Ver­dens mest hem­me­li­ge sted?

Fly­ve­ba­sen Area 51 i Neva­das kna­stør­re ørken er omgær­det af mystik og har i man­ge år — ikke mindst med inter­net­tets ind­t­og — været gen­stand for alle muli­ge gæt­te­ri­er og kon­spira­tions­fan­ta­si­er. Det var først i begyn­del­sen af 1990’erne, at de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der indrøm­me­de basens eksi­stens. Men hem­me­lig­heds­kræm­me­ri­et fort­sæt­ter i dag, og der er totalt fly­ve­for­bud for både civil og mili­tær flyv­ning over basen. Hvad fore­går der egent­lig her langt ude i ingen­ting? Det vrim­ler med ryg­ter om ali­ens, frem­me­de rum­ski­be og andet mystisk. Hvad er fak­ta, og hvad er myter?

Det får du svar på i bogen Area 51, som udgi­ves i dag af Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion.

Area 51 er skre­vet af Kim Møl­ler Han­sen, for­mand for SUFOI. Bogen er på 61 velil­lu­stre­re­de sider i A4-for­mat og koster blot kr. 89,-

Area 51 kan kun købes i SUFOI Butik­ken.

Læs her bogens før­ste 7 sider.

Et evt. over­skud fra sal­get af Area 51 går til drif­ten af ufo.dk.

Area 51 er den før­ste titel i seri­en Fak­ta & Myter. Bog­se­ri­en behand­ler tema­er, pro­blem­stil­lin­ger og ople­vel­ser til­knyt­tet ufo­myten. Det er ambi­tio­nen med Fak­ta & Myter, at hver titel bli­ver læse­rens jord­bund­ne gui­de i en fasci­ne­ren­de, men for­vir­ren­de ver­den domi­ne­ret af mysti­ske beret­nin­ger, kon­spira­tions­te­o­ri­er og hal­ve sand­he­der.

Det usæd­van­li­ge him­mel­fæ­no­men
over Rusland

Det sto­re sam­ta­le­em­ne og medi­e­be­gi­ven­he­den over dem alle i den sene­ste måned er det rus­si­ske meteor den 15. febru­ar og de for­vold­te ska­der.

Efter­som de fle­ste har set en del til det­te fan­ta­sti­ske fæno­men i tv eller avi­ser­ne, er der ingen grund til detal­je­ret at gen­nem­gå hæn­del­sen.

Der­i­mod er der udvalgt en lang ræk­ke links til video­er og artik­ler, så læse­ren selv kan blad­re og væl­ge i det omfangs­ri­ge mate­ri­a­le fra ind- og udland.

Efter nogen tid vil de nær­me­re detal­jer om stør­rel­se, fart, kurs og oprin­del­se bli­ve gen­stand for mere forsk­ning, og de kon­kre­te måle­re­sul­ta­ter vil bli­ve offent­lig­gjort, når de fore­lig­ger.

Video­op­ta­gel­se gen­nem for­r­u­den på køren­de bil. Sådan så man­ge rus­se­re det spek­taku­læ­re him­mel­fæ­no­men fre­dag mor­gen den 15. febru­ar. http://www.bt.dk/udland/vilde-videoer-meteorit-regn-har-saaret-mindst-150-russere.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/02/15/090352.htm.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-64630825:meteoren-var-to-minutter-fra-at-ramme-danmark.html

http://jyllands-posten.dk/international/article5205983.ece
http://jyllands-posten.dk/international/article5206785.ece
http://jyllands-posten.dk/international/article5208363.ece
http://jyllands-posten.dk/international/article5222479.ece
http://arxiv.org/abs/1302.5377
http://video.se.msn.com/watch/video/spektakulara-bilder-pa-meteorfall/1nkmcqatu?cpkey=1d66b511-e6bb-4e40-b73e-9254b7952073%257c%257c%257c%257c

På sitet Videnskab.dk kan søges på „meteor“ og få yder­li­ge­re infor­ma­tio­ner frem:
http://videnskab.dk/search/apachesolr_search/meteor
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forsker-det-kan-vaere-brudstykker-fra-en-storre-meteor

http://www.huffingtonpost.com/2013/02/15/meteorite-crash-in-russia-ufo-fears_n_2691656.html

Ikke alle var åben­bart til­fred­se med, at der hav­de været et helt utro­ligt fasci­ne­ren­de him­mel­fyr­vær­ke­ri — sjæl­dent men helt natur­ligt.

Der skul­le abso­lut spe­ku­le­res i ufo-over­skrif­ter.

http://weeklyworldnews.com/aliens/54698/ufo-crashes-in-russia/

Nog­le har været lige kre­a­ti­ve nok og fabri­ke­ret og lagt den­ne fup-video ud på net­tet: http://www.youtube.com/watch?v=5X3nPA51n48

Man har nu til­sy­ne­la­den­de fun­det rester af den frag­men­te­re­de mete­o­rit, der efter ana­ly­ser kan sige mere om oprin­del­sen:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/02/18/060751.htm?rss=true

NYESTE:

Infor­ma­tiv og opsam­len­de video fra NASA kan ses på den­ne adres­se:
http://www.youtube.com/watch?v=-qZ6oiaSm00.

Lek­tor Hen­ning Haa­ck, Dan­marks Natur­hi­sto­ri­ske Muse­um, opsum­me­re­de gan­ske kort de i skri­ven­de stund kend­te data for Chelay­a­binsk mete­o­ren ved et fored­rag på Geo­lo­gisk Muse­um den 27. febru­ar 2013. Foto: Ole Hen­nings­en

Tungu­ska 1908

Der hen­vi­ses i adskil­li­ge artik­ler til Tungu­ska­be­gi­ven­he­den den 30. juni 1908. Du kan læse mere om Tungu­ska på dis­se adres­ser:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2008/um08-099.php
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-151.php

En af kom­men­ta­rer­ne på Videnskab.dk den 16. febru­ar 2013 kl. 10:56 var skre­vet af Kar­sten Bom­holt, der bl.a. gjor­de opmærk­som på det lys­skær, man i 1908 kun­ne se på him­len, også over Dan­mark:

Tungu­ska­be­gi­ven­he­den kun­ne indi­rek­te ses i Dan­mark. Den 1. juli 1908 kun­ne man i dag­bla­de­ne læse om et ejen­dom­me­ligt him­mel­fæ­no­men. Der var så usæd­van­ligt lyst nat­ten i for­vej­en, at man uden stør­re pro­ble­mer kun­ne læse avis omkring mid­nat. Grenå Fol­ke­ti­den­de skrev bl.a.:

„Et lys­fæ­no­men af sjæl­den stor­slå­et virk­ning kun­ne iagt­ta­ges i aftes og langt hen på mor­genstun­den. På den nord­li­ge him­mel obser­ve­re­des et lys­skær så stærkt, at nat­ten blev som den kla­re dag, og i lys­skæ­ret sås en vidun­der­lig dej­lig blan­ding af alle regn­bu­ens far­ver samt de mest for­skel­li­ge fan­ta­sti­ske sky­for­ma­tio­ner. Sam­ti­dig hav­de him­len mod syd et ejen­dom­me­ligt grå­grønt udse­en­de, medens byg­nin­ger og gen­stan­de, hvor­på skæ­ret fra nord kaste­des, fik en spø­gel­ses­ag­tig hvid far­ve.“

Leif Ras­mus­sen har kom­men­te­ret Kar­sten Bom­holts ind­læg med hen­vis­ning til den­ne kil­de:
Knud Fry­den­da­hls arti­kel: De flot­te­ste lysen­de nat­sky­er nogen­sin­de.

Artik­len stod i tids­skrif­tet Vej­ret, nr. 26, side 14–18, fra 1986. Det var den­gang, man end­nu hav­de tid til for­dy­be sig…
Find bla­det her: http://dams.risoe.dk/blad/pdf/Vejret26.pdf.

Muligt mete­o­r­støv ved sol­ned­gang?

De mysti­ske sky­er på him­len tirs­dag aften den 19. febru­ar skyl­des måske mete­o­r­støv fra den rus­si­ske mete­o­r­hæn­del­se. Foto (med mobil­te­le­fon) Tom Axelsen/grib-stjernerne.dk.

I nyheds­bre­vet fra DMI 22. febru­ar 2013 http://www.dmi.dk/dmi/muligt_meteorstoev_i_solnedgangen
hen­vi­ses til dis­kus­sio­nen på astroforum.dk:
http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=9938&PID=101708
og ama­tøra­stro­no­men Tom Axel­sens site: grib-stjernerne.dk
http://grib-stjernerne.dk/2013/02/19/mystik-i-solnedgangen/
om en mulig for­bin­del­se mel­lem lys­fæ­no­me­ner ved sol­ned­gangs­tid den 19. febru­ar og det rus­si­ske meteor tid­li­ge­re på måne­den.

Opsigtsvæk­ken­de ned­fald i Dan­mark — i 1654!

Tors­dag den 30. marts 1654 var ind­byg­ger­ne på Vest­fyn vid­ne til et mete­o­r­nedslag. Det var ikke så vold­somt som det i Tjel­ja­binsk, men de, som ople­ve­de begi­ven­he­den, fyld­tes med skræk og ræd­sel, og man­ge så det som en advar­sel fra Gud.

Lek­tor Hen­ning Haa­ck, Dan­marks Natur­hi­sto­ri­ske Muse­um, er kura­tor
for Geo­lo­gisk Muse­ums omfat­ten­de sam­ling af mete­o­rit­ter. Her foto­gra­fe­ret
af Ole Hen­nings­en ved fored­rag om mete­o­rit­ter den 23. sep­tem­ber 2012
på den inter­na­tio­na­le Smykke‑, mine­ral- og fos­sil­mes­se arran­ge­ret af
Sydsjæl­lands Ama­tør­ge­o­lo­gi­ske For­e­ning, Næst­ved.

Ved 9‑tiden om mor­ge­nen hør­tes en vold­som tor­den i luf­ten. Der lød tre sto­re knald efter­fulgt af noget, der lød som mere end 100 skud fra muske­te­rer, og vid­ner­ne så en eks­plo­de­ren­de ild­kug­le i luf­ten.

På en mark lige uden for Assens gik 200 køer, som skul­le udski­bes til Jyl­land. Der var fem-seks mand til at hol­de sam­ling på kvæg­flok­ken, men selv om mæn­de­ne var til hest, lyk­ke­des det ikke at hol­de dyre­ne i ro. Der opstod vild panik i kvæg­flok­ken, som spred­tes for alle vin­de. Nog­le køer for­vil­de­de sig ud i de sum­pe­de mose­om­rå­der, og man­ge sad fast i dyn­det, hvor­fra de med nød og næp­pe igen blev bjær­get.

Ind­byg­ger­ne i sel­ve Assens blev også opskræm­te og tro­e­de, at kata­stro­fen var over byen. De sam­le­des i flok­ke ude på gader­ne, og enkel­te løb op i kir­kens tårn og rin­ge­de med klok­ken, som man altid gjor­de, når der var ilde­brand i byen.

Det egent­li­ge nedslag fandt sted i den lil­le lands­by Ørsted. Her fandt tre nedslag sted, og det ene kun­ne let have kostet et men­ne­ske­liv, idet ste­nen lan­de­de to skridt fra en karl, hvor den lave­de en for­dyb­ning i jor­den. Kar­len var dog ikke mere for­skræk­ket, end at han bøje­de sig ned og sam­le­de ste­nen op. Han kun­ne kon­sta­te­re, at den var varm, og at den lug­te­de af krudt.

To andre nedslag fandt sted læn­ge­re hen­ne af gaden, og uden for bygræn­sen var der også adskil­li­ge nedslag. Her hav­de bøn­der­ne travlt med for­år­s­pløj­nin­gen, og man­ge blev så for­skræk­ke­de, at de for­lod arbej­det og løb ind i sko­ven.

Under pas­sa­gen blev mete­o­ret set fra Chri­sti­an­sø og Born­holm, hvor der blev set bræn­den­de ild i luf­ten og hørt adskil­li­ge knald som fra en kanon, og et røgs­por blev hæn­gen­de i syv-otte minut­ter.

Ret­nin­gen kan alt­så anslås til at have været nær­mest øst/vest, men hvad det var, vid­ste man ikke, for i 1654 var viden­ska­ben i tvivl om, hvad en sådan begi­ven­hed skyld­tes. Den almin­de­li­ge mening var, at sådan­ne sten var ble­vet revet løs fra de høje­ste bjerg­top­pe under uvejr og bragt vide­re under lyn og tor­den.

Den stør­ste af ste­ne­ne, som angi­ve­ligt skal have vejet ca. ét kilo, kom på Kon­gens Kunst­kam­mer, men da man et par århund­re­der efter begynd­te at inter­es­se­re sig for objek­ter ude fra Ver­dens­rum­met, var den væk. Ste­nen menes at være smidt ud, for­di man ikke læn­ge­re vil­le gem­me noget, som ansås for at være et pro­dukt af over­tro. Det ene­ste, der var til­ba­ge, var nog­le gul­ne­de papi­rer, som beskrev at: „ste­nen funk­ler i kraft af de ispræng­te plet­ter, og man kan slå gni­ster af den. Over­fla­den er over­truk­ket med en sor­t­ag­tig skor­pe, som om den hav­de været i ilden. Dens form er ure­gel­mæs­sig“.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forsker-det-kan-vaere-brudstykker-fra-en-storre-meteor
Gen­gi­vet med ven­lig til­la­del­se fra Kar­sten Bom­holt, for­mand for Ama­tøra­stro­no­misk Sel­skab Fyn.

Fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

4800 Nykø­bing F. 13. febru­ar 2013

„Jeg var ude at gå midt i Nykø­bing F. ons­dag, den 13. febru­ar 2013, ved mid­dags­tid, da jeg bemær­ke­de en besyn­der­lig plet i him­len til høj­re for solen. Jeg skynd­te mig at tage et bil­le­de af det med mit mobil­te­le­fon­ka­me­ra med SUFOI i tan­ker­ne, da jeg tid­li­ge­re har set lig­nen­de effek­ter i jeres Face­book­grup­pe-opslag. Er det blot end­nu en reflek­sion af solen?“

SUFOI’s kon­klu­sion

Det var spørgs­må­let, som SUFOI’s Foto­af­de­ling modt­og sam­men med oven­stå­en­de foto af him­len over Nykø­bing F.

Der er ingen tvivl om, at den lyse­blå run­de plet på ori­gi­nal­fo­to­et er en refleks i kame­ra­ets objek­tiv, en omvendt spej­ling af den stærkt­ly­sen­de Sol.

Kraf­tig udsnits­for­stør­rel­se af den lyse­blå run­de plet på him­len.

Så foto­gra­fen har fuld­stæn­dig ret i, at der er tale om sam­me fæno­men, som er ble­vet debat­te­ret på Face­book-grup­pen med rela­tion til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion:
http://www.facebook.com/groups/112842926337/permalink/10151278351101338/#!/groups/112842926337/
Sam­me fæno­men som også er behand­let i UFO-Mail 155:
http://www.ufo.dk/ufo-mails/um-2013/um13-155.php

Effek­ten optræ­der også i en anden fotosag fra 19. sep­tem­ber 2009 fra Anholt. Omta­len kan ses på adres­sen:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2010/um10-114.php

Kom­men­tar

Hvis den blå plet på foto­et er noget, foto­gra­fen direk­te iagt­tog og foto­gra­fe­re­de som beskre­vet, og som nu befin­der sig og ser ud som på foto­et, så er der ikke tale om en refleks.

MEN pro­ble­met er blot, at den blå plet på foto­et befin­der sig NØJAGTIGT hvor en refleks (spej­ling) skul­le være, hvis det var en omvendt spej­ling af Solen.

Den har des­u­den nøj­ag­tigt det kor­rek­te udse­en­de, en sådan spej­ling vil­le have.

SUFOI’s Foto­af­de­ling har der­for fore­slå­et foto­gra­fen, at han i den kom­men­de tid ser efter vejr, der lig­ner det på foto­gra­fe­rings­tids­punk­tet, og så fore­ta­ger nog­le eks­pe­ri­men­ter med at foto­gra­fe­re Solen og bevæ­ger kame­ra­et lidt frem og til­ba­ge mod høj­re og ven­stre, mens han sta­dig har Solen halvvejs dæk­ket af sky­er i syns­fel­tet på kame­ra­et.

Foto­gra­fen vil helt givet under de sam­me betin­gel­ser få sam­me effekt frem igen med sit kame­ra.

Efter at have mod­ta­get en kopi af SUFOI’s Foto­af­de­lings rap­port om sagen, sva­re­de foto­gra­fen bl.a.:

„Jeg vil først og frem­mest sige rig­tig man­ge slags tak for det hur­ti­ge og fyl­dest­gø­ren­de svar!
Det er nødt til at være en sol­re­flek­sion, så — det er bare pud­sigt at jeg bemær­ke­de plet­ten først med det blot­te øje… men det kan vel have været en anden ting jeg så, og at kame­ra­et så til­fæl­dig­vis opfan­ge­de en refleks i nogen­lun­de sam­me blot er rent ‚held’.
Jeg vil eks­pe­ri­men­te­re noget mere med reflek­sions­ef­fek­ten og gran­ske frem­ti­di­ge bil­le­der med den­ne nye viden før jeg spør­ger igen.“

En bisol?

Foto­gra­fens svar rej­ser jo spørgs­må­let om, hvad han evt. kan have iagt­ta­get på him­len. I den for­bin­del­se kan et nær­lig­gen­de fæno­men at pege på måske være en såkaldt bisol.

Bisols­fæ­no­me­ner kan sag­tens optræ­de i et vejr, som det frem­går af foto­gra­fi­et.

Biso­le optræ­der på hver side af Solen i en vis afstand — ofte er der kun en enkelt — afhæn­gig af vej­r­li­get.

Biso­le kan være meget dif­fu­se men også af og til ret så mar­kan­te i deres optræ­den — af far­ve enten lys eller kon­cen­tre­ret regn­bu­e­far­vet.

Referencer/links til beskri­vel­ser af fæno­me­net kan ses på adres­sen: http://da.wikipedia.org/wiki/Bisol

Foto af bisols­fæ­no­men (foto fra Goog­le-søg­nin­ger på „bisol — bil­le­der“), hvor der sam­ti­dig optræ­der andre fæno­me­ner: alm. refleks­dan­nel­ser (omkring Solen), con­trail fra fly (mel­lem Sol og bisol) samt spej­ling af Solen i objek­ti­vet på kame­ra­et (lys kug­le over byg­nin­ger under bisol). Man skal dog være opmærk­som på, at bil­le­der af bisols­fæ­no­me­ner på net­tet ofte har under­gå­et en kraf­tig ændring i bil­led­be­hand­lings­pro­gram­mer mht. kon­trast m.v. i et for­søg på at frem­hæ­ve lys­fæ­no­me­net mest muligt.

Løst og facts

UFO-Nor­ge har fået nyt site — lavet i Word­Press: http://www.ufo.no/
Den gam­le hjem­mesi­de vil grad­vist bli­ve udfa­set, men er ind­til vide­re til­gæn­ge­lig på adres­sen:
http://www.ufo.no/index-old.php

Inter­net­trol­de for­dre­jer vores opfat­tel­se af viden­skab

Når du læser kom­men­ta­rer­ne under en webar­ti­kel om viden­skab, så vær på vagt, skri­ver Videnskab.dk. Ny forsk­ning viser nem­lig, at grove kom­men­ta­rer også kan have nega­tiv ind­fly­del­se på vores opfat­tel­se af viden­ska­ben, skri­ver Live­Sci­en­ce http://www.livescience.com/27239-online-comments-skew-science-perception.html
http://videnskab.dk/kort-nyt/internettrolde-fordrejer-vores-opfattelse-af-videnskab

Navn­giv ESA’s mascot

Euro­pe­an Spa­ce Agen­cy

Hvis du vil del­ta­ge i kon­kur­ren­cen om at navn­gi­ve ESA’s maskot, så læs kon­kur­ren­ce­be­tin­gel­ser­ne på ESA’s hjem­mesi­de:
http://www.esa.int/esaKIDSen/

 Micha­el Lin­den-Vørn­le til DTU Spa­ce