Verdens mest hemmelige sted?
Flyvebasen Area 51 i Nevadas knastørre ørken er omgærdet af mystik og har i mange år — ikke mindst med internettets indtog — været genstand for alle mulige gætterier og konspirationsfantasier. Det var først i begyndelsen af 1990’erne, at de amerikanske myndigheder indrømmede basens eksistens. Men hemmelighedskræmmeriet fortsætter i dag, og der er totalt flyveforbud for både civil og militær flyvning over basen. Hvad foregår der egentlig her langt ude i ingenting? Det vrimler med rygter om aliens, fremmede rumskibe og andet mystisk. Hvad er fakta, og hvad er myter?
Det får du svar på i bogen Area 51, som udgives i dag af Skandinavisk UFO Information.
Area 51 er skrevet af Kim Møller Hansen, formand for SUFOI. Bogen er på 61 velillustrerede sider i A4-format og koster blot kr. 89,-
Area 51 kan kun købes i SUFOI Butikken.
Læs her bogens første 7 sider.
Et evt. overskud fra salget af Area 51 går til driften af ufo.dk.
Area 51 er den første titel i serien Fakta & Myter. Bogserien behandler temaer, problemstillinger og oplevelser tilknyttet ufomyten. Det er ambitionen med Fakta & Myter, at hver titel bliver læserens jordbundne guide i en fascinerende, men forvirrende verden domineret af mystiske beretninger, konspirationsteorier og halve sandheder.
Det usædvanlige himmelfænomen
over Rusland
Det store samtaleemne og mediebegivenheden over dem alle i den seneste måned er det russiske meteor den 15. februar og de forvoldte skader.
Eftersom de fleste har set en del til dette fantastiske fænomen i tv eller aviserne, er der ingen grund til detaljeret at gennemgå hændelsen.
Derimod er der udvalgt en lang række links til videoer og artikler, så læseren selv kan bladre og vælge i det omfangsrige materiale fra ind- og udland.
Efter nogen tid vil de nærmere detaljer om størrelse, fart, kurs og oprindelse blive genstand for mere forskning, og de konkrete måleresultater vil blive offentliggjort, når de foreligger.
Videooptagelse gennem forruden på kørende bil. Sådan så mange russere det spektakulære himmelfænomen fredag morgen den 15. februar.
|
http://jyllands-posten.dk/international/article5205983.ece
http://jyllands-posten.dk/international/article5206785.ece
http://jyllands-posten.dk/international/article5208363.ece
http://jyllands-posten.dk/international/article5222479.ece
http://arxiv.org/abs/1302.5377
http://video.se.msn.com/watch/video/spektakulara-bilder-pa-meteorfall/1nkmcqatu?cpkey=1d66b511-e6bb-4e40-b73e-9254b7952073%257c%257c%257c%257c
På sitet Videnskab.dk kan søges på „meteor“ og få yderligere informationer frem:
http://videnskab.dk/search/apachesolr_search/meteor
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forsker-det-kan-vaere-brudstykker-fra-en-storre-meteor
Ikke alle var åbenbart tilfredse med, at der havde været et helt utroligt fascinerende himmelfyrværkeri — sjældent men helt naturligt.
Der skulle absolut spekuleres i ufo-overskrifter.
Nogle har været lige kreative nok og fabrikeret og lagt denne fup-video ud på nettet:
http://www.youtube.com/watch?v=5X3nPA51n48 |
Man har nu tilsyneladende fundet rester af den fragmenterede meteorit, der efter analyser kan sige mere om oprindelsen:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/02/18/060751.htm?rss=true
NYESTE:
Informativ og opsamlende video fra NASA kan ses på denne adresse:
http://www.youtube.com/watch?v=-qZ6oiaSm00.
Lektor Henning Haack, Danmarks Naturhistoriske Museum, opsummerede ganske kort de i skrivende stund kendte data for Chelayabinsk meteoren ved et foredrag på Geologisk Museum den 27. februar 2013.
Foto: Ole Henningsen
|
Tunguska 1908
Der henvises i adskillige artikler til Tunguskabegivenheden den 30. juni 1908. Du kan læse mere om Tunguska på disse adresser:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2008/um08-099.php
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-151.php
En af kommentarerne på Videnskab.dk den 16. februar 2013 kl. 10:56 var skrevet af Karsten Bomholt, der bl.a. gjorde opmærksom på det lysskær, man i 1908 kunne se på himlen, også over Danmark:
Tunguskabegivenheden kunne indirekte ses i Danmark. Den 1. juli 1908 kunne man i dagbladene læse om et ejendommeligt himmelfænomen. Der var så usædvanligt lyst natten i forvejen, at man uden større problemer kunne læse avis omkring midnat. Grenå Folketidende skrev bl.a.:
„Et lysfænomen af sjælden storslået virkning kunne iagttages i aftes og langt hen på morgenstunden. På den nordlige himmel observeredes et lysskær så stærkt, at natten blev som den klare dag, og i lysskæret sås en vidunderlig dejlig blanding af alle regnbuens farver samt de mest forskellige fantastiske skyformationer. Samtidig havde himlen mod syd et ejendommeligt grågrønt udseende, medens bygninger og genstande, hvorpå skæret fra nord kastedes, fik en spøgelsesagtig hvid farve.“
Leif Rasmussen har kommenteret Karsten Bomholts indlæg med henvisning til denne kilde:
Knud Frydendahls artikel: De flotteste lysende natskyer nogensinde.
Artiklen stod i tidsskriftet Vejret, nr. 26, side 14–18, fra 1986. Det var dengang, man endnu havde tid til fordybe sig…
Find bladet her: http://dams.risoe.dk/blad/pdf/Vejret26.pdf.
Muligt meteorstøv ved solnedgang?
De mystiske skyer på himlen tirsdag aften den 19. februar skyldes måske meteorstøv fra den russiske meteorhændelse.
Foto (med mobiltelefon) Tom Axelsen/grib-stjernerne.dk.
|
I nyhedsbrevet fra DMI 22. februar 2013 http://www.dmi.dk/dmi/muligt_meteorstoev_i_solnedgangen
henvises til diskussionen på astroforum.dk:
http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=9938&PID=101708
og amatørastronomen Tom Axelsens site: grib-stjernerne.dk
http://grib-stjernerne.dk/2013/02/19/mystik-i-solnedgangen/
om en mulig forbindelse mellem lysfænomener ved solnedgangstid den 19. februar og det russiske meteor tidligere på måneden.
Opsigtsvækkende nedfald i Danmark — i 1654!
Torsdag den 30. marts 1654 var indbyggerne på Vestfyn vidne til et meteornedslag. Det var ikke så voldsomt som det i Tjeljabinsk, men de, som oplevede begivenheden, fyldtes med skræk og rædsel, og mange så det som en advarsel fra Gud.
Lektor Henning Haack, Danmarks Naturhistoriske Museum, er kurator
for Geologisk Museums omfattende samling af meteoritter. Her fotograferet
af Ole Henningsen ved foredrag om meteoritter den 23. september 2012
på den internationale Smykke‑, mineral- og fossilmesse arrangeret af
Sydsjællands Amatørgeologiske Forening, Næstved.
Ved 9‑tiden om morgenen hørtes en voldsom torden i luften. Der lød tre store knald efterfulgt af noget, der lød som mere end 100 skud fra musketerer, og vidnerne så en eksploderende ildkugle i luften.
På en mark lige uden for Assens gik 200 køer, som skulle udskibes til Jylland. Der var fem-seks mand til at holde samling på kvægflokken, men selv om mændene var til hest, lykkedes det ikke at holde dyrene i ro. Der opstod vild panik i kvægflokken, som spredtes for alle vinde. Nogle køer forvildede sig ud i de sumpede moseområder, og mange sad fast i dyndet, hvorfra de med nød og næppe igen blev bjærget.
Indbyggerne i selve Assens blev også opskræmte og troede, at katastrofen var over byen. De samledes i flokke ude på gaderne, og enkelte løb op i kirkens tårn og ringede med klokken, som man altid gjorde, når der var ildebrand i byen.
Det egentlige nedslag fandt sted i den lille landsby Ørsted. Her fandt tre nedslag sted, og det ene kunne let have kostet et menneskeliv, idet stenen landede to skridt fra en karl, hvor den lavede en fordybning i jorden. Karlen var dog ikke mere forskrækket, end at han bøjede sig ned og samlede stenen op. Han kunne konstatere, at den var varm, og at den lugtede af krudt.
To andre nedslag fandt sted længere henne af gaden, og uden for bygrænsen var der også adskillige nedslag. Her havde bønderne travlt med forårspløjningen, og mange blev så forskrækkede, at de forlod arbejdet og løb ind i skoven.
Under passagen blev meteoret set fra Christiansø og Bornholm, hvor der blev set brændende ild i luften og hørt adskillige knald som fra en kanon, og et røgspor blev hængende i syv-otte minutter.
Retningen kan altså anslås til at have været nærmest øst/vest, men hvad det var, vidste man ikke, for i 1654 var videnskaben i tvivl om, hvad en sådan begivenhed skyldtes. Den almindelige mening var, at sådanne sten var blevet revet løs fra de højeste bjergtoppe under uvejr og bragt videre under lyn og torden.
Den største af stenene, som angiveligt skal have vejet ca. ét kilo, kom på Kongens Kunstkammer, men da man et par århundreder efter begyndte at interessere sig for objekter ude fra Verdensrummet, var den væk. Stenen menes at være smidt ud, fordi man ikke længere ville gemme noget, som ansås for at være et produkt af overtro. Det eneste, der var tilbage, var nogle gulnede papirer, som beskrev at: „stenen funkler i kraft af de isprængte pletter, og man kan slå gnister af den. Overfladen er overtrukket med en sortagtig skorpe, som om den havde været i ilden. Dens form er uregelmæssig“.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forsker-det-kan-vaere-brudstykker-fra-en-storre-meteor
Gengivet med venlig tilladelse fra Karsten Bomholt, formand for Amatørastronomisk Selskab Fyn.
Meteorit til salgJernmeteorit Sikhote-AlinMeteoritten Sikhote-Alin bragede ned gennem Jordens atmosfære for 65 år siden den 12. februar 1947, ca. kl. 10.30, fragmenterede og spredtes over et større område i Sikhote-Alin Bjergene nær Luchegorsk ca. 440 km NØ for Vladivostok. Samlet vægt er anslået til 70 — 100 tons, og de største fundne stykker er på 2 — 3 tons. Det dybeste krater var 6 m med en diameter på 26 m.
Meteoritten fløj med en hastighed på 14,2 km/sek. Efter den voldsomme eksplosion ved nedfaldet sås en 32 km lang mørk sky af støvpartikler på himlen. En skolelærers maleri af begivenheden blev i 1957 udgivet på frimærke. Måske har du lyst til at eje et lille fragment på ca. 0,4 gr. af denne ægte meteorit — budbringer fra Solsystemets dannelse — en ægte hilsen fra rummet. En meteorit er det ældste stof, du her på Jorden kan holde i hånden: 4,5 milliarder år. Bestilling og betaling:Send 30 kr. i ubrugte frimærker i brev (husk afsender) til: Den lille meteorit fremsendes derefter pr. post. |
Fra SUFOI’s Fotoafdeling
4800 Nykøbing F. 13. februar 2013
„Jeg var ude at gå midt i Nykøbing F. onsdag, den 13. februar 2013, ved middagstid, da jeg bemærkede en besynderlig plet i himlen til højre for solen. Jeg skyndte mig at tage et billede af det med mit mobiltelefonkamera med SUFOI i tankerne, da jeg tidligere har set lignende effekter i jeres Facebookgruppe-opslag. Er det blot endnu en refleksion af solen?“
SUFOI’s konklusion
Det var spørgsmålet, som SUFOI’s Fotoafdeling modtog sammen med ovenstående foto af himlen over Nykøbing F.
Der er ingen tvivl om, at den lyseblå runde plet på originalfotoet er en refleks i kameraets objektiv, en omvendt spejling af den stærktlysende Sol.
Kraftig udsnitsforstørrelse af den lyseblå runde plet på himlen.
Så fotografen har fuldstændig ret i, at der er tale om samme fænomen, som er blevet debatteret på Facebook-gruppen med relation til Skandinavisk UFO Information:
http://www.facebook.com/groups/112842926337/permalink/10151278351101338/#!/groups/112842926337/
Samme fænomen som også er behandlet i UFO-Mail 155:
http://www.ufo.dk/ufo-mails/um-2013/um13-155.php
Effekten optræder også i en anden fotosag fra 19. september 2009 fra Anholt. Omtalen kan ses på adressen:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-114.php
Kommentar
Hvis den blå plet på fotoet er noget, fotografen direkte iagttog og fotograferede som beskrevet, og som nu befinder sig og ser ud som på fotoet, så er der ikke tale om en refleks.
MEN problemet er blot, at den blå plet på fotoet befinder sig NØJAGTIGT hvor en refleks (spejling) skulle være, hvis det var en omvendt spejling af Solen.
Den har desuden nøjagtigt det korrekte udseende, en sådan spejling ville have.
SUFOI’s Fotoafdeling har derfor foreslået fotografen, at han i den kommende tid ser efter vejr, der ligner det på fotograferingstidspunktet, og så foretager nogle eksperimenter med at fotografere Solen og bevæger kameraet lidt frem og tilbage mod højre og venstre, mens han stadig har Solen halvvejs dækket af skyer i synsfeltet på kameraet.
Fotografen vil helt givet under de samme betingelser få samme effekt frem igen med sit kamera.
Efter at have modtaget en kopi af SUFOI’s Fotoafdelings rapport om sagen, svarede fotografen bl.a.:
„Jeg vil først og fremmest sige rigtig mange slags tak for det hurtige og fyldestgørende svar!
Det er nødt til at være en solrefleksion, så — det er bare pudsigt at jeg bemærkede pletten først med det blotte øje… men det kan vel have været en anden ting jeg så, og at kameraet så tilfældigvis opfangede en refleks i nogenlunde samme blot er rent ‚held’.
Jeg vil eksperimentere noget mere med refleksionseffekten og granske fremtidige billeder med denne nye viden før jeg spørger igen.“
En bisol?
Fotografens svar rejser jo spørgsmålet om, hvad han evt. kan have iagttaget på himlen. I den forbindelse kan et nærliggende fænomen at pege på måske være en såkaldt bisol.
Bisolsfænomener kan sagtens optræde i et vejr, som det fremgår af fotografiet.
Bisole optræder på hver side af Solen i en vis afstand — ofte er der kun en enkelt — afhængig af vejrliget.
Bisole kan være meget diffuse men også af og til ret så markante i deres optræden — af farve enten lys eller koncentreret regnbuefarvet.
Referencer/links til beskrivelser af fænomenet kan ses på adressen: http://da.wikipedia.org/wiki/Bisol
Foto af bisolsfænomen (foto fra Google-søgninger på „bisol — billeder“), hvor der samtidig optræder andre fænomener: alm. refleksdannelser (omkring Solen), contrail fra fly (mellem Sol og bisol) samt spejling af Solen i objektivet på kameraet (lys kugle over bygninger under bisol).
Man skal dog være opmærksom på, at billeder af bisolsfænomener på nettet ofte har undergået en kraftig ændring i billedbehandlingsprogrammer mht. kontrast m.v. i et forsøg på at fremhæve lysfænomenet mest muligt. |
Løst og facts
UFO-Norge har fået nyt site — lavet i WordPress: http://www.ufo.no/
Den gamle hjemmeside vil gradvist blive udfaset, men er indtil videre tilgængelig på adressen:
http://www.ufo.no/index-old.php
Internettrolde fordrejer vores opfattelse af videnskab
Når du læser kommentarerne under en webartikel om videnskab, så vær på vagt, skriver Videnskab.dk. Ny forskning viser nemlig, at grove kommentarer også kan have negativ indflydelse på vores opfattelse af videnskaben, skriver LiveScience http://www.livescience.com/27239-online-comments-skew-science-perception.html
http://videnskab.dk/kort-nyt/internettrolde-fordrejer-vores-opfattelse-af-videnskab
Navngiv ESA’s mascot
European Space Agency
Hvis du vil deltage i konkurrencen om at navngive ESA’s maskot, så læs konkurrencebetingelserne på ESA’s hjemmeside:
http://www.esa.int/esaKIDSen/
Michael Linden-Vørnle til DTU Space
Astrofysiker, ph.d.
Pr. 1. marts er Michael Linden-Vørnle tiltrådt nyt job som astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning og ‑teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby — i kort og mere mundret form: DTU Space.
Michael Linden-Vørnle har heldigvis meddelt, at han fortsat fuldt ud vil være til rådighed for medie-medvirken og interviews inden for emnerne astronomi/astrofysik, rumforskning og rumfart, ligesom han glædeligvis vil være åben overfor deltagelse i formidlingsprojekter inden for sit emnefelt.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.