Månelan­din­gen på pro­gram­met igen

DR 2 har tors­dag 26. janu­ar kl. 21.40 sat den cana­di­ske TV-pro­duk­tion »Sand­he­den om månelan­din­gen« på pro­gram­met.

I 1969 sat­te Neil Arm­strong som det før­ste men­ne­ske sin fod på Månen.
Tiden taget i betragt­ning var det en tek­no­lo­gisk bedrift og en viden­ska­be­lig land­vin­ding, måske den stør­ste i men­ne­ske­he­dens histo­rie.

I novem­ber 1969 tog Apol­lo-12 astro­nau­ten Char­les „Pete“ Con­rad det­te — næsten — selv­portræt, da han var i færd med at doku­men­te­re kol­le­ga­en Allan Beans akti­vi­te­ter på Månens over­fla­de. Con­rad spej­ler sig selv og land­ska­bet gan­ske nyde­ligt i Allan Beans blan­ke visir på rum­hjel­men. Foto: NASA

Besyn­der­ligt nok mener fle­re og fle­re, at månelan­din­gen var et bed­rag og i vir­ke­lig­he­den fandt sted på Jor­den. Kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker­ne taler om, at dati­dens tek­no­lo­gi var for rin­ge og om mistæn­ke­li­ge fejl i nog­le af bil­le­der­ne fra Månen.

Et sådant kolos­salt bed­rag måt­te nød­ven­dig­vis omfat­te tusin­der af men­ne­sker, her­un­der adskil­li­ge nobel­prisvin­de­re og rege­rin­ger, der alle vil­le have gode grun­de til at afslø­re ame­ri­ka­ner­nes fup.

Det­te cana­di­ske doku­men­tar­pro­gram tager de for­skel­li­ge kon­spira­tions­te­o­ri­er op én efter én og viser, at det vil­le være bety­de­ligt let­te­re at byg­ge en raket og fly­ve til Månen end at iværk­sæt­te så stort et svin­delnum­mer.

Sene­st ind­be­ret­te­de obser­va­tion

Den sene­st ind­be­ret­te­de obser­va­tion via www.ufo.dk er fra Hjør­ring-egnen fra den 15. janu­ar 2006, hvor obser­va­tø­ren for­tæl­ler:

„Her til mor­gen kl. 06.13 så min kol­le­ga og jeg noget meget mær­ke­ligt på him­len. Vi kører som nat­te­vag­ter i hjem­meplej­en, og da vi er på vej mod Tårs ople­ver vi føl­gen­de:

For­an bilen i en vin­kel på ca. 50 — 60 gra­der kom­men plud­se­lig et objekt til syne, udse­en­de lig­ner i stør­rel­se­for­hold en hånd­bold. Jeg ople­ver en lysen­de kug­le i blå/grønne nue­an­cer, med en lil­le hale på høj­re side i lysen­de hvi­de far­ver, lys­ha­len kan være en ½ til en hel meter i læng­de.

Min kol­le­ga, der sid­der i høj­re side af bilen, ople­ver en oran­ge lysen­de kug­le, der plud­se­lig er der, og med det sam­me for­svin­der igen — hun mener ikke, der er en „hale“.

Vi hol­der ind til siden for at kik­ke os omkring, der er mørkt overalt, der er ikke lys i nogen huse inde over mar­ker­ne, him­len er næsten stjer­ne­klar, der er fuld­må­ne, med et meget tyndt gen­nem­sig­tig skylag. Det er ikke fyr­vær­ke­ri, det lig­ner bestemt hel­ler ikke stjer­neskud, som vi så ofte ser i nat­te­vag­ten, men hvad er det så?

Håber nogen måske kan give os et svar, det var en meget spæn­den­de obser­va­tion.“

Obser­va­tio­nen lig­ner meget beskri­vel­ser af mete­o­rer, og der er end­nu ikke ind­kom­met andre beret­nin­ger fra sam­me tids­rum eller sam­me egn.

Ild­kug­le over Dan­mark igen

To dage sene­re tirs­dag, den 17. janu­ar, blev et meget lys­stærkt meteor obser­ve­ret af fle­re dan­ske­re.

Ild­kug­len, der iflg. en pres­se­med­del­el­se fra blev iagt­ta­get fra bl.a. Højet på Fal­ster og Geding ved Århus, kun­ne ses i fle­re sekun­der og hav­de efter fle­re af obser­va­tø­rer­nes udsagn en grøn­lig far­ve.

Ud fra de obser­va­tio­ner, der ind­til nu er ind­kom­met, ser det ud til, at mete­o­ret har bevæ­get sig hen over den syd­li­ge del af Sve­ri­ge.

Fra UFO-Sve­ri­ge modt­og SUFOI en hen­ven­del­se om sagen, da ild­kug­len også blev obser­ve­ret af for­skel­li­ge sven­ske vid­ner og beskre­vet som et usæd­van­ligt lang­somt meteor i for­skel­li­ge far­ver.

Lorenz Einars­son kom køren­de på Odins­ga­tan i Göte­borg og for­tal­te om fæno­me­net, at det var et blå­ligt lys med hale og med brand­gu­le frag­men­ter udenom, og at det bevæ­ge­de sig utro­ligt lang­somt.

På Data­vä­gen i Sisjön så Anna Frid­ström fæno­me­net og beret­te­de, at det lig­ne­de en slags fyr­vær­ke­ri som gik van­dret.

Apo­ka­lyp­tisk søgen

Jeg var selv ude ved godt 18-tiden for at obser­ve­re Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, som ses på him­len ved aften­s­tid i den­ne tid.

Sådan star­ter Tho­re Bjørn­vig sin meget spæn­den­de arti­kel i Wee­ken­da­vi­sen nr. 03, 20. — 26. janu­ar 2006 om søgen efter og jag­ten på liv andre ste­der i uni­ver­set.

I dis­se tiders myl­dren­de og kalej­dosko­pi­ske medi­eland­skab er der et sær­ligt tema, som snor sig tyndt og let­te­re ube­stem­me­ligt ind og ud mel­lem de andre sto­re, tyk­ke, røde trå­de. Tema­et består af to ele­men­ter, der hæn­ger ulø­se­ligt sam­men. Det ene er udforsk­nin­gen og kolo­ni­se­rin­gen af rum­met. Det andet er drøm­men om at fin­de liv, og even­tu­elt få kon­takt med intel­li­gensvæs­ner af ikke-jor­disk oprin­del­se. Vi møder det i de spek­taku­læ­re sci­en­ce fiction-film, som fly­der, og har flydt, fra Hol­lywood i en lind strøm. Jeg næv­ner i flæng: »Star Wars-saga­en«, »Star Trek-fil­me­ne«, »E. T.«, »Nær­kon­takt af tred­je grad«, »Ali­en-fil­me­ne«, »Inde­pen­den­ce Day«, »Stars­hip Troo­pers«, »Sola­ris«, »Men in Bla­ck«, »The Chro­ni­c­les of Rid­di­ck«, »War of the Wor­lds«.

Vi møder også tema­et i doku­men­tar­film, såsom »Natio­nal Geo­grap­hic Chan­nels Extra­ter­re­stri­al«, og James Camerons spek­taku­læ­re »Ali­ens of the Deep«, beg­ge fra 2005 (Cameron var ham der også instru­e­re­de sci­en­ce fiction-fil­me­ne »The Ter­mi­na­tor« (1984) og »The Aby­ss« (1989)). Extra­ter­re­stri­al hand­ler om muligt liv på nog­le af de ekstra-sola­re pla­ne­ter — dvs. pla­ne­ter i andre sol­sy­ste­mer end vort eget — som opda­ges dis­se år. Ali­ens of the Deep om de mær­ke­li­ge dyr man fin­der dybt under havet på ste­der med vulkansk akti­vi­tet. Det­te dybhavs­liv er til­sy­ne­la­den­de helt uaf­hæn­gigt af sol­lys og anty­der der­med, at man også kun­ne fin­de liv under isen på f.eks. Jupi­ters måne Euro­pa. Og vi møder tema­et i popu­lær­vi­den­ska­be­li­ge frem­stil­lin­ger på dansk, såsom Tor Nør­re­tran­ders’ »Frem i tiden« (2000) og Jens Ker­tes inter­view­bog med astro­no­men Micha­el Lin­den-Vørn­le, »Uni­ver­set — dødt eller leven­de?« (2005).

Tho­re Bjørn­vigs uhy­re inspi­re­ren­de arti­kel kan i sin hel­hed læses hos Wee­ken­da­vi­sen på adres­sen:
http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060120/IDEER/601190301

Af sted til Plu­to

Så lyk­ke­des det ende­lig den ame­ri­kan­ske rumad­mi­ni­stra­tion NASA at få sendt sin rum­son­de New Horizons af sted på sin lan­ge rej­se ud til pla­ne­ten Plu­to, Sol­sy­ste­mets fjer­ne­ste pla­net. Opsen­del­sen har været udsat nog­le gan­ge, men gik nu helt efter pla­nen den 19. janu­ar 2006. Og Cly­de W. Tom­baugh var med!

Efter bereg­nin­ger­ne skal New Horizons være frem­me ved pla­ne­ten Plu­to i juli 2015!

Det er ikke menin­gen, at New Horizons skal lan­de på Plu­to eller gå i kredsløb om pla­ne­ten. Son­den fly­ver for­bi med en hastig­hed på ca. 50.000 km/t., og den mind­ste afstand mel­lem son­den og Plu­to for­ven­tes at bli­ve ca. 10.000 km.

Det før­ste år af son­dens mere end 9 år lan­ge rej­se gen­nem rum­met vil brin­ge den ud i Jupi­ters nær­hed, og under­vejs vil dens instru­men­ter være akti­ve. Der­ef­ter brin­ges son­den i dva­le­til­stand, hvor de fle­ste instru­men­ter først skal “væk­kes” igen, når son­den 8 år sene­re begyn­der at nær­me sig sit bestem­mel­ses­sted.

Det bli­ver før­ste gang, pla­ne­ten Plu­to og dens måner mod­ta­ger besøg af en rum­son­de fra Jor­den, og for­ske­re ven­ter med stor spæn­ding på måle­re­sul­ta­ter fra den­ne iskol­de men uhy­re spæn­den­de del af vort Sol­sy­stem.

Læs mere om Plu­to og New Horizons:
http://www.nasa.gov/mission_pages/newhorizons/main/index.html
http://www.mira.org/fts0/planets/101/text/txt201x.htm

Cly­de W. Tom­baugh med i rum­met

Pla­ne­ten Plu­to blev opda­get i 1930 af ame­ri­ka­ne­ren Cly­de Tom­baugh, der i sin pro­fes­sio­nel­le kar­ri­e­re nåe­de at fin­de og regi­stre­re adskil­li­ge aste­roi­der og kome­ter.

Astro­no­men Cly­de W. Tom­baugh

Cly­de Tom­baugh døde i 1997 i en alder af næsten 92 år, men som en spe­ci­el æres­be­vis­ning for den sto­re astro­nom, anbrag­te for­sker­ne en lil­le behol­der med lidt af hans aske om bord i rum­son­den New Horizons.

På den­ne måde når Tom­baugh alli­ge­vel ud til det fjer­ne objekt, hvis opda­gel­se var med til at gøre ham ver­dens­be­rømt.

Hans enke, Patri­cia Tom­baugh på 93, over­væ­re­de rum­son­dens opsen­del­se og sag­de, at hen­des mand den 4. janu­ar i år vil­le være ble­vet 100 år, så det var et glim­ren­de tids­punkt at sen­de lidt af hans aske af sted på.

Han vil­le have være så glad og inter­es­se­ret i alt det­te, for det var det, hans liv dre­je­de sig om, til­fø­je­de hun.
Pla­ne­ten er ikke, som man­ge måske vil tro, opkaldt efter den kend­te Dis­ney-figur.
Nav­net blev fore­slå­et af den da 11-åri­ge engel­ske pige Vene­tia Bur­ney, der nu som 87-årig pen­sio­ne­ret sko­le­læ­rer kan glæ­de sig over den sto­re inter­es­se for „hen­des“ pla­net.
http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/4596246.stm

I ufo-kred­se er Cly­de W. Tom­baugh også kendt som en berømt pro­fes­sio­nel astro­nom, der ved mindst to lej­lig­he­der selv har iagt­ta­get og sene­re beskre­vet ufo-fæno­me­ner.

Læs mere på adres­sen:
http://www.answers.com/main/ntquery?method=4&dsid=2222&dekey=
Clyde+Tombaugh&gwp=8&curtab=2222_1&linktext=Clyde%20Tombaugh

Sol­sy­ste­mets fjer­ne­ste pla­net Plu­to og en af dens måner, Cha­ron, foto­gra­fe­ret af Hubb­le Spa­ce Telescope. Foto: NASA

Mexi­can­ske „ufo“-fotos fra 2005

Rundt om på inter­net­tet kan man ved søg­ning fin­de en mas­se ufo-fotos.

Natur­lig­vis for­næg­te­de ens evin­de­li­ge nys­ger­rig­hed sig ikke, så natur­lig­vis måt­te de kig­ges igen­nem.

Men, men, kva­li­te­ten er ikke impo­ne­ren­de! Så er det sagt!

Sam­lin­gen, der præ­sen­te­res i et lil­le bil­leds­how er for­trins­vis opta­get af Ana Luisa Cid og Salva­dor Guer­ro og præ­sen­te­res af »The Jour­nal of His­pa­nic Ufo­lo­gy« og kal­des »The UFO Evi­den­ce 2005«.

Der vises en noget blan­det sam­ling af fotos med mær­ke­li­ge afteg­nin­ger, men de vir­ker nu ikke sær­ligt over­be­vi­sen­de, dvs. som væren­de „ejen­dom­me­li­ge“.

Fle­re af dem ser yderst for­klar­li­ge ud, og de er efter en hur­tig bedøm­mel­se ikke spor mere ufor­klar­li­ge end de fle­ste af de fotos, der med mel­lem­rum frem­kom­mer til under­sø­gel­se i Dan­mark.

Men kig selv — og vig­tigst — døm selv!

Og aller­vig­tigst: Har du selv spæn­den­de opta­gel­ser lig­gen­de, så lad os kig­ge på dem. Send dem til info@sufoi.dk.