Hvad er det for en kug­le på him­len?

„Kan I for­tæl­le mig hvad det er for en kug­le man ser på him­len?“

„Det lig­ner månen, men er det ikke. Den gik nem­lig ned kl. 16.33. Bil­le­det af sol­ned­gan­gen har jeg taget tirs­dag, den 7. sep­tem­ber 2004, kl. 19.55 i stik vest­lig ret­ning mel­lem Rød­by og Rød­byhavn, og jeg så intet unor­malt under opta­gel­sen.

Jeg har yder­li­ge­re sendt bil­le­det til TV2Vejret for at få et bud på, hvad jeg har foto­gra­fe­ret, men de har nu ikke sva­ret.“

Jørn Pil­kjærs flot­te bil­le­de af vest­him­len efter sol­ned­gang viste en usæd­van­lig afteg­ning.

En nær­me­re gen­nem­gang af foto­et og dets bil­ledop­lys­nin­ger­ne for­tæl­ler, at foto­et er taget med et digi­talt kame­ra af mær­ket HP Pho­toS­mart C935 på 1/60 sek., og der er anvendt blitz. Det­te kan end­vi­de­re ses på bil­le­det.

Form og udse­en­de på den­ne for­stør­rel­se bekræf­ter, at der
var tale om en lil­le par­ti­kel i luf­ten, oplyst af blitz nær kame­ra­et.

Den lysen­de run­de plet på Jørn Pil­kjærs foto skyl­des nu ikke et stort lysen­de objekt på him­len som f.eks. Månen.

Plet­ten er opstå­et, for­di der er anvendt blitz ved opta­gel­sen. Appa­ra­tet har selv udløst blitzen. Sam­ti­dig har der været en meget lil­le par­ti­kel i luf­ten — støv­korn el.lign. — lige for­an kame­ra­et. Den lil­le — af blitzen oply­ste — par­ti­kel afteg­nes uskar­pt pga. den kor­te afstand til objek­ti­vet på kame­ra­et.

Vi har tid­li­ge­re til ufo-mail fået til­sendt fle­re fotos af den­ne type, og der er offent­lig­gjort en arti­kel om den­ne type fæno­men i vort tids­skrift ufo-nyt nr. 1/2004 med tit­len »Orber­ne kom­mer«.

Har andre læse­re taget lig­nen­de fotos — eller måske helt andre med mær­ke­li­ge ting på, vil vi i Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion meget ger­ne kig­ge nær­me­re på dem.
Fotos og oplys­nin­ger kan frem­sen­des via www.ufo.dk

Blimp i luf­ten over Bal­ti­mo­re

For få dage siden blev den ame­ri­kan­ske alarm­te­le­fon 911 i Bal­ti­mo­re-områ­det i USA over­svøm­met med opkald fra nervø­se bor­ge­re, der vil­le gøre opmærk­som på en usæd­van­lig gæst på nat­te­him­len.

Om dagen væk­ker
det nye luftskib ikke
så stor opmærk­som­hed.

WBAL-TVs nyheds­repor­ter Lowell Mel­ser for­tal­te efter­føl­gen­de, at U. S. Army hav­de testet sit nye luftskib dagen igen­nem over Was­hin­g­ton D.C.-området. I løbet af afte­nen hav­de luftski­bet fort­sat sin test­flyv­ning over Bal­ti­mo­re-områ­det, og det var her luftski­bet med sine navi­ga­tions­lys m.v. på den mør­ke him­mel hav­de vakt postyr.

Luftski­bet, der på ame­ri­kansk benæv­nes „blimp“, er bl.a. udsty­ret med infrarø­de kame­ra­er og kan hol­de sig i luf­ten i 24 timer. Det hvi­de, 178 fod lan­ge, luftskib koster 2 — 4 mio. US dol­lars at frem­stil­le og anven­des som et nyt led i det ame­ri­kan­ske ter­ror-bered­skab.

Har man Media Play­er, Real Play­er eller lig­nen­de afspil­ler instal­le­ret på sin com­pu­ter, kan man se nyheds­indsla­get med det nye mili­tæ­re luftskib på him­len i WBAL-TV på den­ne adres­se:
http://www.thewbalchannel.com/news/3772071/detail.html

Touta­tis for­bi i sik­ker afstand

„Aste­roi­den 4179 Touta­tis gled for­bi Jor­den i sik­ker afstand ons­dag den 29. sep­tem­ber“, for­tæl­ler astro­fy­si­ker Micha­el J. D. Lin­den-Vørn­le fra Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um og fort­sæt­ter: „Knapt et halvt døgn før aste­roi­den Touta­tis pas­se­re­de for­bi Jor­den, blev den sam­ti­digt obser­ve­ret fra to obser­va­to­ri­er i Chi­le. Der­ved kun­ne aste­roi­dens afstand direk­te bestem­mes.“

Micha­el Lin­den-Vørn­le for­tæl­ler vide­re:
„Ons­dag d. 29. sep­tem­ber kl. 15:37 dansk tid gled den godt fire kilo­me­ter sto­re aste­roi­de Touta­tis for­bi Jor­den i en afstand på 1,55 mio. km sva­ren­de til fire gan­ge gen­nem­snits­af­stan­den til Månen.

Pas­sa­gen var den nær­me­ste af et så stort objekt i det­te århund­re­de, hvil­ket natur­lig­vis blev udnyt­tet for at stu­de­re aste­roi­den i stor detal­je. Det­te blev bl.a. gjort med rada­rob­ser­va­tio­ner, men også obser­va­tio­ner i almin­de­ligt syn­ligt lys blev gen­nem­ført.“

Sam­ti­di­ge obser­va­tio­ner

Bil­le­det er en kom­bi­na­tion af de to sam­ti­di­ge opta­gel­ser af Touta­tis fra ESO’s to obser­va­to­ri­er i Chi­le: Para­nal (rødt spor) og La Sil­la (grønt spor). Aste­roi­den ses som en streg, for­di den bevæ­ger sig under den 60 sekun­der lan­ge opta­gel­se. Foto: ESO

Paral­lak­se­ef­fekt

For­di aste­roi­den befandt sig så tæt på Jor­den (ca. 1,64 mio. km) så de to obser­va­to­ri­er på til­sva­ren­de vis aste­roi­den under for­skel­li­ge vink­ler i for­hold til de langt fjer­ne­re stjer­ner. Den­ne vin­kel­for­skel kan bru­ges til at udreg­ne afstan­den til aste­roi­den — en tek­nik, der også bru­ges til at måle afstan­den til de nær­me­ste stjer­ner.

På den­ne illu­stra­tion kan man se, hvor­dan aste­roi­den Touta­tis 4179’s bane i rum­met skæ­rer Jor­dens bane på vis­se tids­punk­ter.

„For Touta­tis’ ved­kom­men­de var den ene­stå­en­de sam­ti­di­ge obser­va­tion fra ESO-obser­va­to­ri­er­ne til­stræk­ke­lig god til at bestem­me aste­roi­dens afstand under opta­gel­sen til 1.607.900 km. Den­ne vær­di er i god over­ens­stem­mel­se med den, der kan bereg­nes ud fra aste­roi­dens for­mode­de bane. Der er såle­des tale om en uaf­hæn­gig måling af afstan­den, der sam­men med radar­må­lin­ger­ne udbyg­ger vores kend­skab til Touta­tis’ bane“, siger Micha­el Lin­den-Vørn­le og slut­ter:

„Stu­di­er­ne af Touta­tis er både vær­di­ful­de for at lære mere om aste­roi­der, men også for løben­de at kun­ne vur­de­re risi­ko­en for, at Touta­tis ram­mer Jor­den. Til alt held ser det ud til, at den­ne sto­re aste­roi­de (4,6 x 2,4 x 1,9 kubik­ki­lo­me­ter) i de kom­men­de århund­re­der ikke vil være på kol­li­sions­kurs med vores pla­net. Ind­til vide­re er Touta­tis såle­des ikke en trus­sel, men en fan­ta­stisk mulig­hed for at stu­de­re en stør­re aste­roi­de i detal­jer.“

Micha­el J. D. Lin­den-Vørn­les arti­kel om den­ne spe­ci­el­le aste­roi­de-pas­sa­ge kan i sin hel­hed ses på adres­sen: http://www.tycho.dk/article/articleview/2490/1/32/

Sådan fore­stil­ler man sig, at pas­sa­gen af Jor­den så ud set fra aste­o­ri­den Touta­tis. Illu­stra­tion: E. De Jong and S. Suzuki, JPL, NASA

På NASAs Near Earth Object Pro­gram’s hjem­mesi­de http://neo.jpl.nasa.gov/news/news144.html#animation kan man på ani­ma­tio­ner se Touta­tis bevæ­ge gen­nem him­mel­rum­met med stjer­ner­ne som bag­grund.:

Har man et par blå/røde bril­ler lig­gen­de til at se 3‑D fotos og illu­stra­tio­ner med, kan man få et godt ind­tryk af over­fla­de og udse­en­de af aste­roi­den 4179 Touta­tis på den­ne gen­gi­vel­se. Illu­stra­tion: School of Electri­cal Engi­ne­e­ring and Com­pu­ter Sci­en­ce, Was­hin­g­ton Sta­te Uni­ver­si­ty

Ufo­er i medi­er­ne

Med mel­lem­rum ser man omta­le af ufo-fæno­me­ner i dan­ske tryk­te medi­er — både uge- og dag­bla­de.

Omta­len kom­mer som oftest i for­bin­del­se med ufo-obser­va­tio­ner og efter­ly­ser måske ekstra vid­ner til en aktu­el obser­va­tion.

Til andre tider er der tale om artik­ler omhand­len­de ufo-fæno­me­ner gene­relt eller måske inter­views med loka­le ufo-inter­es­se­re­de.

Når vi i Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion — SUFOI — mod­ta­ger og regi­stre­rer udklip om ufo-fæno­me­ner, skri­ves en kort notits om ind­hol­det på vor hjem­mesi­de www.ufo.dk under rubrik­ken „avis­klip“.

Her kan alle vore læse­re stif­te bekendt­skab med, hvad vi har mod­ta­get, og hvad der skri­ves om ufo-fæno­me­ner i dan­ske tryk­te medi­er.

SUFOI — har i mere end 45 år sam­let avi­som­ta­le fra dan­ske tryk­te medi­er om ufo­er. Langt de fle­ste af åre­ne er ind­sam­lin­gen sket ved hjælp af abon­ne­ment hos et avis­ud­klips­bu­reau på dan­ske ufo-udklip. Nog­le af dis­se udklip får SUFOI til­sendt, når der eksem­pel­vis blot er nævnt ordet „ufo“ i for­bin­del­se med helt andre emner i en arti­kel eller en notits. Den­ne type af udklip har vi ikke megen brug for. Andre måske mere væsent­li­ge artik­ler over­ses af bureau­et, og vi stif­ter så ikke bekendt­skab med ind­hol­det, eller det­te sker kun ved et rent til­fæl­de.

Ser du der­for som læser af et dag­blad eller tids­skrift omta­le af ufo-fæno­me­ner, vil vi i SUFOI ger­ne have mate­ri­a­let til vort arkiv.

Du er der­for meget vel­kom­men til at sen­de det til vor adres­se:
SUFOI
Eileki­er­s­vej 14
4100 Ring­s­ted

På den­ne måde kan du være med til at gøre ind­sam­lin­gen og regi­stre­rin­gen mere kom­plet til glæ­de for alle læse­re.

Natur­lig­vis sker det også, at der optræ­der pro­gram­mer med ufo­er i de elek­tro­ni­ske medi­er, både radio- og TV. Erfa­rer du om kom­men­de pro­gram­mer i radio og TV, der evt. kun­ne være af inter­es­se for ufo-mails læse­re, så send en mail her­om til info@sufoi.dk. Hvis det sker i god tid, kan end­nu fle­re måske nå at få nyhe­den og oplys­nin­ger­ne via ufo-mail.