Kig ikke direk­te på him­len — den­ne gang!

Af Ole Hen­nings­en

 

Nor­malt beder vi vore læse­re om at hol­de udkig med him­mel­fæ­no­me­ner, og tirs­dag den 8. juni 2004 byder him­len på en uhy­re sjæl­den begi­ven­hed, som man nok skal ople­ve, men være var­som med at kig­ge direk­te på.

Teg­nin­gen illu­stre­rer, hvor­le­des atmos­fæ­ren på Venus
kan stu­de­res nær­me­re, når den oply­ses bag­fra af Solens lys.

Pla­ne­ten Venus pas­se­rer i sin bane rundt om Solen ind for­an sel­ve solski­ven set fra Jor­den og kan obser­ve­res med pas­sen­de udrust­ning.

Pas­sa­gen kan ses om mor­ge­nen fra kl. 07.19, hvor før­ste kon­takt fin­der sted og frem til kl. 13.32, hvor man ser sid­ste kon­takt med solski­ven.

Venus vil i den nævn­te peri­o­de optræ­de som en lil­le mørk prik, der lang­somt bevæ­ger sig hen over solski­vens syd­li­ge del.

Der er alt­så tale om en mini-sol­for­mør­kel­se, men dog kun med et fald i Solens lys­styr­ke på 1 — 2% til føl­ge.

Sid­ste gang, den­ne sjæld­ne begi­ven­hed fandt sted, var den 6. decem­ber 1882, så det er vist meget få nule­ven­de per­so­ner, der kan påstå at have ople­vet det­te him­mel­fæ­no­men før.

Kig ikke direk­te på Solen!

Hvis vej­ret ellers til­la­der det, kan det­te spe­ci­el­le fæno­men ses med det blot­te øje eller ved hjælp af kik­kert.

MEN kig aldrig på Solen uden sol­for­mør­kel­ses­bril­ler.

Brug hel­ler ikke hjem­mela­ve­de hjæl­pe­mid­ler som mør­ke nega­ti­ver eller sod­svær­tet glas!
Det kan også give ska­der på øjne­ne!

En god obser­va­tions­må­de er at fastspæn­de en hånd­kik­kert på et sta­tiv og pro­ji­ce­re bil­le­det af Solen ud på en hvid skærm bag kik­ker­ten. Så kig­ger man ikke direk­te på Solen, men på bil­le­det på skær­men.

Bil­le­det kan bli­ve mere tyde­ligt, hvis man afskær­mer kik­ker­ten med en pap­skærm, som det bl.a. ses på Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­ums opstil­ling på adres­sen: www.tycho.dk/article/view/2117

Arran­ge­men­ter lan­det over

Der er mas­ser af offent­li­ge arran­ge­men­ter hele lan­det over, hvor man under betryg­gen­de for­hold kan iagt­ta­ge Venus­pas­sa­gen.
 

Venus ind­hyl­let af sin dybe og var­me atmos­fæ­re
Foto: NASA

 

En over­sigt over dis­se arran­ge­men­ter fin­des bl.a. på adres­sen: www.tycho.dk/article/view/2106/1/174

Venus­pas­sa­gen på din com­pu­ter

Hvis man ikke har mulig­hed for at drop­pe ind til et af de offent­li­ge arran­ge­men­ter, så kan man føl­ge natur­fæ­no­me­net på sin com­pu­ter.

I et sam­ar­bej­de mel­lem Dansk Rum­forsk­nings­in­sti­tut, Gre­ve Gym­na­si­um og Astro­no­misk For­e­ning for Køge Bugt, trans­mit­te­res bil­le­der ud på net­tet i både almin­de­ligt „hvidt lys“ og i H‑alfa bøl­ge­læng­de, der mulig­gør obser­va­tion af udbrud af gas­ser fra Solens over­fla­de.

Viden­ska­be­li­ge målin­ger

Rent viden­ska­be­ligt bru­ger man Venus­pas­sa­ger til bl.a. afstands­må­lin­ger og iagt­ta­gel­ser og målin­ger af pla­ne­tens kul­dioxid­hol­di­ge atmos­fæ­re, der har en tem­pe­ra­tur på 400 — 500 gra­der.

„Film“ fra 1882

Den 6. decem­ber 1882 tog den ame­ri­kan­ske astro­nom David Peck Todd til top­pen af Mount Hamilt­on i Cali­for­ni­en for at foto­gra­fe­re Venus for­an solski­ven.
 

Astro­no­men David Peck Tod­d’s
nega­ti­ver af Venus­pas­sa­gen fra 1882
anven­des nu som „film“.
Foto: Mary Lea Sha­ne Archi­ves of
Lick Observatory/University of Cali­for­nia

 

Pro­fes­sor Tod­d’s gam­le nega­ti­ver på gla­s­pla­der over­le­ve­de i arki­ver­ne, og for nylig har Ant­ho­ny Misch og Wil­li­am She­e­han med bag­grund i de „over­le­ven­de“ 147 nega­ti­ver pro­du­ce­ret en ani­ma­tion af pas­sa­gen af Venus hen over solski­ven.

Hvis man har en video­af­spil­ler instal­le­ret på sin com­pu­ter, kan man på den­ne adres­se se en Qui­ck­Ti­me-ani­ma­tion af de foto­gra­fi­er, der blev taget den 6. decem­ber 1882 af David Peck Todd.

http://skyandtelescope.com/observing/objects/sun/graphics/Transit1882Todd320.mov

3 af pro­fes­sor Tod­d’s „over­le­ven­de“ nega­ti­ver fra 1882 viser Venus på vej hen over solski­ven
Fotos: Uni­ver­si­ty of Cali­for­nia Observatoriums/Lick Obser­va­tory

Det er nu — eller aldrig

Den næste Venus­pas­sa­ge fin­der sted i 2012, men ses da bedst fra Japan og ikke i sin ful­de udstræk­ning fra vore hjem­li­ge bred­degra­der.

Så er det til gen­gæld først i år 2117 og 2125 det­te sjæld­ne natur­fæ­no­men næste gang igen kan ses — men den­ne gang kun af vore efter­kom­me­re!

Obser­va­tion af — kon­dens­stri­be?

For en måned siden modt­og SUFOI en hen­ven­del­se om den­ne lidt spe­ci­el­le obser­va­tion:

Af Ole Hen­nings­en
 
Jeg/vi har aldrig tid­li­ge­re over­væ­ret noget usæd­van­ligt — ikke for­di vores obser­va­tion er noget sær­ligt, men det slog mig lige, at den måske kun­ne være inter­es­sant for jer eller andre at læse om og/eller prø­ve at for­kla­re. Jeg har i hvert fald ikke set noget lig­nen­de tid­li­ge­re og har hel­ler ingen god for­kla­ring på det.

Jeg vil for­sø­ge at nedskri­ve ople­vel­sen, mens jeg sta­dig har den frisk i erin­dring, selv om det er lidt svært at for­kla­re.

Jeg er 39 år og har et ekstra vid­ne på 13 år, men vi ønsker at være ano­ny­me.

Obser­va­tions­da­ta

Sted: Lige udfor Haresko­ven, omkring lys­kryd­set ved Ballerupvej/Jonstrupvangvej (2750 Bal­lerup / 3500 Vær­lø­se)
Dato: 5. maj 2004 ca. kl. 20:40 (i hvert fald inden kl. 20:43)
Obser­va­tion­s­tid: Få sekun­der
Ret­ning: Vest, over sol­ned­gan­gen, eller måske lidt til høj­re for den, og rime­ligt højt oppe på him­len.

Vi var på besøg hos nog­le men­ne­sker den 5. maj 2004. Him­len var usæd­van­lig flot og afveks­len­de den dag/aften, så vi kig­ge­de en hel del på den. Obser­va­tio­nen fore­gik ved sol­ned­gang, og var lige ovenover solen eller måske lidt til høj­re for sol­ned­gan­gen. Det var svært at se, da der var en enorm stor sky der til tider dæk­ke­de for sol­ned­gan­gen. Obser­va­tio­nen var lige ovenover den­ne sto­re sky med klar blå him­mel som bag­grund.

Obser­va­tø­rens egen illu­stra­tion af det
obser­ve­re­de fæno­men.

Jeg var den før­ste der så det, og gjor­de det andet vid­ne opmærk­som på det, som blot så den anden del.

Jeg så, hvad jeg umid­del­bart men­te, var et fly enormt højt oppe, da jeg kun­ne skim­te et lil­le bit­te metal­lig­nen­de objekt, kun­ne dog ikke se nog­le vin­ger, men som sagt var det også ret højt oppe. Solen skin­ne­de på objek­tet der, selv om det var enormt lil­le, vir­ke­de som alu­mi­ni­um og omkran­set af hvidt (for­ment­lig for­di solen skin­ne­de på det). Det der var under­ligt, var at fra høj­re mod ven­stre for­me­de der sig plud­se­lig en kon­den­stri­be, men ikke som nor­malt, da kon­dens­sky­en var meget abrupt/firkantet/rektangulært. Lige så plud­se­lig den blev dan­net fra høj­re mod ven­stre, i halen
af objek­tet, (det tog vel ca. 1 sekund), slut­te­de den hvi­de kon­dens­sky med at bli­ve dan­net.

Jeg vil sky­de på at sky­en (set fra jor­den med mine øjne) måske var ca. 3 mili­me­ter høj og måske 3 cen­ti­me­ter langt — det­te er dog meget upræ­ci­se „mål“, men kan måske hjæl­pe lidt på for­stå­el­sen. Det er svært at for­kla­re. Jeg vil i ste­det dog for­sø­ge at teg­ne det.

Det at der dan­nes en kon­dens­sky efter et objekt højt oppe, er selv­føl­ge­lig ikke usæd­van­ligt, men at den hvi­de sky dan­nes så plud­se­lig, og stop­per så plud­se­lig, er under­ligt, plus det fak­tum at efter den blev dan­net, hang den rek­tangu­læ­re kon­dens­sky der i ca. 1 sekund, så for­svandt den — fuld­stæn­digt!

Ca. sam­me afstand som læng­den på kon­dens­sky­en, til ven­stre for obser­va­tio­nen, blev en ny kon­dens­sky dan­net fra høj­re mod ven­stre, og den slut­te­de lige­så abrupt, som den før­ste der for­svandt. Den­ne kon­dens­sky blev også afslut­tet på sam­me måde, var af sam­me læng­de, og blev hæn­gen­de i ca. 1 sekund, før den også for­svandt spor­løst. Jeg kun­ne i øvrigt ikke se objek­tet i anden omgang.

HVIS fæno­me­net for­sat­te, vil­le vi ikke have kun­net obser­ve­re det, da den sto­re sky i så fald vil­le dæk­ke for det. De to kon­dens­sky­er dan­ne­des over den sto­re sky, med åben blå him­mel som bag­grund.

Jeg undrer mig over oven­nævn­te obser­va­tion, da jeg aldrig tid­li­ge­re har set rek­tangu­læ­re kon­dens­sky­er, dan­net så hur­tigt, slut­te så abrupt, bli­ve hæn­ge­de i blot ca. 1 sekund for blot at for­svin­de fuld­stæn­digt på blot ca. 1 sekund.

En humo­ri­stisk syns­vin­kel vil­le nok beskri­ve hæn­del­sen som at teg­ne fart­stri­ber på him­len, men hvis I skul­le have en logisk for­kla­ring på fæno­me­net, vil jeg meget ger­ne høre fra jer, slut­ter obser­va­tø­ren sin ind­be­ret­ning til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion.

Usæd­van­lig kon­dens­stri­be

Selv om det måske ikke er så almin­de­ligt med „fir­kan­te­de kon­den­stri­ber“ , er der til­sy­ne­la­den­de intet til hin­der for, at også den­ne type af usæd­van­li­ge kon­dens­stri­ber kan dan­nes under vis­se omstæn­dig­he­der.

Åre­lang iagt­ta­gel­se af fly og kon­dens­stri­ber under man­gear­te­de vej­r­for­hold får ikke umid­del­bart det rap­por­te­re­de til at vir­ke spe­ci­elt usæd­van­ligt.
Fle­re andre detal­jer i rap­por­ten synes også at pege på fly som årsa­gen til det lidt usæd­van­li­ge syn.

DMI og NASA

Vi bad imid­ler­tid DMI — Dan­marks Mete­o­r­o­lo­gi­ske Insti­tut — om at kig­ge nær­me­re på rap­por­ten, og blev af John Cap­pe­len fra DMIs infor­ma­tions­af­de­ling for Vejr og Kli­ma bl.a. som eksem­pel på utra­dio­nel­le kon­dens­stri­ber hen­vist til usæd­van­li­ge foto­gra­fi­er, taget af Mika­el Schrö­der i Bor­b­jerg ved Holste­bro den 12. juli 2002 kl. 16:37 stik øst.

Mika­el Schrö­der, Bor­b­jerg, tog dis­se foto­gra­fi­er
af en usæd­van­lig kon­dens­stri­be.

Mika­el Schrö­der send­te bil­le­der­ne til Patri­ck Min­nis der hos NASA er tals­mand for »Atmosp­he­ric Sci­en­ces Com­pe­ten­cy«.

Patri­ck Min­nis sva­re­de bl.a. at, han hav­de set lig­nen­de kon­dens­stri­ber, om end ikke så mar­kan­te i udse­en­de, som på Mika­el Schrö­ders bil­le­der.

Min­nis for­tal­te vide­re i sit svar, at man under for­søg i 1995 med 2 fly fløj efter hin­an­den for at kun­ne iagt­ta­ge og regi­stre­re for­hol­de­ne.

Kon­klu­sio­nen var, at man under de ret­te atmos­fæ­ri­ske for­hold kun­ne opnå kon­den­stri­ber bestå­en­de af rin­ge, der så ud, som om en eller anden blæ­ste røgrin­ge.

Om Mika­le Schrö­ders fotos til­fø­jer Patri­ck Min­nis, at der efter hans opfat­tel­se for­ment­lig er tale om en kon­dens­stri­be påvir­ket af luft­hvirv­ler fra fly­ets vin­ger.

John Cap­pe­len fra DMI hen­vi­ser til andre offent­lig­gjor­te uden­land­ske fotos, bl.a. det­te foto:

Den­ne for­stør­rel­se af det øver­ste ame­ri­kan­ske foto viser en kon­dens­stri­be
af meget stor lig­hed med Mika­el Schö­ders fotos fra Dan­mark

Iflg. den neden­for nævn­te hjem­mesi­des for­fat­ter kan et sådant foto dog tages som bevis for anven­del­sen af en ny frem­drifts­me­to­de på det mysti­ske og spø­gel­ses­ag­ti­ge Aur­ora-fly: http://www.geocities.com/govconspiracytheory/Aurora.html

Som bil­le­der­ne viser, er det åben­bart, at kon­dens­stri­ber fra fly kan tage sig højst usæd­van­li­ge ud, og vi er ikke i tvivl om, at den mod­tag­ne rap­port beret­ter om en kon­dens­stri­be, obser­ve­ret under spe­ci­el­le for­hold.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Vælg Støt­te­med­lem A

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Vælg Støt­te­med­lem B

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

Vælg Støt­te­med­lem C

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.

 

Vælg Støt­te­med­lem D
Læs mere om støt­te­med­lem­skab her