« (AFU) blev oprettet i 1973 af Håkan Blomqvist, Kjell Jonsson og Anders Liljegren. Det begyndte småt i en lejlighed, der inden længe var fyldt til bristepunktet med 350 bøger fra hele verden. I dag er bogsamlingen vokset til et enormt arkiv på 700 hyldemeter! Lige fra den spæde start var formålet klart: Ufologien skal bygge på store arkiver med velunderbyggede facts — og ikke på rygter og en tro på himmelske frelsere. I dag vidner nyrenoverede lokaler på mere end 200 kvadratmeter, økonomisk støtte fra Riksarkivet, en stadig tilgang af samlinger fra hele verden og de mange frivillige hjælpere om, at AFU selv efter 35 år er fuld af liv og et stort aktiv for alle, som seriøst vil studere ufooplevelser, trossystemer o.lign.
 |
|
Håkan Blomqvist og Anders Liljegren i et nyt lokale, hvor flere personer kan arbejde samtidigt.
|
 |
|
I den nyeste del af arkivet findes en stor samling af materiale fra ældre svenske ufogrupper.
|
Hvem kan besøge AFU’s arkiver, og hvad kan man få adgang til?
Anders Liljegren fortæller: „Adgang til arkivet kræver intet specielt, udover en seriøs interesse. Alle er velkomne til at besøge os. Kendte forskere i ufoorganisationer eller fra fx videregående uddannelser og universiteter kan (generelt) forvente en højere grad af service end den ‚nysgerrige troende’. Jeg håber, at vi har lært at se forskel og prioriterer det, som virker seriøst.
Vi forsøger at besvare alle mails inden for en uge, men der kan forekomme undtagelser. I de seneste fire år har vi brugt megen tid på at flytte samlingerne pga. renovering i de huse, hvor arkiverne findes (fire forskellige ejendomme), og det har betydet, at vi ikke har kunnet prioritere indkomne spørgsmål så højt, som vi gerne ville.
Vi håber, at vi snart får en internetopkobling i selve arkivet, så vi kan besvare spørgsmål direkte derfra, hvilket vil gøre alting hurtigere. Dog kan vi ikke påtage os alt for store forskningsopgaver, såsom ‚at skrive en andens bog’. I sådanne tilfælde må vi — i lighed med andre arkiver verden over — bede folk om at møde op selv og lede i arkiverne.
Som grundprincip er alt tilgængeligt for alle, men der kan selvfølgelig forekomme undtagelser, fx af integritetshensyn. Vi forbeholder os også retten til at nægte adgang til materiale af visse typer, fx hvis man ønsker at kopiere en copyrightbeskyttet bog, som stadig er alment tilgængelig på markedet. Derimod sker det tit, at vi kopierer fx småskrifter og nyhedsbreve fra 1950’erne.“
 |
|
Anders Liljegren i det nye bibliotek, som stadig er under opbygning. Her skal stå 10.000 bøger.
|
 |
|
Anders Liljegren ved rullehylderne, som kunne indkøbes takket være et tilskud på 82.000 svenske kroner fra Riksarkivet.
|
I hvilke forskningsprojekter er AFU’s arkivalier blevet brugt?
Anders Liljegren: „Til UFO-Sveriges Projekt Värmland og Projekt Mien (feltforskerprojekt), 10–20 svenske højskoleopgaver, kopier og forlæg til www.danielfry.com og materiale til Projekt Fotocat (et spansk ufoprojekt). En del projekter i de seneste år har vi været nødsaget til at sige nej tak til pga. flytningerne af arkivet.“
Hvad er planerne i den nærmeste fremtid?
Anders Liljegren: „Vi arbejder først og fremmest med at udarbejde kataloger og fortegnelser over vores materiale — i fremtiden håber vi at kunne engagere os mere i scanning og digitalisering af dele af materialet, med førsteprioritet til det mest unikke, fx rapporter, fotografisk materiale og udklip.“
 |
|
Rickard Andersson, som har fået arbejde via Arbetsförmedlingen och Försäkringskassan i Norrköping, registrerer rapporter, mens Sven-Olov Svensson forsøger at besvare en brevforespørgsel.
|
SUFOI værdsætter samarbejdet med AFU
AFU’s arkiver vokser til stadighed. Nogle år er alene bogarkivet vokset med 700 titler! Økonomiske bidrag fra ufointeresserede gør det muligt for AFU at opkøbe private samlinger rundt om i verden. SUFOI har bidraget lidt til at fylde AFU’s mange hylder, idet vores rapportarkiv i marts 2003 blev overført til AFU, ligesom AFU har modtaget mange bøger og tidsskrifter fra SUFOI. Det har givet lidt mere luft i adskillige danske hjem, samtidig med at vi ved, at de ufologiske godbidder nu befinder sig i velegnede lokaler, hvor samvittighedsfulde ildsjæle tager hånd om dem, registrerer og katalogiserer dem og gør det muligt for andre at inddrage den indsamlede viden i fremtidige studier af ufooplevelser m.m.
Siden 1975 har AFU, der er fondsejet, udgivet det engelsksprogede »AFU Newsletter«, som fortæller om AFU’s aktuelle arbejde, planer og tilgang af nye materialer til arkivet samt boganmeldelser. Det gratis nyhedsbrev kan læses på www.afu.info og er altid interessant læsning.
 |
|
Flere tusinde danske og norske uforapporter står side om side på AFU’s hylder — og flere er på vej.
|
Det finder man (bl.a.) i arkiverne:
Gode oversigter og kataloger over AFU’s arkivalier finder man på www.afu.info, bl.a. en 250 sider stor pdf-fil med oversigt over tidsskriftsamlingen, se www.afu.se/mags.htm.
|
|
Alle er velkomne til at kontakte AFU ifm. egne studier af ufofænomenerne, eller hvis man vil donere penge eller genstande til arkivet.
Kontaktoplysninger:
|
UFO’er på TV
Mange læsere deltog for et år siden i SUFOI’s 50 års jubilæumskonference i Lyngby Kulturhus og mødte her blandt andre Nick Pope, som i perioden 1991–1994 arbejdede for det britiske forsvarsministeriums hemmelige ufoprojekt. Nu kan du gense Nick Pope og mange andre, idet DR2 den 29. november sender den længe ventede Temalørdag om ufoer. Udsendelsen om ufoer vil vare over to timer og er tilrettelagt af Ole Retsbo fra DR Kultur. I udsendelsen deltager også Ole Henningsen, Toke Haunstrup og Kim Møller Hansen.
 |
|
Tv-fotografen flytter rundt på ufo-bøger på spisebordet hos Kim Møller Hansen, mens Ole Retsbo, som er tilrettelægger af DR2’s Temalørdag om ufoer, ser på.
Foto: Kim Møller Hansen
|
Afslørende nyt om Condon-rapporten
For det første viser det sig, at en af videnskabsmændene hen mod slutningen af projektet skrev et memo, hvori han indrømmede, at over 50 % af de observationer, de behandlede, viste sig at være uforklarlige. For det andet er der nu beviser på, at projektets leder — Edward U. Condon — faktisk ikke havde læst sin egen rapport, inden han skrev slutrapportens indledning »Conclusions and Recommendations«.
MUFON’s forskningschef Robert Powell og MUFON’s historiekonsulent Michael Swords rejste til Texas A&M University i begyndelsen af 2008 for at se på Craig-arkivet og kopiere det, de måtte. MUFON vil højst sandsynligt senere gøre materialet tilgængeligt online på nettet. Swords, som har undersøgt historien bag og de interne arbejdsgange i det kontroversielle Colorado ufo-projekt, arbejder på en mere deltaljeret rapport om sagen.
Colorado-projektet var en undersøgelse af ufoer, som fandt sted fra 1966 til 1969. Projektet var finansieret af U. S. Air Force og havde et budget på 525.000 US dollars. Den tusind sider lange rapport blev offentliggjort i januar 1969. Rapporten, i daglig tale kaldet Condon-rapporten, var et slag i ansigtet på mange ufoforskere på grund af dens anti-ufokonklusion skrevet af projektets videnskabelige leder Edward U. Condon. Rapporten var påtegnet af National Academy of Science og satte den videnskabelige ufoforskning årtier tilbage ved at stemple emnet som meget tvivlsomt.
Condon erklærede, at der aldrig var sket videnskabelige fremskridt inden for ufoforskningen, og at man heller ikke skulle forvente det i fremtiden. Han anbefalede, at flyvevåbenet skulle indstille sine undersøgelser af ufoer: Det sejlivede PR-mareridt med navnet Project Blue Book. Det har længe været kendt fra interne dokumenter, at flyvevåbenet tilsyneladende etablerede Condon-projektet for at „videnskabeligt retfærdiggøre“ dets lukning af Project Blue Book.
Den mest sigende kritik af Condon-rapporten har hele tiden været, at Condons »Conclusions and Recommendations« ikke havde nogen forbindelse til rapportens aktuelle indhold (skrevet af de øvrige medlemmer af staben) og undersøgelserne af ufoobservationerne. Mange kom med bemærkninger om, at det så ud, som om Condon ikke havde læst „sin“ egen rapport, da han stort set så bort fra det meget store antal observationer, som hans eget projekt havde dokumenteret og også havde indrømmet ikke at kunne give en forklaring på.
I Craigs notater skulle der nu være dokumentation for, at han havde daglige møder med Condon og andre i staben. Den 13. september 1968 indledte Condon mødet med et udkast til sit »Conclusions and Recommendations«-kapitel. Condon havde ikke læst den øvrige del af rapporten, fordi han skrev sin konklusion, før den øvrige rapport blev skrevet. Craigs noter drejer sig om skitsen til »Conclusions and Recommendations«, som Condon delte ud til gruppen:
„EUC [Condon] lavede en skitse til denne sektion, skrevet 1–3 måneder tidligere, skrevet uden at have læst nogen af rapportens andre sektioner, som ellers nu var næsten færdige.“
Condon sagde, at han ville overveje at ændre i sin skitse, hvis det kunne retfærdiggøre, at han havde skrevet konklusionen, før han havde læst den dengang ufærdige rapport. Imidlertid tyder alt i Craigs notater på, at Condons konklusioner forblev uændrede og er dem, vi kender så godt til i den trykte rapport.
Edward Uhler Condon (1902–1974).
Den anden bombe stammer fra samme periode hen mod afslutningen af Colorado-projektet, da den endelige rapport skulle skrives.
Forsker ved projektet og fysiker ved NCAR (National Center for Atmospheric Research), Joseph Rush, skrev et fortroligt tresiders memo til Condon den 5. september 1968. I det afslørede han, at han havde begyndt sine undersøgelser uden fordomme over for ufofænomenet, men at han som et resultat af projektet var blevet mere skeptisk. Rush sagde til Condon, at denne skepsis ironisk opstod som følge af, at så mange af deres ufoundersøgelser havde resulteret i uforklarlige tilfælde. Helt specifikt skriver han, at:
„Dette synes at være en unormal konklusion, da der blandt C‑tilfældene [CU Project undersøgelserne], er flere uforklarede end forklarede.“
Rush indrømmer altså, at der var mere end 50 % uforklarede ufoobservationer, efter de var blevet gennemgået af Colorado-projektet. Fra den første dag har en del videnskabelige kritikere påpeget, at der i Condon-rapporten var omkring 30–34 % uforklarlige tilfælde. Dette er i klar modstrid med Condons konklusioner, som ikke omtaler en så høj procent. Man kan spørge sig selv, om projektet var opmærksom på den store andel af uforklarlige, eller om man var ligeglad med dem, eller om staben overhovedet talte om dem og/eller med Condon om dem. Det ved vi nu, at de gjorde. Og andelen oversteg åbenbart 50 % uforklarlige.
Så da Condon skrev sin konklusion i sommeren 1968, var han tilsyneladende ikke klar over den store andel af uforklarlige i sit eget projekt, da han ikke havde nogen rapport, hvor han kunne se det mønster, og fordi Rush endnu ikke havde fortalt ham om andelen på de 50 % uforklarlige.
Condon blev gjort opmærksom på denne høje andel i september 1968 (af fysikeren Rush), men foretog sig intet for at tage disse udfordrende kendsgerninger med i et revideret udkast af sin konklusion. Denne bevidste undertrykkelse giver et dårligt billede af den videnskabelige standard og integritet i Condon-rapporten, som ellers ofte er blevet betegnet som værende baseret på stærke beviser.
Da rapporten endelig blev afsluttet nogle få uger senere, i oktober 1968, var disse 50 % uforklarede blevet reduceret til omkring 34 %. Hvordan var det muligt? Alle undersøgelser i projektet var afsluttet nogle måneder tidligere i 1968, så den drastiske reduktion i uforklarlige kunne ikke komme fra nye eller fortsatte undersøgelser. Der var kun nogle få dage tilbage, inden kontraktperioden udløb, og den endelige rapport skulle sendes til flyvevåbenet — kontraktperioden var allerede blevet forlænget én gang for at give tid til at skrive rapporten, så endnu en forlængelse var udelukket.
Den eneste måde, hvorpå andelen af uforklarede kunne bringes ned på, var, hvis mere end et dusin uopklarede rapporter i kladden til Condon-rapporten blev skrevet om, så de blev til forklarlige ved hjælp af forfalskning. Om der er tale om manipulation, kan kun afgøres ved at finde den originale kladde til hvert tilfælde i Condon-dokumenterne i arkiverne i Philadelphia og derefter foretage en fornyet vurdering af hvert tilfælde og så sammenligne ufo- vs. ifo-konklusionerne, som optræder i den offentliggjorte udgave. Det vil blive et stort arbejde, da Colorado-projektet er meget omfattende med mange dokumenter.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
