Hvad afslører Canadas X‑filer?
 |
|
Den 4. september 2013 blev en video uploadet på YouTube af denne genstand med skarpe lys. Den svævede mellem to træer uden for Nat Bailey Stadium i Vancouver. Det korte klip gik viralt godt hjulpet på vej af et reklamebureau. Objektet er i virkeligheden en drone opsendt for at tiltrække besøgende til H.R. MacMillan Space Centre, som månederne forinden havde fået opgraderet sit Planetarium Theatre.
(Foto: Stillbillede fra YouTube)
|
I 1968 begyndte National Research Council of Canada (NRC) at indsamle uforapporter. Tidligere havde bl.a. det canadiske forsvar stået for indsamlingen og konstateret, at der ikke var tale om noget, som truede Canadas sikkerhed.
Da de hidtidige undersøgelser viste, at mange observationer kunne forklares som meteorer og ildkugler, antog NRC og tilknyttede fagfolk fra Herzberg Institute of Astrophysics i Ottawa, at man ved at indsamle og analysere folks oplevelser, kunne blive klogere på meteorer og andre astronomiske fænomener og samtidig gøre befolkningen mere fortrolig med, hvad der findes af naturlige fænomener på himlen.
Der var intet X‑Files-agtigt eller forkromet over NRC’s ufokontor i Herzberg i Ottawa, blot en enkelt ansat i et spartansk kontor. Rapporter, der så ud til at handle om meteorer o.lign., blev analyseret og arkiveret. Resten blev for det meste ignoreret, men dog arkiveret.
I 1995 besluttede NRC at lukke kontoret pga. nedskæringer, manglende resultater, og fordi strategien for det videnskabelige arbejde havde ændret sig med oprettelsen af Canadian Space Agency i 1990.
Chris A. Rutkowski besøgte i 1995 NRC’s ufokontor for at kigge nærmere på arkivdelen med ikke-meteorer og foreslog, at han fremover kunne tage sig af indsamlingen og behandlingen af alle indberetninger om ufooplevelser i Canada. Han havde ikke forventet, at tilbuddet ville blive imødekommet, men i 2000 begyndte Rutkowski og Ufology Research of Manitoba at modtage uforapporter fra hele Canada, både fra private grupper og statslige institutioner.
I dag står den private organisation Ufology Research for al indsamling og behandling af ufooplevelser i Canada, på samme måde som SUFOI står for det tilsvarende arbejde i Danmark, officielt blåstemplet i 2009 af Forsvaret (se „Spændende offentliggørelse af Flyvevåbnets ufo-arkiver“).
I 2005 blev mere end 9.500 uforelaterede ufodokumenter digitaliseret af Library and Archives Canada (LAC) og gjort tilgængelige online i den virtuelle udstilling „Canada’s UFOs: The Search for the Unknown“, hvilket gav alle mulighed for at nærlæse de mange oplevelser.
Det canadiske arbejde med at udforske ufomyten blev yderligere polstret i 2019, da Matthew Hayes tog en akademisk grad ved Trent University i de canadiske myndigheders ufoundersøgelser og i den forbindelse gav et fremragende indblik i de 9.500 digitaliserede rapporter i LAC (se også bogen Search for the Unknown).
Digitaliseringen og offentliggørende af rapporterne hos LAC var ikke et led i „den store afsløring af sandheden“ (disclosure), men blot et forsøg på at tilfredsstille det voksende ønske om indsigt i emnet, bl.a. skabt af mediehysteriet omkring Pentagon-videoerne, og fordi man med den aktuelle digitalisering kunne afprøve nye måder at skabe indsigt i arkivernes indhold på.
Ifølge Matthew Hayes stammer de 9.500 fra mindst syv forskellige statslige institutioner/arkiver og er meget forskellige i kvalitet og udformning og afspejler lokale løsninger, der ofte har været person- og ressourceafhængige. Omkring 5.500 rapporter er endnu ikke digitaliseret.
Chris A. Rutkowski: „Canada’s UFOs — Declassified“,
296 sider, rigt illustreret, August Night Press 2022.
Med forord af MJ Banias.
Rutkowskis bog Canada’s UFOs — Declassified giver et indblik i et udvalg af 2.940 rapporter fra perioden 1947–80 — et flertal af den delmængde, som endnu ikke er digitaliseret.
Konspirationstilhængere er overbeviste om, at der godt gemt i alverdens arkiver ligger beviser for, at vi har fået og stadig får besøg udefra, og at myndighederne skjuler denne sandhed. Matthew Hayes’ og Chris A. Rutkowskis arbejde med de mange tusinde dokumenter i LAC støtter ikke denne påstand. Der er ikke fundet skyggen af nogen „rygende pistol“, men masser af dokumentation for, hvad folk oplever, og hvordan myndighederne kommunikerer indbyrdes og med offentligheden. Rutkowski er blevet overrasket over, hvor meget af rapportmaterialet, der stammer fra ansatte i militæret, hvilket i øvrigt modsiger påstanden om, at militærfolk, som indberetter deres ufooplevelser, bliver stigmatiseret.
Materialerne i arkiverne består af breve, avisartikler, længere afskrifter af vidneinterviews, vidners tegninger, fotos og ofte kun meget få konkrete data i listeform. På denne måde ligner indholdet til forveksling materialet i andre landets arkiver, herunder det danske forsvars.
Data i listeform, tabeller, statistikker o.lign. uden mange konkrete oplysninger kan umiddelbart se imponerende ud og give det indtryk, at der bliver set og registreret en masse mystisk. For nogle mennesker er antallet af observationer alene et vægtigt bevis for besøg udefra. Da USA’s Project Blue Book i 1969 indstillede sit ufoarbejde, havde man på 22 år indsamlet 12.618 rapporter. 701 Forblev uopklarede. Mange af disse uopklarede sager har siden fundet deres naturlige forklaringer. Fx har amerikaneren Tim Printy i sit e‑nyhedsbrev Skeptical UFO Newsletter (SUNlite) en artikelserie kaldet „701 club“, hvor han analyserer og efterforsker Blue Books 701 uopklarede sager. Det er forbavsende så mange af de gamle, uopklarede Blue Book-sager, det i dag lykkes Printy at finde meget sandsynlige, naturlige og tankevækkende forklaringer på ved at bruge nutidens viden, erfaringer indhøstet gennem mange års efterforskning, værktøjer på nettet etc.
Ufooplevelse i GrønlandChris A. Rutkowski skriver på side 69–70 i Canada’s UFOs — Declassified: „En af de mest bemærkelsesværdige ufosager i NRC-arkivet er slet ikke canadisk, men havde en amerikansk mand som vidne. Den 24. juni 1953 kl. 11:30 (lokal tid) i Simiutak (i dag: Simiutaq) i Grønland havde en vejrobservatør stationeret på en fjerntliggende base på en ubeboet ø opsendt en vejrballon og fulgte nu ballonen med et lille teleskop kaldet en teodolit [et vinkelmålingsinstrument til brug for landmåling/red.]. Teknikeren, der havde 3½ års erfaring iagttog under stor undren, hvordan et roterende, rødt objekt fløj fra sydøst mod nordvest, mens det nærmede sig vejrballonen, der fløj i 18.000 fods højde. Mens han iagttog det trekantede eller cirkulære objekt (han kunne ikke fastslå den nøjagtige form), som var tre gange større end ballonen, stødte det sammen med ballonen, hvilket fik ‚ballonen til at falde sammen’. Vejrteknikeren fortsatte med at observere gennem teodolitten og skriver i rapporten: ‚Objektet svævede efter kollisionen i en cirkulær bane i 15 sekunder, hvorefter det pludselig forsvandt mod vindretningen’. Han iagttog det i yderligere fem minutter, inden det forsvandt ud af syne.“ |
Uforapporterne i de canadiske arkiver fortæller — ligesom arkivalierne fra andre offentliggjorte arkiver — mere om vores liv her på Jorden end om besøgende udefra:
- Der er flest indberetninger i sommermånederne, hvor mange mennesker er udendørs.
- Der er flest observationer i tæt befolkede områder.
- De fleste observationer handler om nattelys/punktlys.
- Antallet af observationer topper, når folk kommer hjem fra arbejde, skal lufte hund inden sengetid eller tisse om natten.
- Antallet af indberetninger vokser med stigende medieomtale, og når man ved, hvor oplevelserne skal indberettes.
Ovenstående er ikke specielt for Canada, men matcher fint SUFOI’s erfaringer i Danmark.
I Canada har nogle områder markant flere ufooplevelser end andre steder — på trods af lavere befolkningstæthed. Det virker umiddelbart mystisk, men kan forklares, når man dykker ned i detaljerne:
- Alberta er hjemsted for Cold Lake, hvor det canadiske forsvar tester nye fly.
- Goose Bay i provinsen Newfoundland og Labrador er stedet, hvor oversøiske fly skal fylde brændstoftankene op.
- Det høje observationstal for Ontario hænger samme med, at NRC’s ufokontor lå i Ottowa, og at CFB Falconbridge nær Sudbury i 1952–85 var er en større militærbase, som også husede dele af North American Aerospace Defense Command (NORAD) med masser af ansatte og tilsvarende overvågning aht. sikkerheden.
De ældste rapporter i de canadiske arkiver har ofte tre eller flere vidner, hvorimod de nyere rapporter, som indsamles af og analyseres af Ufology Research, er fra enkeltpersoner. Det kan hænge sammen med, at det i dag er nemt for alle at indberette via mobilen, Facebook eller på et website. Førhen tog nogen ud for at interviewe observatøren og om muligt finde vidner, der kunne bekræfte oplevelsen.
Canada’s UFOs — Declassified er ligesom Ole Henningsens Danske X‑filer — Forhistorien (bind 1) og andre lignende udgivelser afgørende for forståelsen af ufomytens udvikling, og hvad vi faktisk ved om folks oplevelser, myndighedernes efterforskning og tilgang til emnet og de mange mulige fortolkninger og fejlkilder. Det er jo i virkeligheden de opklarede sager, som gør os klogere.
Canada’s UFOs — Declassified er velskrevet, omfattende illustreret med dokumenter fra arkiverne og har et anvendeligt noteapparat og register. Bogen kan varmt anbefales.
|
Chris A. Rutkowski er en dygtig skribent med flere bogtitler på cv’et og skriver bl.a. på uforum.blogspot.com og har bl.a. denne hjemmeside.
|
Læs også: |
Få seriøs viden om Skinwalker Ranch
Det bliver mere og mere indlysende, at Pentagon-ufohysteriet har sine rødder i historien om Skinwalker Ranch, som ligger i Utah og er blevet udødeliggjort i bogen Hunt for the Skinwalker — Science Confronts the Unexplained at a Remote Ranch in Utah (Paraview Pocket Books 2005) skrevet af Colm A. Kelleher og George Knapp. Gården, og det nærliggende område omtales som „Paranormal Disneyland“, men som Henning Dethlefsen har beskrevet i sin fremragende artikel „Skinwalker Ranch — Verdens mest uhyggelige UFO-hotspot“ er der næppe tale om noget paranormalt, men om gyserhistorier, livlig fantasi og vandrehistorier.
Bliv helt opdateret på Skinwalker Ranch og den efterfølgende medieskabte historie i Skinwalker Ranch, UFOs, Bigfoot, Robert Bigelow, NIDS, som er endnu en god podcast i serien The Basement Office med Steven Greenstreet fra The New York Post som vært. Man må sige, at med Greenstreets seneste podcasts om ufoer, får The New York Times baghjul af New York Post, når det gælder en seriøs tilgang til ufomyten.
|
The Basement Office: Skinwalker Ranch, UFOs, Bigfoot, Robert Bigelow, NIDS. Publiceret den 21. juli 2022. Varighed: 24:35 min.
|
Clas Svahn har skrevet en ufobog
om over 700 ufobøger
 |
|
Clas Svahn og undertegnede i gang med vores snak om han nye bog „700 böcker om ufo“.
(Foto: Screenshot fra Zoom)
|
Til dig, som ikke kender Clas Svahn, kan jeg nævne, at han er næstformand i UFO-Sverige, og en kendt ufo-personlighed hinsidan. Og så er han i øvrigt uddannet og arbejder til dagligt som journalist.
Derudover er han formand for verdens største ufo-arkiv, Archive for the unknown, og ansvarlig for UFO-Sveriges internationale kontaktnet. Og så har han gennem årene skrevet et utal af artikler og bøger om ufoer.
Clas har interesseret sig for ufoer hele livet
Clas Svahns interesse for ufoer startede helt tilbage i slutningen af 1960’erne, da han var en 11–12 år gammel. Han ønskede sig altid bøger til jul. Her fik han blandt andet en masse bøger om astronomi, rummet og så en dag en bog om flyvende tallerkener.
Det vakte hans nysgerrighed. Og med tiden så meget at han ikke nøjedes med at læse om dem. Han begyndte at tage ud og interviewe folk, som havde set ufoer. Og som 16-årig startede han en ufo-forening — UFO Mariestad — i hans hjemby.
Det var begyndelsen på det, som er blevet en livslang passion og mission for Clas Svahn. Og stadig er det den dag i dag.
Mange anmeldelser små
Den nyeste bog fra Clas Svahns hånd er netop et resultat af, at han har læst så mange ufo-bøger, lige siden han var ganske ung.
Hver eneste bog, som han har læst gennem tiden, begyndte han at skrive en kort anmeldelse af for små 10–12 år siden. Og det er disse mange små anmeldelser, som han nu har samlet til bogen 700 böcker om ufo.
Det er dog ikke alle svenske ufo-bøger, der er med i bogen. Kun dem, som er faktabaseret, har fået plads i hans bog.
UFO-Sverige 2022. Bogen kan bestilles her.
Den ældste bog er fra 1908
Den ældste af bøgerne er fra 1908. Den hedder Sällsamma händelser og er skrevet af en mand ved navn Elis Sidenbladh. Han arbejdede i det, der svarer til Danmarks Statistik, og indsamlede bl.a. data fra kirkebøger og andre lokale kilder.
Og som et lille sideprojekt indsamlede han folks beretninger om underlige naturfænomener, herunder fænomener på himlen. Så af den vej gengiver denne bog nogle af de først registrerede ufo-oplevelser i Sverige. Derfor er den med som den første bog, der bliver omtalt i Clas Svahns nye bog.
Sker der noget tematisk med ufobøgerne gennem tiden?
Når Clas Svahn har gennemgået så mange års bogudgivelser om ufoer, er det jo nærliggende at spørge om, hvorvidt der sker en udvikling i temaerne, forklaringerne og holdningen til ufoerne.
Det som Clas Svahn især har bemærket, er, at bøgerne fra 1950’erne og frem mest handlede om, at ufoer var rumskibe fra andre planeter eller solsystemer, som besøgte os. Men fra omkring slutningen af 1970’erne begyndte der at dukke mere kritiske bøger op, som gik i rette med den indstilling.
Det som sker i dag, er hændt før
På det seneste er den holdning så ændret til, at ufoer — eller UAPs, som de nu kaldes — igen er besøgende fra rummet — eller andre fysiske fænomener, som er til at tage og føle på. Altså er vi i dag tilbage igen til der, hvor vi startede. Primært på grund af den megen opmærksomhed, som ufoer har fået i løbet af de seneste 5 år — særligt i USA.
Derfor håber Clas Svahn, at bogen kan give folk en aha-oplevelse og få dem til at indse, at det som sker i øjeblikket, faktisk er hændt før.
Det store spørgsmål er så, om vi ser et lignende skift tilbage til den mere kritiske tilgang igen om måske 10–15-20 år.
De 3 bedste ufobøger gennem tiden
Skal Clas Svahn fremhæve en ufobog, som har betydet mere for ham end andre, er det Eugen Semitjovs De otroliga tefaten fra 1974. Den er også oversat og udgivet på dansk med titlen De utrolige ufoer.
Det var en bog, som på mange måder gjorde et stort indtryk på Clas Svahn. For her var en journalist, som gennemgik de mange forskellige beretninger om ufoer og forklaringerne på, hvad de kunne være. Bogen fik indirekte også indflydelse på Clas Svahns valg af uddannelse og senere karriere som journalist.
Af andre fremtrædende ufobøger nævner han J. Allen Hyneks The UFO Experience fra 1972. Den udgav SUFOI herhjemme under titlen UFO — Dokumenteret. Her var det en astronom, som havde set på ufo-fænomenet. Og som samtidig havde været dybt involveret i Project Blue Book — det amerikanske forsvarsministeriums undersøgelser af ufo-fænomenet. Det gav et nyt perspektiv, og en lidt mere videnskabelig vinkel, som manglede i andre af datidens ufo-bøger.
Derudover nævner Clas også Jacques Vallées Passport to Magonia fra 1969. Det var den første ufobog, der omtalte ufoer som vor tids folklore. Og der skulle gå præcis 10 år, før vi så en bog, som gik i samme retning. Nemlig nordmanden Åge Skejlborgs På sporet af ufonauten fra 1979.
 |
|
Clas Svahn i London sammen med Anders Persson, hvor de er ved at pakke en privatsamling af ufo-bøger og andre materialer ned til Archives for the Unknown.
(Foto: Anders Persson)
|
AFU — Archives for the unexplained
Udover Clas Svahns engagement i UFO-Sverige og hans mange skriverier om ufoer, banker hans hjerte også for et helt andet projekt. Et projekt, som på sin vis minder lidt om hans seneste ufobog om ufobøger.
For Clas Svahn er formand for Archives for the unexplained. Det er en forening, som har til formål at indsamle, katalogisere, og opbevare alle former for materialer om ufo- og andre uforklarlige fænomener. Samt med tiden også gerne digitalisere så meget af materialet som muligt.
Indtil videre har foreningen indsamlet mere end 3,2 kilometer bøger, hæfter, magasiner og andre udgivelser fra hele Norden, og flere lande i Europa. Således finder du også alle de gamle numre af SUFOI’s UFO-nyt og andre udgivelser fra sidst i 1950’erne og frem til i dag.
Og et par dage efter vores interview tog Clas Svahn så afsted igen for at indsamle mere materiale fra en række større og mindre ufo-foreninger og enkeltpersoner i Storbritannien. Det blev til en last på næsten 2,2 ton.
Vel hjemkommet til Sverige er det hele nu ved at blive pakket ud og stillet op på endnu en kilometer reoler i det svenske arkiv for det uforklarlige.
Læs og hør mere:
|
Læsetips mellem himmel og jord
- „Mystisk lyskugle forbavsede danske stjernekiggere: Nu er årsagen fundet“ (videnskab.dk). Sagen gav også en del indberetninger til SUFOI, og den 14. august 2022 udsendte vi denne pressemeddelelse.
- „NASA sætter ‚fuldt tryk’ på UFO-undersøgelse“ (videnskab.dk). På et pressemøde den 17. august 2022 fortalte Daniel Evans fra NASA’s Science Mission Directorate, at der er „fuldt tryk“ på forberedelserne til undersøgelsen, skriver Space.com.
- Verdens bedste nærkontakt? Den 24. april 1964 var politibetjent Lonnie Zamora tæt på et ægformet fartøj lidt uden for byen Socorro i New Mexico. Ved siden af fartøjet stod to små væsner i hvide dragter. Zamoras oplevelse endte med at blive det amerikanske flyvevåbens eneste uopklarede observation af et landet fartøj og besætningsmedlemmer. Sagen er grundigt behandlet i SUFOIs udgivelse Nærkontakt. Allerede dagen efter den hårrejsende oplevelse blev Lonnie Zamora interviewet af Walter Shrode på KSRC Radio i Socorro. Du kan høre det interessante interview her:
|
Eyes On Cinema: Police officer Lonnie Zamora on witnessing a landed UFO and 2 humanoids in Socorro, April 24, 1964. Publiceret den 7. august 2022. Varighed: 12:15 min.
|
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
