Frem­ra­gen­de bog om besyn­der­li­ge ting

Hvor­når begynd­te histo­ri­er­ne om nedstyr­te­de rum­far­tø­jer? Hvad for­tæl­ler de tid­lig­ste kil­der om kon­takt med besø­gen­de ude­fra? Hvor kom dis­se ide­er i det hele taget fra, og hvad siger det om os som men­ne­sker?
 
 
(Illu­stra­tion: Terranaut/Pixabay)

Chris Aubeck, født i Eng­land, men bosid­den­de i Spa­ni­en det meste af sit voks­ne liv, har skre­vet en helt fan­ta­stisk ufo­bog, der blot er før­ste del ud af tre plan­lag­te bind i en serie, som dæk­ker peri­o­den fra antik­ken frem til 1947. Ali­en Arti­fa­cts beskæf­ti­ger sig med tiden op til 1880 og er et pro­dukt af mere end 20 års research og en fasci­na­tion, der stræk­ker sig til­ba­ge til for­fat­te­rens tid­li­ge tee­na­ge­år.

Med Ali­en Arti­fa­cts søger Aubeck ikke bare at oply­se om ufosa­ger langt til­ba­ge i histo­ri­en, men også at dekon­stru­e­re sel­ve den ufo­lo­gi­ske tra­di­tion. Det gør han blandt andet ved at give os kla­re svar på vig­ti­ge spørgs­mål som: Hvor­når begynd­te histo­ri­er­ne om nedstyr­te­de rum­far­tø­jer a la Roswell? Hvad for­tæl­ler de tid­lig­ste kil­der om kon­takt med besø­gen­de ude­fra? Hvor kom dis­se ide­er i det hele taget fra, og hvad siger det om os som men­ne­sker?

Det kun­ne lyde som noget, der er gjort før, når man tæn­ker på den lan­ge ræk­ke af skep­ti­ke­re, reli­gions­so­cio­lo­ger, psy­ko­lo­ger og man­ge andre, der har tack­let ufo-fæno­me­net kri­tisk gen­nem åre­ne. Men hvad Aubeck præ­sen­te­rer i den­ne bog, er fak­tisk for stør­ste­delen helt ny og bane­bry­den­de viden, der ind­til nu kun har været delt og dis­ku­te­ret i en meget luk­ket kreds af ufo­lo­ger i resear­ch­grup­pen Mago­nia Exchan­ge.

Chris Aubeck: „Ali­en Arti­fa­cts — The
For­got­ten Story of How We Came to
Belie­ve in Visi­tors from the Stars.
Volu­me 1: From Antiqui­ty to 1880“,
328 sider, rigt illu­stre­ret i s/h,
Inde­pen­dent­ly publis­hed 2022.

 

Man­ge van­dre­hi­sto­ri­er og anek­do­ter

Emnet (for)historiske ufo­er er langt fra et nyt foku­s­om­rå­de inden for ufo­lo­gi­en. Ikke læn­ge efter Ken­neth Arnolds obser­va­tion i juni 1947 — hæn­del­sen der som bekendt affød­te fly­ven­de tal­ler­ke­ner både som popu­lært begreb og som kul­tur­fæ­no­men . begynd­te man grad­vist at gra­ve fle­re lig­nen­de øjen­vid­ne­be­ret­nin­ger frem fra de histo­ri­ske arki­ver.

En stor del af det­te mate­ri­a­le er et pro­dukt af Char­les Forts ihær­di­ge gen­nem­gang af engelsk­spro­ge­de avi­ser fra slut­nin­gen af 1800-tal­let og begyn­del­sen af 1900-tal­let. Andre beret­nin­ger duk­ke­de op i for­skel­li­ge histo­ri­ebø­ger, mete­o­r­o­lo­gi­ske og astro­no­mi­ske jour­na­ler m.m. Dis­se eksemp­ler, ofte optræ­den­de i form af case-kro­no­lo­gi­er, blev inklu­de­ret i adskil­li­ge tid­li­ge ufobø­ger, blandt andet for at give emnet mere per­spek­tiv og legi­ti­mi­tet.

I vir­ke­lig­he­den var der dog i man­ge til­fæl­de tale om en slags van­dre­hi­sto­ri­er, der ofte blev ukri­tisk og selek­tivt sak­set fra den ene bog til den anden, alt efter hvor­dan for­fat­te­ren fandt det pas­sen­de. Med åre­ne har fle­re af dis­se sager så vist sig enten at omhand­le natur­li­ge fæno­me­ner, hvor obser­va­tio­nen har været fejl­ag­tigt over­sat, eller for­tol­ket meget frit. I nog­le til­fæl­de har de med vil­je været mis­re­præ­sen­te­ret, og det har alt sam­men været med til at give et skævt og for­plum­ret bil­le­de af tin­ge­ne.

Spe­ku­la­tio­ner om for­tidsa­stro­nau­ter

Med til side­lø­ben­de at for­stær­ke tro­en på besø­gen­de ude­fra og for­sø­ge at under­byg­ge de før­nævn­te anek­do­ter var også en ræk­ke mere fysi­ske hånd­gri­be­li­ge aspek­ter. Fle­re ufo­lo­ger begynd­te at påpe­ge for eksem­pel kunst­vær­ker, der efter deres mening afbil­de­de fly­ven­de tal­ler­ke­ner. Andre begynd­te at argu­men­te­re med udgangs­punkt i fle­re af de stor­slå­e­de byg­nings­vær­ker og arte­fak­ter fra old­ti­den, som vi i dag sta­dig i fle­re til­fæl­de kan undres over, hvor­dan præ­cis er ble­vet til. Med afsæt i det­te kun­ne man nem­me­re pege og sige: „Jamen, for­klar så lige det dér! Hvor­dan kun­ne almin­de­li­ge men­ne­sker have byg­get det?“.

Net­op det­te blev driv­kraf­ten for folk som Erich von Däni­ken, der ind­t­rå­d­te på sce­nen i slut­nin­gen af 1960’erne og for alvor popu­la­ri­se­re­de emnet med en serie bøger om for­tidsa­stro­nau­ter. Sene­re kom Zeche­ria Sit­chin og andre til, og emnet fik mere og mere karak­ter af histo­risk sci-fi-dra­ma.

Doku­men­tar­se­ri­en Anci­ent Ali­ens, der snart går ind i sin 19. sæson, viser, hvor popu­lær den­ne del af ufo­myten sta­dig er i den bre­de­re befolk­ning, til det punkt hvor det nær­mest har vok­set sig til en sepa­rat subkul­tur.

(Illu­stra­tion: 8470024/Pixabay)
 

Hal­luci­na­tio­ner, paral­lel­le ver­de­ner og fol­ke­tro

Et tred­je, men over­lap­pen­de spor i den­ne udvik­ling, nem­lig beret­nin­ger om påstå­e­de møder med ikke-jor­di­ske bevidst­heds­væs­ner, er mere kom­plekst. I man­ge år trå­d­te de fle­ste ufo­lo­ger meget var­somt uden om emnet. En stor del af årsa­gen var den lat­ter­lig­gø­rel­ses­fak­tor, der var til­knyt­tet sær­ligt con­ta­ctee-subkul­tu­rens reli­gi­øst klin­gen­de møder med blon­de venu­si­a­ne­re. Men det synes uund­gå­e­ligt, at det til sidst blev en del af den bre­de­re dis­kus­sion om ufo­er: Nogen skul­le der jo til at fly­ve de man­ge far­tø­jer.

Med åre­ne duk­ke­de der fle­re og fle­re tro­vær­di­ge øjen­vid­ne­be­ret­nin­ger op om for­skel­li­ge slags væs­ner set i for­bin­del­se med „tal­ler­ke­ner­ne“. Det­te aspekt begynd­te først rig­tigt at bli­ve taget seri­øst med udgi­vel­sen af Jacques Val­lées bog Pas­sport to Mago­nia fra 1969.

I bogen doku­men­te­rer Val­lée en lang ræk­ke beret­nin­ger om møder med over­na­tur­li­ge væs­ner fra gam­le sagn, myter og reli­gi­øse tek­ster, der viser over­be­vi­sen­de paral­lel­ler til nye­re ufosa­ger. Val­lée selv til­skrev ikke fæno­me­net som væren­de bevis for inter­pla­ne­ta­ri­ske besø­gen­de, men påpe­ge­de, at det i det mind­ste taler for, at den­ne slags ople­vel­ser langt fra er en ny ting — at det så at sige er „en del af pak­ken“, hvis man vil for­stå, hvad ufo­er er for noget.

Ny viden om ufo­myten

I Ali­en Arti­fa­cts byg­ger Chris Aubeck til dels på tra­di­tio­nen fra alle dis­se oven­nævn­te spor. Sam­ti­dig bli­ver der dog tryk­ket hårdt på reset knap­pen og lagt en helt ny vej til gen­nem­kør­sel. Fak­tisk er Ali­en Arti­fa­cts et for­søg på at spo­le tiden til­ba­ge og med fri­ske øjne og ny viden afdæk­ke den i fle­re til­fæl­de fuld­stæn­dig ukend­te histo­rie bag fle­re af de tema­er og ten­den­ser, der har defi­ne­ret ufo­myten siden Ken­neth Arnolds obser­va­tion.

I den for­bin­del­se frem­vi­ser Aubeck en lang ræk­ke utro­ligt inter­es­san­te sager og eksemp­ler fra tiden før 1947, der enten er meget lidt kend­te, med tiden er ble­vet glemt eller aldrig fandt deres vej ind i ufo-lit­te­ra­tu­ren til at begyn­de med. For­må­let er dog, som jeg nævn­te i begyn­del­sen, ikke bare at smi­de en bun­ke nye og inter­es­san­te „cases“ og anek­do­ter i hove­d­et på læse­ren. Det er i ste­det én gang for alle at slå fast, hvor­for den­ne type histo­ri­er opstod og vend­te til­ba­ge igen og igen på afgø­ren­de tids­punk­ter i histo­ri­en, hver gang i en ny inkar­na­tion med mere eller min­dre sam­me nar­ra­tiv.

Chris Aubeck under­stre­ger først og frem­mest i Ali­en Arti­fa­cts, hvor udbred­te tan­ker og ide­er om besøg af og kon­takt med ikke-jor­di­ske væse­ner fak­tisk har været igen­nem histo­ri­en. Der er nær­mest ikke det forum eller medie, som men­ne­sker har haft mulig­hed for at udtryk­ke sig igen­nem, hvor der ikke er ble­vet tænkt og fabu­le­ret om emnet. Den­ne type spe­ku­la­tio­ner har været til­knyt­tet nog­le af de mest kend­te og ind­fly­del­ses­ri­ge per­son­lig­he­der gen­nem tiden, men var fak­tisk også for­holds­vis udbredt i den bre­de­re befolk­ning man­ge år før ankom­sten af de fly­ven­de tal­ler­ke­ner, bl.a. via spi­ri­tis­men. Fle­re kend­te reli­gi­øse sek­ter som Jehovas Vid­ner og Mor­moner­ne har også haft tem­me­lig ekso­ti­ske ide­er om ikke-jor­disk intel­li­gens, der blev inkorpo­re­ret i deres tid­li­ge skrif­ter, men af for­skel­li­ge grun­de siden­hen er ble­vet udfa­set.

(Illu­stra­tion: ChadoNihi/Pixabay)
 

Fra mete­o­rit­ter til nedstyr­te­de rum­ski­be og svin­del

„Ali­en Arti­fa­cts“ er gen­ne­mil­lu­stre­ret, bl.a.
med gam­le stik som det­te, der er udført af
Jean Igna­ce Isi­do­re Gérard Grand­vil­le i 1844.

 

Chris Aubeck viser yder­li­ge­re, hvor­dan for­skel­li­ge arke­ty­pi­ske nar­ra­ti­ver er „mute­ret“ over åre­ne, ofte i takt med den viden­ska­be­li­ge udvik­ling, der grad­vist åbne­de for nye ide­er, der kun­ne tage spe­ku­la­tio­ner­ne om liv i uni­ver­set et skridt vide­re. Et godt eksem­pel er omkring opfat­tel­sen af mete­o­rit­ter, som geo­lo­ger m.v. i en peri­o­de alvor­ligt dis­ku­te­re­de, om blev udskudt af vulka­ner på andre pla­ne­ter. Dis­se spe­ku­la­tio­ner udvik­le­de sig til en over man­ge år vok­sen­de for­tæl­ling om, at for­skel­li­ge gen­stan­de såsom sta­tu­er og sten­tav­ler også med mel­lem­rum nåe­de til Jor­den. Det­te skul­le i sid­ste ende udvik­le sig til sager om nedstyr­te­de rum­ski­be, som vi ken­der dem i dag.

Ali­en Arti­fa­cts giver sam­ti­dig et fasci­ne­ren­de ind­blik i svin­delkun­stens histo­rie, set i hvad vi i baks­pej­let kan kal­de en ufo­lo­gisk kon­tekst. Chris Aubeck viser, hvor­dan histo­ri­er om til­sy­ne­la­den­de nedstyr­te­de objek­ter fra det ydre rum opstod for­holds­vis tid­ligt, især i de ame­ri­kan­ske avi­ser. Oftest opt­rå­d­te de i form af såkald­te „half-hoaxes“, der anvend­te viden­ska­be­lig ter­mi­no­lo­gi, rig­ti­ge nav­ne og end­da nog­le gan­ge byg­ge­de på vir­ke­li­ge hæn­del­ser.

Dis­se histo­ri­er frem­sat­te en for stør­ste­delen plau­si­bel teo­ri, og for­di de ikke blev afslø­ret som svin­del, blev de der­for hel­ler ikke nød­ven­dig­vis indrøm­met fra avi­sens side, hvis da avi­ser­ne over­ho­ve­det selv var klar over, at det fak­tisk var opspind!

Fak­tisk viser Aubeck, at den før­ste histo­rie nogen­sin­de i en avis, omhand­len­de et påstå­et arte­fakt fra en ikke-jor­disk civi­li­sa­tion, byg­ge­de på en vir­ke­lig hæn­del­se (et mete­o­rit­fald nog­le måne­der for­in­den), hvil­ket øge­de tro­vær­dig­he­den enormt. I bogen gives fle­re eksemp­ler på, at histo­ri­er­ne hver gang ryk­ke­de græn­sen for, hvad man kun­ne fore­stil­le sig om ikke-jor­disk liv og der­med også gav nye ide­er til det næste svin­delnum­mer.

For­bil­led­lig research

Det mas­si­ve arbej­de, der lig­ger til grund for Ali­en Arti­fa­cts, er som før nævnt styk­ket sam­men over fle­re årti­er fra man­ge for­skel­li­ge kil­der, og demon­stre­rer Chris Aubecks bety­de­li­ge intel­lekt, talent og ikke mindst stæ­dig­hed. Han er ofte gået smer­te­fuldt langt for at efter­for­ske bestem­te sager til bunds. Uddrag af nog­le af dis­se er inklu­de­ret i fle­re af bogens kapit­ler og er mindst lige så inter­es­san­te som sel­ve histo­ri­er­ne.

Det­te ind­blik i Aubecks research-stra­te­gi­er bør i sig selv tje­ne til inspira­tion og selvransa­gel­se hos man­ge ufo­lo­ger. Han mar­ke­rer ret tyde­ligt i bogen — omend på en meget sub­til og pæda­go­gisk måde — at ufo­lo­ger, der vil noget seri­øst med emnet, ikke kan fort­sæt­te med bare at kig­ge over­fla­disk på diver­se gam­le cases og auto­ma­tisk til­fø­je dem til et beviska­ta­log. Vi kan med andre ord ikke bli­ve ved med at hen­vi­se til for­ti­dens ufosa­ger og bru­ge dem ukri­tisk som for­svar for for­skel­li­ge dags­or­de­ner omkring fæno­me­nets ægt­hed. Når man dyk­ker ned i histo­ri­er­ne, som man i dag har man­ge fle­re for­ud­sæt­nin­ger for at gøre, fin­der man i stør­ste­delen af til­fæl­de­ne en helt ratio­nel for­kla­ring — gan­ske som til­fæl­det er med nye­re ufosa­ger.

Aubeck poin­te­r­er dog sam­ti­dig, at det først er i de sene­re år, at et så grun­digt research-arbej­de over­ho­ve­det er ble­vet muligt. Med de man­ge inter­na­tio­na­le arki­ver og data­ba­ser, der i dag kan til­gås via inter­net­tet, er det nu ble­vet muligt at fin­de infor­ma­tio­ner, som før kun kun­ne til­gås ved besøg hos fysisk base­re­de loka­lar­ki­ver og ved at gra­ve sig manu­elt gen­nem avis­sam­lin­ger i håb om at fin­de et spor.

En fuld­kom­men essen­ti­el onli­nekil­de til efter­forsk­nin­gen af histo­ri­ske ufo­er har i den­ne sam­men­hæng været Mago­nia Exchan­ge-grup­pen, som under­teg­ne­de selv er med­lem af. Chris Aubeck grund­lag­de grup­pen for mere end 20 år siden som et red­skab til videns­de­ling mel­lem resear­che­re fra hele ver­den. Ali­en Arti­fa­cts er bare det sene­ste eksem­pel i ræk­ken, men klart det mest ambi­tiø­se og bredt fav­nen­de, byg­gen­de på mate­ri­a­le delt i Mago­nia Exchan­ge siden grup­pens begyn­del­se og end­da før.

Mere detal­je­re­de eksemp­ler på Chris
Aubecks research ses i den noget mere
tek­ni­ske bog „Return To Mago­nia“
skre­vet af Aubeck og med­for­fat­ter
Mar­tin Shough.

 

 

   
Nav­net Mago­nia Exchan­ge hen­vi­ser til Jacques Val­lées bane­bry­den­de værk „Pas­sport To Mago­nia“. Chris Aubeck og Val­lée har sam­men skre­vet bogen „Won­ders in the Sky“ om man­ge af de sager og histo­ri­er, der blev sam­let i grup­pens tid­li­ge år.
 

Let til­gæn­ge­lig og afba­lan­ce­ret

Chris Aubeck synes at have fun­det en vin­der­for­mu­lar med Ali­en Arti­fa­cts, der for før­ste gang gør hans research langt mere til­gæn­ge­lig for andre end bare en snæ­ver kreds af lige­sin­de­de. Bogen er let­læ­se­lig, afba­lan­ce­ret og klart opdelt i emner og kon­klu­sio­ner, der er nem­me at føl­ge fra kapi­tel til kapi­tel.

Den er langt fra så gen­ta­gen­de kro­no­lo­gisk som hans og Jacques Val­lées Won­ders in the Sky eller så tek­nisk tung som hans tid­li­ge­re bog Return to Mago­nia (med­for­fat­ter Mar­tin Shough). Visu­elt er bogen også mere inter­es­sant end dis­se, og der er fle­re afbræk i tek­sten med inter­es­san­te bil­le­der og cita­ter fra man­ge for­skel­li­ge kil­der. Det er i sig selv et rig­tig stort skridt at få den her type mate­ri­a­le ud på en så let for­dø­je­lig måde, og det over­ra­ske­de mig fra start posi­tivt.

En risi­ko for mis­brug

Hvis jeg skal pege på en svag­hed ved Ali­en Arti­fa­cts, så er det nok hvad angår de eksemp­ler på nye­re ufosa­ger, som Chris Aubeck hiver frem for at dra­ge lig­he­der og paral­lel­ler. Det er natur­lig­vis ikke Aubecks ærin­de i den­ne bog at udpens­le det­te områ­de, og det vil­le blæ­se bogens fokus ud af pro­por­tio­ner at gå for meget ind i det. Der er dog vis­se ste­der, hvor jeg tæn­ker, at mere tyde­li­ge eksemp­ler eller sam­men­lig­nin­ger kun­ne have været frem­hæ­vet.

En poten­ti­el bag­si­de er des­u­den, at selv­om Aubecks til­gang over­ord­net kan beteg­nes som skep­tisk, og han helt tyde­ligt demon­stre­rer, hvor­dan man­ge cases i bogen byg­ger på hæn­del­ser, der aldrig har fun­det sted, så kan de let mis­bru­ges. Indi­vi­der af mod­sat over­be­vis­ning kun­ne tage fle­re af bogens eksemp­ler ud af kon­tekst og med selek­tiv til ingen refe­ren­ce til Chris Aubecks research-arbej­de bru­ge dem som for­stær­ket argu­men­ta­tions­grund­lag for, at vi altid er ble­vet besøgt og kon­tak­tet af ali­ens.

Ulti­ma­tivt er det jo ude af hans hæn­der, hvor­dan infor­ma­tio­ner­ne bli­ver spredt. Man kan bare håbe, at den­ne bog også vil være et start­skud til for alvor at mod­vir­ke den­ne ten­dens, og at det kan lede til nog­le mere pro­duk­ti­ve dis­kus­sio­ner om emnet.

Der er mere godt på vej

Ali­en Arti­fa­cts er helt klart ikke den før­ste ufo­bog, man skal sam­le op for at dan­ne sige et over­blik over fæno­me­net. Men har man det fun­da­men­tale på plads, og er man inter­es­se­ret i bed­re at for­stå det histo­risk-gene­a­lo­gi­ske grund­lag for det, som så man­ge mil­li­o­ner men­ne­sker tror på i dag, kræ­ver det ingen stør­re for­ud­sæt­nin­ger at gå i gang med bogen.

Der er næp­pe hel­ler nogen bog, der vil give en bed­re ind­før­sel end Ali­en Arti­fa­cts de næste man­ge år. Det skul­le da lige være de kom­men­de to bind i seri­en, hvoraf det næste iføl­ge Chris Aubeck skul­le være lige på trap­per­ne. Jeg glæ­der mig alle­re­de som et lil­le barn til snart at kun­ne føl­ge hans vide­re opda­gel­ser.

Inter­view

Læs Tho­mas Bris­son Jør­gen­sens inter­view med Chris Aubeck.

 

(Illu­stra­tion: 8385/Pixabay)

 

Læs mere

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.