Ny komet på vej

Der opda­ges til sta­dig­hed nye kome­ter på vej mod Solen, men kun få til­træk­ker sig sær­lig opmærk­som fra en stør­re offent­lig­hed.

 

 

Kome­ten C/2012 S1 (ISON) er alle­re­de af medi­er­ne så småt udråbt til „århund­re­dets komet“, som f.eks. Politiken.dk’s over­skrift oven­for vid­ner om. Bil­le­det er taget af Hubb­le Spa­ce Telescope den 10. april i år.

Sådan­ne over­skrif­ter vil vi sand­syn­lig­vis se fle­re af i det kom­men­de hal­vår frem mod novem­ber 2013, hvor kome­ten under gun­sti­ge vil­kår skul­le kun­ne begyn­de at vise sin lys­styr­ke på him­len og ses med det blot­te øje på vore bred­degra­der.

I øje­blik­ket er kome­ten mere end 600 mil­li­o­ner kilo­me­ter fra Solen, idet den lig­ger lige inden for Jupi­ters bane.

Hvis kome­ten når en syn­lig­hed som opti­mi­ster­ne håber, er det dog ikke spor for tid­ligt at få infor­me­ret om, at det hel­ler ikke den­ne gang er livs­nød­ven­digt at fin­de „komet­pil­ler­ne“ frem fra gem­mer­ne.

Foto­gra­fe­ret fra Dan­mark

Kome­ten C/2012 S1 (ISON) foto­gra­fe­ret 11. janu­ar 2013 af ama­tøra­stro­no­men Jens Jacob­sen, Ege­skov Obser­va­to­ri­um på Fyn. Jens Jacob­sen skri­ver på astro-forum.dk om sin spæn­den­de opta­gel­se bl.a.:
„Inden sky­er­ne kom rul­len­de ind fra nor­døst, lyk­ke­des det mig at få en, dår­ligt gui­det, 2 minut­ters opta­gel­se af komet ISON. Jeg hav­de egent­ligt ikke tro­et at der vil­le kom­me noget med, da kome­ten er opgi­vet til mag 16.2 på nuvæ­ren­de tids­punkt. Men søre­me!
Kome­ten er i en afstand af 4,17 AU, mere end 620 mio. km fra jor­den. Kome­ten har først peri­hel­gen­nem­gang den 28. novem­ber, så der er lang tid til den kan vok­se sig stor og flot.
Jeg må sige at jeg er over­ra­sket over kome­tens klar­hed, jeg vil gæt­te den til at være omkring de 14.“

http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=9673&PID=106284#106284

 

Kome­ter — ofte anset for vars­ler

For­fat­te­ren og for­ske­ren Ove von Spa­eth har i sin e‑bog »Histo­ri­ske myste­ri­er fra him­mel­rum­met« også beskæf­ti­get sig med kome­ter.

I afsnit­tet »Kome­ter — ofte anset for vars­ler« har han bl.a. gen­gi­vet en ræk­ke af de illu­stra­tio­ner, som han har fun­det i gam­melt kil­de­ma­te­ri­a­le fra en tid, hvor kik­ker­ten ikke var opfun­det og der­for afspej­ler, hvad folk iagt­tog med det blot­te øje på him­len.

Af natur­li­ge årsa­ger er det de mest mar­kan­te dvs. lys­stær­ke kome­ter, der er beskre­vet og gen­gi­vet, og på glim­ren­de vis illu­stre­rer opteg­nel­ser­ne, hvor­dan man men­te, dis­se kome­ter så ud. I vore dage er det ander­le­des avan­ce­re­de opta­gel­ser, selv ama­tø­rer kan lave for slet ikke at tale om de resul­ta­ter, man eksem­pel­vis kan få med Hubb­le Spa­ce Telescope.

Ove von Spa­eth har ven­ligst stil­let vis­se af dis­se inter­es­san­te illu­stra­tio­ner til rådig­hed for UFO-Mail.

 
 

Ove von Spa­et­hs e‑bog »Histo­ri­ske myste­ri­er fra him­mel­rum­met« kan fin­des via http://www.moses-egypt.net/ på den­ne adres­se:
http://www.moses-egypt.net/images/2‑ovs_da6_historiske-mysterier-fra-himmelrummet_e-book.pdf.

For­man­den for Ama­tøra­stro­no­misk Sel­skab Fyn, Kar­sten Bom­holt, har ven­ligst stil­let sin omfat­ten­de arti­kel om komet C/2012 S1 (ISON) til rådig­hed for UFO-Mail:
Komet C/2012 S1 (ISON)

En ny komet er på vej, og i slut­nin­gen af 2013 kan Komet C/2012 S1 (ISON) kom­me til at over­gå Hale-Bopp fra 1997, og der tales end­da om, at det kan bli­ve den kla­re­ste komet, som noget nule­ven­de men­ne­ske nogen­sin­de har set.

Næst efter sol- eller måne­for­mør­kel­ser er kome­ter det astro­no­mi­ske fæno­men, som gen­nem tider­ne har fået størst opmærk­som­hed. Fra tider­nes mor­gen og ind­til for blot et par hund­re­de år siden blev kome­ter opfat­tet som bud­brin­ge­re af dår­li­ge vars­ler. For nog­le var det intet min­dre end Guds fin­ger, som pege­de på men­ne­ske­he­den for at adva­re om frem­ti­di­ge trængs­ler.

Siden da er der sket sto­re frem­skridt i for­stå­el­sen af, hvad en komet i vir­ke­lig­he­den er. Over­tro­ens tid er for­bi og frem for at vars­le om ulyk­ker, bli­ver en komet i dag budt vel­kom­men. Gan­ske vist fin­des der sta­dig enkel­te dom­me­dags­pro­fe­ter, som spre­der uvi­den­ska­be­li­ge påstan­de om kome­ter­nes ind­fly­del­se, som f.eks. C/2010 X1 (Ele­nin), der blev et af de helt sto­re sam­ta­le­em­ner i kon­spira­tions­kred­se i 2011.

Komet Ele­nin gik som bekendt i opløs­ning, inden den nåe­de at bli­ve syn­lig for det blot­te øje, så selv om der har været enkel­te for­holds­vis lys­stær­ke kome­ter inden for de sene­re år, skal vi helt til­ba­ge til 1997 for at fin­de en vir­ke­lig spek­taku­lær fra den nord­li­ge halv­kug­le, hvor C/1995 O1 (Hale-Bopp) til­trak sig opmærk­som­hed gen­nem det meste af for­å­ret og kun­ne ses fra selv en oplyst by.

Komet C/1995 O1 (Hale-Bopp).

 

73P/S­chwas­smann-Wach­mann foto­gra­fe­ret af Hubb­le Spa­ce Telescope.

Nu har vi gan­ske vist hørt om århund­re­dets komet fle­re gan­ge før. Nog­le kan måske huske til­ba­ge til 1973, hvor opda­gel­sen af komet C/1973 E1 (Kohou­tek) skab­te sto­re for­vent­nin­ger. Kome­ten blev opda­get af den tjek­ki­ske astro­nom Luboê; Kohou­tek den 7. marts 1973, og ret hur­tigt viste bane­be­reg­nin­ger­ne, at den stam­me­de fra Oort-sky­en og der­for aldrig tid­li­ge­re hav­de været i nær­he­den af Solen. Des­u­den vil­le kome­ten pas­se­re i en afstand af kun 0,14 AU (omkring 20 mil­li­o­ner kilo­me­ter) fra Solen den 28. decem­ber 1973, hvil­ket vil­le bety­de, at den vil­le bli­ve meget lys­stærk. Desvær­re gik komet Kohou­tek i opløs­ning, da den nær­me­de sig peri­he­li­on, og den blev der­for ikke så iøj­ne­fal­den­de som for­ven­tet. Det­te sker ofte for kome­ter, som kom­mer tæt på Solen. Det ske­te som nævnt også for komet Ele­nin i 2011 og f.eks. for 73P/S­chwas­smann-Wach­mann, der del­vis gik i opløs­ning i 1995.

Kan det sam­me ske for den aktu­el­le komet, som blev opda­get af de to rus­si­ske astro­no­mer Vita­li Nevski og Arty­om Novi­cho­nok den 21. sep­tem­ber 2012?

Kun tiden vil vise, om den får sam­me skæb­ne som Kohou­tek og Ele­nin.

De to astro­no­mer benyt­te­de et 16 tom­mer teleskop på Kis­lo­vod­sk Obser­va­to­ri­et, som er en del af det rus­si­ske Inter­na­tio­nal Sci­en­ti­fic Opti­cal Net­work, ISON, og ved opda­gel­sen hav­de kome­ten en lys­styr­ke på mag. 18,8. De kun­ne der­for ikke være sik­re på, om der var tale om en komet, så den føl­gen­de nat fore­tog de yder­li­ge­re en ræk­ke opta­gel­ser med et 1,5 meter Richey-Chrétien teleskop for at bekræf­te opda­gel­sen. På det­te tids­punkt var der dog alle­re­de fle­re andre, som hav­de foto­gra­fe­ret sam­me sted på him­len, og iføl­ge ved­tag­ne reg­ler fra IAU, Den Inter­na­tio­na­le Astro­no­mi­ske Uni­on, kun­ne kome­ten ikke navn­gi­ves efter de to før­ste opda­ge­re, så i ste­det for Nevski-Novi­cho­nok bli­ver den for frem­ti­den kendt under nav­net ISON. De øvri­ge beteg­nel­ser C/2012 S1 hen­vi­ser til opda­gel­ses­år­et og i hvil­ken halv­del af en bestemt måned, opda­gel­sen er sket.

Opda­gel­ses­bil­le­det af Komet C/2012 S1 (ISON),
opta­get af Vita­li Nevski og Arty­om Novi­cho­nok
den 21. sep­tem­ber 2012. På det­te tids­punkt var
kome­ten af 19. stør­rel­ses­klas­se, cir­ka 100.000
gan­ge sva­ge­re end græn­se­stør­rel­ses­klas­sen for
det blot­te øje. Bil­le­det er sam­men­sat af fem opta­gel­ser
på hver 100 sekun­der.

C/ bety­der (natur­lig­vis) komet, og her­ef­ter føl­ger opda­gel­ses­år­et og et bog­stav, der angi­ver, hvil­ken halv­del af måne­den kome­ten blev opda­get. Der­næst føl­ger et fort­lø­ben­de num­mer, som angi­ver i hvil­ken ræk­ke­føl­ge kome­ter­ne blev opda­get i den pågæl­den­de halv­må­ned. Til sidst bli­ver kome­ten navn­gi­vet efter opda­ge­ren. Nav­net sæt­tes i paren­tes, og da en komet kan være opda­get uaf­hæn­gigt af fle­re per­so­ner, er det kun de to før­ste opda­ge­re, som får deres nav­ne på kome­ten adskilt med en bin­de­streg.

Peri­o­di­ske kome­ter angi­ves i ste­det med et num­mer og bog­sta­vet P, hvor tal­let er et fort­lø­ben­de num­mer, begyn­den­de med Hal­leys komet, 1P/Halley.

På trods af den kor­te tid der er gået siden opda­gel­sen, ved astro­no­mer­ne alle­re­de meget om kome­tens bane­for­hold, for det har vist sig, at den er ble­vet regi­stre­ret på et par opta­gel­ser helt til­ba­ge fra decem­ber 2011 og janu­ar 2012. På det tids­punkt blev den dog ikke iden­ti­fi­ce­ret som en komet, men med den viden er det bereg­net, at Komet ISON vil pas­se­re meget tæt på Solen den 28. novem­ber 2013. Afstan­den fra Solens over­fla­de bli­ver så lil­le som 1,2 mil­li­o­ner kilo­me­ter, og den tæt­te­ste pas­sa­ge af Jor­den vil fore­kom­me den 26. decem­ber 2013 i en afstand på 0,43 AU, sva­ren­de til 65 mil­li­o­ner kilo­me­ter.

Et inter­es­sant for­hold er, at komet ISON har et bane­for­hold, der min­der meget om C/1680 V1. Sidst­nævn­te ken­des også som Kir­chs komet efter opda­ge­ren eller Newtons komet, for­di den blev brugt af Isaac Newton til at teste og kon­trol­le­re Kep­lers love. Oftest benæv­nes den dog Den Sto­re Komet i 1680. Det var den før­ste komet, som blev opda­get gen­nem teleskop, og opda­ge­ren var Gott­fri­ed Kirch, som fik øje på den for det blot­te øje usyn­li­ge komet den 14. novem­ber 1680. Kir­chs komet steg hur­tigt i lys­styr­ke og blev en af de kla­re­ste kome­ter i det 17. århund­re­de, og den blev især kendt for sin spek­taku­lært lan­ge hale. Angi­ve­ligt var kome­ten syn­lig selv midt på dagen, da den var mest lys­stærk omkring jule­tid i 1680.

Den Sto­re Komet i 1680 over Rot­ter­dam. Male­ri af Lie­ve Ver­s­chu­i­er.

Den 30. novem­ber 1680 pas­se­re­de C/1680 V1 0,42 AU fra Jor­den, og den 18. decem­ber pas­se­re­de den min­dre end 1 mil­li­on kilo­me­ter fra Solen. Det er noget nær­me­re end komet ISON vil pas­se­re, hvil­ket er med til at styr­ke opti­mis­men for, at også ISON vil over­le­ve sin tæt­te pas­sa­ge.

De sam­men­fal­den­de bane­for­hold mel­lem C/1680 V1 og C/2012 S1 kun­ne nem­lig tyde på, at de to kome­ter kan stam­me fra et stør­re lege­me, som på et tids­punkt er brudt i fle­re styk­ker. Komet C/1680 V1 blev sidst obser­ve­ret den 19. marts 1681. I øje­blik­ket er den omkring 253 AU fra Solen, og på den afstand kan den natur­lig­vis ikke ses.

C/2012 S1 er væsent­ligt nær­me­re men for­bli­ver dog uden for ræk­ke­vid­de for de fle­ste ind­til efter­å­ret 2013. Ved opda­gel­sen befandt den sig mere end 6 AU fra Jor­den, og først i janu­ar 2013 pas­se­re­de den Jupi­ters bane. Den sto­re afstand bety­der, at den kun bevæ­ger sig lang­somt blandt bag­grunds­stjer­ner­ne, og ind­til august ophol­der den sig i Tvil­lin­ger­ne.

Bane­for­lø­bet begun­sti­ger i begyn­del­sen obser­va­tø­rer fra syd­li­ge bred­degra­der, men efter peri­hel sidst i novem­ber bli­ver den nord­li­ge halv­kug­le favo­ri­se­ret.

 

Hvis for­ud­si­gel­ser­ne hol­der stik, vil komet ISON bli­ve syn­lig gen­nem 6”-8” telesko­per fra mør­ke ste­der i løbet af august eller sep­tem­ber 2013, og i løbet af okto­ber vil en pris­mekik­kert være til­stræk­ke­lig. Kome­ten pas­se­rer da gen­nem stjer­ne­bil­le­det Løven, hvor den midt på måne­den står tæt på Løvens kla­re­ste stjer­ne Regulus. På den­ne tid af året står Løven op kort tid før mor­gen­gry, og ved et til­fæl­de står Mars også tæt på Regulus, så dis­se to objek­ter vil være en hjælp til at opsø­ge den noget sva­ge­re komet.

Komet ISON pas­se­rer fak­tisk omkring 10 mil­li­o­ner kilo­me­ter fra Mars i begyn­del­sen af okto­ber 2013 med tæt­te­ste møde den 1. okto­ber, og astro­no­mer­ne spe­ku­le­rer på, om den skul­le bli­ve syn­lig for kame­ra­er­ne på Curio­si­ty.

Komet ISON fort­sæt­ter med at sti­ge i lys­styr­ke i novem­ber, medens den nær­mer sig peri­he­li­on. Den vil pas­se­re meget tæt for­bi den kla­re stjer­ne Spi­ca i Jom­fru­en midt i novem­ber og nog­le dage sene­re for­bi pla­ne­ten Saturn. Det­te kom­mer til at fore­gå meget lavt på tus­mør­ke­him­len i sydøst­lig ret­ning, men ISONs lys­styr­ke skul­le ger­ne være ble­vet så stor, at kome­ten alli­ge­vel vil kun­ne ses på den lyse him­mel­bag­grund.

Den 28. novem­ber pas­se­res Solen i en afstand af kun 1,2 mil­li­o­ner kilo­me­ter. Hvis alt går godt, og kome­ten ikke går i opløs­ning, for­ven­tes det, at den bli­ver så klar som fuld­må­nen. På det­te tids­punkt står Komet ISON kun nog­le gan­ske få gra­der fra Solen, og såfremt de noto­risk grå novem­ber­da­ge for en gangs skyld viger for en klar him­mel, skul­le det med lidt for­sig­tig­hed og afskærm­ning af Solens lys være muligt at se den på dag­him­len. Under tæt­te­ste pas­sa­ge af Solen kan kome­ten nem­lig ikke ses på nat­te­him­len — net­op for­di den står så tæt på Solen.

For­ud­sat at Komet ISON har over­le­vet sin tæt­te pas­sa­ge af Solen, bli­ver decem­ber den bed­ste måned fra dan­ske bred­degra­der. Kome­ten vil være syn­lig både på aften­him­len efter sol­ned­gang og på mor­gen­him­len før sol­op­gang. Efter­hån­den som afstan­den til Solen igen bli­ver stør­re, vil lys­styr­ken fal­de, men umid­del­bart efter peri­he­li­on siger de fore­lø­bi­ge skøn, at Komet ISON vil have en lys­styr­ke på mindst mag. 0 og sam­ti­dig have en lang hale, der peger væk fra Solen.

I begyn­del­sen af janu­ar 2014 vil Komet ISON for­hå­bent­lig sta­dig være syn­lig for det blot­te øje, så man den 8. janu­ar kan se, når den pas­se­rer blot 2° fra Nord­s­tjer­nen.

Oven­stå­en­de tabel viser den for­ven­te­de lystyr­ke fra 1. novem­ber 2013 til 31. janu­ar 2014. Tabel­len er base­ret på de fore­lø­bi­ge obser­va­tio­ner og skal der­for tages med et vist for­be­hold.

 

En ani­ma­tion af Komet ISONs bane­for­løb gen­nem Sol­sy­ste­met kan ses her:
http://ssd.jpl.nasa.gov/sbdb.cgi?sstr=C%2F2012%20S1;orb=1;cov=0;log=0;cad=0%23orb

Et stjer­ne­kort med kome­tens posi­tion kan ses her:
http://www.heavens-above.com/comet.aspx?cid=C%2F2012%20S1&lat=55.43262&lng=10.37401&loc=Allingtonv%e6nget+36&alt=10&tz=CET

og på Sci­en­ce at NASA kan man fin­de et lil­le videoklip:
http://www.youtube.com/watch?v=5_1HdOCOJ_Q

Hubb­le Spa­ce Telescope foto­gra­fe­rer komet ISON

Den 10. april blev Hubb­le Spa­ce Telescope ret­tet mod komet C/2012 S1 ISON. For nuvæ­ren­de er kome­ten mere end 600 mil­li­o­ner kilo­me­ter fra Solen, idet den lig­ger lige inden for Jupi­ters bane.

Selv på den­ne sto­re afstand er kome­ten alle­re­de er meget aktiv, idet det sva­ge sol­lys er i stand til at opvar­me over­fla­den, så de fros­ne gas­ser for­dam­per, eller ret­te­re sagt subli­me­rer, idet de går direk­te fra fros­sen til­stand til luft­form.

Hubb­les bil­le­de blev opta­get i syn­ligt lys. De blå far­ver er ble­vet til­fø­jet for at frem­hæ­ve
detal­jer i koma­ens struk­tur.
Cre­dit: NASA, ESA, J.-Y. Li (Pla­ne­tary Sci­en­ce Insti­tu­te) og Hubb­le Comet ISON Imag­ing Sci­en­ce Team.

 

Fore­lø­bi­ge målin­ger tyder på, at komet ISON’s ker­ne ikke er stør­re end 5–6 kilo­me­ter, hvil­ket er bemær­kel­ses­vær­digt lil­le i betragt­ning af det høje akti­vi­tets­ni­veau, som er obser­ve­ret hidtil.

Kome­tens koma er omkring 5.000 kilo­me­ter i dia­me­ter, og støv­ha­len er mere end 90.000 kilo­me­ter lang, så den stræk­ker sig langt uden for Hubb­les syns­felt.

Set fra Jor­den befin­der Komet C/2012 S1 ISON sig i Tvil­lin­ger­ne. Den er dog end­nu så lys­svag, at den kun kan ses i sto­re telesko­per.

Mødet med Komet C/2012 S1 (ISON) bli­ver natur­lig­vis nøje fulgt, så hold godt øje med f.esk. Ama­tøra­stro­no­misk Sel­skab Fyns site i det kom­men­de år:
http://skysite.dk/asf/?side=295790#HST

Fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

2650 Hvi­d­ov­re 17. febru­ar 2013

En 44-årig mand obser­ve­rer den 17. febru­ar 2013 kl. 21.22 fra Hvi­d­ov­re et gult lys på den mør­ke him­mel og for­tæl­ler i sin ind­be­ret­ning om obser­va­tio­nen og sit foto bl.a.:

En varm gul kug­le svæ­ve­de stil­le og lang­somt mod nord, og kom tæt­te­re på. For­søg­te at tage et bil­le­de med mobil­te­le­fon som blitze­de. I det sam­me ændre­de kug­len ret­ning mod øst.

Da det fløj mod øst for­svandt det lang­somt, som en ild der brænd­te ud.

Kun­ne være en af de der­sens varm­luft­bal­lo­ner? Bare mær­ke­ligt at den kun­ne skif­te ret­ning fra nord til øst.

Her­over ses et af de mod­tag­ne fotos, hvor lyskug­len anes
meget svagt midt i bil­le­det. Nede­nun­der ses for eksemp­lets
skyld sam­me foto med ændre­de lys- og kon­trast­for­hold som
tyde­lig­gør den obser­ve­re­de lyskug­les pla­ce­ring i bil­le­det.

Kraf­tig udsnits­for­stør­rel­se af ori­gi­nal­fo­to
bear­bej­det i bil­led­be­hand­lings­pro­gram i
for­sø­ge­ne på at fra­lok­ke bil­le­det yder­li­ge­re detal­jer.

Foto­af­de­lin­gens kon­klu­sion

Ud fra bil­le­der­ne ale­ne kan det med de „til­ste­de­væ­ren­de pixels“ ikke med 100% sik­ker­hed siges, hvad der er foto­gra­fe­ret.
SUFOI’s Foto­af­de­ling har i føste omgang afven­tet, at der evt. vil­le ind­kom­me andre obser­va­tio­ner, der kun­ne be- eller afkræf­te en før­ste teo­ri om, at der kun­ne være tale om en varm­luft­bal­lon opsendt fra nær­om­rå­det, som foto­gra­fen selv er inde på i sin hen­ven­del­se.

Der er dog ikke duk­ket andre sam­men­fal­den­de ind­be­ret­nin­ger op via www.ufo.dk.

Ved at sam­men­hol­de de mod­tag­ne foto­gra­fi­er og ind­be­ret­nin­gens data — incl. vej­r­da­ta fra DMI- er det dog over­ve­jen­de sand­syn­ligt, at der er tale om en lil­le varm­luft­bal­lon, der er obser­ve­ret og foto­gra­fe­ret. Den anfør­te ændring af fly­ve­ret­nin­gen kan evt. skyl­des helt loka­le for­hold.

6000 Kol­ding 26. april 2013

En obser­va­tør på Lun­deb­jerg­vej i Kol­ding beret­ter bl.a.:

Ja, tro ikke vi er kom­plet tos­se­de, men vi fil­me­de fle­re ufo­er over vores hjem i dag den 26. april 2013 kl. ca. 22,15. Har I nog­le andre ind­mel­din­ger om det­te? Der var ingen lyd, ingen blink, som man for­ven­ter af fly, intet. Kun lys, ens far­ve, og de skif­te­de fart. Fan­ge­de 3 stk. på film.

Har I nogen, der kan se, om det er ufo­er af dem, I ken­der, for det var for under­ligt og ure­a­li­stisk.

Scre­en­print af start på den ene af de mod­tag­ne video­se­kven­ser,
der viser to lys — samt deres stør­rel­se på him­len uden anven­del­se
af zoom af foto­gra­fen.

Scre­en­print af start på anden video­se­kvens der viser
det ene af lyse­ne — og spe­ci­elt dets stør­rel­se i for­hold til
omgi­vel­ser, bl.a. gade­lam­per i områ­det. Lys- og
kon­trast­for­hold ændret af SUFOI’ s Foto­af­de­ling.

Her­over to kraf­ti­ge udsnits­for­stør­rel­ser af lyse­ne på den ene video­se­kvens.

Efter­føl­gen­de modt­og SUFOI en ind­be­ret­ning fra Roskil­de­vej i det nord­li­ge Kol­ding om lyse­ne på him­len: Fire på hin­an­den føl­gen­de oply­ste objek­ter fløj over Kol­ding fra syd — over Kol­ding Fjord dre­jen­de mod øst over nord­ky­sten af fjor­den i lav høj­de.

Der­ef­ter dre­je­de de mod sydøst og steg opad og ind i regn­sky­er­ne ca. over Venø i Lil­le­bælt.

Lyset var flam­men­de oran­ge og der var ingen lyd over­ho­ve­det. Hastig­he­den var som en heli­kop­ter der var på obser­va­tions­pa­trul­je, men ved stig­nin­gen tog de mere fart på.

Der var uens afstand mel­lem objek­ter­ne men de fulg­te nøj­ag­tig sam­me bane.

Afstan­den mel­lem objek­ter­ne vari­e­re­de til mel­lem to — tre hund­re­de meter og op til syv — otte hund­re­de.

Afstan­den mel­lem objek­ter­ne og vores hus (vi var to der så objek­ter­ne) var på det tæt­te­ste ca. en kilo­me­ter.

SUFOI’s kon­klu­sion

Det skal i den for­bin­del­se under­stre­ges, at alle under­sø­gel­ser viser, det er næsten umu­ligt at vur­de­re afstan­de og stør­rel­ser på lys obser­ve­ret på en mørk himmel.Ud fra udse­en­det af de mod­tag­ne video­se­kven­ser samt de til­hø­ren­de beret­nin­ger sam­men­holdt med vej­r­da­ta fra DMI peger alt på iagt­ta­gel­se af opsend­te små varm­luft­bal­lo­ner med et bræn­den­de mate­ri­a­le i bun­den, der sør­ger for opdrift samt belysning.Opsendelsen er sand­syn­lig­vis sket vest for en posi­tion mel­lem Lun­de­borg­vej og Roskil­de­vej i Kol­ding.

2860 Søborg 27. april 2013

Foto­gra­fen Rhon­da Brend­strup fra Søborg spør­ger i sin hen­ven­del­se til SUFOI:Her til aften (lør­dag d. 27.4.2013 kl. 20.37) kig­ger jeg ud af mit køk­ken­vin­due (fra 1. sal) som jeg ofte gør for at se den smuk­ke him­mel …i går meget rød og i dag lidt ander­le­des røde far­ver og for­mer der­u­de.…

Ser en stor sort rund ting på him­len, der bevæ­ger sig meget hur­tigt fra vest — meget højt oppe… hen over motor­vej­en og hen over ejen­dom­men jeg bor i.

Jeg når at foto­gra­fe­re den lidt med mit proff udstyr Canon eos 1 ds mark II med 300mm… det før­ste bil­le­de ser jeg en stor sort rund ting med lidt glød i bun­den. De efter­flg. bil­le­der er det en sort ting som mere er for­met som en stor sort vand­mand eller hvor­dan jeg nu skal beskri­ve det.

Kan sen­de bil­le­det om i vil se det.

Aldrig set noget der min­der om det.

Jeg tror det er en UFO — hvad tæn­ker I?

Det var med spæn­ding SUFOI’s foto­af­de­ling afven­te­de bil­le­der­nes
frem­komst, og oven­for ses det ene af de mod­tag­ne foto­gra­fi­er taget
med 300 mm zoom. På trods af foto­gra­fens anven­del­se af en kraf­tig
zoom fyl­der objek­tet ikke meget på den mør­ke him­mel.

En kraf­tigt udsnits­for­stør­rel­se med ændre­de lys- og
kon­trast­for­hold viser med al tyde­lig­hed end­nu et eksem­pel
på den nye fri­tids­hob­by, der fasci­ne­rer og mysti­fi­ce­rer man­ge -
en lil­le varm­luft­bal­lon med et brænd­bart mate­ri­a­le i bun­den,
der sør­ger for opdrift og lys­ef­fekt.
Og bal­lo­nens bevæ­gel­se
er natur­lig­vis rime­ligt i over­ens­stem­mel­se med DMI’s vej­r­da­ta fra områ­det

Øverst ses de van­ske­li­ge lys­for­hold, som foto­gra­fen arbej­de­de
under, og nede­nun­der ses sam­me foto — det sid­ste i ræk­ken af
mod­tag­ne fotos, hvor lys­for­hol­de­ne er ændret i bil­led­re­di­ge­rings-
pro­gram i for­søg på at give et kla­re­re bil­le­de af, hvad der befandt
sig på him­len. 
På den mod­tag­ne bil­led­se­kvens ses end­vi­de­re,
hvor­le­des bal­lo­nen — hvor det bræn­den­de mate­ri­a­le efter­hån­den
er sluk­ket og lyset der­for for­s­vun­det — mister en del af sin opdrift
og ind imel­lem tum­ler rundt gen­nem luf­ten.
 

Kraf­tig udsnits­for­stør­rel­se af sam­me foto med
ekstra ændre­de lys- og kon­trast­for­hold, der
viser varm­luft­bal­lo­nen, hvor det bræn­den­de
mate­ri­a­le i bun­den ikke læn­ge­re ses.
Alle fotos: www.rhonda.dk

 

I det­te til­fæl­de er der tale om foto­gra­fi­er taget med pro­fes­sio­nelt udstyr som også giver mulig­hed for et klart bil­le­de af, hvad der helt kon­kret har været at se på himlen.Så UFO — nej. IFO — ja!Du kan få fle­re oplys­nin­ger om små varm­luft­bal­lo­ner på adres­sen: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php.

Løst og facts

Af Ole Hen­nings­en

Hvad er klok­ken?

Hvis man har brug for at vide, hvad klok­ken er slå­et uden at tæn­ke for meget på, om have­møb­ler­ne er ble­vet sat ud eller ind for nogen tid siden, eller hvad klok­ken er, hvis den et sted står angi­vet som UTC-tid, så kan man fin­de hjælp hos Ama­tøra­stro­no­misk Sel­skab Fyn på den­ne adres­se: http://asf.skysite.dk/?side=296066.

AFU-jubilæum: 40 år!

Den 17. marts 1973 etab­le­re­des Arbets­grup­pen för ufo­lo­gi i Södertäl­je i Sve­ri­ge af Anders Lil­je­gren, Kjell Jons­son og Håkan Blomq­vist. Det var i star­ten en ufor­mel grup­pe med ambi­tio­ner om at opbyg­ge en basis for ufo-forsk­ning i Sve­ri­ge med ide­o­lo­gisk inspira­tion fra ufo-nav­ne som Jacques Val­lee, J. Allen Hynek og John Keel.

Nav­net AFU, Arki­vet för UFO-forsk­ning, kom til i 1979, og i dag er AFU ver­dens stør­ste arkiv for ufo-rela­te­re­de mate­ri­a­ler, såsom tids­skrif­ter, bøger, kor­re­spon­dan­ce, sam­lin­ger af video­er, lyd­bånd m.v.

Der ind­lø­ber hele tiden dona­tio­ner fra ind- og især udland, lige­som ihær­di­ge med­ar­bej­de­res rej­ser til kon­tak­ter i udlan­det har hjem­bragt AFU i tons­vis af arkiv­ma­te­ri­a­ler af alskens slags. Det­te har også bevir­ket, at AFU nu i april 2013 har skif­tet navn til Archi­ves for the Une­x­plai­ned, da der efter­hån­den var man­ge andre emner end ufo’er repræ­sen­te­ret.

Den 17. marts 2013 fejre­de AFU’s ildsjæ­le ved en stør­re sam­men­komst 40 års jubilæum, og SUFOI ønsker stort til­lyk­ke!

Læs mere om AFU:

http://www.afu.info/index.htm,
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2008/um08-103.php#03,
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-148.php
og om AFU’s jubilæum: http://ufoarchives.blogspot.dk/2013/03/afu-40-ar.htmlHvad man dog ser på him­len­Der var vir­ke­lig man­ge til­sku­e­re, da en impo­ne­ren­de ild­kug­le oply­ste him­len over byen San­ti­a­go del Este­ro i Argen­ti­na i de tid­li­ge mor­gen­ti­mer den 21. april i år.Ildkuglen duk­ke­de nem­lig op midt under en uden­dørs koncert.Se over­våg­nings­vi­deo: http://www.youtube.com/watch?v=lR3AfZdnwrE
og video­en med ild­kug­len der giver et ekstra pift til kon­cer­tens lysshow:
http://www.youtube.com/watch?NR=1&v=18-Xko-_bK8&feature=endscreen.Clo­se enco­un­ters of a len­ti­cu­lar kind:
The moun­tain-top cloud for­ma­tions that look like UFOsPå det­te link kan du se en anden form for for­ma­tio­ner på him­len — lin­se­sky­er:
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2151490/When-clouds-play-tricks-mind-forming-UFO-shapes-startle-confuse.html?ito=feeds-newsxml.Læs mere om lin­se­sky­er hos DMI:
http://www.dmi.dk/dmi/skibumsernes_sky.

Hvad man dog ser på him­len

Der var vir­ke­lig man­ge til­sku­e­re, da en impo­ne­ren­de ild­kug­le oply­ste him­len over byen San­ti­a­go del Este­ro i Argen­ti­na i de tid­li­ge mor­gen­ti­mer den 21. april i år.

Ild­kug­len duk­ke­de nem­lig op midt under en uden­dørs kon­cert.

Se over­våg­nings­vi­deo: http://www.youtube.com/watch?v=lR3AfZdnwrE
og video­en med ild­kug­len der giver et ekstra pift til kon­cer­tens lysshow:
http://www.youtube.com/watch?NR=1&v=18-Xko-_bK8&feature=endscreen.

Den 26. marts 2013 fil­me­de en argen­ti­ner den­ne flot­te „tal­ler­ken-sky“, som fluks røg ud på YouTu­be og natur­lig­vis med en „ufo“-overskrift, så ufo-myten for­næg­ter sig ikke.
Se video­en: http://www.youtube.com/watch?v=4y8ph6ED5fY.
 

Clo­se enco­un­ters of a len­ti­cu­lar kind:
The moun­tain-top cloud for­ma­tions that look like UFOs

På det­te link kan du se en anden form for for­ma­tio­ner på him­len — lin­se­sky­er:
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2151490/When-clouds-play-tricks-mind-forming-UFO-shapes-startle-confuse.html?ito=feeds-newsxml.

Læs mere om lin­se­sky­er hos DMI:
http://www.dmi.dk/dmi/skibumsernes_sky.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.