ET — ring til FN … eller?

Der var sto­re over­skrif­ter frem­me i slut­nin­gen af sep­tem­ber, da nyhe­den løb rundt, at hvis et rumvæ­sen lan­de­de i bag­ha­ven, så var det FN, ved­kom­men­de skul­le i kon­takt med. Det tog nu kun et døgns tid, så var demen­ti­et på plads. Men også andre rum­hi­sto­ri­er var på banen.

 
Kunst­ners illu­stra­tion af den nyop­da­ge­de jord­lig­nen­de Glie­se 581g, der kred­ser om sin sol Glie­se 581a i en afstand, der kun­ne gøre pla­ne­ten bebo­e­lig.
Foto: Natio­nal Sci­en­ce Foun­da­tion og NASA

 

Det vak­te nogen medi­epostyr, da en arti­kel i Lon­don-avi­sen Sun­day Times i slut­nin­gen af sep­tem­ber beret­te­de om en 58-årig kvin­de­lig malay­sisk astro­fy­si­ker, Mazlan Oth­man, der åben­bart af FN skul­le udpe­ges til at repræ­sen­te­re Jor­den over­for even­tu­el­le rumvæ­se­ner, hvis de plud­se­lig duk­ke­de op.

Mazlan Oth­man er leder af FN’s rum­ko­mi­te Offi­ce for Outer Spa­ce Affairs.

Histo­ri­en også udbredt i Dan­mark

metroXpress refe­re­re­de histo­ri­en på sit net­a­vis http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/09/27/23/2651–90/index.xml

Med sam­me engel­ske kil­de til­fø­je­de jp.dk bl.a.: http://jp.dk/nyviden/article2195874.ece

Til­ba­ge i 1967 under­skrev USA, Stor­bri­tan­ni­en og Rusland den såkald­te Ydre rum-trak­tat, som blandt andet oprid­se­de, hvor­dan vi jord­bo­er skul­le for­hol­de os over til væs­ner fra andre pla­ne­ter. Her blev det ved­ta­get, at man skul­le beskyt­te jord­bo­er over for rumvæ­se­ner ved at ste­ri­li­se­re dem.

Iføl­ge The Sun­day Times vil Mazlan Oth­man arbej­de for at få en mere „tole­rant“ til­gang til de frem­me­de væse­ner.

Pla­nen er, at det nu skal dis­ku­te­res i FN’s viden­ska­be­lig råd­giv­nings­ko­mi­te­er, inden FN’s gene­ral­for­sam­ling kan tage ende­lig stil­ling til det.

„Før mig til Deres leder“ var en and!

Dagen efter kun­ne man på jp.dk http://jp.dk/nyviden/article2197856.ece læse, at det meste af histo­ri­en var en and:

I søn­dags kun­ne den velan­se­te, bri­ti­ske søn­dags­a­vis The Sun­day Times ellers for­tæl­le, at FN under en kon­fe­ren­ce i næste uge vil­le udpe­ge den malay­si­ske for­sker Mazlan Oth­man som jor­dens offi­ci­el­le repræ­sen­tant over for rumvæ­se­ner.

Udmel­din­gen kom efter, at den 58-åri­ge for­sker, der til dag­ligt står i spid­sen for FN’s rum­ko­mi­te Offi­ce for Outer Spa­ce Affairs (UNOOSA), for nyligt har opda­get godt 140 nye pla­ne­ter, som på man­ge måder skul­le lig­ne vores egen klo­de. Opda­gel­sen hav­de iføl­ge The Sun­day Times øget sand­syn­lig­he­den for, at vi kun­ne få besøg af væs­ner fra andre pla­ne­ter, og der­for vil­le FN udpe­ge en rumvæ­sen-ambas­sa­dør, som skul­le koor­di­ne­re ind­sat­sen, hvis det ske­te.

Men som jp.dk til­fø­jer:

Det lyder gan­ske inter­es­sant, men der var bare det lil­le pro­blem, at histo­ri­en viste sig at være en and. I en mail til den bri­ti­ske avis The Guar­di­an skri­ver Mazlan Oth­man, at histo­ri­en ikke pas­ser.

„Det lyder rig­tig cool, men jeg bli­ver nødt til at benæg­te det“, skri­ver hun.

politiken.dk brin­ger også demen­ti­et http://politiken.dk/bagsiden/ECE1070125/hele-verden-hoppede-paa-rumvaesen-historie/ og næv­ner, at Oth­man bekræf­ter, at hun gan­ske rig­tigt skal tale til The Roy­al Socie­ty i ugen efter, men at talen hand­ler om „near-Earth objects“ — alt­så risi­ko­en for, at mete­o­rer ram­mer Jor­den.

politiken.dk næv­ner vide­re, at det ellers var en rig­tig god histo­rie, som de sene­ste to dage hav­de skabt i omeg­nen af 100.000 hits på Goog­le.

Sam­men­lig­ning mel­lem sol­sy­ste­met Glie­se 581og vort eget Sol­sy­stem.
Stjer­nen Glie­se 581a har en mas­se på ca. 30% af vor egen sol, og de yder­ste baner af stjer­nens pla­ne­ter lig­ger tæt­te­re på stjer­nen, end vi her på Jor­den selv er pla­ce­ret i for­hold til Solen.
På illu­stra­tio­nen ses pla­net­ba­ner­ne i for­hold til hin­an­den, og det er den 4. pla­net Glie­se g, der menes at have fysi­ske for­hold, der kun­ne opret­hol­de liv.
Foto: Natio­nal Sci­en­ce Foun­da­tion og NASA

Ny spæn­den­de exo-pla­net opda­get

Blæk­ket var næp­pe tørt, eller hvor­dan det i vore dage skal udtryk­kes, før en ny histo­rie fra det ydre rum ram­te medi­er­ne, men den­ne gang er der for­ment­lig mere hold i tin­ge­ne.

Det var for­sker­ne R. Paul But­ler og Ste­ven S. Vogt fra Uni­ver­si­ty of Cali­for­nia, San­ta Cruz, i USA, der offent­lig­gjor­de deres opda­gel­se af en jord­lig­nen­de pla­net, Glie­se 581g, som lig­ger nogen­lun­de per­fekt i for­hold til dens stjer­ne og meget vel kan huse liv. Stjer­nen hed­der i øvrigt Glie­se 581a.

But­ler og Vogt har ana­ly­se­ret Glie­se 581g’s bevæ­gel­ser de sene­ste 11 år, og har blandt andet kon­sta­te­ret, at pla­ne­ten er en lil­le smu­le stør­re end Jor­den og bru­ger kun 37 dage på at cirk­le rundt om sin stjer­ne.

Pla­ne­ten rote­rer til gen­gæld ikke syn­der­ligt meget om sig selv og har der­for en side, hvor det næsten altid er dag og en side, hvor det stort set altid er nat.

På først­nævn­te lig­ger tem­pe­ra­tu­ren iføl­ge But­ler og Vogt dej­lig beha­ge­ligt omkring 10–12 gra­der, men på udsat­te ste­der kan den nå op på omkring 70 gra­der, siger Ste­ven Vogt.

Han og mak­ke­ren præ­sen­te­re­de opda­gel­sen på en pres­se­kon­fe­ren­ce i Was­hin­g­ton den 29. sep­tem­ber og vil des­u­den publi­ce­re mere af sub­stan­sen i tids­skrif­tet The Astrop­hy­si­cal Jour­nal.

Det er dog sta­dig uvist, om der rent fak­tisk fin­des vand på pla­ne­ten, lige­som det hel­ler ikke frem­går, hvil­ken slags atmos­fæ­re der fin­des.

Nær­me­re oplys­nin­ger om opda­gel­sen kan fin­des på den­ne adres­se: http://www.nasa.gov/topics/universe/features/gliese_581_feature.html

Nu tvivl om opda­gel­sen!

På det aller­se­ne­ste er der nu sået tvivl om den ellers spæn­den­de opda­gel­se.

Et for­sker­hold fra Schweiz har dog nu gjort opmærk­som på, at de ikke har kun­net fin­de den nye pla­net. Læs mere om den viden­ska­be­li­ge strid på adres­sen:
http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/nyopdaget_planet_findes_maske_ikke.

Ufo­er­ne gik efter ato­man­læg

Der var gang i rum­hi­sto­ri­er­ne dis­se sid­ste dage af sep­tem­ber måned.

politiken.dk brin­ger sam­ti­dig med demen­ti­et af „rum­hi­sto­ri­en“ på adres­sen
http://politiken.dk/bagsiden/ECE1070125/hele-verden-hoppede-paa-rumvaesen-historie/
beret­nin­gen om en grup­pe pen­sio­ne­re­de mænd fra det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben, der på en pres­se­kon­fe­ren­ce i Was­hin­g­ton for­tal­te, at UFO’er svæ­ve­de lystigt over USA’s atom­lag­re igen­nem 1960’erne, 70’erne og 80’erne.

De pen­sio­ne­re­de fly­ve­vå­ben­folk kun­ne for­tæl­le om fle­re epi­so­der, hvor disc- eller cigar­lig­nen­de objek­ter svæ­ve­de over ato­man­læg­ge­ne, og det lyk­ke­des såmænd et af dem at des­ar­me­re fle­re atoms­præng­ho­ve­der, næv­ner politiken.dk, der hen­vi­ser til CNN’s dæk­ning af histo­ri­en på den­ne adres­se:
http://news.blogs.cnn.com/2010/09/27/ufos-showed-interest-in-nukes-ex-air-force-personnel-say/?hpt=T2

Mysti­ske fotos med natur­lig for­kla­ring

Mystisk foto fra Seje­rø­bug­ten fandt sin natur­li­ge for­kla­ring. Der var også natur­li­ge for­kla­rin­ger på en del andre foto­gra­fi­er mod­ta­get til under­sø­gel­se i den sene­ste tid, beret­ter SUFOI’s Foto­af­de­ling.
Sej­rø­bug­ten april 2010

 

En af ufo-mails tro­fa­ste læse­re, H. O. Axel­sen, er fal­det over det ejen­dom­me­li­ge foto­gra­fi, der var mod­ta­get og bragt i en tid­li­ge­re obser­va­tions­over­sigt, Beret­nin­ger til obser­va­tions­li­sten 1/7 — 30/9 2010, med oplys­nin­ger om, at det var taget ved 4591 Føl­lens­lev, den 21. april 2010.

„Det blev oplyst, at den mær­ke­li­ge gen­stand på bil­le­det ikke direk­te var obser­ve­ret, men set på foto. Men fandt I nogen­sin­de en for­kla­ring på det­te spe­ci­el­le foto?“, spør­ger Axel­sen i sin hen­ven­del­se.

Den ejen­dom­me­li­ge afteg­ning blev ikke obser­ve­ret, da den kvin­de­li­ge obser­va­tør foto­gra­fe­re­de Venus, angi­ve­ligt den 21. april 2010 ved Sej­rø­bug­ten. Dato­en blev dog sene­re ændret til den 16. april 2010, hvil­ket var af betyd­ning for opkla­rin­gen.

Ekstra oplys­nin­ger i sagen

Da SUFOI’s Rap­port­ar­bej­de og sene­re SUFO’s Foto­af­de­ling fik bil­le­det i hæn­de var der hur­tigt nogen­lun­de enig­hed om, at den spe­ci­el­le afteg­ning umid­del­bart lig­ne­de Månen, men af kor­re­spon­dan­cen frem­gik det, at den kvin­de­li­ge foto­graf hav­de for­søgt at foto­gra­fe­re pla­ne­ten Venus, så teo­ri­en kun­ne vise sig at være for­kert.

Det var en let opga­ve at checke med et pla­ne­ta­ri­e­pro­gram på en com­pu­ter, om Venus hav­de været på him­len.
Venus var på him­len, men der var blot ingen Måne, og så kun­ne det jo ikke have været Månen, der var at se på det ind­send­te foto.

En kon­trol af bil­le­dets elek­tro­ni­ske data, såkald­te exif- eller meta­da­ta viste dog, at bil­le­det var taget den 16. april kl. 21.23. Bil­le­dets eks­po­ne­rings­tid var 1 sekund.

Et nyt kig på pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­met viste, at både Venus og Månen hav­de været syn­li­ge tæt på hin­an­den på vest­him­len den­ne nye dato på det pågæl­den­de tids­punkt.

Det­te scre­en­print af pla­ne­ta­ri­e­pro­gram­met Star­ry Night viser Månen med pla­ne­ten Venus nede­nun­der på vest­him­len på den kor­rek­te dato for optagelsen:16. april 2010.

 

Det­te stem­mer overens med, at foto­gra­fen oply­ser at have vil­let foto­gra­fe­re pla­ne­ten Venus. Månen er af natur­li­ge årsa­ger også kom­met med på bil­le­det, og det har i øvrigt været et flot syn på vest­him­len.

Udsnit­for­stør­rel­se af stør­ste afteg­ning, der umid­del­bart
lig­ner en afteg­ning af Månen. Den auto­ma­ti­ske eks­po­ne­rings­tid
er 1. sek., hvor­for afteg­nin­gen af Månen ikke er en enkelt skarp
afteg­ning, men Månen afbil­det fle­re ste­der på opta­gel­sen inden­for
sam­me sekund. Sam­me effekt kan ses på de foto­gra­fe­re­de træ­er på ori­gi­nal­bil­le­det.

Udsnit­for­stør­rel­se af den min­dre afteg­ning læn­ge­re nede i
bil­le­det, der kun­ne se ud som Venus, afteg­net mindst 3 ste­der,
iden­ti­ske med pla­ce­rin­gen af de 3 hoved­af­teg­nin­ger af Månen.

På bil­le­det ses Venus for­ne­den i bil­le­det afteg­net mindst 3 gan­ge (ved A, B og C) i løbet af eks­po­ne­ring­sti­den på 1 sekund.

Afteg­nin­gen af Månen sva­rer gan­ske til afteg­nin­gen af Venus i „form“ med lyse og mar­kan­te afteg­nin­ger ved A, B og C. Des­u­den ses fle­re andre afteg­nin­ger, bl.a. inde i „tre­kan­ten“ samt ved B, for­di Månen er så lys­stærk på aften­him­len.

I ven­stre side af bil­le­det, er det tyde­ligt, at de nøg­ne træg­re­ne er afteg­net tyde­ligst ved A — som det også ses ved Venus og ved Månen. Der­næst er der en sva­ge­re afteg­ning ved B, som det også ses ved afteg­nin­ger­ne af Månen og Venus.

De røde pile kan sva­re til den pri­mæ­re ret­ning af kame­ra­be­væ­gel­sen under eks­po­ne­rin­gen. De gule pile kan så mar­ke­re sekun­dæ­re bevæ­gel­ser.

Bevæ­gel­ser­ne er i prin­cip­pet er de sam­me for ALLE afteg­nin­ger og mar­ke­rer egent­lig sel­ve kame­ra­be­væ­gel­sen under eks­po­ne­rin­gen.

SUFOI’s Foto­af­de­lings kon­klu­sion er klar:

Der er tale om fle­re afteg­nin­ger af Månen på sam­me bil­le­de pga. den lan­ge eks­po­ne­rings­tid på 1 sekund, hvorun­der kame­ra­et har været bevæ­get.

Lys på him­len under bil­tur i USA

Det kla­re lys på him­len over bjer­ge­ne vak­te foto­gra­fens nys­ger­rig­hed, men først da han så opta­gel­sen på sin com­pu­ter. Bil­le­det er taget fra en bil på vej til Las Vegas fra Los Ange­les i USA. Men hvad er det lil­le lys?

 

I sep­tem­ber fik SUFOI en hen­ven­del­se fra en ung mand, der skri­ver:

„Hej.
jeg var på vej til Las Vegas fra Los Ange­les i som­mer, og da jeg så kom hjem, så jeg det­te lys på foto, hvad tror i det kan være ??“

Udsnit­for­stør­rel­se af det kla­re lys på ori­gi­na­l­op­ta­gel­sen.

I SUFOI’s Foto­af­de­ling fan­ge­des inter­es­sen straks af de bare tæer, der var syn­li­ge øverst i høj­re side af bil­le­det. Man kun­ne også ved nær­me­re efter­syn få øje på bil­rat­tet og andre ting. Der kun­ne alt­så sag­tens være tale om en form for sol­re­fleks eller spej­ling i bil­r­u­den, som bil­le­det var taget igen­nem.

SUFOI’s foto­kon­su­lent Hans Bød­ker benyt­te­de sig af et nyt bil­led­be­hand­lings­pro­gram, som kun­ne hjæl­pe med at træk­ke yder­li­ge­re detal­jer frem, selv om det så sam­ti­dig går ud over far­ver­ne.

Hans Bød­ker kom­men­te­rer:

„Iflg. foto­ets bil­led­da­ta er det taget kl 20:19, det er for­modent­lig dansk tid, reg­ner man det om til Cali­for­nisk tid er det 11:19. Ved at betrag­te skyg­gen fra foden kan man se at solen står meget højt og kom­mer for­fra lidt til høj­re, bjer­ge­ne er klart belyst.

Det kla­re lys lige over bjer­ge­ne er en refleks i bilens ven­stre sider­u­de, der reflek­te­rer solen i noget rundt på instru­ment­bræt­tet, for­modent­lig et luftud­tag fra ven­ti­la­tio­nen.“

Og det svar på „myste­ri­et“ var foto­gra­fen til­freds med.

SUFOI’s foto­kon­su­lent Hans Bød­ker var hel­ler ikke i tvivl om spej­lin­gen og anvend­te et nyt pro­gram til bil­led­be­hand­ling og kom frem til oven­stå­en­de ret detal­je­re­de resul­tat.
Bil­led­be­hand­ling: Hans Bød­ker, SUFOI
Udsnit­for­stør­rel­se yder­li­ge­re ændret i lys- kon­trast m.v.
Bil­led­be­hand­ling: Hans Bød­ker, SUFOI

Sil­ke­borg 28. august 2010

I august måned lød en af hen­ven­del­ser­ne via www.ufo.dk:

„Jeg bor i Gød­vad ved Sil­ke­borg. Jeg stod ude på min teras­se omkring kl ca. 06. 20 lør­dag mor­gen den 28. august 2010, da jeg ser noget hvid­t­ag­tigt kom­me svæ­ven­de med fast fart. Jeg ser det kom­mer fra syd­vest og fort­sæt­ter mod syd øst… det er total lyd­løst…

Jeg vil meget ger­ne høre fra jer, hvis det er muligt…“

Oven­for ses det ori­gi­na­le foto. De obser­ve­re­de og foto­gra­fe­re­de lys fyl­der ikke meget og ses midt i bil­le­det.

To kraf­ti­ge udsnit­for­stør­rel­ser af det foto­gra­fe­re­de lys på him­len.

I en opføl­gen­de mail for­tæl­ler obser­va­tø­ren yder­li­ge­re:

„Da jeg så det, begynd­te jeg først at tæn­ke på, om det var en svæ­ve­fly­ver, men kun­ne godt se, at det var det ikke… Det kom svæ­ven­de med en pæn hastig­hed… van­dret, hvor jeg vil­le synes, at hvis det var et fly, vil­le det sti­ge lidt, og der vil­le have været en lyd… men det var der ikke… intet… og det var det, jeg synes var så mær­ke­ligt!

På et tids­punkt, dre­jer det lige som… og der kan jeg se, at der er lys på…

Jeg har spe­ku­le­ret og tænkt, og prø­vet at kom­me med en logisk for­kla­ring, men det kan jeg ikke. Jeg håber, at man på en måde kan få bil­le­der­ne mere kla­re, så I kan se eller fin­de ud af, hvad det er. Jeg kan ikke rig­tig for­tæl­le mere om det, for­di jeg tror, jeg brug­te mest ener­gi med at prø­ve at fore­stil­le mig noget, som gav mening, sam­ti­dig med at jeg skynd­te mig at tage bil­le­der…“

Efter­føl­gen­de hav­de SUFOI’s Foto­af­de­ling en snak med obser­va­tø­ren over tele­fo­nen. I sam­ta­len gjor­de obser­va­tø­ren opmærk­som på, at hen­des obser­va­tion meget lig­ne­de kunst­ma­ler & teg­ner Nis Jes­sens obser­va­tion og foto fra Born­holm, som hun hav­de fun­det på TV2’s Go’ Mor­gen Dan­mark: http://go.tv2.dk/video.php/id-27928277.html

Du kan læse mere detal­je­ret om Nis Jes­sens ople­vel­se i artik­len Obser­va­tion og foto fra Born­holm.

Mor­gen­fly mest nær­lig­gen­de

Bil­le­det er taget med en mobil­te­le­fon, så der er ikke så man­ge pixels at for­stør­re og under­sø­ge. For Foto­af­de­lin­gen var lig­he­den med et sol­be­lyst fly på mor­gen­him­len dog mest nær­lig­gen­de.

For en sik­ker­heds skyld blev SUFOI’s foto­kon­su­lent Hans Bød­ker bedt om en vur­de­ring af bil­le­det, og han var ikke i tvivl:

„Det slog mig straks da jeg så bil­le­det og opta­gel­ses­tids­punk­tet, at det lig­ne­de et højt­gå­en­de fly belyst af den opgå­en­de sol.

Solens opgang for Sil­ke­borg den 28–8‑2010 var kl. 06:20 og ret­ning 71gr, alt­så sam­me tid som opta­gel­sen fandt sted. Obser­va­tio­nen var fra syd­vest mod sydøst. Et højt­gå­en­de fly vil­le alt­så være klart belyst af den opgå­en­de sol set fra Sil­ke­borg.

Ruten lige nord om Esb­jerg til Køben­havn er en meget benyt­tet rute fra Nor­da­me­ri­ka, og dis­se fly star­ter ofte sidst på dagen i Nor­da­me­ri­ka og ankom­mer til Køben­havn tid­ligt om mor­ge­nen.

Jeg er over­be­vist om, at det obser­va­tø­ren har foto­gra­fe­ret, er et højt­gå­en­de fly der er belyst af, eller glim­ter i solen, og pga. afstan­den vil der ikke være nogen lyd i for­bin­del­se med obser­va­tio­nen. Con­trails (kon­dens­stri­ber) har vi hel­ler ikke set de sid­ste dage pga. tør nor­den­vind i høj­den!“

I august måned 2010 blev der taget en ræk­ke bil­le­der fra Nord­lol­land
af højt­gå­en­de fly på him­len belyst af den ned­gå­en­de sol. Øverst ses et
udsnit af et af dis­se bil­le­der Fly­e­ne ses som gan­ske små sva­ge lys i hver
sin side af bil­le­det. Nederst ses en kraf­tig udsnit­for­stør­rel­se af et af de
øvri­ge bil­le­der i seri­en. Også i det­te til­fæl­de sås fly­e­ne belyst af Solen
og uden con­trails.
Fotos: Ole Hen­nings­en

 

Foto­af­de­lin­gen er helt enig i Hans Bød­kers bedøm­mel­se. Han har i øvrigt en bag­grund som tid­li­ge­re pilot og over­tra­fik­fly­ve­l­e­der.

Mørk streg på him­len 9. juli 2010

En ung kvin­de fra Als hen­vend­te sig i juli og for­tal­te om en video­op­ta­gel­se af en mørk streg på him­len:

„Jeg så bare noget her i går d. 09–07, som jeg ikke kan fin­de en for­kla­ring på. kl. var nok omkring ved 17.

Det er på Als og jeg kom køren­de i bil mod Nord­borg, og på him­len så jeg lige­som en sort tyk og næsten opløst streg ned fra him­len.

Det kun­ne min­de om dem som fly­ve­ma­ski­ner laver, men bare hvi­de, men det her var næsten helt sort, men lidt opløst, som så ud til, det gik op i him­len. Dem, som fly­ve­ma­ski­ner laver, er jo tyde­ligt oppe på him­len og hvi­de, men det her var, som det gik ned et sted.

Jeg hav­de et micro video­ka­me­ra med, men opta­gel­sen er meget uty­de­lig, og man kan kun ane at det er der, desvær­re.

Jeg er lidt inter­es­se­ret i ufo­er og har tit kik­ket rundt, men aldrig set sådan noget.

Det var næsten skyfrit med kun enkel­te sky­er læn­ge­re ude.

Jeg ved, mine oplys­nin­ger er meget spar­som­me, men ved I, hvad det evt. kun­ne være?

Der var intet objekt og se, men jeg kør­te i bilen sam­ti­dig med, og måske lidt dumt jeg ikke stop­pe­de op og kik­ke­de.“

 
På dis­se to scre­ens­hots fra video­fil­men ses den mør­ke streg gå fra øverst i bil­le­det og skråt (th) ned mod mid­ten af bil­le­det. Stre­gen står på opta­gel­sen ube­væ­ge­lig på him­len og bevæ­ger sig i bil­led­fel­tet afhæn­gig af vejens sving.
På den ori­gi­na­le opta­gel­se er stre­gen van­ske­lig at se. Dis­se to bil­le­der er der­for ændret i kon­trast- og lys­styr­ke for at tyde­lig­gø­re den mør­ke afteg­ning.

 

Hele video­op­ta­gel­sen fyl­der ret meget og er mod­ta­get af SUFOI’s Foto­af­de­ling på en cd.

Opta­gel­sen er fore­ta­get med et lil­le kame­ra, der lå i for­r­u­den af bilen på hele turen.

Efter gen­tag­ne gan­ge at have gen­nem­gå­et video­en og der­med bl.a. også geo­gra­fisk fast­lagt nøj­ag­tigt, hvor på Als — og i hvil­ken geo­gra­fisk ret­ning — opta­gel­sen har fun­det sted, er SUFOI’s Foto­af­de­ling ikke i tvivl om, at løs­nin­gen skal søges adskil­li­ge kilo­me­ter over bilen:

Der er tale om en højt­lig­gen­de con­trail (kon­dens­stri­be fra fly), der kaster skyg­ge på et lave­re­lig­gen­de lag af smog eller haze. Con­trai­len kan meget vel have lig­get gan­ske langt væk, såle­des at obser­va­tø­ren ikke har sat den i for­bin­del­se med den mør­ke skyg­ge på him­len.

Oven­for ses illu­stra­tion af hvor­dan Solen (øverst tv.) lyser ned på con­trail (kon­dens­stri­be fra højt­fly­ven­de fly). Con­trai­lens mør­ke skyg­ge ses på et tyndt lag af (ikke syn­ligt) smog eller dis.
I slut­nin­gen af video­se­kven­sen 14.55 ses rester­ne af en mar­kant con­trail — efter opta­gel­sens udse­en­de at døm­me i vest­lig ret­ning.
Det kun­ne i prin­cip­pet godt være den­ne kon­dens­stri­be, der har for­år­sa­get fæno­me­net.

Se opta­gel­sen på YouTu­be

Obser­va­tø­ren har lagt klip­pet med den mør­ke streg på him­len ud på YouTu­be, så alle har mulig­hed for at se opta­gel­sen:
http://www.youtube.com/watch?v=uhyUf-JXE0E

Der gøres opmærk­som på, at der kun ses en meget svag mørk afteg­ning, der går fra øverst i bil­led­ram­men og skråt ned mod jor­den (mod høj­re). Afteg­nin­gen kan ses to gan­ge i klip­pet på grund af vejens sving.

Videnskab.dk om kon­dens­stri­ber

I en arti­kel den 7. okto­ber 2010 beskæf­ti­ger Tho­mas Hof­f­mann sig med kon­dens­stri­ber på for­an­led­ning af læser­spørgs­må­let:
Hvor­for er fly­stri­ber­ne på him­len ble­vet læn­ge­re, og kan de være far­li­ge for os på jor­den?

Læser­spørgs­mål krad­ser bl.a. hul på en kon­spira­tions­te­o­ri om „Chem­trails“.

Læs mere på adres­sen:
http://videnskab.dk/content/dk/sporg_videnskaben/er_flystriber_pa_himlen_farlige_for_mennesker

Videnskab.dk

Videnskab.dk er på een gang Dan­marks natio­na­le forsk­nings­por­tal og et uaf­hæn­gigt net­me­die, der ret­ter sig mod hele befolk­nin­gen.

Videnskab.dk er en ind­hold­stje­ne­ste med dag­li­ge forsk­nings­nyhe­der, sto­re tvær­gå­en­de tema­er, under­hol­den­de indslag, inter­ak­ti­ve til­tag, debat samt lyd og leven­de bil­le­der. En uaf­hæn­gig redak­tion leve­rer ind­hol­det.

På Videnskab.dk kan du føl­ge med i, hvad der sker på forsk­nings­fron­ten og bli­ve klo­ge­re. Videnskab.dk leve­rer stof med sub­stans og tro­vær­dig­hed og ser­ve­rer det på en måde, så almin­de­li­ge bor­ge­re har lyst til at læse det.

Som noget helt cen­tralt — og ekstra­or­di­nært for forsk­nings­kom­mu­ni­ka­tion — dæk­ker videnskab.dk bredt, fra kul­tur og sam­fund til tek­no­lo­gi og natur­vi­den­skab.

Videnskab.dk har sine rød­der i uni­ver­si­tets­ver­de­nen og gødes af en ræk­ke inter­es­sen­ter, som ønsker at syn­lig­gø­re forsk­nin­gens land­vin­din­ger og nyt­te­vær­di for sam­fun­det.

Besøg Videnskab.dk’s hjem­mesi­de!

Obser­va­tions­stof

Ind­be­ret­nin­ger til www.ufo.dk om ufo-obser­va­tio­ner i 2010 kan ses i listen over UFO-obser­va­tio­ner 2010.

Bogan­mel­del­se

Dansk astro­no­mi i kik­ker­ten

Flot­te bidrag til ny bog om dansk astro­no­misk forsk­ning.

 

Lad mig næv­ne det med det sam­me: Det­te er en frem­ra­gen­de bog!

Det inter­na­tio­na­le Astro­no­miår 2009 blev rent udgi­vel­ses­mæs­sigt på dansk afrun­det på flot­te­ste vis med For­la­get Epsilon.dk’s udgi­vel­se Dansk astro­no­mi i kik­ker­ten, der er en sam­ling spæn­den­de bidrag fra dan­ske viden­skabs­mænd om deres forsk­nings­om­rå­der og videns­fel­ter.

Bogen er redi­ge­ret af lic. sci­ent. Lone Bruun og koor­di­na­tor for Det Inter­na­tio­na­le Astro­no­miår astro­fy­si­ker, lek­tor Kri­sti­an Peder­sen. Redak­tø­rer­ne næv­ner i deres for­ord til bogen, at der er omkring hund­re­de men­ne­sker, der i Dan­mark er fuld­tids­be­skæf­ti­ge­de med astro­no­mi, og det er alt­så et udpluk af dis­se kom­pe­ten­te men­ne­sker, der her luk­ker os ind i deres uni­vers og giver os et første­hånd­s­ind­tryk af, hvor astro­no­mi­en er lige nu, og hvil­ke cen­tra­le spørgs­mål der dri­ver udforsk­nin­gen af Uni­ver­set i de kom­men­de år.

I bogens helt for­skel­lig­ar­te­de 14 kapit­ler, brin­ges læse­ren på en emne­mæs­sig kar­ru­sel­tur rundt i Uni­ver­set. Fra den histo­ri­ske astro­no­mi med Galileis kik­ker­tob­ser­va­tio­ner for 400 år siden og frem til vore dage, hvor dan­ske astro­no­mer er med helt i front, og med høj­tek­no­lo­gisk udstyr på Jor­den og i rum­met stu­de­rer gam­mag­limt, super­nova­er og den kos­mi­ske bag­grunds­strå­ling. Bogen beskæf­ti­ger sig bl.a. også med nyop­da­gel­se af exo­pla­ne­ter og efter­forsk­nin­gen af liv andre ste­der i uni­ver­set, lige­som Sol­sy­ste­met gen­nem­gås på for­trin­lig vis.

Hele tre kapit­ler er viet til Dan­marks frem­træ­den­de rol­le i udforsk­ning af pla­ne­ten Mars.
Vi har end­nu ikke hjem­bragt prø­ver fra Mars, så helt hånd­gri­be­ligt bli­ver det næsten, når geo­fy­si­ke­ren, lek­tor Hen­ning Haa­ck, i bogens sid­ste kapi­tel om mete­o­rit­ter, beret­ter om fun­det af den hidtil mest inter­es­san­te dan­ske mete­o­rit, der faldt ned ved Mari­bo den 17. janu­ar 2009 kl. 20.09. Mete­o­rit­ten på kun 25,8 gr. er af en sjæl­den type bestå­en­de af støv og par­tik­ler fra Sol­sy­ste­mets oprin­del­se — læn­ge før Jor­den blev til.

Bogen hen­ven­der sig til alle astro­no­misk inter­es­se­re­de — alt­så også ama­tøra­stro­no­mer — og kan med stort udbyt­te anven­des på gym­na­si­e­ni­veau.

Bogen er udgi­vet med støt­te fra Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­ets Tips- og Lot­to­mid­ler, hvil­ket mulig­gør at bogen udsen­des gra­tis til alle gym­na­si­e­læ­re­re i fysik og astro­no­mi.

Pro­de­kan for forsk­ning John Mun­dy, Det natur­vi­den­ska­be­li­ge Faku­l­tet, Køben­havns Uni­ver­si­tet, begej­stres i sin omta­le af bogen over niveau­et, spænd­vid­den og de dej­li­ge illu­stra­tio­ner, som efter hans opfat­tel­se vil fan­ge opmærk­som­he­den fra nør­de­de 6.–9. klas­se ele­ver i den ene ende af spek­t­ret og til stort set alle aka­de­mi­ke­re og inter­es­se­re­de inden for natur­vi­den­skab, og reli­gion for den sags skyld, i den anden ende af spek­t­ret.

Sybil­le Hil­de­brandt, videnskab.dk, er hel­ler ikke i tvivl om kva­li­te­ten:„ Bogen slår fast med syv­tom­mer­søm, at Dan­mark er helt i front inden for astro­no­mi­en. Inden for stort set alle emner har vi en lede­stjer­ne, der lyser op i den inter­na­tio­na­le for­sker­ver­den, og i bogen giver de læser­ne et ind­blik i den forsk­ning, som de hver især bedri­ver.“

Ama­tøra­stro­no­men Hen­rik Rose­nørn fra Astro­no­mi­bla­det slut­ter sin omta­le af udgi­vel­sen:

„Godt for­fat­ter­ar­bej­de og gen­nemtænkt redak­tio­nelt arbej­de. Jeg giver bogen 5 stjer­ner ud af 5 muli­ge.“

Jeg star­te­de med at udtryk­ke min sto­re begej­string for den­ne udgi­vel­se.

Bogens kapit­ler er udfor­met på en sådan måde, at de enkel­te emner kan stu­de­res hver for sig, og kapit­ler­ne kan vir­ke som appe­tit­væk­ke­re til yder­li­ge­re stu­di­er af emner­ne.

Man behø­ver ikke gå gen­nem bogens kapit­ler i ræk­ke­føl­ge fra start til slut — hvis man alt­så kan lade være.

Læs den­ne bog og bliv bekræf­tet i, hvor utro­ligt fan­ta­sti­ske og dyg­ti­ge for­ske­re vi har i Dan­mark inden for astro­no­mi­ens områ­de.

For­ske­re, der på for­bil­led­lig vis er i stand til at videre­for­mid­le deres spæn­den­de stof til os andre entu­si­a­sti­ske iagt­ta­ge­re af stjer­ne­him­len og dens unde­re.

Dansk astro­no­mi i kik­ker­ten

For­fat­te­re: Allan Horn­strup, Anja C. Ander­sen, Chri­sti­na Holste­in-Rat­hlou, Gro Bir­ke­feldt Møl­ler Peder­sen, Hans E. Jør­gen­sen, Hans Kjeld­sen, Hans Ulrik Nør­gaard-Niel­sen, Haral­dur Páll Gun­n­laugs­son, Hel­ge Kragh, Hen­ning Haa­ck, Ib Lund­gaard Ras­mus­sen, Jens Hjorth, Johan P.U. Fyn­bo, Jør­gen Chri­sten­sen-Dals­gaard, Kri­sti­an Peder­sen, Mor­ten Bo Mad­sen, Niels Lund, Richard M. West, Sig­ne Rie­mer-Søren­sen, Søren E. Lar­sen
Redak­tø­rer: Lone Bruun & Kri­sti­an Peder­sen
ISBN: 978–87-993384–0‑5
Side­tal: 144 sider
Udgi­vet på for­la­get: ForlagetEpsilon.dk
Pris: 245 kr.
Bogens for­si­de er pry­det af et impo­ne­ren­de bil­le­de taget fra et fly under den tota­le sol­for­mør­kel­se i pola­reg­ne­ne den 1. august 2008. Bil­le­det er taget af SUFOI’s man­ge­åri­ge med­ar­bej­der pla­ne­ta­ri­e­le­der Ole J. Knud­sen, Steno Muse­et i Århus.

Til vore læse­re

Hvis du ønsker at stif­te nær­me­re bekendt­skab med ind­hol­det af tid­li­ge­re ufo-mails, så gå til www.ufo.dk

Under rubrik­ken UFO-Mail fin­der du alle ufo-mails fra 2002 og frem til nu.

Søger du spe­ci­el­le emner, så for­søg under rubrik­ken Arti­kel­ar­kiv eller anvend sitets søge­felt.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.