Lys­fæ­no­men obser­ve­ret fra Aal­borg Luft­havn

Et lys­fæ­no­men blev den 23. novem­ber 2007 obser­ve­ret af en fly­ve­l­e­der fra kon­troltår­net i Aal­borg Luft­havn. Lys­fæ­no­me­net er fore­lø­bigt ikke iden­ti­fi­ce­ret.

 

Kort før mid­nat den 23. novem­ber obser­ve­re­de den 37-åri­ge over­fly­ve­l­e­der Hen­rik Nykjær et mystisk lys på den syd­li­ge him­mel.

Iagt­ta­gel­sen blev gjort fra kon­troltår­net i Aal­borg Luft­havn, og fly­ve­l­e­de­ren for­tæl­ler til ufo-mail:

„Klok­ken var 23.48, da min opmærk­som­hed blev fan­get af en lys­plet i 185 gra­der (ca. S) syd for Aal­borg by, rela­tiv kraf­tig i lys­styr­ke. Det var først og frem­mest lys­styr­ken, der fan­ge­de mit øje. Alt for stærk og gul til at være et luft­fart­s­lys. (Kun­ne lig­ne en efter­bræn­der).

Lyset hav­de en stor sti­ge­ha­stig­hed i for­hold til hori­son­ten til at star­te med.

Des­u­den var hastig­he­den sær­lig i star­ten meget høj. Efter­hån­den som objek­tet steg, aftog far­ten. Det­te tol­ker jeg, som at det var på en skrå opad/væk fra mig bane. Vil anslå hastig­he­den til 2–3 gra­der per sekund det før­ste minut eller så. Der­ef­ter afta­gen­de.

Om det­te skyl­des et optisk bed­rag, efter­som høj­den til hori­son­ten ændrer sig, er jo også en mulig­hed.

For­moder objek­tet bevæ­ger sig i SV ret­ning, efter­som lys­styr­ke og stør­rel­se afta­ger med høj­den.

Er efter 4–5 min kun knapt syn­lig i ca. ret­ning 220 gra­der (ca. SV) ca. 30 gra­der over hori­son­ten.

Tiden er rime­lig nøj­ag­tig, umid­del­bart sam­ti­dig med obser­va­tio­nen kig­ge­de jeg på vores UTC ur (det er nok en arbejds­ska­de).

Jeg var ale­ne på vagt. Det var i en stil­le stund. Der var en ankomst fra SV ikke så læn­ge efter, men vur­de­re­de vin­kel fra fly til at være uhen­sigts­mæs­sig for obser­va­tion (des­u­den vil­le han have bag­grunds­lys fra øst­ky­sten).

Kon­troltår­net i Aal­borg Luft­havn.
Foto: NAVIAIR

 

Har ingen radar­spor i nævn­te ret­nin­ger.

Vedr. den sekun­dæ­re radar, så var høj­de­fil­ter sat fra gro­und til fl240 (ca. 24000 ft). Max ræk­ke­vid­de er mere end 125 nm.

Ingen tra­fik over­ho­ve­det i obser­va­tions­ret­ning inden­for 100 nm. Der var tra­fik SV og SØ for linie.

Den pri­mæ­re radar i Aal­borg med ræk­ke­vid­de 60nm plus var ope­ra­tiv, og der var ingen pri­mæ­re spor i obser­va­tions­ret­nin­gen.

Der er jo nok tale om et natur­fæ­no­men, men hvad det er, kun­ne være inter­es­sant at vide.“

slut­ter fly­ve­l­e­de­ren fra Aal­borg.

Kon­troltår­net i Aal­borg Luft­havn, hvor­fra lys­fæ­no­me­net blev obser­ve­ret.
Foto: NAVIAIR

Ikke fly fra Fly­ve­våb­net

SUFOI har fore­s­purgt Fly­vertak­tisk Kom­man­do (FTK) i Karup, om man her kan hjæl­pe med at iden­ti­fi­ce­re det obser­ve­re­de lys.

I en mail date­ret 4. decem­ber 2007 sva­rer FTKs OPSCENTER, at man har kon­tak­tet fly­ve­sta­tio­ner­ne i Aal­borg og Skryd­strup, om de har haft fly i områ­det i det nævn­te tids­rum.

Men det ene­ste Fly­ve­våb­net har haft i områ­det, er en C‑130J (Her­cu­les trans­port­fly), der kom hjem fra Grøn­land. Den lan­de­de i EKYT (Aal­borg Luft­havn) 00.26 lokal tid, og er helt sik­kert regi­stre­ret af kon­troltår­nets vagt­ha­ven­de.

Ikke meteor eller satel­li­tun­der­gang

En sov­je­tisk satel­lit, SL‑6 R/B(2) opsendt i 1992, er den nævn­te dato iflg. SPACE TRACK, The Sour­ce for Spa­ce Sur­veil­lan­ce Data, brændt op i Jor­dens atmos­fæ­re, men det­te lys­fæ­no­men har til­sy­ne­la­den­de ikke været syn­ligt fra Dan­mark.

Der er ikke hos SUFOI mod­ta­get andre rap­por­ter om ufo-fæno­me­ner via www.ufo.dk, lige­som Dansk Ild­kug­le­cen­tral under Astro­no­misk Sel­skabs Meteor Sek­tion hel­ler ikke har mod­ta­get rap­por­ter fra det pågæl­den­de tids­punkt.

Den lan­ge obser­va­tion­s­tid, som fly­ve­l­e­de­ren har bekræf­tet og i øvrigt er sik­ker på, er hel­ler ikke i over­ens­stem­mel­se med en ild­kug­le — et meteor.

End­vi­de­re tyder beskri­vel­sen af fæno­me­net hel­ler ikke umid­del­bart på en obser­va­tion af en satel­lit — f.eks. en Iri­di­um-satel­lit, der kan give meget kraf­ti­ge, også gen­tag­ne lys­glimt på him­len.

Ind­til vide­re er det obser­ve­re­de lys­fæ­no­men der­for ikke iden­ti­fi­ce­ret, men læser­ne er meget vel­kom­ne til at kom­me med kom­men­ta­rer på info@sufoi.dk.

Japan og ufo­er­ne

Vi har ingen bekræf­te­de rap­por­ter om uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter fra det ydre rum, siger rege­rin­gen offi­ci­elt. Men jeg tror nu alli­ge­vel på dem, til­fø­jer dens tals­mand!

 

Det vak­te nogen mun­ter­hed hos de for­sam­le­de pres­se­folk, da den japan­ske rege­rings tals­mand for få dage siden på et pres­se­mø­de skul­le for­kla­re nær­me­re om rege­rin­gens poli­tik på ufo-områ­det, for tals­man­den holdt sig ikke kun til den offi­ci­el­le udta­lel­se.

Hele histo­ri­en star­te­de, da Ryuji Yama­na, med­lem af oppo­si­tions­par­ti­et Japans demo­kra­ti­ske Par­ti, fik svar på sit spørgs­mål om Japans offi­ci­el­le indstil­ling til ufo-spørgs­må­let.

I sit skrift­li­ge svar slog rege­rin­gen fast, at man ikke hav­de bekræf­te­de rap­por­ter om uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter fra det ydre rum. Man til­fø­je­de end­vi­de­re, at det japan­ske luft­vå­ben ofte hav­de obser­ve­ret fug­le og andre ting fra deres fly, men ingen ufo­er.

Der hol­des et vågent øje med det japan­ske luftrum, og man er altid parat til at sen­de kamp­fly på vin­ger­ne for at for­føl­ge mysti­ske objek­ter i luf­ten, slut­te­de rege­rin­gen sit ufo-svar.

På et sene­re pres­se­mø­de rede­gjor­de rege­rin­gens øver­ste tals­mand, kabi­nets­se­kre­tær Nobuta­ka Machi­mu­ra, for det­te syns­punkt, men til­fø­je­de til for­bløf­fel­se og stor mor­skab for de for­sam­le­de pres­se­folk, at han da selv var fuld­stæn­dig over­be­vist om, at ufo­er eksi­ster.

Et klip med hans udta­lel­se kan ses på den­ne adres­se: http://www.youtube.com:80/watch?v=XBIQaCuD8o0

Der uds­pandt sig sene­re en dis­kus­sion om, hvil­ke juri­di­ske love og para­graf­fer, der kun­ne tæn­kes at være invol­ve­ret, hvis der skul­le lan­de ufo­er i Japan.

Japans pre­mi­er­mi­ni­ster, Yasao Fuku­da, er efter­føl­gen­de ble­vet spurgt om hans mening om ufo­er, men han sva­re­de ret så diplo­ma­tisk, at deres eksi­stens end­nu ikke er ble­vet bekræf­tet.

90-års fød­sels­da­gen

Sci­en­ce-fiction for­fat­te­ren Art­hur C. Clar­ke fyld­te 90 år tid­li­ge­re på måne­den med tre ønsker for frem­ti­den: Opda­gel­se af nye og rene­re ener­gi-res­sour­cer, varig fred i Sri Lanka samt opda­gel­se af andre intel­li­gensvæ­se­ner i uni­ver­set.

 

Sci­en­ce-fiction for­fat­te­ren Art­hur C. Clar­ke, der har boet og vir­ket i Sri Lanka siden 1954, kun­ne den 16. decem­ber fejre sin 90 års fød­sels­dag i Colom­bo.

Ved en sam­men­komst i den anled­ning med del­ta­gel­se af viden­skabs­mænd, astro­nau­ter og rege­rings­re­præ­sen­tan­ter for­tal­te han, at han altid har tro­et på, at vi ikke er ale­ne i uni­ver­set.

Vi ven­ter på at få „en opring­ning“ eller et tegn.

Hvor­når det­te sker, har vi ingen anel­se om, men jeg håber på, at det vil ske sna­rest, udtal­te han.

Art­hur C. Clar­ke foto­gra­fe­ret i 2005

Art­hur C. Clar­ke har et langt for­fat­ter­skab bag sig med mere end 100 bøger. Især hans bog »2001- en odys­sé i ver­dens­rum­met« blev en ver­dens­suc­ces — også på film­lær­re­det.

Han har i sine bøger beskæf­ti­get sig med rum­fart læn­ge før det blev almin­de­ligt, og han er bl.a. kendt for sin meget tid­li­ge­re beskri­vel­se af den prak­ti­ske anven­del­se af kom­mu­ni­ka­tions­sa­tel­lit­ter.

I tids­skrif­tet Wire­less Wor­lds febru­ar 1945-udga­ve beskrev han i et ind­læg, hvor langt lodret op i atmos­fæ­ren de tyske V‑2 raket­ter egent­lig kun­ne fly­ve og fore­ta­ge vig­ti­ge viden­ska­be­li­ge målin­ger, hvis det ikke lige var, for­di de hidtil var ble­vet sendt mod vest i en mere van­dret bane og hav­de ramt og for­år­sa­get sto­re øde­læg­gel­ser i bl.a. Lon­don.

Alt­så noget af et efter­krigs-pro­jekt, som han nok så bri­tisk udtryk­te det.

I sit nu næsten 63 år gam­le ind­læg gjor­de han end­vi­de­re opmærk­som på, hvor­le­des man rent prak­tisk kun­ne opsen­de og anven­de satel­lit­ter i geo­sta­tio­næ­re baner til kom­mu­ni­ka­tions­for­mål.

Art­hur C. Clar­ke har i nog­le år på grund af syg­dom været bun­det til en køre­stol, men fejre­de sin 90 års fød­sels­dag i sel­skab med bl..a den sov­je­ti­ske astro­naut Ale­xei Leo­nov, der i 1965 var det før­ste men­ne­ske, der var på van­dring i rum­met.

Sam­men med Sri Lankas præ­si­dent, Mahin­da Raja­pak­se, sang Leo­nov og de øvri­ge gæster med på „Hap­py Bir­t­h­day“ for for­fat­te­ren, der der­ef­ter gjor­de rede for sine tre ønsker for frem­ti­den: En snar­lig opda­gel­se af nye og rene­re ener­gi-res­sour­cer, opnå­el­se af en varig fred i Sri Lanka samt opda­gel­se af andre intel­li­gensvæ­se­ner i uni­ver­set.

Da ufo­nau­ter myr­de­de en ko ved Odder

Vil­le der være et ufo-fæno­men uden jour­na­li­ster? Lige siden 1947 har medi­er­ne elsket – eller elsket at hade – ufo’er. En ano­nym jour­na­list skab­te eti­ket­ten „fly­ven­de tal­ler­ke­ner“, og ufo-syn­dro­met var født. Ellers var de fly­ven­de lys fuset ud i stil­hed – som foo­figh­ter­ne før dem.

 

Pres­sens gene­rel­le dæk­ning af ufo-syn­dro­met har været pin­lig for et fag, der – nor­malt med ret­te – pra­ler af at gå efter sand­he­den. I „ufosa­gen“ er man ofte­re gået efter under­hold­ning.

Toke Haun­strup kon­sta­te­rer i sin bog »50 år med UFO’er«, at „de fle­ste ken­der ufo-fæno­me­net via omta­ler af obser­va­tio­ner i avi­ser, radio og tv. Medi­er­ne spil­ler der­for en vig­tig rol­le for folks viden om ufo­er“.

Så er spørgs­må­let i til­ba­ge­blik­kets iskol­de nøg­tern­hed, om pres­sens bil­le­de har påvir­ket ufo-vid­ner så meget, at nog­le ople­ver noget helt andet end dét, de fak­tisk ser – så det har skabt en selv­for­stær­ken­de myte. Toke Haun­strup sæt­ter lup på 1992, hvor SUFOI fik rekor­dom­ta­le i medi­er­ne.

En nøg­le­per­son det år var den døde ko i Odder. Selv dén fulg­te et møn­ster fra USA, hvor en selv­død hest ved navn Snip­py i 60’erne i en avis blev koblet sam­men med ufo’er og udlø­ste en hel myto­lo­gi om dyre­mis­hand­len­de rum­folk i fly­ven­de tal­ler­ke­ner – en myte, hvis næste trin var bort­fø­rel­ser af men­ne­sker. Dén myte skal man hånd­te­re med varsom­hed, for mil­li­o­ner af ame­ri­ka­ne­re „véd“, at de har været bort­ført af små grå ali­ens, der ublu­fær­digt har leget dok­tor med dem oppe i tal­ler­k­ner­ne.

Myten for­kla­rer ikke, hvor­for de små grå er dum­me nok til at gen­ta­ge sam­me under­sø­gel­se mil­li­o­ner af gan­ge til­sy­ne­la­den­de uden at lære noget. Næste trin var så en teo­ri om, at „rum­fol­ke­ne“ vil kryd­se men­ne­sker og ali­ens. Og den idé – der tager udgangs­punkt i en beret­ning af argen­ti­ne­ren Anto­nio Vil­las Boas helt fra 50’erne – har så vide­re­ud­vik­let sig til en sam­men­svær­gel­ses­te­o­ri, der postu­le­rer, at den ame­ri­kan­ske rege­ring hem­me­ligt stil­ler men­ne­ske­ma­te­ri­a­le til rådig­hed for „rum­fol­ke­nes“ for­søg og får avan­ce­ret ali­en tek­no­lo­gi som beta­ling.

Er det ikke lii­ge lidt svært at fore­stil­le sig, at USA’s demo­kra­tisk valg­te lede­re vil­le til­la­de sådan­ne over­greb mod deres stats­bor­ge­re? Det for­kla­rer sam­men­svær­gel­ses­te­o­ri­en også: Det er USA’s hem­me­li­ge rege­ring, der har kon­takt med tal­ler­ken-fyre­ne. Hvem var det, der skrev, at the 51’st sta­te of the USA is Para­noia?

Til­ba­ge til Dan­mark 1992 og den dan­ske Snip­py, der var en ko. En land­mand ved Odder kæde­de et under­ligt nat­te­lys sam­men med en ko, han næste dag fandt død med blod fra næse og mund „lige under det sted, hvor han hav­de set det mær­ke­li­ge lys“. Lede­ren af SUFOI’s Alarm­cen­tral Bo Niel­sen og Peter Nør­gaard fik en – ret mod­vil­lig – dyr­læ­ge til at obdu­ce­re koen, der var død af mag­ne­si­ums­man­gel. Det sker nu og da.

Men før dét blev slå­et fast, var ufo-mor­det på en ko ble­vet en stri­be artik­ler i BT og taget op i bl.a. Aar­hus Stift­s­ti­den­de, Jyl­lands-Posten, Ber­ling­s­ke Tiden­de og TV2 Østjyl­land. Så bat­te­de det ikke rig­tigt, at SUFOI ikke fandt skyg­ge af sam­men­hæng mel­lem den arme kos død og det lys, bon­den så nat­ten før.

Rekor­den i mis­hand­ling – ikke af dyr, men af ufo-obser­va­tio­ner – blev dog først sat syv år sene­re, da Jyd­ske­Ve­st­ky­sten over 17 dage brag­te 16 artik­ler eller notit­ser om „ufo’er­ne“ nytårsnat 99, alle vink­let ud fra rum­skib­ste­o­ri­en, selv om SUFOI alle­re­de 1. janu­ar pege­de på, at det sand­syn­lig­vis var laser­lys. Det var et lære­styk­ke. Der­for bør bogen om SUFOIs rap­port­ar­bej­de bli­ve fast udstyr på alle avis­re­dak­tio­ner.

»50 år med UFO’er« kan hen­tes som gra­tis e‑bog.

Udvalg­te beret­nin­ger

I den sene­ste tid har SUFOI via rap­port­ske­ma­et på adres­sen www.ufo.dk mod­ta­get nog­le ældre men også nye­re ufo-beret­nin­ger, som vi i den­ne ufo-mail brin­ger et udvalg af:
 

Obser­va­tø­rer­ne for­tæl­ler:

8305 Sam­sø 1999

Året er 1999, og jeg er på jagt sam­men med min pap­far på Sam­sø. Det er højlys dag, kl. er ca. fem, det er dej­ligt lunt og nær­mest skyfrit.

Vi var på min pap­fars chefs mark et styk­ke uden for Nord­by. Vi skul­le sky­de fug­le — kra­ger tror jeg, og jeg fik der­for besked på, at vi gik hver sin vej rundt om en lil­le skov for. Hvis den ene så jage­de noget op, kun­ne den anden nå at sky­de på den anden side af den lil­le skov.

Efter jeg så er begyndt af gå den ene vej, og han den anden, og har gået ca. 100 til 150 meter får jeg en for­nem­mel­se af, at der er noget over mig.

Da jeg kig­ger op, hæn­ger der i luf­ten „I know“ et hvidt lys. Det hæn­ger helt stil­le over mig.

Det var vir­ke­lig svært at sige, hvor langt, det var oppe, men det var på stør­rel­se med en bil­lyg­te på lidt over 50 meters afstand. Måben­de stod jeg og stir­re­de, nok mest af forun­dret­hed, på det­te objekt i ca. 7 måske 10 sekun­der. Nok til at se det klart og tyde­ligt.

Min bed­ste beskri­vel­se er en kug­le af lys eller sna­re­re en kug­le af for­kro­met sølv, der kaste­de alle solens lys lige i hoved på mig.

Som sagt var det næsten skyfrit, men efter ca. 10 sek. kom­mer der en lil­le sky, næsten den ene­ste på him­len, og svæ­ver lige ind mel­lem mig og objek­tet og blo­ke­rer mit syn.

Til den ca. 3 sek. efter for­svin­der, er det objekt, jeg lige hav­de stå­et og kig­get på få sek. for­in­den, væk. Det er vir­ke­lig ikke til at fat­te, da jeg jo kun­ne kig­ge hele vej­en rundt om den lil­le sky, og tro mig, det gjor­de jeg. Det var vir­ke­lig, som om den for­svandt med lysets hast, og jeg tror måske også, den ved jeg kig­ge­de på den…

Da vi kom hjem, sag­de jeg intet, jeg ane­de ikke en gang, hvad jeg selv tro­e­de. Det er med tiden til gen­gæld ble­vet sole­klart for mig, selv om jeg kun kan gæt­te mig til, hvad fan­den der var inde i den. Eller hvad der kun­ne hol­de den oppe. Siden hen har jeg kun for­talt til nog­le få, hvad jeg så..

Nu en del år efter er jeg så nær­mest ble­vet afhæn­gig, har ikke set lig­nen­de siden, men føl­ger med i alle medi­er, i avi­ser, på net­tet og tv om de sære hæn­del­ser folk beret­ter om.

Jeg er per­son­lig 100 % sik­ker på, at vi ikke er ale­ne…

4220 Kor­sør 8. okto­ber 2007

Min mand og jeg par­ke­rer for­an huset kl. 21.24, og sti­ger ud af bilen. Da jeg kig­ger op på den stjer­ne­kla­re, skyfrie him­mel, tror jeg først, at jeg ser et stjer­neskud, men opda­ger i sam­me sekund, at der er fle­re „stjer­ner“, som alle farer af sted i en rasen­de fart i lige kurs og uæn­dret V‑form hen over vores hus. I V‑formen er der en „stjer­ne“ i spid­sen og 3–4 „stjer­ner“ ud i hver side af V‑formen. Bag ved V‑formen føl­ger en enkelt „stjer­ne“ som bevæ­ger sig i sam­me rasen­de fart som de for­an­lig­gen­de „stjer­ner“, men i en sik­ker sla­lom-agtig kurs.

Der var ingen lyd, og i løbet af få sekun­der „sluk­ke­de“ lyse­ne — ikke på en gang — men som om der grad­vist, hur­tigt blev skru­et ned for lyset, star­ten­de med de for­re­ste og hen mod de bager­ste, som om de fløj ind bag en sky — men der var skyfrit omkring dem, så man kun­ne se de omkring­væ­ren­de, stil­le­stå­en­de stjer­ner.

Jeg blev så over­ra­sket over obser­va­tio­nen, at jeg udbrød „Hvad er det?“, hvil­ket gjor­de, at min mand også nåe­de at se det hele.

Mens vi sta­dig stod mål­lø­se til­ba­ge på vej­en, rin­ge­de vi til fami­li­en, som vi net­op hav­de besøgt, og for­tal­te, hvad vi hav­de set. Vi stod og kig­ge­de op på him­len for at se, om der kom fle­re lysen­de „stjer­ner“, mens fami­li­en spurg­te til, om ikke det kun­ne have været fug­le — men med min­dre at fug­le er begyndt at fly­ve med tur­bo­mo­to­rer og hvi­de for­lyg­ter så klart­skin­nen­de som stjer­ner, kun­ne vi straks ude­luk­ke, at det var fug­le, vi net­op hav­de set!

Men hvad det så var, fin­der vi nok aldrig ud af … ?

2100 Køben­havn Ø 23. og 24. okto­ber 2007

Kl. 23.45 ser jeg en enkelt lysen­de gen­stand kom­me fra nø mod nv, tro­e­de at det var en satel­lit, ind­til jeg få minut­ter sene­re ser to kom­me fra sam­me ret­ning, hvor af den ene kryd­ser og kom­mer lidt på høj­kant i for­hold til den anden. Sene­re ser jeg en kom­me sti­gen­de fra n, som også plud­se­lig for­svin­der. Nog­le minut­ter sene­re kom­mer der end­nu en fra nø og for­svin­der mod nv.

Kl. 7, da jeg våg­ner, ser jeg en enkelt fly­ven­de fra nv, som for­svin­der hur­tigt. Få sekun­der der­ef­ter ser jeg plud­se­lig en klyn­ge på 6–8 stk., der for­svin­der lige så hur­tigt som den før­ste.

Kort tid efter opstår de igen, den­ne gang kom­mer de fra alle ret­nin­ger, men flest fra nv. Rin­ger til en venin­de, som er nabo, hvor jeg bor, og beder hen­de om at kik­ke ud af vin­du­et. Hun ser det sam­me som mig.

Nu fly­ver de ind mel­lem hin­an­den, mens der kom­mer ca. 2 fra nø mod nv, men de fort­sæt­ter ret­nin­gen mod nv i sta­bil færd. En enkelt eller to lig­ner, at de basker med vin­ger, som fug­le, men lige meget hvil­ken ret­ning, de ven­der, kan jeg se dem hele tiden. Nog­le kom­mer fra n og vir­ker til, at de kom­mer høje­re oppe fra end de andre. På det her tids­punkt lig­ner det, at der er omkring 15–20 stk.

Ser almin­de­lig fug­le kom­me fly­ven­de fra ca. s, men når de når der­hen, hvor de lysen­de er, kan jeg ikke læn­ge­re se dem.

Kl. ca. 7.30 er de helt væk.

Så på side 23 i jeres him­melgu­i­de, at det godt kun­ne min­de om et fug­le-fæno­men, men det, der undrer mig, er, at jeg ser det kl. 23.45, hvor det er nog­le enkel­te, som for­svin­der hur­tigt, og igen kl. 7–7.30. Og at det kun var på nog­le, jeg kun­ne se vin­ger og ikke andre.….

Gra­der og ret­ning er et gæt, da jeg ikke helt har styr på det.

2200 Køben­havn N 15. decem­ber 2007

Lør­dag d. 15/12/07 om afte­nen gik jeg ind i mit sove­væ­rel­se, som ven­der i nord­lig ret­ning. Man kan se Rigs­ho­spi­ta­let fra mit sove­væ­rel­se. Ofte kig­ger jeg lige ud i bag­går­den, op mod Rigs­ho­spi­ta­let eller op mod nat­te­him­len uden at tæn­de lyset i mit sove­væ­rel­se, da jeg per­son­ligt godt kan lide mør­ket. Astro­no­mi har altid været en stor inter­es­se og der­for er et mørkt værel­se natur­ligt for mig.

Den­ne aften så jeg noget, som jeg aldrig har set i mit liv. Op mod nat­te­him­len i vel cir­ka 40–50 gra­ders høj­de over hori­son­ten, dvs. rime­lig højt på him­len, så jeg to objek­ter, som i stør­rel­se, udse­en­de og lys­styr­ke min­de­de mig om Venus, bort­set fra at beg­ge objek­ter var oran­ge. De stod helt stil­le på nat­te­him­len uden at blin­ke, og der var en afstand mel­lem de to objek­ter på cir­ka 5 gra­der. Det vil sige, at det ene objekt stod cir­ka 5 gra­der høje­re på nat­te­him­len. Jeg blev ved med at obser­ve­re objek­ter­ne i cir­ka 10–13 minut­ter, uden der var nogen som helst bevæ­gel­se, ind­til det øver­ste objekt plud­se­lig begynd­te at bevæ­ge sig i for­holds­vis roligt tem­po skråt opad i en hæld­ning på 50–60 gra­der fra den oprin­de­li­ge posi­tion, det befandt sig i.

Det øver­ste objekt blev i løbet af et par minut­ter (3 minut­ter?) min­dre og min­dre ind­til, det til sidst hav­de sam­me stør­rel­se som en svag stjer­ne på nat­te­him­len. På det­te tids­punkt begynd­te det andet objekt at bevæ­ge sig i sam­me ret­ning, skråt opad med sam­me hæld­ning på 50–60 gra­der, ind­til det også efter nogen minut­ter ikke læn­ge­re kun­ne ses på him­len. Hele epi­so­den vare­de cir­ka 20 minut­ter. Ved deres for­svin­den hav­de de vel en høj­de på cir­ka 60–70 gra­der i for­hold til hori­son­ten.

Under epi­so­den og der­ef­ter gran­ske­de jeg min hjer­ne for, hvad det egent­lig var, jeg hav­de obser­ve­ret. Da jeg inter­es­se­rer mig for astro­no­mi, har jeg næsten hele mit liv kig­get på nat­te­him­len og der­for set næsten alle objek­ter, man kan fin­de der­u­de i mør­ket. Det skal lige siges, at jeg aldrig har set nogen under­li­ge objek­ter på nat­te­him­len, som ikke kun­ne for­kla­res natur­ligt, ind­til nu.

Man kan ikke fin­de to natur­li­ge oran­ge objek­ter på nat­te­him­len, som er lige så kla­re i lys­styr­ken som Venus, og som plud­se­lig bevæ­ger sig. Der­for må det være noget andet.

Jeg tænk­te på to mulig­he­der, enten to heli­kop­te­re eller måske anti­kol­li­sions­lys fra fly. Med hen­syn til heli­kop­te­re vir­ke­de høj­den på min obser­va­tion til at lig­ge langt over den høj­de, som heli­kop­te­re bevæ­ger sig. Jeg ken­der hel­ler ikke nogen heli­kop­te­re, som står stil­le på nat­te­him­len i 10–13 minut­ter uden at blin­ke for der­ef­ter at bevæ­ge sig skråt opad og for­svin­de på cir­ka 3 minut­ter. Med hen­syn til anti­kol­li­sions­lys kan det lys være oran­ge, men igen, jeg har set fly på him­len hele mit liv og har aldrig set noget, der lig­ner det­te fæno­men.

Jeg var også opmærk­som på, om det måske var et syns­bed­rag. Over Rigs­ho­spi­ta­let og byen i det hele taget står der altid et oran­ge skær på nat­te­him­len, som måske kun­ne frem­kal­de en optisk illu­sion, men jeg vil med det sam­me afvi­se det som til­fæl­det her. For det før­ste var obser­va­tio­nen ikke over Rigs­ho­spi­ta­let, men læn­ge­re mod vest i for­hold til byg­nin­gen, og det var så højt på him­len, at byens oran­ge skær ikke gene­rer. Det var på en bag­grund af stjer­ne­klar nat­te­him­mel.

Som afslut­ning vil jeg sige, at jeg ikke præ­cist ved, hvad det var, jeg stod og kig­ge­de på, men da jeg i man­ge år (over 20 år) har obser­ve­ret nat­te­him­len og alle natur­li­ge (stjer­ner, pla­ne­ter, mete­o­rit­ter o.l.) og una­tur­li­ge (fly, heli­kop­te­re, satel­lit­ter, rum­sta­tio­nen o.l.) objek­ter, kan jeg med sinds­ro sige, at hvad jeg så den 15/12/07 i cir­ka 20 minut­ter er noget nyt, som jeg aldrig tid­li­ge­re i mit liv har set.

For dem, der måske tror, at jeg er kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker eller lig­nen­de, kan jeg sige, at jeg af natur er tviv­ler og altid søger at fin­de en natur­li­ge for­kla­ring på alt, jeg ople­ver i livet.

Fre­de­ri­cia 18. novem­ber 2007

Min kone bemær­ker nog­le meget klart lysen­de prik­ker på nat­te­him­len, så vi går ud på teras­sen og ser ca. 7 gen­stan­de klart, kon­stant lysen­de i gul-oran­ge far­ver, som bevæ­ger sig med en ekstra­or­di­nær stor hastig­hed (hur­ti­ge­re end alm. fly­ve­ma­ski­ner). De kom­mer fra syd syd­vest, ikke i nogen for­ma­tion, men meget spredt, dryp­vis og vel over fle­re kilo­me­ter, og efter at de har pas­se­ret den Nye Lil­le­bælts­bro tager de ret­ning mod øst (mod Køben­havn).

Og det er ikke rute­fly, som vi ken­der til, idet de til tider kom­mer fra sam­me ret­ning, men dels tager rute­fly­e­ne så ret­ning efter Bil­lund Luft­havn og dels er lyset fra dis­se gen­stan­de ekstremt sto­re, klart og lysen­de gul-oran­ge — ja det lig­ner fak­tisk ufo’er som vi har set fra tv’et.

Vi kan godt se, at det­te ser mær­ke­ligt ud, og jeg skyn­der mig ind efter mit digi­tal­ka­me­ra, jeg tager et bil­le­de, men uhel­dig­vis får jeg ikke slå­et blitzen fra, så der er ikke noget at se på bil­le­det (umid­del­bart i hvert fald), jeg tager et mere, den­ne gang uden blitz og zoo­met ind på en at gen­stan­de­ne (og det­te er okay). Jeg vil­le tage fle­re bil­le­der med hele nat­te­him­len på, for at kun­ne vise et antal af de ufor­klar­li­ge og mær­ke­li­ge gen­stan­de… MEN inden jeg når at tryk­ke, for­svin­der lyse­ne… man skul­le tro at „de“ har set blitzen fra mit før­ste bil­le­de og kom­man­de­ret mørklæg­ning til hele flå­den.

Jeg for­ven­te­de at vil­le få en for­kla­ring i pres­sen den kom­men­de dag.… men det ske­te alt­så ikke — jeg vil­le så ger­ne angi­ve min obser­va­tion.. men hvor og til hvem?

Jeg nævn­te hæn­del­sen til en bekendt, og han fore­slog at jeg kon­sul­te­re­de www.ufo.dk — der­for den­ne ind­be­ret­ning til jer i SUFOI!

Umid­del­bart skul­le man tro, at der er man­ge i hvert fald i vort områ­de — Fredericia/Middelfart/Strib, som har set det­te?

Og vi kan i SUFOI bekræf­te, at der er fle­re i områ­det, der har iagt­ta­get dis­se lys.

Vi er der­for i øje­blik­ket ved at sam­men­hol­de obser­va­tio­ner­ne og under­sø­ge de foto­gra­fi­er, som obser­va­tø­ren så årvå­gent nåe­de at tage. Mere her­om i næste udga­ve af ufo-mail i det nye år.

En over­sigt over øvri­ge ind­be­ret­nin­ger kan ses under Obser­va­tions­over­sigt på adres­sen: www.ufo.dk

 

Redak­tio­nen af ufo-mail vil ger­ne benyt­te lej­lig­he­den til at ønske læser­ne en glæ­de­lig jul og et godt nytår.

På gen­syn i 2008!

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.