UFO-Nyt fyl­der 50

Igen­nem man­ge år er der sket mær­ke­li­ge ting over vore hove­d­er, ting, som for menig mand var gan­ske ufat­te­li­ge…

For­an­le­di­get af udvik­lin­gen beslut­te­de kap­ta­jn­løjt­nant H. C. Peter­sen og en del ven­ner at stif­te en orga­ni­sa­tion til udforsk­ning af de mysti­ske ting som kal­des UFO’er.

Orga­ni­sa­tio­nen sat­te sig som mål, udbre­del­sen af kend­ska­bet til det der sker, samt at bevi­se, at der lan­der men­ne­sker fra andre klo­der her i Dan­mark, og at kom­me i for­bin­del­se med dis­se men­ne­sker.

… Ved udgi­vel­sen af ‚UFO-NYT’ efter­kom­mer S.U.F.O.I. et i vide kred­se udbredt ønske om at få et dansk tids­skrift, der i lig­hed med til­sva­ren­de uden­land­ske, skul­le brin­ge UFO nyt fra hele ver­den. Her er det, tag vel imod det. Det­te tids­skrift vil vise vej­en frem og give sand­he­den uden oms­vø…

Den dag er måske ikke fjern, da Deres og andres støt­te er nød­ven­dig for at få en offi­ci­el aner­ken­del­se af til­ste­de­væ­rel­sen af besø­gen­de fra ver­dens­rum­met.

Sådan stod der i lede­ren i det aller­før­ste num­mer af UFO-Nyt i novem­ber 1958. Meget er sket på de for­gang­ne 50 år, og UFO-Nyt for­mid­ler i dag helt andre „sand­he­der“, end der var i spil for 50 år siden. I dag — 15.000 dan­ske rap­por­ter sene­re og man­ge erfa­rin­ger rige­re — har vi ikke fun­det det mind­ste tegn på besøg fra ver­dens­rum­met. Folk ople­ver imid­ler­tid fort­sat mysti­ske ting på him­len, og SUFOI ser det i dag som sin for­nem­ste opga­ve at være en fol­ke­op­ly­sen­de for­e­ning, der med støt­te fra bl.a. Viden­skabs­mi­ni­ste­ri­et infor­me­rer om, hvad der rent fak­tisk rører sig på him­len.

Sådan stod der i lede­ren i det aller­før­ste num­mer af UFO-Nyt i novem­ber 1958. Meget er sket på de for­gang­ne 50 år, og UFO-Nyt for­mid­ler i dag helt andre „sand­he­der“, end der var i spil for 50 år siden. I dag — 15.000 dan­ske rap­por­ter sene­re og man­ge erfa­rin­ger rige­re — har vi ikke fun­det det mind­ste tegn på besøg fra ver­dens­rum­met. Folk ople­ver imid­ler­tid fort­sat mysti­ske ting på him­len, og SUFOI ser det i dag som sin for­nem­ste opga­ve at være en fol­ke­op­ly­sen­de for­e­ning, der med støt­te fra bl.a. Viden­skabs­mi­ni­ste­ri­et infor­me­rer om, hvad der rent fak­tisk rører sig på him­len.

 

Det sene­ste num­mer (og der­med 50 års jubilæumsnum­me­ret) af UFO-Nyt ser bl.a. nær­me­re på, hvor­dan kend­te fæno­me­ner og gen­stan­de som lin­se­for­me­de sky­er og bal­lo­ner gen­nem histo­ri­en har spil­let en væsent­lig rol­le for men­ne­skers ople­vel­se af, hvad de ser på him­len.

Vi brin­ger i den­ne UFO-Mail et par smags­prø­ver fra UFO-Nyt nr. 4, 2008, som net­op er sendt til abon­nen­ter­ne. Et abon­ne­ment på UFO-Nyt koster i 2009 kr. 307,-

Pro­ject Hes­sda­len upda­te

Vi har i UFO-Nyt og UFO-Mail gen­nem åre­ne jævn­ligt omtalt de man­ge obser­va­tio­ner, som siden 1980’erne er ble­vet gjort i Hes­sda­len i Nor­ge. Pro­jek­tets leder, Erling Strand, giver her en kort opda­te­ring — ikke mindst for­di det i pres­sen er ble­vet hæv­det, at „for­ske­re har fun­det en løs­ning på Hes­sdals­fæ­no­me­net“, hvil­ket ikke er rig­tigt, iføl­ge Erling Strand.

Hes­sda­len, en lil­le dal ca. 120 km syd for Trond­heim, er ble­vet kendt for de man­ge obser­va­tio­ner, som har fun­det sted igen­nem man­ge år. Der er skre­vet en hel del om det­te, og man­ge artik­ler kan læses på Pro­ject Hes­sda­lens hjem­mesi­de www.hessdalen.org.

Kort for­talt, så begynd­te den sto­re „ufo-bøl­ge“ i slut­nin­gen af 1981 og vare­de til mid­ten af 1984. Pro­ject Hes­sda­len blev opret­tet i 1983 og gen­nem­før­te to felt­stu­di­er i hhv. vin­te­r­en 1984 og i 1985. I sidst­nævn­te delt­og også pro­fes­sor J. Allen Hynek. Efter 1985 var der en pau­se i obser­va­tio­ner­ne ind­til 1993, hvor ind­byg­ger­ne for­tal­te os, at der sta­dig blev gjort obser­va­tio­ner i dalen. Det sat­te atter gang i Pro­ject Hes­sda­len, og der blev arran­ge­ret en kon­fe­ren­ce i Hes­sda­len i for­å­ret 1994.

I august 1998 etab­le­re­de vi en auto­ma­tisk måle­sta­tion i Hes­sda­len. Den sen­der nog­le data til www.hessdalen.org, andre data til ita­li­en­ske for­ske­re i Bolog­na, og ende­lig noget til en ser­ver på Prin­ce­ton Uni­ver­si­ty i USA. Sam­ar­bej­det med uden­land­ske for­ske­re har udvik­let sig gen­nem åre­ne.

Siden 2002 er der ble­vet afholdt Sci­en­ce Camp i Hes­sda­len. Ung­doms­sko­le­e­le­ver (15 år) bli­ver taget med til Hes­sda­len i en uge sam­men med deres lære­re for at “udfor­ske” Hes­sdals­fæ­no­me­net. Ele­ver­ne får tek­nisk hjælp af inge­ni­ør­stu­de­ren­de. Alt fore­går på felt­sta­tio­ner i Hes­sda­len. Der er så man­ge ele­ver, at de for­de­les på tre felt­sta­tio­ner, en på Finnså­høg­da, en på Rog­nefjell og en ved Øyun­gen længst inde i Hes­sda­len. Her over­nat­ter de i tel­te. Om mor­ge­nen bli­ver de hen­tet og kørt til Hes­sda­lens for­sam­lings­hus, hvor de får mad og kan hvi­le ud ind­til næste nats akti­vi­te­ter.

Der er også en hoved­sta­tion, som hele tiden er i kon­takt med sta­tio­ner­ne i ter­ræ­net via wal­kie tal­kie. Sid­ste nyt læg­ges ud på inter­net­tet på Sci­en­ce Camps hjem­mesi­de www.sciencecamp.no. Felt­sta­tio­ner­ne har for­u­den kame­ra- og videoud­styr spek­tral­ka­me­ra, vej­r­sta­tion, udstyr til måling af lavfre­kven­te, elek­tro­mag­ne­ti­ske sig­na­ler samt gei­ger­tæl­lere.

Erling Strand (tv.) og Leif Havik (th.) sam­men
med J. Allen Hynek i Hes­sda­len i 1985.

Sci­en­ce Camp er ble­vet gen­nem­ført hvert år siden 2002, und­ta­gen i 2005 pga. syg­dom. Hver gang er 70–100 per­so­ner invol­ve­ret sam­ti­dig, så der er meget at hol­de styr på. Ele­ver og stu­de­ren­de synes, at det er spæn­den­de, og de lærer meget, både om tek­nik, fysik og natur­fag. Ele­ver­ne udvi­ser stor entu­si­as­me, især når der fin­der obser­va­tio­ner sted. Vi har også haft besøg af uden­land­ske for­ske­re i den uge, hvor Sci­en­ce Camp gen­nem­fø­res, hvil­ket natur­lig­vis bidra­ger til at gøre det ekstra spæn­den­de for ele­ver­ne.

Sci­en­ce Camp har også givet resul­ta­ter. Der er taget spek­tral­bil­le­der, som er ana­ly­se­ret. Et spek­tral­bil­le­de viser, hvil­ke far­ver der er i lyset, akku­rat som en regn­bue viser de far­ver, der fin­des i sol­ly­set. Ved at ana­ly­se­re detal­jer­ne i de far­ver, som fin­des i Hes­sdals­fæ­no­me­net, kan man bli­ve klo­ge­re på, hvil­ke stof­fer der fin­des i lyset.

To af spek­tral­bil­le­der­ne viser sva­ge emis­sions­linjer, som pas­ser til grund­stof­fer­ne scan­di­um, heli­um, oxy­gen og nitro­gen. Ana­ly­ser anty­der også mulig­hed for til­ste­de­væ­rel­se af jern og sili­ci­um. Det skal bemær­kes, at inten­si­te­ten af det opti­ske spek­trum på dis­se to bil­le­der er svag, såle­des at linjer­ne er sva­ge. Des­u­den er lyskil­den for­holds­vis stor i udstræk­ning, hvil­ket også påvir­ker linjer­ne.

Det, at muli­ge grund­stof­fer er fun­det, bety­der ikke, at fæno­me­nets oprin­del­se er opkla­ret. Det giver blot anled­ning til nye spørgs­mål. Fx hvor­dan kan scan­di­um og måske jern og sili­ci­um kom­me op i luf­ten, og lyse?

Vi er langt fra den løs­ning, som medi­er­ne ellers har bebu­det.

Over­sæt­tel­se: kmh
En spek­tra­l­a­na­ly­se af det­te lys­fæ­no­men, som var syn­ligt i få sekun­der i Hes­sda­len, anty­der et fast objekt, iføl­ge civil­in­ge­ni­ør Erling Strand fra Høgsko­len i Øst­fold. Bil­le­det vil ind­gå i en tv-udsen­del­se, som er under plan­læg­ning. Det ori­gi­na­le far­ve­fo­to med spek­tral­linjer kan ses på http://www.hessdalen.org/sc-nor/2007.shtml.

Læs mere om Pro­ject Hes­sda­len her på www.ufo.dk:
Ny forsk­ning i Hes­sda­len
Husker du jord­ly­se­ne?

Tæt på ver­dens stør­ste ufo-arkiv

I Lju­ra­ga­tan i udkan­ten af Nor­rköping, syd for Sto­ck­holm, lig­ger ver­dens stør­ste ufo-arkiv. Kæl­der­lo­ka­ler­ne rum­mer ingen frem­me­de rum­ski­be eller døde ali­ens i fryse­bok­se, men der­i­mod rap­por­ter, bøger, tids­skrif­ter, udklip, lyd­bånd, pla­ka­ter, dvd’er, pla­sti­c­mo­del­ler af ufo­er og meget, meget mere — alt sam­men ting og sager, som for­tæl­ler histo­rie og rum­mer viden om ufoop­le­vel­ser og beslæg­te­de emner.

 

»Arki­vet för UFO-forsk­ning« (AFU) blev opret­tet i 1973 af Håkan Blomq­vist, Kjell Jons­son og Anders Lil­je­gren. Det begynd­te småt i en lej­lig­hed, der inden læn­ge var fyldt til bri­ste­punk­tet med 350 bøger fra hele ver­den. I dag er bog­s­am­lin­gen vok­set til et enormt arkiv på 700 hyl­de­me­ter! Lige fra den spæ­de start var for­må­let klart: Ufo­lo­gi­en skal byg­ge på sto­re arki­ver med velun­der­byg­ge­de facts — og ikke på ryg­ter og en tro på him­mel­ske frel­se­re. I dag vid­ner nyrenove­re­de loka­ler på mere end 200 kva­drat­me­ter, øko­no­misk støt­te fra Riks­ar­ki­vet, en sta­dig til­gang af sam­lin­ger fra hele ver­den og de man­ge fri­vil­li­ge hjæl­pe­re om, at AFU selv efter 35 år er fuld af liv og et stort aktiv for alle, som seri­øst vil stu­de­re ufoop­le­vel­ser, tros­sy­ste­mer o.lign.

Håkan Blomq­vist og Anders Lil­je­gren i et nyt loka­le, hvor fle­re per­so­ner kan arbej­de sam­ti­digt.
I den nye­ste del af arki­vet fin­des en stor sam­ling af mate­ri­a­le fra ældre sven­ske ufo­grup­per.

Hvem kan besø­ge AFU’s arki­ver, og hvad kan man få adgang til?

Anders Lil­je­gren for­tæl­ler: „Adgang til arki­vet kræ­ver intet spe­ci­elt, udover en seri­øs inter­es­se. Alle er vel­kom­ne til at besø­ge os. Kend­te for­ske­re i ufo­or­ga­ni­sa­tio­ner eller fra fx vide­re­gå­en­de uddan­nel­ser og uni­ver­si­te­ter kan (gene­relt) for­ven­te en høje­re grad af ser­vi­ce end den ‚nys­ger­ri­ge tro­en­de’. Jeg håber, at vi har lært at se for­skel og pri­o­ri­te­rer det, som vir­ker seri­øst.

Vi for­sø­ger at besva­re alle mails inden for en uge, men der kan fore­kom­me und­ta­gel­ser. I de sene­ste fire år har vi brugt megen tid på at flyt­te sam­lin­ger­ne pga. renove­ring i de huse, hvor arki­ver­ne fin­des (fire for­skel­li­ge ejen­dom­me), og det har bety­det, at vi ikke har kun­net pri­o­ri­te­re ind­kom­ne spørgs­mål så højt, som vi ger­ne vil­le.

Vi håber, at vi snart får en inter­ne­topkob­ling i sel­ve arki­vet, så vi kan besva­re spørgs­mål direk­te der­fra, hvil­ket vil gøre alting hur­ti­ge­re. Dog kan vi ikke påta­ge os alt for sto­re forsk­nings­op­ga­ver, såsom ‚at skri­ve en andens bog’. I sådan­ne til­fæl­de må vi — i lig­hed med andre arki­ver ver­den over — bede folk om at møde op selv og lede i arki­ver­ne.

Som grund­prin­cip er alt til­gæn­ge­ligt for alle, men der kan selv­føl­ge­lig fore­kom­me und­ta­gel­ser, fx af inte­gri­tets­hen­syn. Vi for­be­hol­der os også ret­ten til at næg­te adgang til mate­ri­a­le af vis­se typer, fx hvis man ønsker at kopi­e­re en copy­right­be­skyt­tet bog, som sta­dig er alment til­gæn­ge­lig på mar­ke­det. Der­i­mod sker det tit, at vi kopi­e­rer fx små­skrif­ter og nyheds­bre­ve fra 1950’erne.“

Anders Lil­je­gren i det nye bibli­o­tek, som sta­dig er under opbyg­ning. Her skal stå 10.000 bøger.
Anders Lil­je­gren ved rul­le­hyl­der­ne, som kun­ne ind­kø­bes tak­ket være et til­skud på 82.000 sven­ske kro­ner fra Riks­ar­ki­vet.

I hvil­ke forsk­nings­pro­jek­ter er AFU’s arki­va­li­er ble­vet brugt?

Anders Lil­je­gren: „Til UFO-Sve­ri­ges Pro­jekt Värm­land og Pro­jekt Mien (felt­for­sker­pro­jekt), 10–20 sven­ske højsko­le­op­ga­ver, kopi­er og for­læg til www.danielfry.com og mate­ri­a­le til Pro­jekt Foto­cat (et spansk ufopro­jekt). En del pro­jek­ter i de sene­ste år har vi været nødsa­get til at sige nej tak til pga. flyt­nin­ger­ne af arki­vet.“

Hvad er pla­ner­ne i den nær­me­ste frem­tid?

Anders Lil­je­gren: „Vi arbej­der først og frem­mest med at udar­bej­de kata­lo­ger og for­teg­nel­ser over vores mate­ri­a­le — i frem­ti­den håber vi at kun­ne enga­ge­re os mere i scan­ning og digi­ta­li­se­ring af dele af mate­ri­a­let, med før­ste­pri­o­ri­tet til det mest unik­ke, fx rap­por­ter, foto­gra­fisk mate­ri­a­le og udklip.“

Rick­ard Ander­s­son, som har fået arbej­de via Arbets­för­med­lin­gen och Försäkrings­kas­san i Nor­rköping, regi­stre­rer rap­por­ter, mens Sven-Olov Svens­son for­sø­ger at besva­re en brev­fo­re­spørgsel.

SUFOI værds­æt­ter sam­ar­bej­det med AFU

AFU’s arki­ver vok­ser til sta­dig­hed. Nog­le år er ale­ne bogar­ki­vet vok­set med 700 tit­ler! Øko­no­mi­ske bidrag fra ufo­in­ter­es­se­re­de gør det muligt for AFU at opkø­be pri­va­te sam­lin­ger rundt om i ver­den. SUFOI har bidra­get lidt til at fyl­de AFU’s man­ge hyl­der, idet vores rap­portar­kiv i marts 2003 blev over­ført til AFU, lige­som AFU har mod­ta­get man­ge bøger og tids­skrif­ter fra SUFOI. Det har givet lidt mere luft i adskil­li­ge dan­ske hjem, sam­ti­dig med at vi ved, at de ufo­lo­gi­ske god­bid­der nu befin­der sig i vel­eg­ne­de loka­ler, hvor samvit­tig­heds­ful­de ildsjæ­le tager hånd om dem, regi­stre­rer og kata­lo­gi­se­rer dem og gør det muligt for andre at ind­dra­ge den ind­sam­le­de viden i frem­ti­di­ge stu­di­er af ufoop­le­vel­ser m.m.

Siden 1975 har AFU, der er fond­se­jet, udgi­vet det engelsk­spro­ge­de »AFU News­let­ter«, som for­tæl­ler om AFU’s aktu­el­le arbej­de, pla­ner og til­gang af nye mate­ri­a­ler til arki­vet samt bogan­mel­del­ser. Det gra­tis nyheds­brev kan læses på www.afu.info og er altid inter­es­sant læs­ning.

Fle­re tusin­de dan­ske og nor­ske uforap­por­ter står side om side på AFU’s hyl­der — og fle­re er på vej.

 

Det fin­der man (bl.a.) i arki­ver­ne:

  • 17.000 sven­ske rap­por­ter og omkring 10.000 dan­ske og nor­ske rap­por­ter
  • 9.600 bøger, her­af ca. 6.700 for­skel­li­ge titler/udgaver
  • 24.000 tids­skrif­ter i „master­sam­lin­gen“
  • Ca. 25.000 sven­ske udklip (man­ge sjæld­ne), 14.000 i en data­ba­se som dæk­ker åre­ne 1970–1989) samt omkring 15.000 fra andre lan­de
  • Ca. 2.000 lyd­bånd (hvoraf ca. 1.200 er kata­lo­gi­se­re­de)

Gode over­sig­ter og kata­lo­ger over AFU’s arki­va­li­er fin­der man på www.afu.info, bl.a. en 250 sider stor pdf-fil med over­sigt over tids­skrift­sam­lin­gen, se www.afu.se/mags.htm.

En af de omkring 1.000 rus­si­ske ori­gi­nal­rap­por­ter, som AFU’s Clas Sva­hn og Ste­fan Roslund kun­ne brin­ge med hjem efter et besøg i Moskva i mid­ten af 1990’erne.

 

Alle er vel­kom­ne til at kon­tak­te AFU ifm. egne stu­di­er af ufo­fæ­no­me­ner­ne, eller hvis man vil done­re pen­ge eller gen­stan­de til arki­vet.

Kon­tak­top­lys­nin­ger:
Archi­ves for UFO Research (AFU)
P. O. Box 11027
S‑600 11 Nor­rköping, Sve­ri­ge
E‑mail:
AFU

Hjem­mesi­de: www.afu.info
Tlf. +46 703–68 32 21

Fra ven­stre: Carl-Anton Matts­son fra for­la­get Part­henon i Nyköping, Anders Lil­je­gren (AFU), den tid­li­ge­re UFO-Sve­ri­ge-for­mand Bevan Bert­hel­sen, AFU’s arki­var Sven-Olov Svens­son og Clas Sva­hn (for­mand for UFO-Sve­ri­ge) i den æld­ste del af arki­vet.

UFO’er på TV

Man­ge læse­re delt­og for et år siden i SUFOI’s 50 års jubilæum­s­kon­fe­ren­ce i Lyng­by Kul­tur­hus og mød­te her blandt andre Nick Pope, som i peri­o­den 1991–1994 arbej­de­de for det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­ums hem­me­li­ge ufopro­jekt. Nu kan du gen­se Nick Pope og man­ge andre, idet DR2 den 29. novem­ber sen­der den læn­ge ven­te­de Temalør­dag om ufo­er. Udsen­del­sen om ufo­er vil vare over to timer og er til­ret­telagt af Ole Rets­bo fra DR Kul­tur. I udsen­del­sen del­ta­ger også Ole Hen­nings­en, Toke Haun­strup og Kim Møl­ler Han­sen.

Tv-foto­gra­fen flyt­ter rundt på ufo-bøger på spi­se­bor­det hos Kim Møl­ler Han­sen, mens Ole Rets­bo, som er til­ret­te­læg­ger af DR2’s Temalør­dag om ufo­er, ser på.
Foto: Kim Møl­ler Han­sen

Afslø­ren­de nyt om Con­don-rap­por­ten

To nye afslø­rin­ger er duk­ket op fra en sam­ling på 1.200 sider fra et arkiv kopi­e­ret af MUFON’s Pro­ject Pan­dora. Mate­ri­a­let stam­mer fra afdø­de Roy Craigs arkiv. Han var kemi­ker og en af nøg­le­per­so­ner­ne i Uni­ver­si­ty of Col­ora­dos ufo-under­sø­gel­ses­pro­jekt.

For det før­ste viser det sig, at en af viden­skabs­mæn­de­ne hen mod slut­nin­gen af pro­jek­tet skrev et memo, hvori han indrøm­me­de, at over 50 % af de obser­va­tio­ner, de behand­le­de, viste sig at være ufor­klar­li­ge. For det andet er der nu bevi­ser på, at pro­jek­tets leder — Edward U. Con­don — fak­tisk ikke hav­de læst sin egen rap­port, inden han skrev slut­rap­por­tens ind­led­ning »Con­clu­sions and Recom­men­da­tions«.

MUFON’s forsk­nings­chef Robert Powell og MUFON’s histo­rie­kon­su­lent Micha­el Swords rej­ste til Texas A&M Uni­ver­si­ty i begyn­del­sen af 2008 for at se på Craig-arki­vet og kopi­e­re det, de måt­te. MUFON vil højst sand­syn­ligt sene­re gøre mate­ri­a­let til­gæn­ge­ligt onli­ne på net­tet. Swords, som har under­søgt histo­ri­en bag og de inter­ne arbejds­gan­ge i det kon­tro­ver­si­el­le Col­ora­do ufo-pro­jekt, arbej­der på en mere del­tal­je­ret rap­port om sagen.

Col­ora­do-pro­jek­tet var en under­sø­gel­se af ufo­er, som fandt sted fra 1966 til 1969. Pro­jek­tet var finan­si­e­ret af U. S. Air For­ce og hav­de et bud­get på 525.000 US dol­lars. Den tusind sider lan­ge rap­port blev offent­lig­gjort i janu­ar 1969. Rap­por­ten, i dag­lig tale kal­det Con­don-rap­por­ten, var et slag i ansig­tet på man­ge ufo­for­ske­re på grund af dens anti-ufo­kon­klu­sion skre­vet af pro­jek­tets viden­ska­be­li­ge leder Edward U. Con­don. Rap­por­ten var påteg­net af Natio­nal Aca­de­my of Sci­en­ce og sat­te den viden­ska­be­li­ge ufo­forsk­ning årti­er til­ba­ge ved at stemp­le emnet som meget tvivl­s­omt.

Con­don erklæ­re­de, at der aldrig var sket viden­ska­be­li­ge frem­skridt inden for ufo­forsk­nin­gen, og at man hel­ler ikke skul­le for­ven­te det i frem­ti­den. Han anbe­fa­le­de, at fly­ve­vå­be­net skul­le indstil­le sine under­sø­gel­ser af ufo­er: Det sej­li­ve­de PR-mare­ridt med nav­net Pro­ject Blue Book. Det har læn­ge været kendt fra inter­ne doku­men­ter, at fly­ve­vå­be­net til­sy­ne­la­den­de etab­le­re­de Con­don-pro­jek­tet for at „viden­ska­be­ligt ret­fær­dig­gø­re“ dets luk­ning af Pro­ject Blue Book.

Den mest sigen­de kri­tik af Con­don-rap­por­ten har hele tiden været, at Con­dons »Con­clu­sions and Recom­men­da­tions« ikke hav­de nogen for­bin­del­se til rap­por­tens aktu­el­le ind­hold (skre­vet af de øvri­ge med­lem­mer af sta­ben) og under­sø­gel­ser­ne af ufoob­ser­va­tio­ner­ne. Man­ge kom med bemærk­nin­ger om, at det så ud, som om Con­don ikke hav­de læst „sin“ egen rap­port, da han stort set så bort fra det meget sto­re antal obser­va­tio­ner, som hans eget pro­jekt hav­de doku­men­te­ret og også hav­de indrøm­met ikke at kun­ne give en for­kla­ring på.

I Craigs nota­ter skul­le der nu være doku­men­ta­tion for, at han hav­de dag­li­ge møder med Con­don og andre i sta­ben. Den 13. sep­tem­ber 1968 ind­led­te Con­don mødet med et udkast til sit »Con­clu­sions and Recommendations«-kapitel. Con­don hav­de ikke læst den øvri­ge del af rap­por­ten, for­di han skrev sin kon­klu­sion, før den øvri­ge rap­port blev skre­vet. Craigs noter dre­jer sig om skit­sen til »Con­clu­sions and Recom­men­da­tions«, som Con­don del­te ud til grup­pen:

„EUC [Con­don] lave­de en skit­se til den­ne sek­tion, skre­vet 1–3 måne­der tid­li­ge­re, skre­vet uden at have læst nogen af rap­por­tens andre sek­tio­ner, som ellers nu var næsten fær­di­ge.“

Con­don sag­de, at han vil­le over­ve­je at ændre i sin skit­se, hvis det kun­ne ret­fær­dig­gø­re, at han hav­de skre­vet kon­klu­sio­nen, før han hav­de læst den den­gang ufær­di­ge rap­port. Imid­ler­tid tyder alt i Craigs nota­ter på, at Con­dons kon­klu­sio­ner for­blev uæn­dre­de og er dem, vi ken­der så godt til i den tryk­te rap­port.

Edward Uhler Con­don (1902–1974).

Den anden bom­be stam­mer fra sam­me peri­o­de hen mod afslut­nin­gen af Col­ora­do-pro­jek­tet, da den ende­li­ge rap­port skul­le skri­ves.

For­sker ved pro­jek­tet og fysi­ker ved NCAR (Natio­nal Cen­ter for Atmosp­he­ric Research), Joseph Rush, skrev et for­tro­ligt tresi­ders memo til Con­don den 5. sep­tem­ber 1968. I det afslø­re­de han, at han hav­de begyndt sine under­sø­gel­ser uden for­dom­me over for ufo­fæ­no­me­net, men at han som et resul­tat af pro­jek­tet var ble­vet mere skep­tisk. Rush sag­de til Con­don, at den­ne skep­sis iro­nisk opstod som føl­ge af, at så man­ge af deres ufo­un­der­sø­gel­ser hav­de resul­te­ret i ufor­klar­li­ge til­fæl­de. Helt spe­ci­fikt skri­ver han, at:

„Det­te synes at være en unor­mal kon­klu­sion, da der blandt C‑tilfældene [CU Pro­ject under­sø­gel­ser­ne], er fle­re ufor­kla­re­de end for­kla­re­de.“

Rush indrøm­mer alt­så, at der var mere end 50 % ufor­kla­re­de ufoob­ser­va­tio­ner, efter de var ble­vet gen­nem­gå­et af Col­ora­do-pro­jek­tet. Fra den før­ste dag har en del viden­ska­be­li­ge kri­ti­ke­re påpe­get, at der i Con­don-rap­por­ten var omkring 30–34 % ufor­klar­li­ge til­fæl­de. Det­te er i klar mod­strid med Con­dons kon­klu­sio­ner, som ikke omta­ler en så høj pro­cent. Man kan spør­ge sig selv, om pro­jek­tet var opmærk­som på den sto­re andel af ufor­klar­li­ge, eller om man var ligeg­lad med dem, eller om sta­ben over­ho­ve­det tal­te om dem og/eller med Con­don om dem. Det ved vi nu, at de gjor­de. Og ande­len over­s­teg åben­bart 50 % ufor­klar­li­ge.

Så da Con­don skrev sin kon­klu­sion i som­me­ren 1968, var han til­sy­ne­la­den­de ikke klar over den sto­re andel af ufor­klar­li­ge i sit eget pro­jekt, da han ikke hav­de nogen rap­port, hvor han kun­ne se det møn­ster, og for­di Rush end­nu ikke hav­de for­talt ham om ande­len på de 50 % ufor­klar­li­ge.

Con­don blev gjort opmærk­som på den­ne høje andel i sep­tem­ber 1968 (af fysi­ke­ren Rush), men fore­tog sig intet for at tage dis­se udfor­dren­de kends­ger­nin­ger med i et revi­de­ret udkast af sin kon­klu­sion. Den­ne bevid­ste under­tryk­kel­se giver et dår­ligt bil­le­de af den viden­ska­be­li­ge stan­dard og inte­gri­tet i Con­don-rap­por­ten, som ellers ofte er ble­vet beteg­net som væren­de base­ret på stær­ke bevi­ser.

Da rap­por­ten ende­lig blev afslut­tet nog­le få uger sene­re, i okto­ber 1968, var dis­se 50 % ufor­kla­re­de ble­vet redu­ce­ret til omkring 34 %. Hvor­dan var det muligt? Alle under­sø­gel­ser i pro­jek­tet var afslut­tet nog­le måne­der tid­li­ge­re i 1968, så den dra­sti­ske reduk­tion i ufor­klar­li­ge kun­ne ikke kom­me fra nye eller fort­sat­te under­sø­gel­ser. Der var kun nog­le få dage til­ba­ge, inden kon­trakt­pe­ri­o­den udløb, og den ende­li­ge rap­port skul­le sen­des til fly­ve­vå­be­net — kon­trakt­pe­ri­o­den var alle­re­de ble­vet for­læn­get én gang for at give tid til at skri­ve rap­por­ten, så end­nu en for­læn­gel­se var ude­luk­ket.

Den ene­ste måde, hvor­på ande­len af ufor­kla­re­de kun­ne brin­ges ned på, var, hvis mere end et dusin uopkla­re­de rap­por­ter i klad­den til Con­don-rap­por­ten blev skre­vet om, så de blev til for­klar­li­ge ved hjælp af for­falsk­ning. Om der er tale om mani­pu­la­tion, kan kun afgø­res ved at fin­de den ori­gi­na­le klad­de til hvert til­fæl­de i Con­don-doku­men­ter­ne i arki­ver­ne i Phila­delp­hia og der­ef­ter fore­ta­ge en for­ny­et vur­de­ring af hvert til­fæl­de og så sam­men­lig­ne ufo- vs. ifo-kon­klu­sio­ner­ne, som optræ­der i den offent­lig­gjor­te udga­ve. Det vil bli­ve et stort arbej­de, da Col­ora­do-pro­jek­tet er meget omfat­ten­de med man­ge doku­men­ter.

-for & kmh

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.