Roswell-ali­en går igen!

Kvin­den, der stod for opryd­ning og ren­gø­ring, fandt en æske fyldt med fle­re hund­re­de gam­le dias. Hun beholdt æsken og sat­te den i sin gara­ge. Her kom den til at stå i 10 år, inden hun kig­ge­de nær­me­re på ind­hol­det. Der var foto­gra­fi­er af man­ge kend­te per­so­ner, her­i­blandt Clark Gab­le, Bing Cros­by og præ­si­dent Dwight Eisen­hower.

De to „Roswell-sli­des“ til­hør­te Ber­nard og Hil­da Ray. Ber­nard
Ray var geo­log med olie­ef­ter­forsk­ning som spe­ci­a­le og arbej­de­de
i olie­fel­ter­ne nær Roswell. Hil­da Ray var advo­kat, pri­vat­pi­lot
og hav­de man­ge ind­fly­del­ses­ri­ge bekend­te.

På under­si­den af æskens låg var der tapet en kon­vo­lut med to dias, som så langt mere inter­es­san­te ud end alle de andre. Kvin­den viste de to bil­le­der til en bekendt, som er ven med Adam Dew, inde­ha­ver af vide­opro­duk­tions­fir­ma­et Sli­de­box Media.

Adam Dew er et gan­ske ube­skre­vet blad i ufo­sam­men­hæng og vil­le sam­men med ven­nen fin­de nogen, der er eks­per­ter i Roswell-hæn­del­sen. Deres valg faldt desvær­re på Don Sch­mitt og Tom Carey. Ikke mindst først­nævn­te her­re har et afslap­pet for­hold til sand­he­den (se fx Det ægte Area 51?). De to „eks­per­ter“ har fået ana­ly­se­ret Roswell-bil­le­der­ne, og Adam Dew har doku­men­te­ret hele pro­ces­sen i en doku­men­tar­film.

Doku­men­tar­fil­men vises den 5. maj 2015 på Natio­nal Audi­to­ri­um i Mexi­co City. Don Sch­mitt og Tom Carey skal præ­sen­te­re fil­men og sva­re på spørgs­mål. Det hele er isce­ne­sat af jour­na­li­sten og tv-man­den Jai­me Maus­san.

Jai­me Maus­san er en kendt tv-per­son i Mexi­co, hvor han har et ugent­ligt, to timer langt ufopro­gram (Ter­cer Mile­nio TV).

Maus­san er beryg­tet i ufokred­se for at præ­sen­te­re den ene vil­de og utro­vær­di­ge ufo­hi­sto­rie efter den anden. Hans inter­es­se for emnet opstod i juli 1991 i for­bin­del­se med en total sol­for­mør­kel­se i Mexi­co, hvor der var man­ge ufoop­le­vel­ser og blev lavet utal­li­ge video­op­ta­gel­ser af et ukendt objekt (= Venus).

Maus­san har siden 1991 været dyg­tig til at mar­keds­fø­re ufoop­le­vel­ser og gøre det til en leve­vej. Han er — set ud fra en øko­no­misk syns­vin­kel — uden tvivl den rig­ti­ge til at mar­keds­fø­re de to nye foto­gra­fi­er af en Roswell-ali­en. Han har da alle­re­de også udtalt, at der fin­des en køber til bil­led­ret­tig­he­der­ne.

Når de to Roswell-sli­des præ­sen­te­res den 5. maj 2015, er det præ­cis 20 år siden, at en anden tv-pro­du­cer, Ray San­til­li, i tea­ter­sa­len i Muse­um of Lon­don præ­sen­te­re­de Roswell-obduk­tions­fil­men. Som det vil være man­ge af UFO-Mails læse­re bekendt, nåe­de Ray San­til­li at sco­re kas­sen på tv-ret­tig­he­der m.m., inden fup­num­me­ret blev afslø­ret. Det er næp­pe for vovet at anta­ge, at vi snart kan for­tæl­le noget til­sva­ren­de om de to Roswell-sli­des.

Om stea­rin­lys, jule­træ­er og andre ufo­er…

Tys­klands ind­til dato stør­ste ufo-sag, Greif­swald-lyse­ne fra 1990, blev egent­lig løst alle­re­de I 1994. Det var lys­bom­ber, som blev brugt af det tjek­kos­lo­vaki­ske luft­vå­ben. Også i dag spil­ler de såkald­te „fla­res“ en rol­le for ufo-fæno­me­net. Det kan der­for være inter­es­sant at tage et kig på dis­se mili­tæ­re lyskil­der.

Stea­rin­lys og jule­træ­er

Lys­ef­fek­ter på him­len har sik­kert været brugt lige siden krud­tets opfin­del­se. Man kan bare tæn­ke på bru­gen af fyr­vær­ke­ri i det fjer­ne østen. Men mili­tæ­ret har lige så sik­kert hur­tigt kun­ne se dets nyt­te­vær­di fx til at sig­na­le­re med. Det var imid­ler­tid under den 2. ver­denskrig, at udvik­lin­gen af det, vi i dag ken­der som „fla­res“, for alvor tog fart. Beteg­nel­sen bru­ges lidt for­skel­ligt, men dæk­ker i hoved­sa­gen over hur­tigt bræn­den­de men­ne­ske­skab­te lys på him­len. Dis­se lys kan så have en lang ræk­ke frem­fø­rel­ses­mid­ler og for­mål og der­til­hø­ren­de beteg­nel­ser, fx lys­ra­ket­ter, lys­bom­ber, for­svars­fla­res osv.

Man for­står godt, hvor­for pat­h­fin­der­nes
fla­res over målet også blev kaldt „jule­træ­er“.

For bom­be­fly­e­ne under 2. ver­denskrig var det stør­ste pro­blem at fin­de målet. Eng­læn­der­ne, som bom­be­de Tys­kland om nat­ten, vide­re­ud­vik­le­de der­for en tysk tak­tik, hvor en min­dre styr­ke, kendt som „The Pat­h­fin­ders“ fløj for­an hoved­styr­ken. De var spe­ci­a­li­se­re­de i at loka­li­se­re mål­om­rå­det og her­ef­ter føre hoved­styr­ken i den rig­ti­ge ret­ning. Her­til brug­te de en kom­bi­na­tion af fla­res og brand­bom­ber.

Pat­h­fin­der­nes fla­res bestod af en behol­der, som på vej­en ned affy­re­de små far­ve­de kug­ler, der hver især hav­de en brand­tid på ca. 15 sekun­der. Først blev der skabt et spor af hvi­de fla­res, hen imod målet. Her­ef­ter blev sel­ve målet først mar­ke­ret af far­ve­de fla­res (rødt, gult og grønt), og siden ramt af brand­bom­ber, som den efter­føl­gen­de sværm af bom­be­re kun­ne bru­ge til at sig­te efter og ram­me med deres spræng­bom­ber.

De far­ve­de fla­res kun­ne bræn­de i 5–6 minut­ter og hang i faldskær­me over målet. De blev kaldt „Cand­les“ (stea­rin­lys) af eng­læn­der­ne og „Christ­baü­me“ (jule­træ­er) af den tyske befolk­ning p.gr.a. de man­ge far­ver.

Pat­h­fin­der­ne brug­te fle­re fly­ty­per, her­un­der
den berøm­te Mosqui­to.

Den­ne tak­tik kald­te eng­læn­der­ne „sky­mar­king“. Tysker­ne var dog ikke sene til at fin­de på mod­for­an­stalt­nin­ger, som også invol­ve­re­de bru­gen af lyskil­der. Der blev i nog­le til­fæl­de tændt afled­nings­fla­res for at lok­ke bom­ber­ne i den for­ker­te ret­ning.

Fla­res som for­svar mod mis­si­ler

Trans­port­fly affy­rer fla­res. Nog­le fla­res tæn­der
auto­ma­tisk ved kon­takt med luf­ten.

Fla­res brugt af F16 jager.

I dag bru­ges fla­res selv­føl­ge­lig sta­dig til oplys­ning, men nu har de fået den yder­li­ge opga­ve at fun­ge­re som for­svar mod angreb med var­me­sø­gen­de mis­si­ler. En fla­res var­meud­strå­ling er nem­lig høje­re end selv udstød­nin­gen fra et jet­flys motor (tusind­vis af gra­der) og kan der­for bru­ges til at afle­de var­me­sø­gen­de mis­si­ler.

Sådan­ne fla­res bli­ver som regel skudt ud fra en behol­der i stort antal efter fly­ve­ma­ski­nen. De er ikke så sto­re som de rig­ti­ge lys­bom­ber og hæn­ger nor­malt ikke i faldskærm. Affy­rin­gen kan ske både manu­elt og auto­ma­tisk via rada­ren på fly­et. De bli­ver selvsagt brugt i mili­tæ­re fly­ve­ma­ski­ner og ikke mindst heli­kop­te­re, men til­by­des også i dis­se ter­r­o­rist­ti­der til civi­le maski­ner. Fra 2004 begynd­te isra­el­ske EL-AL fx at udsty­re deres pas­sa­ger­fly med fla­res mod angreb fra skul­der­bår­ne var­me­sø­gen­de mis­si­ler affy­ret af ter­r­o­ri­ster. At have sådan­ne fla­res ombord er imid­ler­tid ikke ufar­ligt, så en del euro­pæ­i­ske sta­ter for­bød her­ef­ter fly fra EL-AL at lan­de.

For­svars­fla­res­fla­res fin­des i en lang ræk­ke vari­an­ter og bru­ger ikke kun deres var­meud­strå­ling. Nog­le simu­le­rer fx i ste­det fly­ets hastig­hed eller strå­ling eller bru­ger far­ver til at for­vir­re mis­silet. Mis­sil­pro­du­cen­ter­ne har dog ikke lig­get på den lade side, og det siges at det ikke er muligt at sny­de den aller­ny­e­ste gene­ra­tion af mis­si­ler med fla­res pga ind­byg­ge­de tek­ni­ske mod-mod­for­an­stalt­nin­ger. Men efter­som dis­se nye mis­sil­sy­ste­mer end­nu ikke er meget brugt, bli­ver fla­res sta­dig anvendt flit­tigt af alver­dens lan­de i deres mili­tær­fly.

Fla­res bru­ges også til at for­sva­re sig imod
skul­der­bår­ne mis­si­ler af fx typen Stin­ger.

Fla­res som sky­de­mål

Fla­res bli­ver i dag også brugt under mili­tæ­re sky­deø­vel­ser. Her bru­ger man især de stør­re lys­bom­ber, som kan hæn­ge i luf­ten i deres faldskær­me i meget læn­ge­re tid, og man risi­ke­rer der­for ikke at ram­me fly­et, der smed dem. Nog­le gan­ge bli­ver de også skudt op i luf­ten fra fx krigs­ski­be. De bli­ver så beskudt med mis­si­ler og nog­le gan­ge også med maskinka­no­ner. Nog­le gan­ge for­sy­nes de med reflek­to­rer under skær­men, såle­des, at man også kan sky­de på dem med radarsty­re­de mis­si­ler, som jo ikke rea­ge­rer på var­men. Lyse­ne fra Greif­swald er et oplagt eksem­pel på den­ne brug af fla­res som sky­de­mål. På youtu­be duk­ker sta­dig film af lig­nen­de lys på him­len op, endog fra næsten sam­me loka­li­tet som Greif­swald-lyse­ne. Dis­se bru­ges af ufo-tro­en­de som bevis for noget mystisk. Eller måske sna­re­re mis­bru­ges.

LUU-fla­re på vej ned i faldskærm.

Sidewin­der­mis­sil ram­mer LUU-fla­re.

En ople­vel­se for livet

Det er nær­lig­gen­de at rig­tig man­ge ufo-mel­din­ger sim­pelt­hen skyl­des obser­va­tio­ner af de for­skel­li­ge fla­res. Sagen om lyse­ne fra Pho­e­nix i USA fra 1997 er et andet oplagt eksem­pel. Folk så her en ræk­ke lys på nat­te­him­len, som til­sy­ne­la­den­de gen­gav omrid­set på et kæm­pe­stort, lyd­løst far­tøj. Det er vel­kendt, at men­ne­sker har en ten­dens til at for­bin­de i øvrigt usam­men­hæn­gen­de punk­ter og fore­stil­le sig, at de fx udgør et far­tøj. Mili­tæ­ret næg­te­de først at have noget med det at gøre, men sene­re kom det frem, at en A‑10-pilot åben­bart hav­de affy­ret sine sid­ste ubrug­te for­svars­fla­res på hjem­tu­ren. En sam­men­lig­ning af lyse­nes sluk­ning med hori­son­tens kon­tu­rer bekræf­te­de, at de for­svandt efter­hån­den som de faldt ned bag bjer­ge­ne. Alt­så fla­res. Andre obser­va­tio­ner fra sam­me nat hav­de andre for­kla­rin­ger.

Lyse­ne fra Pho­e­nix, USA. En berømt
ufo-hæn­del­se fra 1997.

I 2012 var der en stør­re mili­tærø­vel­se i sta­ten Michi­gan i USA, hvor bru­gen af for­svars­fla­res sat­te gang i ufo­mel­din­ger­ne. End­nu et eksem­pel er de såkald­te lys fra Step­hensvil­le, som blev set i nær­he­den af den­ne texan­ske by den 8. janu­ar 2008.

Lyse­ne fra Pho­e­nix, USA. En berømt ufo-hæn­del­se fra 1997.

Sagen kom helt op i de natio­na­le ame­ri­kan­ske medi­er og blev endog omtalt i Lar­ry King Live fra den 18. janu­ar. USA’s nok mest kend­te ufo-orga­ni­sa­tion, MUFON, igang­s­at­te deres bered­skab. De ind­sam­le­de en lang ræk­ke vid­neud­sagn og doku­men­te­re­de radar­re­flek­tio­ner fra områ­det. De pil­le­de 187 punk­ter ud af en mæng­de på 2,5 mil­li­o­ner punk­ter af fra­sor­te­ret „støj“ fra radar­re­flek­tio­ner­ne og hæv­de­de på bag­grund af det­te, at der hav­de befun­det sig et stort „objekt“ i luf­ten sydøst for Step­hensvil­le. Astro­no­men og tid­li­ge­re mili­tær­pi­lot James McGaha udtal­te bag­ef­ter, at en sådan ana­ly­se var absurd. Vid­ner­ne tal­te om „ukend­te objek­ter“, som bevæ­ge­de sig med høj hastig­hed. Men hvor­dan kun­ne de ken­de objek­ter­nes hastig­hed, stør­rel­se, høj­de og afstand, når sel­ve objek­tet var „ukendt“?„ spurg­te McGaha sene­re.

Fle­re vid­ner hav­de fak­tisk set fla­res og F16 fly, men det blev af ufo­lo­ger­ne blot udlogt, som at de for­fulg­te det „ægte“ ufo. Mili­tæ­ret for­kla­re­de at de hav­de afholdt en øvel­se, hvor de hav­de brugt ual­min­de­ligt stær­ke lys­bom­ber (illu­mi­na­tion-fla­res) af typen LUU/2B/B, som bli­ver brugt til at oply­se et stort områ­de på jor­den før et angreb med bom­ber om nat­ten.

Fla­res i dan­ske SUFOI-sager

Også i Dan­mark kan man stø­de på mel­din­ger om fæno­me­ner på him­len, som sik­kert eller sand­syn­lig­vis stam­mer fra bru­gen af fla­res. I 2011 ind­løb der såle­des hos SUFOI 3 rap­por­ter om 4 lys obser­ve­ret den 19. marts mel­lem ca. kl 19.05 og 19.15. De blev kon­sta­te­ret fra Kol­ding-områ­det og fra Fyn mod hen­holds­vis syd og mod vest. Beskri­vel­ser­ne min­de­de meget om for­svars­fla­res, og en fore­spørgsel hos det dan­ske fly­ve­vå­ben bekræf­te­de, at der hav­de været øvel­ses­ak­ti­vi­te­ter i områ­det. Sand­syn­lig­he­den tal­te såle­des for fla­res. Også selv­om der ikke forelå nogen rap­por­ter om affy­ring af fla­res lige der. Den 25. maj 2010 iagt­tog fly­ve­l­e­der Peter Loman fra Poul­sker på Born­holm et under­ligt lys ude over Øster­sø­en på nat­te­him­len ved halv 11 tiden. Det lig­ne­de mest en stjer­ne, men plud­se­lig duk­ke­de et min­dre lys op, som ram­te ”stjer­nen”, hvor­ef­ter beg­ge to for­svandt. Det hele gen­tog sig lidt sene­re, blot med den for­skel at ”stjer­nen” den­ne gang ikke for­svandt ved sam­men­stø­det. Efter en tid gik den der­i­mod bare lang­somt ud. Det­te for­løb gen­tog sig. Et par andre obser­va­tio­ner af lys på him­len fra sam­me aften, kun­ne tyde på, at også andre så lyse­ne. Ole Hen­nings­en fra SUFOI kom ved Peter Lomans beskri­vel­se til at tæn­ke på nog­le lig­nen­de lys, der blev obser­ve­ret ved Bøn­net på Fal­ster i som­me­ren 2007.

Også her var der tale om lys, der tænd­tes og sluk­ke­des inden­for et begræn­set områ­de og tem­me­lig lavt over hori­son­ten ude over havet. En grun­dig under­sø­gel­se viste, at der fak­tisk hav­de været tyske mili­tæ­re øvel­ser i net­op den­ne ret­ning over Øster­sø­en. En lig­nen­de for­kla­ring på Peter Lomans obser­va­tion fra 2010 lå såle­des på hån­den. En hen­ven­del­se til det dan­ske flvve­vå­ben fulg­te, og her kun­ne man for­tæl­le, at man ikke selv hav­de været invol­ve­ret i noget, men at det pol­ske fly­ve­vå­ben i tids­rum­met hav­de afholdt øvel­ser i net­op den ret­ning og at fly­ve­møn­ste­ret nogen­lun­de stem­te med obser­va­tio­nen. Fla­res (sand­syn­lig­vis i mål­skyd­nings­ud­ga­ven), måt­te såle­des også her frem­hæ­ves som den mest sand­syn­li­ge for­kla­ring.

Også i 2014 hav­de SUFOI en sag, som lige­le­des med stor sand­syn­lig­hed invol­ve­re­de fla­res. Den 1. april står obser­va­tø­ren på sin altan på 14. eta­ge i Virum og tager bil­le­der af og sene­re fil­mer noget mod vest, han beskri­ver som to kla­re, oran­ge lys, der tænd­te og sluk­ke­de. Da Jæger­spris­lej­ren lig­ger i den ret­ning, ret­te­de SUFOI hen­ven­del­se til kap­ta­jn Mor­ten Malt­he Peder­sen, chef for sky­desik­ker­he­den i områ­det. Han kun­ne for­tæl­le, at der net­op den aften mel­lem kl. 19.30 og 22.35 var ble­vet affy­ret lysam­mu­ni­tion fle­re ste­der. Beskri­vel­sen af de to sto­re lys min­de­de ham om 40mm lys­ra­ket­ter, der udlø­ses i 150 meters høj­de og lang­somt daler ned ved hjælp af en faldskærm. Nog­le min­dre røde kug­ler, som obser­va­tø­ren fra Virum lige­le­des beret­te­de om, hav­de sand­syn­lig­vis været lys­spor-ammu­ni­tion.

Den bed­ste for­kla­ring

Det er ken­de­teg­nen­de for en hel del af dis­se obser­va­tio­ner for­år­sa­get af fla­res både dan­ske og uden­land­ske, at det sjæl­dent er muligt at fore­ta­ge en 100 % sik­ker iden­ti­fi­ka­tion. Der­til er der for man­ge hul­ler i infor­ma­tio­ner­ne. De kan enten ikke fin­des, er hem­me­li­ge, er ble­vet destru­e­ret, eller det vil­le sim­pelt­hen være for tids­kræ­ven­de at fin­de dem. Sådan­ne ”hul­ler” mis­bru­ges tit af ufo­lo­ger til at hol­de mystik­ken omkring en obser­va­tion kun­stigt i live. Man skal bare huske på, at 100% sik­ker information/identifikation kun meget sjæl­dent kan rea­li­se­res, hel­ler ikke på andre områ­der, og at det jo ikke ude­luk­ker en i prak­sis 100% vis­hed om, hvad der er den bed­ste for­kla­ring. Og i en lang ræk­ke ufo-sager er fla­res uden tvivl den bed­ste for­kla­ring.

Kil­der:

Pat­h­fin­der (RAF) — Ask.com Encycl­ope­dia
UFOs and US Mili­tary Decoys — Mili­tary Fla­res and UFO Sigh­tings — Popu­lar Mecha­ni­cs
Major mili­tary trai­ning exerci­se leads to ‚UFO sigh­tings’ in nort­hern Michi­gan | MLive.com
UFO-Mail nr. 120 — Gra­tis nyheds­brev — ufo — sufoi.dk — ufo.dk
UFO-Mail nr. 158 — Gra­tis nyheds­brev — ufo — sufoi.dk — ufo.dk
The Step­hen­vil­le Lights: What Actu­al­ly Hap­pe­ned — CSI
Mis­sil­skyd­ning — YouTu­be
UFO-Mail nr. 174 — Gra­tis nyheds­brev — ufo — sufoi.dk — ufo.dk

Lys på him­len

I star­ten og mid­ten af 1960’erne var der ofte mysti­ske rød-oran­ge små lys at obser­ve­re på den syd­li­ge aften­him­len eksem­pel­vis fra Lol­land-Fal­ster og Born­holm. Der gik nogen tid, inden det blev almin­de­ligt kendt i offent­lig­he­den, at der fak­tisk var tale om lys opsendt i for­bin­del­se med øst­ty­ske eller Warszawa­pagt-øvel­ser i Øster­sø­om­rå­det.

Et lil­le udpluk af avisover­skrif­ter om lys­fæ­no­me­ner i for­bin­del­se med mili­tæ­re øvel­ser over en 10-årig peri­o­de i 1960’erne og 1970’erne. Illu­stra­tion: SUFOI Avis­ar­kiv

Mili­tærø­vel­se som for­kla­ring

SUFOI har også de sene­ste 5 år mod­ta­get hen­ven­del­ser, fotos og video­op­ta­gel­ser, der har sin oprin­del­se i lysak­ti­vi­te­ter i for­bin­del­se med mili­tæ­re øvel­ser.

En 47-årig kvin­de­lig obser­va­tør fra det nord­li­ge Fre­de­riks­sund beret­te­de såle­des 25. marts 2015 om sin ople­vel­se til www.ufo.dk bl.a.:

Står i for­ha­ve kl. ca. 22.30, kig­ger mod vest. Et hvidt lys kom­mer til syne på him­me­len. Vur­de­rer det til at være 150–200 m. væk, og ca. høj­de til­sva­ren­de antal m. oppe i luf­ten. Tæn­ker ikke over det til at star­te med.

Vi står 2 per­so­ner, er ude for at ryge, snak­ker sam­men. Det lyser et stort områ­de op, fle­re hus­ta­ge i nær­he­den bli­ver oplyst og „under­søgt“.

Da fle­re lys/lamper kom­mer til, bli­ver jeg opmærk­som på, at det er noget usæd­van­ligt. Jeg begyn­der straks at fil­me med min tlf. Der er ingen lyd på fæno­me­net.

Lyse­ne bli­ver skif­te­vis sva­ge­re og stær­ke­re, de dan­ner for­ma­tio­ner, både bue­de, spid­se og lige. Der er op til 20 lys på en gang, på et tids­punkt.

Jeg sæt­ter det ikke i for­bin­del­se med hver­ken fly, heli­kop­te­re, dro­ner eller kine­si­ske lam­per. På en gang for­svin­der samt­li­ge lys.

Scre­en­print fra den mod­tag­ne video­se­kvens. De obser­ve­re­de lys anes midt i bil­led­fel­tet. Lyset i ven­stre side er en gade­lam­pe ca. 50–100 m fra foto­gra­fen, og det pyra­mi­de­for­me­de lys er en sol­cel­le­lam­pe øverst på en hegns­stol­pe.

Kraf­ti­ge udsnits­for­stør­rel­ser af scre­en­prints fra den mod­tag­ne video­se­kvens. Her ses, hvor­le­des lyse­ne ser ud til at skif­te posi­tion, tæn­der sluk­ker m.v.

Vest for obser­va­tions­ste­det (rød mar­ke­ring) lig­ger det mili­tæ­re øvel­ses­ter­ræn Jæger­spris­lej­ren.

Efter­forsk­ning og kon­klu­sion

De man­ge små lys led­te i begyn­del­sen Foto­af­de­lin­gen mod en af åre­nes utal­li­ge opsen­del­ser af små varm­luft­bal­lo­ner som en mulig for­kla­ring, men obser­va­tions­be­ret­nin­gen og især lyse­nes bevæ­gel­ses­møn­ster og opduk­ken, sluk­ning m.v., pege­de mere i en anden ret­ning.

Da de små lys på him­len blev iagt­ta­get lavt på den vest­li­ge him­mel, var det der­for nær­lig­gen­de at spør­ge Jæger­spris­lej­ren, om man dér hav­de haft øvel­ses­ak­ti­vi­te­ter på det pågæl­den­de tids­punkt.

Sva­ret fra kap­ta­jn Mor­ten Malt­he Peder­sen, der er chef for Sky­desik­ker­hed Jæger­spris, kom promp­te:

Den 25/3 blev der skudt med lys fra såvel 40mm lys­ra­ket­ter, sig­nal­pi­stol og dys­se­ka­non. Skyd­nin­ger­ne fandt sted ca. fra kl. 2130 til 2255. Sam­ti­dig var der skyd­ning med tungt maskin­ge­vær med lys­spor, der kan give en mas­se små lys på him­len, og som på afstand ser ud til at hæn­ge i en fast høj­de et styk­ke tid, selv om det er et pro­jek­tils para­bel, man ser.

Om vores lys er i stand til at oply­se tage i Græ­se Bak­ke­by, er jeg noget i tvivl om.

Kap­ta­jn Mor­ten Malt­he Peder­sen tviv­ler på, at lyse­ne fra øvel­sen kan oply­se tage på så lang afstand.

Det er for­ment­lig hel­ler ikke til­fæl­det. Øvel­ses­ly­se­ne har ikke kun­net oply­se hus­ta­ge så langt bor­te – aller­højst måske med lidt genskin i vis­se blan­ke over­fla­der.

Ikke desto min­dre er det en måde, også alde­les nøg­ter­ne og seri­ø­se obser­va­tø­rer kan ople­ve tin­ge­ne på. Det er ikke ual­min­de­ligt.

Toke Haun­strup har i sit værk „50 år med ufo­er – erfa­rin­ger fra halv­treds års rap­port­ar­bej­de“ http://www.sufoi.dk/e‑boger/boger/50%20aar%20med%20ufoer.pdf givet eksemp­ler på, at lys langt bor­te kan ople­ves at oply­se tage eller sågar for­føl­ge biler.

Efter mod­ta­gel­sen af infor­ma­tio­ner­ne om sam­men­fal­den­de øvel­ses­ak­ti­vi­te­ter i Jæger­spris­lej­re­ns områ­de er SUFOI’s Foto­af­de­ling efter ekstra gen­nem­gang af det fore­lig­gen­de video­ma­te­ri­a­le, udsnits­for­stør­rel­ser m.v. ikke i tvivl om, at der i den aktu­el­le sag er tale om de nævn­te mili­tæ­re lysak­ti­vi­te­ter som for­kla­ring.