Aftens­how med ufo­er

DR 1’s popu­læ­re TV-pro­gram Aftens­howet brag­te den 13. og 14. febru­ar indslag om ufo­er. Før­ste aften var det UFO-Mails Ole Hen­nings­en, der blev inter­viewet af pro­gramvær­ten Jens Blau­en­feldt.
Aftens­howet sen­des fra Råd­hus­plad­sen i Køben­havn, og publi­kum uden­for kan føl­ge sla­gets gang i stu­di­et i bus­ter­mi­na­len.
DR-mete­o­r­o­log Jes­per Theil­gaard, der selv tid­li­ge­re har iagt­ta­get to mysti­ske lys på nat­te­him­len, star­te­de i det fri med vej­r­ud­sig­ten.

 

TV-vær­ten Jens Blau­en­feldt intro­du­ce­re­de afte­nens
udsen­del­se med tal­ler­ken-model svæ­ven­de uden­for på
Råd­hus­plad­sen.

DR-tek­ni­ker Bjar­ke, der hav­de kre­e­ret model­len,
ophængt i en fiske­stang.

Aftens­howet sen­des fra TV-stu­di­et i den sor­te bus­ter­mi­nal på Råd­hus­plad­sen i Køben­havn. Udsen­del­sen star­te­de den­ne aften med, at vær­ten intro­du­ce­re­de ufo-indsla­get uden­for på sel­ve plad­sen. Og natur­lig­vis skul­le der en gim­mi­ck til: Over ham svæ­ve­de en lil­le tal­ler­ken­for­met gen­stand med blin­ken­de røde og blå lys, og det var så tek­ni­ker Bjar­kes bidrag til afte­nens emne, der blev ind­ledt med en sam­ling fra DRs arki­ver af ældre og nye­re film­klip.

Ind­led­nin­gen var sam­men­sat af pro­gram­mets resear­cher jour­na­list Jes­per Clem­men­sen.

I inter­viewet, der vare­de en lil­le halv snes minut­ter, for­tal­te Ole Hen­nings­en, Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion, at han da bestemt var over­be­vist om rum­ski­be som den oplag­te for­kla­ring på ufo-fæno­me­ner i slut­nin­gen af halv­tred­ser­ne, da han star­te­de sin ufo-inter­es­se, men at den­ne for­kla­ring med åre­ne måt­te vige for mere jord­næ­re for­kla­rin­ger på langt de fle­ste af de ufo-til­dra­gel­ser, han og SUFOI gen­nem 50 år nu har under­søgt.

Per­son­ligt har han da hel­ler ikke selv iagt­ta­get helt ufor­klar­li­ge fæno­me­ner på him­len.

Som et af eksemp­ler­ne på ufo-fæno­me­ner fra Dan­mark og den der­med for­bund­ne efter­forsk­ning, blev der vist et videoklip fra Vir­klund syd for Sil­ke­borg fra 2006, som under­sø­gel­ser­ne i SUFOIs Foto­af­de­ling efter­føl­gen­de påvi­ste dre­je­de sig om en lokal opsen­del­se af en varm­luft­bal­lon.

Beret­nin­gen om den­ne video­op­ta­gel­se kan ses UFO-Mail nr. 79.

End­vi­de­re vistes et foto taget ved Ave­dø­re Hol­me af en rek­la­me­fo­to­graf i 1975. Et foto, som man i SUFOI end­nu ikke har en 100% kon­kret for­kla­ring på.

Det­te foto kan læser­ne se mere detal­je­ret beskre­vet i UFO-Mail nr. 93.

Det føl­te Ole Hen­nings­en sig nu ikke så over­be­vist om og hen­vi­ste til, at man i SUFOI for­sø­ger at arbej­de efter det mot­to, at man ikke tror på alt, men på at alt skal under­sø­ges.

Sidst gjor­de han i den­ne sam­men­hæng opmærk­som på nu afdø­de Mars-for­sker Jens Mar­tin Knud­sens valg­s­prog om, at man skal slå føl­ge med dem, der søger sand­he­den, men være var­som med dem, der påstår at have fun­det den.

Afslut­ten­de spurg­te TV-vær­ten Jens Blau­en­feldt Ole
Hen­nings­en, om han mon vil­le bli­ve over­be­vist om
rum­ski­be­nes eksi­stens af næste aftens gæst i Aftens­howet,
Egon Dals­gaard fra IGAP.

Ole Hen­nings­en og Jens Blau­en­feldt stu­de­rer DR-tek­ni­ke­rens
tal­ler­ken­mo­del efter Aftens­howet.

IGAP i TV afte­nen efter

Afte­nen efter indsla­get med SUFOIs repræ­sen­tant Ole Hen­nings­en, brag­te Aftens­howet et indslag med Egon Dals­gaard fra orga­ni­sa­tio­nen IGAP.

Egon Dals­gaard var ikke i tvivl om, at Jor­den blev besøgt af rum­ski­be fra andre klo­der. Han hav­de selv ved for­skel­li­ge lej­lig­he­der set dem, for­tal­te han seer­ne.

Før­ste gang så han som 10-årig sam­men med sin mor­far en gen­stand med lys i, der stod stil­le på him­len, for der­ef­ter at fjer­ne sig med stor fart med en lys stri­be efter sig. Sene­re var han ble­vet klar over, at der var tale om et såkaldt moder­skib, som kom­mer fra vort eget sol­sy­stem eller fra fjer­ne galak­ser.

I 1968 kom Egon Dal­gaard ved et fored­rag i Bal­lerup i for­bin­del­se med pens. major H. C. Peter­sen, IGAP, hvis arbej­de han så siden har del­ta­get i.

Egon Dals­gaard fra orga­ni­sa­tio­nen IGAP intro­du­ce­res
til seer­ne af TV-vær­ten Lou­i­se Wol­ff.

På stu­di­e­vær­ten spørgs­mål om, hvor­vidt man har bevi­ser for eksi­sten­sen af rum­ski­be, sva­re­de Egon Dals­gaard, at man har så man­ge bevi­ser i form af bil­led­ma­te­ri­a­le, at han ikke selv er i tvivl. Det­te syns­punkt under­støt­tes også efter hans mening af, at han selv har set dem 3 — 4 gan­ge, sene­st for en halv snes år siden.

Der er mas­ser af lan­din­ger fra hele klo­den, også i Dan­mark, også med men­ne­sker gåen­de omkring, for­tal­te Egon Dals­gaard vide­re.

De lan­der ikke offi­ci­elt, og offi­ci­elt så eksi­ste­rer ufo-sagen ikke, så det Ole Hen­nings­en sag­de i går mht. at ufo­er­ne ikke eksi­ste­rer, det er den offi­ci­el­le hold­ning, poin­te­r­e­de Egon Dals­gaard der­ef­ter.

På stu­di­e­vært Lou­i­se Wol­f­f’s spørgs­mål til, om der fin­des rumvæ­se­ner her på Jor­den, sva­re­de Egon Dals­gaard bekræf­ten­de og hen­vi­ste bl.a. til den sven­ske kon­takt­per­son Sten Lind­gren, der i publi­ka­tio­ner har beret­tet om sine kon­tak­ter med rum­folk, der ser ud som vi andre.

Pens. ober­st­løjt­nant Kurt Abildskov

Der vistes der­ef­ter et kort klip fra TV-avi­sen i 1963 med den ame­ri­kan­ske kon­takt­per­son Geor­ge Adam­ski under sit besøg i Dan­mark.

I afslut­nin­gen af det­te afsnit sås des­u­den et kort inter­view med pens. ober­st­løjt­nant Kurt Abildskov, IGAP, der for­tal­te, at de men­ne­sker, der bor på de andre pla­ne­ter i vort sol­sy­stem lig­ner os og der­for også kan bo på Jor­den.

Afslut­nings­vis for­tal­te Egon Dals­gaard om poli­ti­be­tjent Evald Han­sens Maarups søn­derjy­ske obser­va­tion fra 1970.

Kom­men­ta­rer og ældre rap­por­ter

DRs beskæf­ti­gel­se med emnet og de to afte­ners meget for­skel­lig­ar­te­de syn på ufo-fæno­me­ner gav anled­ning til en ræk­ke hen­ven­del­ser med ris og ros til beg­ge del­ta­ge­re, spørgs­mål og kom­men­ta­rer samt ind­be­ret­nin­ger af ældre obser­va­tio­ner.

Hver enkelt har mod­ta­get svar direk­te på sin hen­ven­del­se, hvor det også i sva­ret til vis­se er præ­ci­se­ret, at Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion i sit arbej­de med og til­gang til ufo-fæno­me­ner ønsker at anlæg­ge et kri­tisk syn på pro­ble­ma­tik­ken, hvor under­sø­gel­se, efter­forsk­ning og frem­læg­gel­se af data har for­rang frem for en blind tro på rum­ski­be og alskens kon­spira­tions­te­o­ri­er.

Rap­por­ter efter Aftens­howet

SUFOIs hjem­mesi­de blev nævnt i TV-pro­gram­met Aftens­howet den 13. febru­ar 2008 og afsted­kom en ræk­ke hen­ven­del­ser, spe­ci­elt om ældre obser­va­tio­ner, der her brin­ges et uddrag af.

7990 Vester Assels, ca. 1995

En 55-årig mand fra Nykø­bing M. for­tæl­ler:

„Jeg var hjem­me og besø­ge min mor og kør­te der­fra omkring kl 22. Hun fulg­te mig ud til bilen, og vi fik øje på et kraf­tigt lys, nær­mest som en pro­jek­tør der ret­tes mod him­len. Vi snak­ke­de kort om, hvem og hvor­for det­te kraf­ti­ge lys nær­mest nede ved fjor­den.

Så kør­te jeg og undre­des sta­dig over lyset, som jeg reg­ne­de med vil­le bli­ve bor­te bag mig, når jeg kør­te for­bi ste­det, hvor pro­jek­tø­ren stod.

Men kort efter opda­ge­de jeg, at lys­strå­len nu var ble­vet til noget, der lig­ne­de en lysen­de kug­le, hvid med rød­ligt skær. Et kort øje­blik blev jeg nok en smu­le hed om øre­ne, men over­be­vi­ste så mig selv om, at hvis det var noget ukendt, over­na­tur­ligt, så kun­ne jeg nok ikke gøre så meget alli­ge­vel!

Jeg husker dog, at jeg låste bil­dø­re­ne.

Fra Vester Assels hvor min mor boe­de og sta­dig bor og hjem til Nyk. M.-området, hvor jeg bor sam­men med min kone og vores 3 børn, som den­gang boe­de hjem­me, er der ca. 30 minut­ters kør­sel og omkring 20 km.

Lyskug­len fulg­te mig i nøj­ag­tigt sam­me afstand på min høj­re side, uan­set at jeg dre­je­de og fulg­te vej­en hjem fle­re gan­ge. Natur­lig­vis gjor­de jeg mig man­ge tan­ker på turen, men var over­ho­ve­det ikke ban­ge, idet jeg den­gang som nu sat­te min lid til, at min Ska­ber vil­le tage vare på mig og sør­ge for jeg nåe­de hjem til min fami­lie.

Da jeg nåe­de hjem på gårds­plad­sen, løb jeg ind efter min kone og vores børn og sag­de, at de skul­le skyn­de sig at kom­me ud. De så alle lyskug­len, som et kort øje­blik næsten stod stil­le, som om den vil­le sig tak for i aften eller sådan noget, for der­ef­ter i høj fart at sæt­te kurs mod Sal­lings­und, og den var der­ef­ter ude af syne.

Fami­li­en var natur­lig­vis måben­de og for­bløf­fe­de, da jeg for­tal­te, at jeg var ble­vet fulgt hjem hele vej­en fra bed­ste­mor af lyskug­len.

Vi blev eni­ge om, at den nok var kom­met for at pas­se på mig, så jeg kom sik­kert hjem.

Vi blev også eni­ge om ikke at sige noget til nogen om epi­so­den, for­di vi natur­lig­vis vil­le bli­ve opfat­tet som nogen, der så syner, var små­tos­se­de, eller hvad ved jeg. Ingen vil­le tro os. Min kone og jeg har været inde på fæno­me­net og snak­ket om det en enkelt gang siden.

Hvad det var, ved jeg ikke og er næsten også ligeg­lad, men vi ved, hvad vi har set, og det er så det. Det der undrer mig mest er, at fæno­me­net fulg­te mig i nøj­ag­tig sam­me afstand hele vej­en, ind­til jeg stop­pe­de på gårds­plad­sen der­hjem­me.

Jeg husker over­ho­ve­det ikke, hvor­når det var, men det må bør­ne­nes alder at døm­me have været før 1995.

Jeg blev inspi­re­ret til at for­tæl­le jer om det efter omta­len for ½ time siden i TV-pro­gram­met Aftens­howet.

Fin­der I ud af noget om net­op „mit“ fæno­men, vil jeg natur­lig­vis ger­ne høre om det.

9700 Brøn­der­s­lev, 1983

En 35-årig kvin­de fra Brøn­der­s­lev erin­drer:

„Da jeg var omkring 11 år, var jeg ude og kla­tre i træ­er sam­men med en venin­de. Det var en dej­lig solskin­s­dag og næsten ikke en sky på him­len.


Da vi kom ned fra træ­et fik vi øje på noget, som vi tro­e­de var en stor bal­lon (på det tids­punkt hav­de Shell en stor cigar­for­met rek­la­me), den var så stor og tyde­lig, men kom alli­ge­vel helt lyd­løs.

Så vi vin­ke­de til den som børn nu gør, mens vi løb hjem til min venin­des mor for at vise hen­de den.

Vi piske­de ind til hen­de, så hun kun­ne kom­me ud og se den.

Da hun kom ud nåe­de hun lige at se den, før den fløj bag den ene lil­le sky, som var på him­len, og der stod vi så rig­tig spænd­te og ven­te­de på, at den skul­le kom­me frem igen.

Den bur­de være kom­met frem efter max. 20 sekun­der. Vi stod og kik­ke­de op de næste 10–15 min., men vi så den aldrig mere.“

8900 Ran­ders, ca. febru­ar 1953

En 66-årig mand fra Ran­ders har også haft en ekstra­or­di­nær barn­doms­op­le­vel­se:

„En dag i 1952/53 i januar/februar måned hør­te vi pres­sens radio­a­vis klok­ken 19.00 som sæd­va­ne. Her blev det for­talt, at man kun­ne obser­ve­re man­ge mete­o­rer den aften. Klok­ken ca. 20.30 gik jeg en tur med min hund. Ved et gade­hjør­ne, stil­le­de jeg mig under en gade­lam­pe for at ven­te på min hund, her hør­te jeg plud­se­lig støj fra en gen­stand, der bevæ­ge­de sig gen­nem luf­ten (boo­me­rang lyd).

Jeg så op, og gen­stan­den var lige over gade­lam­pen. Den var ca. en meter i dia­me­ter, helt rund og med skrå kant yderst. Den lig­ne­de en rust­fri stå­l­tal­ler­ken. Såfremt, at den øver­ste del af gen­stan­den sva­rer til det jeg så, nem­lig den neder­ste del af gen­stan­den, anslår jeg at den var ca. 30 cen­ti­me­ter tyk. Jeg kun­ne sam­ti­digt høre en svag lyd, sva­ren­de til lyden fra en højspæn­dings­trans­for­ma­tor. Den ene­ste grund til at jeg så gen­stan­den var at den fløj lige over lam­pen. Gen­stan­den hav­de ikke selv nogen form for belys­ning.

Sel­ve obser­va­tio­nen vare­de ca. 3–4 sekun­der.

Gen­stan­den for­svandt her­ef­ter over hus­ta­ge­ne i nær­he­den. Jeg tro­e­de, at den vil­le fal­de ned, for­di den fløj så lavt. Så jeg løb over på den mod­sat­te side af gaden, og op i en trap­pe­op­gang til før­ste sal. Fra det­te sted kun­ne jeg tyde­ligt se ste­det, hvor gen­stan­den for­svandt. Efter at have ven­tet nog­le minut­ter uden at der ske­te noget vide­re, vend­te jeg hjem.

Jeg har altid siden spe­ku­le­ret på hvad jeg så den aften. Jeg vil meget ger­ne i kon­takt med men­ne­sker, der har haft lig­nen­de ople­vel­ser eller som måske har en for­kla­ring på fæno­me­net.“

2400 Køben­havn N, 2001–2002

LA fra Kbh. N. om sin ople­vel­se:

„I slut­nin­gen af 2001 måske 2002 — er ikke helt sik­ker på års­tal­let, men ved det var omkring november/december. Omkring Hil­le­rød-motor­vej­en kør­te en kam­me­rat og jeg i bil. Ud af for­r­u­den så vi en oval gen­stand, som vi så nede­fra.

Gen­stan­den lyste rødt i hver ende, og man kun­ne se et zig-zag-lig­nen­de møn­ster under den, da vi kom tæt­te­re på. Den var langt nede, som hvis man fore­stil­le sig et højt gran­træ, så var det lige over det. Der var ingen lyd og det var i myl­dre­ti­den, så der må være andre som har set det.

Vi tro­e­de beg­ge, det var løgn og har ikke under­søgt det nær­me­re, men nu så jeg om ufo’er i »Aftens­howet« på DR1, og så blev jeg nys­ger­rig og vil­le bare høre, om der er en logisk for­kla­ring, eller om andre har obser­ve­ret det sam­me.“

Ham­borg

CA fra Chri­sti­ans­feld beret­ter kort:

„Har lige set jer på tv og kom i tan­ker om noget jeg ople­ve­de en gang jeg kør­te på motor­vej­en ca. 20 km nord for Ham­borg. Det var mørkt og jeg så et stort antal blin­ken­de lys på him­len som var pla­ce­ret i en stor seks­kant.

Sam­ti­dig med at lyse­ne blin­ke­de dre­je­de seks­kan­ten skif­te­vis en omgang til høj­re og så til ven­stre. Hvad var det?“

2900 Gen­tof­te, ca. 1981

AD fra Hel­lerup spør­ger:

„Hvad tror I det kan være som jeg sam­men med 3 andre i min fami­lie har ople­vet. Det er godt nok ca. 27 år siden, men efter jeg har set Aftens­howet på DR1, fik jeg at vide hvem man kun­ne skri­ve til ang. UFO­er.

Det var en vin­ter efter­mid­dag måske i febru­ar måned, hvor him­len var lys og klar. Der var mas­se af sne og vi var på en vil­la­vej i Gen­tof­te i nær­he­den af Gen­tof­te søen. Vi så på him­len noget som lig­ne­de en stor fly­ven­de tæp­pe men man­ge grøn­ne lys på under­si­den af den som lyste nedad. Den stod fuld­kom­me stil­le, der var ingen vind i luf­ten. Den var i høj­den hvor små pri­vat­fly­ve­ma­ski­ner eller heli­kop­ter nor­malt fly­ver.

Min mand og jeg var på vej til min svi­ger­for­æl­dre med vores lil­le dat­ter som var den­gang ca. 3 år. Vi fik øje på den uden­for deres hus. Vi kald­te på mine svi­ger­for­æl­dre så de også skul­le se den. Vi så en fly­ve­ma­ski­ne læn­ge­re op, og min svi­ger­mor sag­de at pilo­ten vil sik­kert rap­por­te­re den til UFO infor­ma­tio­nen så gjor­de vi ikke mere ved det. Efter vi så på den i ca. 10 min. gik vi ind i huset. Jeg kom ud igen ca. en ½ time sene­re, men så var den væk.

Kun­ne I sige til mig om der var andre som har bemær­ke­de den og skrev ind til jer og hvad tror I det kun­ne være?“

9850 Hir­ts­hals, juni 1980

En 55-årig kvin­de fra Alle­rød for­tæl­ler:

„Det var i 1980. Min svi­ge­r­in­de og jeg var ude og kig­ge efter rav ved Vester­ha­vet. Vi gik syd på. Min svi­ge­r­in­de siger plud­se­lig, lig­ger der en by her i nær­he­den, næh, siger jeg, men hvor­for, jo siger hun, prøv at se den skor­sten derop­pe mel­lem træ­er­ne.

Jeg kig­ger og ser noget, der rager skråt op mel­lem nog­le gran­træ­er, vi kig­ger på hin­an­den og løber op ad klit­ter­ne for bed­re at se, hvad pok­ker det var. Vi står derop­pe og ser på den skrå gen­stand. Mens vi kig­ger, læg­ger den sig hen over top­pe­ne på 2 gran­træ­er, den har en fast form som en metalci­gar med røg, der bevæ­ger sig inden for for­men.

Mens vi kig­ger, for­svin­der den for øjne­ne af os 45 gr. ud over Vester­ha­vet efter­la­den­de ikke en syn­lig spiral, men det har nok været dens bevæ­gel­se, vi kun­ne se på vores net­hin­de.

Vi har altid snak­ket om, at vi skul­le for­tæl­le om den­ne hæn­del­se til jeres for­e­ning, men hel­le­re sent end aldrig. Har I en for­kla­ring på den­ne ople­vel­se, som vi jo kan huske som var det i går?“

3910 Søn­dre Strøm­fjord, Grøn­land, sep­tem­ber 2006

En 44-årig mand fra Ålborg beret­ter om sin obser­va­tion gjort ved Søn­dre Strøm­fjord i Grøn­land:

„Efter en mos­kusj­agt vend­te vi til­ba­ge til båden ved 21-tiden. Lige efter vi var kom­met ombord, duk­ke­de der et, som vi først tro­e­de var en fly­ver fra syd, fra den ret­ning vi lige var kom­met ned fra (fjel­det). Da luft­hav­nen lig­ger ikke så langt fra hvor vi var, obser­ve­re­de vi ikke emnet yder­li­ge­re.

Da der var gået ca. 10 min. kig­ge­de jeg til­fæl­digt lige op mod nord/nordøst. Og lige oppe kun­ne man se det­te objekt, som hav­de et kraf­tigt lys. Objek­tet holdt stil­le på én posi­tion, og ikke et lyd kun­ne man høre. Lyset min­der om en ispro­jek­tør, og selv­om den var højt oppe (ca. 2- 4 km) var den kraf­tig. Jeg tog min kik­kert op og prø­ve­de at kig­ge på lyset. Men grun­det bådens gyn­gen og måske lysets kraf­ti­ge lys, kun­ne jeg ikke se hvad det var. Vi var 5 mand ombord på båden, og alle så objek­tet. Men idet jeg kig­ge­de på den, begynd­te den plud­se­lig, at bevæ­ge sig skråt opad. Nær­mest lidt til ven­stre, men bare opad mod him­len. Og meget hur­tigt. Hvis man fore­stil­ler sig, at den fløj 30 km op og efter det 30, så tog den end­nu mere fart på. For den var væk i løbet af meget kort tid.

Ret op mod him­len. Det ene­ste man kun­ne se bag­ef­ter, var noget brun­ligt. Måske røg.

Men jeg gæt­ter på, at (de) hav­de en mistan­ke om, at de blev obser­ve­ret. Der­for den hasti­ge flugt.

Men i øvrigt en fan­ta­stisk ople­vel­se.“

Foto fra Søn­dre Strøm­fjords-områ­det, hvor iagt­ta­gel­sen blev gjort. Foto­et er taget i vest­lig ret­ning, og luft­hav­nen lig­ger uden­for bil­le­det th.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

Da ufo-mail spurg­te til, hvad en ispro­jek­tør mon var for en stør­rel­se, for­tal­te obser­va­tø­ren vide­re:

„Jeg har været sømand og har sej­let meget i de grøn­land­ske far­van­de. På de fle­ste stør­re ski­be har ski­be­ne pro­jek­tø­rer, hvor lyset er mere af blå­lig far­ve. Men selv­føl­ge­lig ikke helt blå. Det­te mere for, at man bed­re kan se is på van­det.

Det var det­te lys vi så, da objek­tet duk­ke­de op fra syd. Da luft­hav­nen jo lig­ger ikke så langt væk, tænk­te vi ikke så meget over det­te. Ikke engang om der var lyd på “maski­nen”. Idet høj­den taget i betragt­ning vil­le være til, at høre på.

Og det var kun det, man kun­ne se på objek­tet. Også da den fløj væk, uan­set om man vil tro det eller ej. Pist væk… så var den væk. Direk­te op, lidt skrå til ven­stre. Fan­ta­stisk syn som sagt.“

6200 Aaben­raa, 11. febru­ar 2008

„En 37-årig kvin­de spør­ger til sin dug­fri­ske obser­va­tion:

Vi så en meget hur­tig „stjer­ne“ på him­len ca. kl. 18. Vi så den, da den var omkring Månen, lag­de mær­ke til den, da det så ud til være en stjer­ne, der bevæ­ge­de sig.

Den fløj/svævede hen over him­len og lyste kon­stant, så vi blev eni­ge om at det ikke var et fly, hav­de hel­ler ingen kon­dens­stri­be.

Hvad var det?“

UFO-mails Ole Hen­nings­en kun­ne den­ne gang hur­tigt sva­re obser­va­tø­ren med en 100% sik­ker iden­ti­fi­ka­tion, da han selv på det­te tids­punkt iagt­tog den „hur­ti­ge stjer­ne“ på him­len:

„Du har ret, et fly var det ikke. Og dog.

Der var helt sik­kert tale om Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, der den­ne aften kun­ne ses fra Dan­mark fly­ve hen over den syd­li­ge him­mel.

Jeg har fået en til­sva­ren­de ind­be­ret­ning fra en anden obser­va­tør her på Lol­land, hvor jeg bor.

Den pågæl­den­de aften var jeg selv ude for at se efter ISS, og jeg fik taget et par foto­gra­fi­er af den fra kl. 18.03 og et par minut­ter frem.“

På foto­et øverst ses Månen øverst i ven­stre
hjør­ne, medens Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion,
ISS, ses som en lil­le lysprik for­ne­den i bil­le­det til høj­re.

På foto­et lige her­over ses ISS få minut­ter sene­re
på den­ne udsnit­for­stør­rel­se som en lil­le streg øverst
i ven­stre hjør­ne pga. kame­ra­ets lidt læn­ge­re eks­po­ne­rings­tid.
Fotos: Ole Hen­nings­en

 

Man kan læse mere om rum­sta­tio­nen, og hvor­når den igen kan ses på him­len hos www.tycho.dk Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­et under rubrik­ken »Him­len net­op nu«.

7000 Fre­de­ri­cia 18. febru­ar 2008

„Da jeg om afte­nen den 18/02 2008 klok­ken 20.40, vil­le luf­te min hund, fan­ge­de et under­ligt hvidt lys, der hang omtrent direk­te over mig, mine øjne. I før­ste omgang tog jeg det for at være en usæd­van­lig klar stjer­ne, men blev hur­tigt klar over, at gen­stan­den bevæ­ge­de sig.

Min logi­ske sans sag­de mig, at mine øjne spil­le­de mig et puds, at jeg højest sand­syn­lig bare bild­te mig ind, at der var en bevæ­gel­se, og at det måske i vir­ke­lig­he­den var mig der bevæ­ge­de mig og ikke gen­stan­den, da jeg ved, hvor let man kan lade sig sny­de af stjer­ner og lig­nen­de. Des­u­den kan det være svært at afgø­re, om noget bevæ­ger sig eller ej, når man ikke rig­tig har noget fix­punkt. Jeg kun­ne dog kon­sta­te­re, at gen­stan­den bevæ­ge­de sig, da jeg blev nødt til at dre­je mig for ikke at miste den af syne. Igen slog min hjer­ne til og sag­de mig, at det måt­te dre­je sig om et fly. Men selv den­ne tan­ke måt­te jeg opgi­ve, da gen­stan­den plud­se­lig acce­le­re­re­de meget hur­tigt, med kurs mod nord. Her kun­ne beret­nin­gen så godt ende, men sand­he­den er, at den først begyn­der her.

Før jeg fort­sæt­ter min beret­ning, er der lige et par ting jeg må have på det rene. Jeg bor et sted, hvor vi ofte ser fly, både pro­pel­ma­ski­ner, jager­fly, heli­kop­te­re og meget ofte rute­fly, på vej ind mod Bil­lund luft­havn, og vi har aldrig haft svært ved at iden­ti­fi­ce­re fly og anden luft­tra­fik for hvad de var.

Den­ne aften ske­te der dog noget, som hver­ken jeg eller min kone nogen­sin­de før hav­de set, eller ople­vet.

Som beskre­vet tid­li­ge­re, for­svandt den lysen­de gen­stand i nord­lig ret­ning med en hastig­hed, jeg aldrig tid­li­ge­re har set et fly bevæ­ge sig med. Natur­lig­vis var jeg over­ra­sket, men til­lag­de på davæ­ren­de tids­punkt ikke obser­va­tio­nen nogen sær­lig vægt. Det­te ændre­de sig dog, da jeg i det sam­me så fle­re lig­nen­de objek­ter kom­me fra sydøst og hastigt nær­me­de sig.

På det­te tids­punkt beslut­te­de jeg at kal­de på min kone, der var inde i huset. Gan­ske kort efter stod hun ude ved min side, og sam­men iagt­tog vi nu omkring 20 til 25 meget kla­re og hvi­de lys, kryd­se him­len omtrent lige over os. De holdt en ind­byr­des afstand og hastig­hed til hin­an­den, uden på noget tids­punkt at ændre for­ma­tion. Det skal lige til­fø­jes, at de ikke var i tæt for­ma­tion, men hav­de adskil­li­ge hund­re­de, eller måske end­da tusin­de meter mel­lem sig, (alt efter hvor højt oppe man vil­le vur­de­re, at gen­stan­de­ne befandt sig. Vores vur­de­ring var, at de var meget højt oppe!). Alli­ge­vel var det ikke svært at kon­sta­te­re, at de holdt sam­me hastig­hed og for­ma­tion. Vi fulg­te de lysen­de gen­stan­de fra deres opduk­ken­de i sydøst til, de for­svandt ud af vores syns­vid­de mod nord.

Jeg vil lige for god ordens skyld for­sø­ge at beskri­ve vej­ret den­ne aften, som jeg vil­le beteg­ne som let­te­re over­sky­et, og med en smu­le vind. Jeg er fuldt ud klar over, at man let vil­le kun­ne for­veks­le stjer­ner, der til tider for­svin­der bag en sky, som væren­de en gen­stand i bevæ­gel­se. Jeg må her klart sige, at det på ingen måde kun­ne være til­fæl­det. (Selv om jeg i før­ste omgang var fri­stet til selv, at bru­ge den­ne for­kla­ring, i man­gel af bed­re.) Men bevæ­gel­ser­ne af dis­se gen­stan­de var så udpræ­get, at vi måt­te dre­je ca. 180 gra­der om vor egen akse, for at kun­ne føl­ge dis­se objek­ters flugt over him­len. Jeg vil lige­le­des poin­te­re, at efter dis­se ‚lysen­de gen­stan­de’ for­svandt uden for vores syns­vid­de, kun­ne vi kon­sta­te­re, at der ingen stjer­ner kun­ne ses på him­len. Det, jeg for­sø­get at illu­stre­re med det­te, er natur­lig­vis, at det vil­le være natur­ligt at anta­ge, at hvis vi fejl­ag­tigt skul­le hav­de taget stjer­ner for at være lysen­de objek­ter i bevæ­gel­se, så vil­le der nød­ven­dig­vis også være andre stjer­ner på him­len, hvil­ket der ikke var, og de vil­le næp­pe for­svin­de helt. Des­u­den kun­ne man tyde­ligt se objek­ter­nes bevæ­gel­se i for­hold til månen, som stod klar på him­len den­ne aften.

Inden jeg helt slut­ter min, lidt lan­ge for­tæl­ling, er der lige end­nu et par fak­ta, jeg må have med. For det før­ste var dis­se objek­ter, som jeg kal­der dem, helt kla­re og hvi­de. De hver­ken blin­ke­de eller på anden måde skif­te­de udse­en­de. Nor­ma­le fly, som vi, som tid­li­ge­re omtalt, tit ser, både om dagen, afte­nen og nat­ten, er altid udsty­ret med blin­ken­de lyg­ter, (røde og grøn­ne, styr­bors- og bag­bor­s­lys). Det­te var ikke til­fæl­det den­ne aften. Lige­le­des, nor­malt, når vi ser et fly med ind­flyv­ning til Bil­lund, benyt­ter dis­se næsten altid sam­me ind­flyv­nings­kor­ri­dor, eller hvad vi skal kal­de det. Dis­se objek­ter var end ikke i nær­he­den af, hvad vi vil­le anse for at være en ind­flyv­ning til Bil­lund.

For det tred­je. Når vi ser fly under ind­flyv­ning, eller fly i det hele taget, er obser­va­tio­nen stort set altid fulgt af tyde­lig motor­støj. Enten sam­ti­dig eller kort efter obser­va­tio­nen af et fly.

Den­ne aften var der abso­lut ingen motor­ly­de at høre af nogen art. Hver­ken før, under eller efter, obser­va­tio­nen. Alt fore­gik helt og alde­les lyd­løst.

En sid­ste infor­ma­tion, jeg end­nu ikke har været inde på, er, at obser­va­tio­nen stod på i omkring 10–15 minut­ter, taget fra det tids­punkt, hvor jeg bemær­ke­de det før­ste objekt, og ind­til vi miste­de det sid­ste af syne.

Min kone delt­og i obser­va­tio­nen fra det tids­punkt, hvor jeg kald­te hen­de ud. Det­te var ca. halvvejs, alt­så efter 5–7 minut­ter.“

Hvad med min obser­va­tion?

Jeg har indrap­por­te­ret en ufo-obser­va­tion til SUFOI, men aldrig fået en for­kla­ring på, hvad jeg så, eller set obser­va­tio­nen omtalt i ufo-nyt eller ufo-mail. Hvad sker der med den?

 

Der duk­ke­de en mæng­de post op i mail­bok­sen efter min med­vir­ken i DR1’s Aftens­howet den 13. febru­ar 2008.
De fle­ste hen­ven­del­ser var beret­nin­ger om ældre obser­va­tio­ner, og andre var med mere kon­kre­te spørgs­mål. Der var såmænd også „ano­ny­me“ hen­ven­del­ser med falsk navn og mail-adres­se.

En af de mere seri­ø­se hen­ven­del­ser kom fra Kar­sten E. J. og lød:

„Hej Ole.
Som man­ge­årigt med­lem af SUFOI skri­ver jeg til dig, for­di jeg så dig på TV. Du sag­de noget i ret­nin­gen af, at der aldrig har været en obser­va­tion, som ikke kun­ne for­kla­res, ikke dine ord men som jeg for­stod dem.

Det fik mig atter til at tæn­ke på en obser­va­tion, min kone og jeg hav­de den 23. august 1992 kl. 01.00 om nat­ten, som vi indrap­por­te­re­de, da vi kom hjem sam­me nat.

Blev den ind­be­ret­ning bare igno­re­ret af SUFOI eller hvad. Vi hør­te aldrig fra jer.

Vi så på him­len over Fre­de­ri­ca den nat 3 sto­re fly­ven­de, tre­kan­te­de objek­ter mod en klar him­mel, fly­ven­de fra syd mod nord.“

Alle obser­va­tio­ner regi­stre­res

Obser­va­tø­ren rører natur­lig­vis ved en af pro­ble­ma­tik­ker­ne i SUFOIs arbej­de med ufo-rap­por­ter.

Af mit per­son­li­ge svar til Kar­sten E. J. frem­går det, at alle ind­be­ret­nin­ger til SUFOI bli­ver regi­stre­ret og arki­ve­ret.

I de sene­ste godt 10 år er alle rap­por­ter — sendt til SUFOI via www.ufo.dk — des­u­den regi­stre­ret på hjem­mesi­den under obser­va­tio­ner.

Et min­dre udvalg af dis­se ind­be­ret­nin­ger bli­ver efter­føl­gen­de refe­re­ret i vort tids­skrift ufo-nyt og i de sene­ste snart 6 år også i vor elek­tro­ni­ske ufo-mail.

Så „igno­re­ret“ bli­ver ingen af de mod­tag­ne rap­por­ter, men det er desvær­re ikke altid — især tid­li­ge­re — , at vi har for­må­et at få kvit­te­ret for mod­ta­gel­sen eller med­delt, om der har kun­net laves en form for under­sø­gel­se af rap­por­ten.

Ikke alle obser­va­tio­ner kan for­kla­res

Som Toke Haun­strup peger på i sin bog: 50 år med ufo­er — erfa­rin­ger fra halv­treds års rap­port­ar­bej­de, er det pro­ble­ma­tisk i sig selv at skel­ne enty­digt mel­lem ufo- og ifo-beret­nin­ger.

Vi har ca. 15.000 rap­por­ter i arki­vet, og der er en vis min­dre pro­cent­del af dis­se rap­por­ter, der er skøn­net såkaldt uiden­ti­fi­ce­re­de.

Det er der­for bestemt ikke alle obser­va­tio­ner, vi med de for­hån­den­væ­ren­de res­sour­cer kan give en for­kla­ring på.
En meget stor del af rap­por­ter­ne må dog også klas­si­fi­ce­res som såkaldt „man­gel­ful­de oplys­nin­ger“, hvor der sim­pelt­hen er for få data til, at SUFOI har kun­net fore­ta­ge en nær­me­re under­sø­gel­se.

Vidt for­skel­lig kva­li­tet

Rap­por­ter­ne i rap­portar­ki­vet er vidt for­skel­li­ge og sam­ti­dig af vidt for­skel­lig kva­li­tet hvad ind­hol­det af brug­ba­re data til vide­re efter­forsk­ning angår. Her kan man blot se på de beret­nin­ger, der blev mod­ta­get efter Aftens­howet, og som er gen­gi­vet andet­steds.

En stor del af rap­por­ter­ne i arki­vet, og også en stor del af de såkaldt uiden­ti­fi­ce­re­de, har vi dog en stærk for­mod­ning om, at vi kun­ne kom­me tæt­te­re en opkla­ring, hvis vi hav­de haft fle­re oplys­nin­ger, mere held og dyg­tig­hed og fle­re mand­skabs­mæs­si­ge res­sour­cer til vor rådig­hed, da vi fik kend­skab til obser­va­tio­ner­ne.

Det er også vig­tigt at under­stre­ge, at vi jo i SUFOI ikke under­sø­ger ufo­er, men folks beret­nin­ger om usæd­van­li­ge him­mel­fæ­no­me­ner.

Des­u­den er det vor grund­hold­ning, at folk til SUFOI beskri­ver deres ople­vel­se af, hvad de har obser­ve­ret, dvs. vi natur­lig­vis som udgangs­punkt tror på, hvad folk beret­ter for os.

Det står der­for hævet over enhver tvivl, at der i så godt som alle ind­be­ret­nin­ger til SUFOI har opt­rå­dt et visu­elt fæno­men, som har til­truk­ket sig obser­va­tø­rer­nes opmærk­som­hed.

Vi betviv­ler alt­så abso­lut ikke deres ople­vel­se som sådan.

Men beret­nin­ger­ne er gen­gi­vel­ser af per­son­li­ge ople­vel­ser. De er der­for altid en for­tolk­ning af det fæno­men, der for­an­le­di­ge­de obser­va­tø­rens ople­vel­se. En for­tolk­ning, der i nog­le til­fæl­de lig­ger meget tæt på det obser­ve­re­des rent fak­ti­ske udse­en­de — i andre til­fæl­de meget langt fra.

Det er en af de erfa­rin­ger, som SUFOIs rap­por­t­op­ta­ge­re gen­nem åre­ne har kun­net dra­ge.

Erfa­rin­ger­ne fra SUFOIs rap­port­ar­bej­de er på for­nem vis mere detal­je­ret beskre­vet og doku­men­te­ret i Toke Haun­strups bog: 50 år med ufo­er — erfa­rin­ger fra halv­treds års rap­port­ar­bej­de, som blev udgi­vet og præ­sen­te­ret i for­bin­del­se med SUFOIs 50 års jubilæum i 2007.

Rum­ski­be­ne bekræf­tes ikke af rap­port­ma­te­ri­a­let

SUFOI’s erfa­rin­ger og rap­port­ma­te­ri­a­le kan ikke bekræf­te teo­ri­en om, at ufo-fæno­me­ner­ne er rum­ski­be.
Det har fået nog­le læse­re til at mene, at den kon­klu­sion kan man ikke til­la­de sig at dra­ge.

Som en af læser­ne udtryk­ker det:

„Du kan ikke på TV sige, at jeres 15.000 rap­por­ter ikke viser tegn på rum­ski­be!
Hvor­dan ved du det? Hvor­dan ved du fx. at de tre obser­va­tio­ner jeg har bidra­get med ikke er rum­ski­be?“

Og læse­ren har jo sådan set ret. Det kan jeg jo ikke vide 100%. Ikke meget her i til­væ­rel­sen er 100% sik­kert.
Det er nu nok hel­ler ikke nemt at bevi­se, at hans tre obser­va­tio­ner skyl­des rum­ski­be.

Men det er vig­tigt og bør gen­ta­ges:

„SUFOI’s erfa­rin­ger og rap­port­ma­te­ri­a­le kan ikke bekræf­te teo­ri­en om, at ufo-fæno­me­ner­ne er rum­ski­be.“

Til gen­gæld viser erfa­rin­ger­ne, at der fin­des en lang ræk­ke natur­li­ge fæno­me­ner og fak­to­rer, som kan for­an­le­di­ge endog meget besyn­der­li­ge ople­vel­ser.

SUFOIs man­ge­åri­ge rap­port­ar­bej­de har efter­hån­den også ført til en erken­del­se af, at der ikke kun er én men man­ge for­kla­rin­ger på ufo-fæno­me­net, og at dis­se skal søges man­ge ste­der.

For­u­den de fak­to­rer og for­hold, som Toke Haun­strup beskæf­ti­ger sig med i oven­nævn­te bog, kan der være andre, som har betyd­ning for ufo-fæno­me­nets udforsk­ning, men som end­nu ikke er doku­men­te­ret gen­nem SUFOI’s rap­port­ar­bej­de. Et eksem­pel på det­te kun­ne være hidtil ukend­te natur­fæ­no­me­ner i stil med de spæn­den­de beret­nin­ger om såkald­te „dob­belt-måner“, som SUFOI modt­og ind­be­ret­nin­ger om i 1990’erne.

Dis­se fæno­me­ner er nær­me­re beskre­vet i rap­por­ten Dob­belt­må­ner — en ana­ly­se af sjæld­ne atmos­fæ­ri­ske fæno­me­ner obser­ve­ret over Dan­mark, skre­vet af Per Ander­sen og Toke Haun­strup, udgi­vet af SUFOI i 1995.

Sta­dig hvi­de plet­ter

50 års rap­port­ar­bej­de har gjort os meget klo­ge­re, selv­om det ikke p.t. giver os noget ende­gyl­digt svar på spørgs­må­let hvad er ufo­er­ne?

Men rap­port­ar­bej­det bidra­ger hele tiden med en lang ræk­ke brik­ker til den sam­le­de for­kla­ring på ufo-fæno­me­net ved at doku­men­te­re, hvil­ke for­hold og fæno­me­ner, der kan for­an­le­di­ge „ufo-obser­va­tio­ner“.
Det „ufo­lo­gi­ske land­kort“ byder fort­sat på hvi­de plet­ter, som mang­ler at bli­ve kort­lagt!
Så vi er i SUFOI natur­lig­vis sta­dig inter­es­se­ret i at mod­ta­ge og regi­stre­re rap­por­ter om ufo-fæno­me­ner fra obser­va­tø­rer.

Og et udvalg af dis­se ind­be­ret­nin­ger vil fort­sat bli­ve refe­re­ret i vort tids­skrift ufo-nyt og i vor elek­tro­ni­ske UFO-Mail.

Ild­kug­ler set fra Dan­mark og Grøn­land

Den 14. febru­ar, kl. 18:50 var man­ge dan­ske­re vid­ne til et meget lys­stærkt meteor — en såkaldt ild­kug­le.

Den kla­re vin­ter­af­ten bød på en over­ra­skel­se for man­ge dan­ske­re. Et lys­stærkt meteor fløj hen over him­len, beret­ter Micha­el J.D. Lin­den-Vørn­le fra Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um på den­ne adres­se: http://www.tycho.dk/article/
view/4800/1/32/

Ud over visu­el­le obser­va­tio­ner (fore­ta­get med det blot­te øje) blev ild­kug­len også regi­stre­ret af et auto­ma­tisk kame­ra, der over­vå­ger him­len. Det­te kame­ra er et af fle­re, der dri­ves af Anton Norup Søren­sen fra Astro­no­misk Obser­va­to­ri­um under Niels Bohr Insti­tu­tet, Køben­havns Uni­ver­si­tet. Ud fra de obser­va­tio­ner, der ind­til nu er ind­kom­met, ser det ud til, at mete­o­ret har bevæ­get sig ned over Tys­kland.

Ild­kug­len set af det det auto­ma­ti­ske kame­ra fra Bror­fel­de.
Foto: A. Norup Søren­sen (Niels Bohr Inst., Køben­havns Uni­ver­si­tet)
 

End­nu en ild­kug­le

Dagen efter, fre­dag, den 15. febru­ar, var man­ge andre dan­ske­re vid­ne til et end­nu meget lys­stærkt meteor — en såkaldt ild­kug­le.

Lige­som tors­dag d. 14. febru­ar bød også fre­dag d. 15. febru­ar på et lys­stærkt stjer­neskud, der blev set af man­ge. Ild­kug­len kun­ne ses kl. 21:49 dansk tid.

Ud over visu­el­le obser­va­tio­ner (fore­ta­get med det blot­te øje) blev ild­kug­len også regi­stre­ret af et auto­ma­tisk kame­ra, der over­vå­ger him­len. Det­te kame­ra er et af fle­re, der dri­ves af Anton Norup Søren­sen fra Niels Bohr Insti­tu­tet under Køben­havns Uni­ver­si­tet. Ud fra de obser­va­tio­ner, der ind­til nu er ind­kom­met, ser det ud til, at mete­o­ret har bevæ­get sig hen over den syd­li­ge del af Sve­ri­ge, beret­ter Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um på adres­sen: http://www.tycho.dk/article/view/4803/1/347.

Ild­kug­len set af det det auto­ma­ti­ske kame­ra fra Køben­havn.
Foto: A. Norup Søren­sen (Niels Bohr Inst., Køben­havns Uni­ver­si­tet)

Ild­kug­le set fra Nord­grøn­land

Også i Grøn­land har fle­re per­so­ner ople­vet et lys­stærkt meteor, der efter­lod et spek­taku­lært røgs­por på him­len.

Tid­ligt søn­dag mor­gen, den 17. febru­ar, så fle­re per­so­ner i den nord­ve­st­li­ge del af Grøn­land et meget lys­stærkt meteor — en ild­kug­le, for­tæl­ler Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um på adres­sen: http://www.tycho.dk/article/view/4806/1/347/

Sel­ve ild­kug­len kun­ne ses i nog­le få sekun­der, men den efter­lod et spor på him­len, der kun­ne ses i næsten en time. Der blev opta­get fle­re bil­le­der af spo­ret bl.a. det­te meget smuk­ke bil­le­de opta­get af Far­da Olsen fra Qaa­naaq.

Spo­rets spiral­form er en kom­bi­na­tion af per­spek­tivvirk­ning og en for­skyd­ning af spo­ret i for­skel­li­ge høj­der pga. for­skel­li­ge vind­ha­stig­he­der.

Set fra Thu­le Air Base hav­de ild­kug­len ret­ning mod syd­vest, men der mang­ler yder­li­ge­re obser­va­tio­ner for at kun­ne afgø­re, hvil­ken bane det lys­stær­ke meteor har haft. Kun med en god bestem­mel­se af banen er det muligt at give et bud på, hvor even­tu­el­le stum­per af ild­kug­len er lan­det.

Per­so­ner, der mener, de har iagt­ta­get nog­le af dis­se ild­kug­ler, bedes der­for ind­be­ret­te deres obser­va­tion på den­ne web-side: http://www.ildkugle.dk/.

Spo­ret efter ild­kug­len i det nord­ve­st­li­ge Grøn­land kun­ne ses i næsten en time.
Foto: Far­da Olsen

 

Mete­o­rer (popu­lært kal­det stjer­neskud) opstår, når små sten­klum­per træn­ger ind i Jor­dens atmos­fæ­re. På grund af den høje fart pres­ses luf­ten sam­men for­an ste­nen. Den­ne sam­men­pres­ning gør, at luf­ten bli­ver meget varm. Sam­men­stød med luf­ten og var­men får ste­nen til at for­dam­pe. Den sto­re var­me får også luf­ten til at glø­de, og det er det vi ser som stjer­neskud. Sto­re stjer­neskud kal­des ild­kug­ler.

Obser­va­tio­ner af ild­kug­ler er meget vig­ti­ge for at kun­ne afgø­re, hvil­ken bane mete­o­ret har haft.

Ild­kug­ler fore­kom­mer jævn­ligt, men det er til­fæl­dig­he­der, der afgør, om de bli­ver set. Vej­ret skal natur­lig­vis være klart, men hvis en ild­kug­le kom­mer midt om nat­ten, hvor de fle­ste sover, bli­ver den kun set af de fær­re­ste.

Set fra luf­ten…

Det popu­læ­re pro­gram Goog­le Maps giver adgang til luft­fo­tos af hele klo­den. Og nog­le af de man­ge fotos rum­mer en ræk­ke over­ra­skel­ser.

 

Goog­le Maps så dagens lys for nog­le år siden, og siden har pc-eje­re ver­den over til­bragt man­ge timer med at kig­ge på egne eller nabo­ens omgi­vel­ser — set oppe­fra — det er efter­hån­den ble­vet en hel sport.

Det er natur­lig­vis spæn­den­de at se på man­ge mere kend­te byer og byg­nin­ger rundt om i ver­den.
Den megen kig­ning på bil­le­der kan resul­te­re i, at seer­ne ved deres pc-skærm stø­der på pud­sig­he­der og mysti­ske ting..

Alm. bru­ge­re kan nu også uplo­a­de deres „mysti­ske“ fund på Goog­le Maps eller Goog­le Earth til hjem­mesi­den www.mapofstrange.com, der har syste­ma­ti­se­ret en ræk­ke af dis­se mærk­vær­dig­he­der, der kan ses af alle inter­es­se­re­de med adgang til en pc.

På hjem­mesi­den kan man eksem­pel­vis se bil­le­der af kor­n­cirk­ler eller rek­la­me­bud­ska­ber, der kun kan ses på luft­fo­tos. Man kan se teg­nin­ger mar­ke­ret i jor­den eller sunk­ne ski­be og fly­kir­ke­går­de.

Hvad er nu det?

En af ufo-mails læse­re gjor­de for­le­den opmærk­som på, at hvis man søger på Glams­b­jerg-Hal­len på Fyn via Kraks por­tal, så ses der noget mær­ke­ligt lige nor­døst for hal­len. Synes man ikke at kom­me tæt nok på, at kan man søge vide­re via Goog­le Earth.

 

Læse­ren, der fak­tisk bor i nær­he­den og ikke hav­de lagt mær­ke til noget usæd­van­ligt på ste­det, men­te, det næsten kun­ne lig­ne en fly­ven­de per­son med raket­styr på ryg­gen. Nær­væ­ren­de skri­bent var måske mere til­bø­je­lig til at hen­vi­se til en kran­vogn eller andet køre­tøj.

En anden læser har hen­vendt sig og spurgt til nog­le mysti­ske spor i en mark på Sjæl­land.
Han spurg­te: Er det Old­tids­sym­bo­ler, rum­ma­le­ri eller til­fæl­dig­he­der?

 

 

Læse­ren skri­ver vide­re:

„Det­te bil­le­de er fra Goog­le Earth.

Til­fæl­digt så jeg det­te møn­ster, da jeg „fløj“ rund i områ­det EKRK (Roskil­de Luft­havn) og 4621-Gad­strup by.

Det ser helt Erich v. Däni­ken agtigt ud!

Der man­ge grav­hø­je i områ­det Ram­sø, men møn­stret kan jeg ikke gæt­te mig til.“

Man kan fin­de bil­le­det ved via Krak at søge på adres­sen Bror­d­rup­vej 33, 4621 Gad­strup. I mar­ken ovenover den­ne adres­se ved Sten­bak­ke­gård ses afteg­nin­gen, hvis man anven­der indstil­lin­gen „Kom­bi­ne­ret“.

Umid­del­bart synes UFO-Mails redak­tion ikke, at dis­se fore­spørgs­ler har spe­ci­elt megen rela­tion til ufo-fæno­me­ner. Men da de nu er dan­ske, hvad mener læser­ne så egent­lig, at man ser på dis­se opta­gel­ser?

Har man en for­kla­ring?

Er du selv fal­det over noget spæn­den­de på kor­tet, kan du alt­så dele det med andre via www.mapofstrange.com

UFO-mon­ta­ge

Et far­ve­rigt ind­blik i den dan­ske UFO-ver­den, med eksen­tri­ske øjen­vid­ne­be­ret­nin­ger, viden­ska­be­li­ge afslø­rin­ger og en afstik­ker til den engel­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­stes UFO-afde­ling.

Sådan annon­ce­res et indslag i Den blin­de Vin­kel på Køben­havns Uni­ver­si­tets­ra­dio om ufo­er. Indsla­get blev lavet af med­ar­bej­de­re fra radio­en, der besøg­te SUFOIs 50 års jubilæum­s­kon­fe­ren­ce i Lyng­by Kul­tur­hus, lør­dag den 10. novem­ber 2007.

Fored­rags­hol­der Nick Pope, tidl. med­ar­bej­der ved Det bri­ti­ske For­svars­mi­ni­ste­ri­um’s ufo-desk, inter­viewes af repor­ter­ne fra Køben­havns Uni­ver­si­tets­ra­dio.
Foto: Ole Hen­nings­en

 

Indsla­get kan i sin hel­hed høres via den­ne adres­se: www.blindvinkel.blogspot.com
Hen­vis­nin­gen til ufo-mon­ta­gen fin­des nederst på siden.

Hav lidt tål­mo­dig­hed, det tager lidt tid, inden mon­ta­gen star­ter:
http://www.oermen.dk/denblindevinkelufo.mp3

Art­hur C. Clar­ke død

Sci­en­ce-fiction for­fat­te­ren Art­hur C. Clar­ke, der i decem­ber 2007 fyld­te 90 år, døde 18. marts i sit hjem i Sri Lanka.

Ved sin 90-års fød­sels­dag gav han udtryk for tre ønsker for frem­ti­den: Opda­gel­se af nye og rene­re ener­gi-res­sour­cer, varig fred i Sri Lanka samt opda­gel­se af andre intel­li­gensvæ­se­ner i uni­ver­set.

Ved en sam­men­komst i den anled­ning med del­ta­gel­se af viden­skabs­mænd, astro­nau­ter og rege­rings­re­præ­sen­tan­ter for­tal­te han, at han altid har tro­et på, at vi ikke er ale­ne i uni­ver­set.
Vi ven­ter på at få „en opring­ning“ eller et tegn.

Hvor­når det­te sker, har vi ingen anel­se om, men jeg håber på, at det vil ske sna­rest, udtal­te han.

Art­hur C. Clar­ke har et langt for­fat­ter­skab bag sig med mere end 100 bøger. Især hans bog »2001- en odys­sé i ver­dens­rum­met« blev en ver­dens­suc­ces — også på film­lær­re­det.

Han har i sine bøger beskæf­ti­get sig med rum­fart læn­ge før det blev almin­de­ligt, og han er bl.a. kendt for sin meget tid­li­ge­re beskri­vel­se af den prak­ti­ske anven­del­se af kom­mu­ni­ka­tions­sa­tel­lit­ter.

Art­hur C. Clar­ke foto­gra­fe­ret i 2005

Nær­me­re omta­le af Art­hur C. Clar­ke ses i UFO-Mail nr. 95/2007.

50 år med ufo­er

Lek­tør­ud­ta­lel­se om SUFOI’s sto­re udgi­vel­se om 50 års rap­port­ar­bej­de.

50 år med ufo­er — erfa­rin­ger fra halv­treds års rap­port­ar­bej­de / Toke Haun­strup. — 1. udga­ve. — Aaben­raa : Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion, 2007. — 141 sider : ill.
ISBN-13: 978–87-87628–90‑7
FAUSTNR: 2 705 728 4
Opstil­ling i fol­ke­bi­bli­o­te­ker: 53.7
Pris: kr. 180,00 net.
Emne: ufo­er ; opti­ske fæno­me­ner; him­mel­fæ­no­me­ner; lys­fæ­no­me­ner; 1950–1959; 1970–1979; 1980–1989; 1990–1999; 2000–2009

Lek­tør­ud­ta­lel­se

Anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau.

Hen­ven­der sig spe­ci­elt til meget dedi­ke­re­de ufo-inter­es­se­re­de, men kan også læses af andre som ger­ne vil se sta­tus af det soli­de og seri­ø­se arbej­de som for­e­nin­gen Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion (SUFOI) har stå­et for i Dan­mark gen­nem 50 år.

Beskri­vel­se

Toke Haun­strup, der er man­ge­årigt med­lem af repræ­sen­tant­ska­bet for SUFOI gør i den­ne bog sta­tus over 50 års rap­port­skriv­ning i for­e­nin­gens regi. Mere end 15.000 rap­por­ter om obser­va­tio­ner af Uiden­fi­ce­re­de Fly­ven­de Objek­ter (UFO) i Dan­mark er det ble­vet til.

De erfa­rin­ger og rap­por­ter om ufo­er som bogen med­ta­ger er især rap­por­ter, hvor det er lyk­kes SUFOI at iden­ti­fi­ce­re det, som er ble­vet obser­ve­ret. Et intro­du­ce­re­de afsnit hed­der „Øjne­ne der ser“ og rede­gør bl.a. for de man­ge teo­ri­er, som fin­des om ufo­er.

Udover den mest kend­te teo­ri, i bogen kaldt „rum­skibs­hy­po­te­sen“, alt­så det, at en ufo som leven­de­gjort i man­ge film er rumvæ­se­ner, som besø­ger jor­den, er der man­ge andre teo­ri­er. Bogen næv­ner bl.a. ukend­te natur­fæ­no­me­ner, psy­ko­lo­gi­ske fæno­me­ner, kul­tu­rel­le myter, fup og fejl­t­olk­nin­ger og sam­men­svær­gel­ses­te­o­ri­er.

Bogen gen­nem­går detal­je­ret og meto­disk grun­digt rap­port­skriv­nin­gen gen­nem de alt­så nu 50 år. Leder man efter sen­sa­tio­nel­le opda­gel­ser om ufo­er er det for­gæ­ves i den­ne bog, der i ste­det er en præ­sen­ta­tion af det seri­ø­se og pro­fes­sio­nel­le arbej­de SUFOI garan­te­rer for.

Sam­men­lig­ning

Der fin­des ikke til­sva­ren­de sta­tus over arbej­det med ufo-obser­va­tio­ner i Dan­mark.

Sam­let kon­klu­sion

Mest for meget inter­es­se­re­de ufo-entu­si­a­ster.

Lek­tør Car­sten Gül­lich-Nør­by © Dansk Bibli­o­teks­Cen­ter

SUFOI’s sto­re udgi­vel­se om 50 års rap­port­ar­bej­de skre­vet af Toke Haun­strup.
Rap­por­ten er på 144 sider og velil­lu­stre­ret.
Pris kun kr. 180,00

50 år med ufo­er er udsolgt, men til­gæn­ge­lig som gra­tis e‑bog.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.