Støt­te fra Viden­skabs­mi­ni­ste­ri­et

Et af for­må­le­ne med SUFOI’s arbej­de er at iden­ti­fi­ce­re og afmysti­fi­ce­re ufo­fæ­no­me­ner bl.a. gen­nem oplys­ning om kend­te him­mel­fæ­no­me­ner. Et resul­tat af det­te arbej­de så dagens lys i 2000, da vi udgav hef­tet »Når du ser et stjer­neskud — gui­de til iden­ti­fi­ce­ring af him­lens fæno­me­ner«.

Det flot­te, far­veil­lu­stre­re­de 28 siders hef­te var i 2000 udgi­vet med støt­te fra Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et/Tips- og Lot­to­mid­ler­ne — og blev en dun­dren­de suc­ces! Hele opla­get på 12.000 eksem­pla­rer blev uddelt gra­tis og fandt vej til UFO-Nyts læse­re, fol­ke­bi­bli­o­te­ker, pres­sen, astro­no­mi­for­e­nin­ger og pla­ne­ta­ri­er. I løbet af to år var lag­ret tømt. Dan­sker­ne er i den grad inter­es­se­re­de i at vide, hvad der befin­der sig over deres hove­d­er.

Vi har der­for i læn­ge­re tid ønsket at genop­tryk­ke »Når du ser et stjer­neskud« og om muligt revi­de­re hef­tets ind­hold, så det kun­ne bli­ve end­nu mere anven­de­ligt som en gui­de til him­lens fæno­me­ner. Og nu er det lyk­ke­des!

SUFOI har søgt Mini­ni­ste­ri­et for Viden­skab, Tek­no­lo­gi og Udvik­ling om støt­te til infor­ma­tions­virk­som­hed om rum­met — og fået bevil­get et beløb, der har gjort det muligt for os at udgi­ve en ny udga­ve af »Når du ser et stjer­neskud«.

Den nye udga­ve er for­bed­ret på fle­re områ­der: Fak­tu­el­le fejl er ret­tet, fle­re fotos er udskif­tet, og nye afsnit er til­fø­jet.

Et gra­tis eksem­plar af den nye udga­ve af gui­den er sam­men med UFO-Nyt nr. 1/2005 sendt til alle SUFOI’s med­lem­mer.

I den kom­men­de tid sen­des »Når du ser et stjer­neskud? — gui­de til iden­ti­fi­ce­ring af him­lens fæno­me­ner« bl.a. ud til alle de dan­ske pla­ne­ta­ri­er. Så kig efter gui­den, næste gang du skal i rum­te­a­te­ret eller på rund­vis­ning i uni­ver­set.

De leder efter ET

Resul­ta­ter­ne, pla­ner­ne og drøm­me­ne hos vore dages rumin­du­stri frem­læg­ges hvert år på en gigan­tisk kon­gres kendt som Inter­na­tio­nal Astro­nau­ti­cs Con­gress (IAC). I en hel uge svær­mer tusind­vis af rake­t­eks­per­ter, folk fra ruma­gen­tu­rer­ne og satel­lit­byg­ge­re som bier omkring en kruk­ke hon­ning i IAC’s sto­re hal­ler for at fin­de de mest inter­es­san­te fored­rag og semi­na­rer. Blø­de pels­hat­te og sto­re jagt­k­ni­ve er yt, mens ita­li­ensk tøj og mobil­te­le­fo­ner er in. Der er fak­tisk ikke — når man ser bort fra det skræd­der­sy­e­de tøj — den sto­re for­skel på vor tids pio­ne­rer og de pio­ne­rer, der ero­bre­de det vil­de vesten: De til­træk­kes alle af risi­ko­en, spæn­din­gen og det for­før­en­de even­tyr.

Siden 1971 har SETI været en del af IAC, og det bli­ver i almin­de­lig­hed fejret med en hel dags præ­sen­ta­tio­ner af de sene­ste data, tek­no­lo­gi­en og den soci­a­le betyd­ning, som søg­nin­gen efter ikke-jor­disk liv har. Kon­gres­sen i 2004 blev holdt i Van­co­u­ver, en cana­disk by der lig­ger som en juvel fan­get mel­lem bjer­ge­ne og havet. Ret pas­sen­de har Van­co­u­ver fået sit navn efter en af det 18. århund­re­des stør­ste opda­gel­ses­rej­sen­de.

Arbej­det med fun­da­men­tet til den før­ste ATA para­bol er i fuld gang.

SETI-præ­sen­ta­tio­ner­ne gik lige fra de sene­ste teleskopop­da­gel­ser til det sprog, som ET vil bru­ge som sig­nal. En omfat­ten­de gen­nem­gang af det­te mate­ri­a­le vil­le højst sand­syn­ligt sæt­te læser­nes tål­mo­dig­hed på en hård prø­ve, så jeg har valgt kun at skri­ve om nog­le få af emner­ne.

Uni­ver­si­ty of Cali­for­ni­as SETI forsk­ning er fort­sat meget omfat­ten­de. Nyud­dan­ne­de Aaron Par­sons beskrev, hvor­dan Ber­ke­ley-grup­pen fore­ta­ger en optisk SETI-søg­ning, som gør brug af et Leus­ch­ner 30″ teleskop (der står på en bak­ke omkring 20 km øst for San Fran­ci­sco). Med det har de under­søgt 7.500 stjer­ne­sy­ste­mer og 132 galak­ser. Lige som ved andre opti­ske pro­jek­ter ser man efter nano­se­kund blink (en-mil­li­ar­den­de­del af et sekund eller min­dre), som kortva­rigt over­strå­ler lyset fra en stjer­ne.

En anden meto­de er at søge efter pul­ser — af radio­sig­na­ler frem for lys — hvil­ket Ber­ke­ley tea­met også er begyndt på. De kal­des astro­pul­ser og vil kræ­ve meget føl­som­me mod­ta­ge­re og kraf­ti­ge com­pu­te­re, hvis man skal regi­stre­re dem, da det dre­jer sig om meget tyn­de, var­me gas­sky­er i det inter­stel­la­re rum, der udsen­der meget kortva­ri­ge, spid­se pul­ser med meget svag styr­ke, hvil­ket gør dem van­ske­li­ge at opfan­ge.

Ber­ke­leys flagskib inden for SETI-forsk­nin­gen er SERENDIP V, et pro­jekt som kører på det sto­re Are­ci­bo radi­o­te­leskop. Det er her­fra, at data­e­ne til SETI@home scre­ensa­ve­ren kom­mer. SERENDIP V’s mod­ta­ge­re lyt­ter på næsten en mil­li­ard kana­ler (det er uden tvivl mere end din loka­le udby­der af kabel-tv kan leve­re), og bre­der sig over 300 MHz pr. kanal. Til sam­men­lig­ning er det omkring 50 gan­ge så meget som en almin­de­lig tv-kanal.

Omkring 1 pct. af SEREN­DIP’s data er for­delt blandt de man­ge SETI@home abon­nen­ter, hvis com­pu­te­re for­sø­ger at ana­ly­se­re dem. Over 5 mil­li­o­ner men­ne­sker har dowlo­a­ded den­ne popu­læ­re scre­ensa­ver, og hver dag kom­mer der 2.000 nye til. SETI@home’s kol­lek­ti­ve reg­ne­kraft sva­rer til en 65 ter­af­l­op maski­ne, hvil­ket gør den til ver­dens stør­ste com­pu­ter. Den plat­form, som under­støt­ter scre­ensa­ve­ren, står for at bli­ve taget i anven­del­se til andre vig­ti­ge pro­jek­ter såsom can­cer-forsk­ning, pro­te­i­ners sam­men­sæt­ning og vej­r­model­ler.

Dave DeBo­er fra SETI Insti­tu­te frem­lag­de sid­ste nyt om Allen Telescope Array, ATA, som for tiden bli­ver opført i det nord­li­ge Cali­for­ni­en. I den nær­me­ste frem­tid vil ATA anten­ne­ar­ran­ge­men­tet bestå af 32 para­bo­ler — et antal der gør det muligt at begyn­de på nog­le af de før­ste seri­ø­se pro­jek­ter. Ved siden af en kort liste over vig­ti­ge stu­di­er vil ATA-32 påbe­gyn­de SETI-opga­ver­ne med at skan­ne Mæl­ke­ve­jens cen­tra­le plan. Dér er stjer­ne­tæt­he­den størst, så det er et godt sted at begyn­de.

Tak­ket være dens spe­ci­el­le hard- og softwa­re vil ATA-32 være i stand til at se på 16 ste­der på him­len på sam­ti­dig. Med andre ord: Til for­skel fra tid­li­ge­re tiders SETI-eks­pe­ri­men­ter vil det­te teleskop være i stand til at under­sø­ge man­ge him­mel­le­ge­mer på én gang. Hvis ATA bli­ver udvi­det med i hund­red­vis af anten­ner, vil det vir­ke­ligt bli­ve noget, der ryk­ker, og man­ge gan­ge kraf­ti­ge­re end for­ti­dens SETI-udstyr.

Når alle ATA para­bo­ler er opstil­let, udgør de en skov af 350 anten­ner ret­tet mod det ydre rum.

En anden måde at fin­de ET på er at jag­te byg­ge­pro­jek­ter frem for sig­na­ler. En ide, der har vakt inter­es­se blandt SETI-for­ske­re i årti­er, er den tan­ke, at et meget avan­ce­ret sam­fund må have anbragt gigan­ti­ske sol­cel­le-arran­ge­men­ter i kredsløb om deres hjem­stjer­ne for at skaf­fe en sti­gen­de mæng­de ener­gi til deres dag­lig­dag. Et sådant anlæg, som fuld­stæn­dig omgi­ver stjer­nen, kal­des en Dyson-kug­le, da det var fysi­ke­ren Fre­e­man Dyson, som først fik ide­en.

Der er dog et men: Ingen ener­gi-omsæt­ter — det gæl­der også sol­cel­ler — kan få en virk­nings­grad på 100. Anlæg­get vil bli­ve opvar­met, og dets bag­si­de vil udsen­de infrarød strå­ling (var­me) ud i rum­met. Hvis man stø­der på en stjer­ne, som udsen­der mere infrarød strå­ling end nor­malt, ja, så har man opda­get en civi­li­sa­tion, der lever over evne.

Richard Car­ri­gan fra Chi­ca­gos Fer­mi Lab har for­sket i data ind­sam­let for år til­ba­ge af IRAS infrarød-satel­lit­ten, der net­op så efter den­ne type stjer­ner. Han har ikke fun­det nogen gode kan­di­da­ter end­nu, men ide­en (som også andre støt­ter) er bestemt både inter­es­sant og afhæn­gig af bed­re infrarød-telesko­per, som bli­ver sendt op i en ikke alt for fjern frem­tid.

SETI-afde­lin­gen på IAC kon­gres­sen var som altid popu­lær og udfor­dren­de. Men det er ingen over­ra­skel­se. Når alt kom­mer til alt, hvad er så mere dra­gen­de ved uni­ver­set end mulig­he­den for, at det ikke blot består af 30 mil­li­o­ner tril­li­o­ner tril­li­o­ner kubik­lysår ste­rilt mate­ri­a­le?

Kil­de: www.space.com, 14.10.2004/-for

Har du erfa­rin­ger med radar?

Obser­va­tio­ner af uiden­ti­fi­ce­re­de radar­mål må siges at være en af de mere spæn­den­de kate­go­ri­er af ufo-obser­va­tio­ner. Til gen­gæld er også det­te områ­de behæf­tet med meget sto­re fejl­mu­lig­he­der — eksem­pel­vis med bag­grund i radar­ud­sty­rets mang­len­de for­må­en for årti­er siden, hvor langt de fle­ste rada­rob­ser­va­tio­ner fandt sted.

UFO-Nyts redak­tion har været i kon­takt med en af de dan­ske rada­ro­pe­ra­tø­rer, der for år til­ba­ge har stif­tet bekendt­skab med mysti­ske ekko­er på For­sva­rets radarskær­me. I næste num­mer af UFO-Nyt vil vi der­for for­tæl­le om den­ne rada­ro­pe­ra­tørs ople­vel­ser.

Men har du selv eller andre, du måt­te have kend­skab til, obser­ve­ret ejen­dom­me­li­ge ekko­er på radarskær­me, vil vi i redak­tio­nen ger­ne høre nær­me­re her­om sna­rest muligt på adres­sen info@sufoi.dk. Det kan også være hen­ven­del­ser fra per­so­ner, som har for­kla­rin­ger på for­skel­lig­ar­te­de rada­rek­ko­er. Redak­tio­nen skal ken­de obser­va­tø­rers iden­ti­tet, men beret­nin­ger kan sag­tens brin­ges uden navn i UFO-Nyt.

Stod rumvæs­ner bag flod­bøl­gen?

Var der ude­luk­ken­de tale om en natur­ka­ta­stro­fe, da de asi­a­ti­ske kyster anden jule­dag blev ramt af de dræ­ben­de bøl­ger? Kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne efter kata­stro­fen i Sydøst­a­si­en flo­re­rer på diver­se inter­net­si­der. Alt lige fra våben­for­søg til rumvæs­ner menes at have udløst jord­s­kæl­vet.

„Hvor­for har USA sendt et krigs­skib til områ­det, og hvor­for er en af de øver­st­be­fa­len­de ame­ri­ka­ne­re på vej der­ned?“ spør­ger kon­spira­tions­te­o­re­ti­ke­ren Mark Tyler iføl­ge det fran­ske nyheds­bu­reau AFP og hen­vi­ser til uden­rigs­mi­ni­ster Colin Powells besøg i kata­stro­fe­om­rå­det.

En af teo­ri­er­ne går på, at det under­søi­ske jord­s­kælv er udløst af ame­ri­kan­ske for­søg med våben, der udsen­der elek­tro­mag­ne­ti­ske bøl­ger, som kan udlø­se alt fra jord­s­kælv til vulka­nud­brud.

Iføl­ge en af de mere fan­ta­si­ful­de teo­ri­er har rumvæs­ner udløst skæl­vet som et for­søg på at ret­te op på jor­dens rota­tion om Solen.

For­fat­te­ren Lars Bug­ge (se for eksem­pel 40 nye rap­por­ter om sam­men­svær­gel­ser) har læn­ge beskæf­ti­get sig med kon­spira­tio­ner, og han er ikke i tvivl om, hvor­for der alle­re­de nu er gang i de alter­na­ti­ve for­kla­rin­ger på kata­stro­fen.

„Teo­ri­er­ne bru­ges som værn mod menings­løs­he­den. Man kan ikke accep­te­re, at til­fæl­dig­he­der udlø­ser så sto­re kata­stro­fer. Så vil man hel­le­re have en for­kla­ring, så man ved, at der kun­ne være gjort noget for at for­hin­dre det“, siger Lars Bug­ge.

Selv om nog­le af teo­ri­er­ne lyder mere sand­syn­li­ge end andre, tror Lars Bug­ge ikke på, at nogen af de nuvæ­ren­de teo­ri­er kom­mer til at hæn­ge ved.

„Det vil være kortva­ri­ge, halvdår­li­ge teo­ri­er, der kan bin­des til flod­bøl­gen. Der er ikke ordent­lig gro­bund for kon­spira­tions­te­o­ri­er, når det hand­ler om natur­ka­ta­stro­fer, for­di der ikke er per­so­ner direk­te ind­blan­det i dem“, slut­ter Lars Bug­ge.

Kil­de: www.politiken.dk, 6. janu­ar 2005, m.fl.

UFO-bøl­ge i Iran

I de sene­ste måne­der har der i Iran været ekstra­or­di­nært man­ge iagt­ta­gel­ser af ufo­er — en bøl­ge der begynd­te i som­me­ren 2004. Ikke ale­ne har pri­vat­per­so­ner rap­por­te­ret om ufo­er, men obser­va­tio­ner­ne har også fået væsent­lig dæk­ning i de stat­se­je­de medi­er. Irans luft­vå­ben har fået ordre til at ned­sky­de ethvert uiden­ti­fi­ce­ret fly­ven­de objekt. Men hvor­for nu det?

De uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter bli­ver hoved­sa­ge­ligt set i provin­ser­ne Bus­he­hr og Isfa­han — de provin­ser, hvor der er byg­nin­ger og instal­la­tio­ner rela­te­ret til atom­kraft.

Ufo-bøl­gen begynd­te på nogen­lun­de sam­me tids­punkt, som USA og NATO blev bekym­ret over Irans atom­pro­gram, og der­for mener man­ge ira­ne­re, at ufo­er­ne ikke er andet end ame­ri­kan­ske spionfly.
Gene­ral Karim Gha­va­ni, chef for Irans luft­vå­ben, udtal­te den 25. decem­ber:

„Vi har plan­lagt at for­sva­re lan­dets atom­fa­ci­li­te­ter mod en hvil­ken som helst trus­sel. Irans luft­vå­ben er i bered­skab og klar til at udfø­re sine plig­ter.“

Selv om Irans rege­ring har lovet at stop­pe enhver akti­vi­tet rela­te­ret til uran­be­ri­gel­se og sam­ti­dig næg­ter at have pla­ner om brug af atom­kraft til andet end elek­tri­ci­tets­pro­duk­tion, går der ryg­ter om, at de iran­ske poli­ti­ke­re ikke hol­der, hvad de lover. Fak­tisk har den ame­ri­kan­ske rege­ring omtalt Iran som en del af „ond­ska­bens akse“ sam­men med Nord­korea.