Efterlysning i TV Øst af sten på Storstrømsbroen
En forbiflyvende sten blev fanget på en bils automatiske videokamera. Hvor blev den af?
En af de mere spektakulære fotosager modtaget af Skandinavisk UFO Informations Fotoafdeling til undersøgelse kom efter en henvendelse fra meteoriteksperten, daværende lektor Henning Haack, Center for Stjerne- og Planetdannelse ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Han havde modtaget en ret så speciel videosekvens fra TV2.
Stillbillede fra videosekvens taget med fastmonteret kamera et såkaldt dashcam i forruden på en bil på vej nordpå over Storstrømsbroen den 20. oktober 2015. Øverst i billedfeltet ses et lille mørkt objekt, der på videosekvensen kommer til syne øverst i billedfeltet og på et splitsekund flyver ned og forsvinder ud af syne ved autoværnets rækværk skråt nede i højre side.
Foto: Anders Hansen
|
Fotografen beretter til medierne, at han på vej hjem fra arbejde over den sidste del af Storstrømsbroen i nærheden af Masnedø på vej nordpå ud af øjenkrogen pludselig ser en sten flyve hurtigt forbi bilen og forsvinde. Da han har et fastmonteret kamera i bilens forrude aktiveret under kørslen, gennemgår han straks videooptagelsen hjemme for at se, om han kan finde den sekvens, hvor stenen kommer flyvende.
Og det lykkes!
Meteoritekspert om videoen
Fotografens spørgsmål er naturligvis, hvad i alverden er dette? Han sender derefter sekvensen til TV 2, der henvender sig til geofysikeren Henning Haack, der godt forstår, at man finder videoen interessant og bl.a. svarer: For mig at se virker videoen ægte, og det ser helt klart ud til, at det er en sten, der falder ned. Alligevel tror jeg ikke på at det er en meteorit. Dels er meteoritfald uhyre sjældne — og frem for alt langt sjældnere end diverse menneskeskabte ting, der kan få helt almindelige sten til at flyve igennem luften. På en bro tænker jeg først og fremmest på sten, der kan have ramt andre biler og sendt på en flyvetur. En anden ting er, at det ser ud til, at stenen overhaler bilen (måske fordi den blev ramt af en bil bag ved fotografen). En meteorit vil falde næsten lodret ned, når den nærmer sig jordoverfladen.
Den har ganske vist ramt den øvre atmosfære i en vilkårlig vinkel og med en hastighed på typisk 15–20 km/s. Nede omkring 50–100 km højde vil den så være bremset ned til sin terminalhastighed, hvor tyngdekraft modsvares af luftmodstand. Det er typisk nogle hundrede km i timen. Herfra vil den simpelthen falde lodret ned.
Jeg er derfor bange for, at den interessante video har en mere jordnær forklaring.
TV2 offentliggør senere på dagen videosekvensen med overskriften: Video vækker undren: Falder meteorit ned i Danmark her?
af 3 af de i alt kun 11 billedru-
der, hvor det mørke objekt er
at skelne på videosekvensen
under sit tilsyneladende fald ned-
ad th. i billedfeltet. Her med tilføjet
ekstra kontrast og skarphed for
tydelighedens skyld.
Konklusion
Efter grundige overvejelser af sagens omstændigheder er det mest sandsynlige scenario, at der kommer et stenslag fra den sidste modkørende bil. En sten der med stor hastighed overhaler fotografens bil bagfra og tilfældigt observeres og dokumenteres på hans video.
Senere udvikling i sagen
Fotografen har efterfølgende til SUFOI’s Fotoafdeling bl.a. oplyst: I dagene efter, at filmen blev offentliggjort på YouTube, er jeg blevet kontaktet af mange forskellige mennesker. Jeg har fået over 50 mails fra folk, der ville have yderligere oplysninger, samt flere, der ville købe meteoritten, hvis jeg fandt den.
Den ukendte finder fremviser i video-
klippet den lille sten fundet på Storstrøms-
broen. Men hvor er den? Og er der tale
om en meteorit dumpet ned fra rummet?
Jeg er også blevet kontaktet af to dykkere der ville forsøge at søge efter den i vandet. Jeg kører over broen hver dag og kunne, de efterfølgende dage se mennesker på broen, som gik og søgte efter stenen.
En person har fundet en mulig meteorit ved at feje 200 meter af broen med en kost om natten. Han havde også prøvet at gå med en metaldetektor, med der var for meget armeringsjern i broen.
Jeg kender ham ikke personligt. Han kontaktede mig pr. telefon (hemmeligt nummer) og fortalte, at han havde fundet en meteorit på broen. Efterfølgende har han pr. post sendt mig et par billeder og en video fra broen på en USB nøgle, hvor han fremviser denne sten.
Jeg gjorde ham opmærksom på, at stenen skal overdrages til Geologisk Museum. Jeg har selv tilbudt at køre ind med stenen, hvis han ikke selv ønsker at stå frem.
Jeg har desværre ikke hørt fra ham siden.
Sten fundet?
På YouTube har fotografen efterfølgende uploaded endnu et klip fra videoen, hvor man meget kort efter den første “stensekvens” ser endnu en sten (eller den samme?), der hurtigt bevæger sig fra højre mod venstre i billedfeltet. Denne videosekvens viser altså en hånd med en sten angiveligt fundet på broen. En konkret fysisk ting, som kan forskere kan undersøge og bestemme oprindelsen af.
Læs flere detaljer om stenen fra Storstrømsbroen i bogen Ildkugler over Danmark — om sten der aldrig fløj.
Se videoer om sagen
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015–10-21-video-vaekker-undren-falder-meteorit-ned-i-danmark-her.
Videosekvens på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=gEg0AQS3VnQ.
Fornyet efterlysning af stenen
I forbindelse med udgivelsen af bogen „Ildkugler over Danmark — om sten der aldrig fløj“ efterlystes finderen af den lille sten på Storstrømsbroen. Det fik TV Øst til at besøge Ole Henningsen den 14. november 2018 og lave et indslag til aftenens udsendelse.
Videojournalist Peter Kryger, TV Øst, Vordingborg, på optagelse hos SUFOI’s Ole Henningsen. Se indslaget og efterlysningen af stenen på Storstrømsbroen: https://www.tveast.dk/nyheder/14–11-2018/1930/bog-om-ildkugler-over-danmark.
Foto: Ole Henningsen
|
Selvom der er gået 3 år siden, videoerne dukkede op, er der stadig en minimal chance for, at den fundne sten er gemt og måske ligger i en skuffe et sted.
Har nogle af læserne flere oplysninger om stenen, er man meget velkommen til at henvende sig til Ole Henningsen via www.ufo.dk.
Hvis stenen kommer til veje, vil den blive undersøgt af metoriteksperter, og efter studiet vil danske forskere i heldigste fald kunne føje endnu en sjælden gæst fra verdensrummet til samlingen, og i så fald udbetale danekrædusør til finderen.
Nyt fra SUFOI’s Fotoafdeling
2770 Kastrup 15. august 2018
I Tårnby på Amager får observatører øje på et lys lavt over horisonten og beretter herom til SUFOI’s Fotoafdeling bl.a.:
Lys der konstant flyver i lav højde og lav hastighed vest til øst til vest. Mod øst er lyset rødt mod vest skifter det til grønt. Der et desuden et hvidt lys der blinker som kun er synligt kort tid. Ingen støj og observationen har nu varet i min. 20 minutter. Det er helt sikkert ikke et fly eller en helikopter. Muligvis en drone? Men den flyver tilsyneladende midt i lufthavnens indflyvningskorridor. Har filmet med mobiltelefon.
Videoen er optaget på min Sony z3 mobil. Observationen blev kort bevidnet af min kone, der gik i seng. Selv fortsatte jeg observationerne yderligere 30 minutter, så hele observationen varede ca. en time fra start til slut. Lyset var højere over horisonten, når det var rødt og lavere, når det var grønt. Når det var grønt, passerede det bag flere træer og husgavle. Jeg havde desværre ikke plads på telefonen til længere optagelse end den fremsendte.
I forbindelse med SUFOI’s Fotoafdelings efterforskning af sagen kontaktedes bl.a. adskillige dronefirmaer for at høre, om de havde flyvninger i det pågældende område og tidsrum, f.eks. i relation til fjernvarmekortlægning — evt. lækager — termografering af fjernvarmenet etc., eller evt. uddannelse med natflyvning af droner. Ingen af de kontaktede firmaer havde dog haft flyvninger, men flere gav udtryk for, at lysfænomenets udseende på videoen lignede en droneflyvning, muligvis ulovlig, da den fandt sted tæt på Kastrup Lufthavns område. Der er tale om et ret lille lysfænomen i videoens billedfelt, men Fotoafdelingen er ikke i tvivl om, at netop en lysførende drone er årsagen til observationen.
Fra et fly på vej mod landing i Kastrup Lufthavn får en passager øje på et halofænomen, hvor flyets skygge aftegnes på nærliggende skyer med en rund regnbuefarvet ring omkring. Da han vil fotografere fænomenet, får han også på kameraets display øje på en lille mørk aftegning i nærheden af flyets skygge. Aftegningen ses også på de næste to billeder, han skynder sig at tage. Undervejs under fotograferingen ser aftegningen ud til at foretage sik-sak bevægelser i forhold til flyets skygge.
Stillbillede fra starten af den modtagne videosekvens (øverst)
viser det meget lille lys på den mørke himmel yderst th. i billedfeltet.
Herover ses to kraftige udsnitsforstørrelser fra videoen med ændrede
lys- og kontrastforhold i forsøg på at tydeliggøre det observerede lys.
Det ene af de modtagne fotos (øverst) samt udsnitsforstørrelse med den mørke aftegning.
Kraftige ændringer i lys- og kontrastforhold m.v. i billedbehandlingsprogram viser på en udsnitsforstørrelse af et af de øvrige modtagne optagelse andre små mørke aftegninger.
|
SUFOI’s konklusion
Fotoafdelingens gennemgang af billederne viser, at kameraet automatisk har forsøgt at fokusere, dvs. stille skarpt på halo-fænomenet — og dermed skyformationerne. Disse er imidlertid ikke skarpt aftegnet, medens selve rammen om kabinevinduet og dermed ret små urenheder på kabinevinduets 4 sider er rimeligt skarpe og specielt fremtræder markante. Fotoafdelingen er ikke i tvivl om, at den største og mørkeste aftegning viser en urenhed på kabinevinduet, som kameraet bedre automatisk har kunnet fokusere på end på det gloriefænomen og dermed skyerne, der er målet for fotograferingen.
Den største af aftegningerne har man sagtens kunnet se på kameraets display, der var tæt på kabinevinduet, medens man næppe har bemærket den ved bagefter at se på — og gennem — vinduet. Derfor kan aftegningen sagtens være fremtrådt sik-sakkende, som beskrevet af observatøren.
3730 Nexø 19. november 2018
En observatør ved Bodilsker vest for Nexø på Bornholm beretter i en henvendelse til Bornholms Radio (P4 Bornholm) bl.a. Jeg kigger meget op og har en god kikkert, ser ofte ISS rumstationen, men det er ikke den denne gang. Det er svært at bedømme altituden på lyset, men det er ikke langt ude. Lyset er 10–15 så stort som når ISS kommer forbi og meget kraftigt. Ingen lyde og ingen plots på Radar24.
Han tilføjer: Det mest mærkelige lys jeg har set på himlen, det var trekantet, men bliver desværre rundt på filmen.
Bornholms Radio videresender den modtagne video-optagelse til SUFOI’s Fotoafdeling og spørger, om vi kan hjælpe med en identifikation af det lys, der er filmet tidligt om morgenen på østhimlen.
Stillbillede fra starten af den modtagne
video viser et klart lys over horisonten
på østhimlen inden solopgang.
Udsnitsforstørrelse af stillbillede
fra videoens slutning viser en rund
aftegning. Dette skyldes, at kameraets
autofokusering forgæves forsøger at
stille skarpt på et lille lys på en hoved-
sagelig mørk himmel. Aftegningen viser
derfor ikke det korrekte udseende af lyset
men en rund lysplamage.
Udskrift fra planetarieprogrammet Stellarium 19. november 2018 kl. 06.35 viser planeten Venus over horisonten i sydøst.
|
SUFOI’s konklusion
Ud fra videoens udseende og fotograferingsretning er der ingen tvivl om, at observatøren har observeret og filmet den stærktlysende planet Venus på morgenhimlen. At lyset kan opfattes som f.eks. trekantet er en velkendt illusion, hvor man også ser meget klare stjerner og planeter bevæge sig uroligt omkring en bestemt position på himlen. Dette skyldes blandt andet luftens uro, ofte kombineret med ubevidste øjenbevægelser.
At der virkelig har været tale om Venus kan man selv forvisse sig om ved i den kommende tid på morgener med klart vejr noget inden solopgang at gå ud og iagttage de flotte syn af Venus på østhimlen.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.