Nyt fra SUFOI’s Fotoafdeling
9700 Brønderslev 18. januar 2019
SUFOI’s Rapportarbejde modtaget i januar 2019 via www.ufo.dk en henvendelse fra en astronomiinteresseret fotograf i nærheden af Brønderslev, hvor han bl.a. skriver:
Jeg har et spørgsmål angående noget, jeg fik taget billeder af om morgenen d. 18/1 2019 fra min indkørsel ude på landet, hvor der er mørkt.
Foto nr. 3 af de modtagne 3 zoom-optagelser viser
den stærktlysende planet Venus i høre side af billedfeltet.
I nederste venstre hjørne ses den mærkelige aftegning,
som fotografen efterfølgende på sin pc blev opmærksom på.
Historien er den, at jeg ville tage et billede af Venus. Den har jo i øjeblikket et stævnemøde med Jupiter.
Jeg prøvede med forskellige indstillinger på kameraet. De fremgår af billedernes EXIF data. Klokken er 07.13 på optagetidspunkterne.
Jeg kunne selvfølgelig ikke se det med det blotte øje, men efterfølgende er jeg på min pc skærm blevet opmærksom på noget nede i venstre hjørne på tre billeder.
Da det flytter sig i forhold til stjernerne, kan det jo ikke være en refleks i objektivets linse.
Har I en ide om, hvad det er jeg har fået fat i?
Jeg synes, hastigheden ligner et flys. Fra billede 1 til billede 3 går der 54 sekunder, men jeg kan ikke få farverne/lyset til at passe med det.
SUFOI’s kommentarer og konklusion
Umiddelbart ligner aftegningen en ordinær refleksdannelse i kameraets objektivsystem, men en sådan forekommer almindeligvis diametralt modsat billedfeltets midterpunkt, som der er gjort rede for under „Refleksdannelser“ på www.ufo.dk — „Himlens fænomener mv“. http://www.sufoi.dk/info/refleks.php. Dette ses ikke i de modtagne 3 optagelser.
En refleks kunne derfor tænkes at være opstået pga. en lyskilde til højre uden for selve billedfeltet (gadelampe el. lign.).
Fotokonsulent Karsten Bomholt gør opmærksom på, at billederne er optaget med telelinse på 500 mm. Synsfeltet er dermed 4–5°, og stjernerne er svage baggrundsstjerner mellem mag. ca. 6 og 9. Det lille synsfelt forklarer også, hvorfor både Venus og stjernerne har flyttet sig mod højre i det lille minuts tid der er mellem optagelserne. Det skyldes simpelthen deres vestgående bevægelse pga. Jordens rotation. Det ville være højst usandsynligt, at et fly, en fugl eller andet objekt bevæger sig i modsatte retning af himlens daglige rotation med præcis samme hastighed.
Fotoafdelingen anser det for sandsynligt, at der er tale om en refleksdannelse med baggrund i det kraftige lys fra Venus, og at refleksdannelsen eksempelvis kan være dannet via en modlysblænde eller andet udstyr udenfor selve kameraets objektiv.
Fotografens er enig i SUFOI’s konklusion og svarer bl.a.:
Tak for svaret til alle involverede og for et engageret, seriøst og stort stykke arbejde. Det havde jeg slet ikke forventet, og jeg sætter stor pris på det… jeg har stor respekt for dem, der laver et frivilligt stykke arbejde i en eller anden sammenhæng.
Sammenkopiering af de 3 fotos som en såkaldt gif-
animation viser, hvorledes Venus og aftegningen
bevæger sig i forhold til hinanden i billedfeltet.
 |
|
Aftegningen flytter sig mod venstre „i takt med“ Venus, der flytter sig mod højre på de tre optagelser dvs. i løbet af 54 sek.
|
Fra arkivbunkerne…
Den unge observatør beretter videre:
Vi løb over en fabriksplads og ud på en gade, hvor vi stod og observerede det i 5 sek., hvorefter jeg kom i tanker om, at jeg gik med mit kamera i lommen, og vi løb over på skolens sportsplads. Et stykke fremme stoppede jeg og tog et billede, hvor objektet var i sydlig retning. Lige efter løb vi op til enden af sportspladsen, og der tog jeg et billede mere. Da befandt objektet sig i syd-sydvestlig retning. Det lyste med konstant styrke hele tiden.
 |
|
Det indhentede skriftlige danske materiale om sagen er omfattende i SUFOI’s arkiv.
|
Rapporten fortsætter:
Objektet svævede længere ned og forsvandt bag en bakke, hvor der var en skov. Da det forsvandt, var det 20 grader over horisonten i sydvestlig retning. Klokken var nu 19.34.
UFOet var ca. 1 1/2 cm i længden set mellem fingrene. Objektet var ovalt eller skiveformet. I den venstre ende af det var der en orange farve, resten var hvidt. Det lignede intet kendt, man ellers plejer at se i luften. Objektet var selvlysende. Der var ingen metaldele at se nogen steder, der var kun lys at se. Det var totalt lydløst, ingen summen eller noget andet.
Begge observatører fremhæver det meste af objektet
som lysende hvidligt med en kraftigere lilla/orange
farve i venstre side. Herover ses tegningen den ene
observatør lavede i forbindelse med rapportoptagningen.
Observatøren oplyser endvidere efterfølgende til SUFOI’s rapportoptager Peter Nørgård, at han tidligere (14–15 gange) har set ufoer og er meget optaget af stjernehimlen. Derfor har han ofte både kamera og kikkert med på gåture.
Fotografierne
Der blev taget tre billeder, medens observationen
stod på. Desværre er de tre farvenegativer i det meget
lille format 110, som det ses tv. øverst. Selv en normal
forstørrelse viser ingen relevante aftegninger, se tv. nederst.
Observatøren fortæller selv, at han tog to billeder af himlen med objektet. Det sidste billede tog han af Månen på østhimlen.
På grund af de mørke optageforhold er der næsten intet specielt af se på negativerne — selv i forstørrelse. SUFOI’s daværende fotokonsulent Hans Bødker anfører i sin undersøgelsesrapport bl.a.:
Negativ 10 viser et svagt punktlys. Negativ 11 viser to punktlys trukket ud, formodentligt pga. rystelse af kameraet i eksponeringsøjeblikket. Negativ 12 viser iflg. fotografen Månen.
Lysene er så små, at det er umuligt at sige, hvad det er ud fra negativerne alene. Det kan for den sags skyld være gadelamper el.lign. Det er også vanskeligt at se ligheden med Månen på negativ 12. Selv om Månen på negativ 12 burde give en god reference, er der her så ringe lighed, at det ikke kan bruges til sammenligning med de to andre negativer med meget små punktlys.
Det kan tilføjes, at negativerne ikke er i SUFOI’s besiddelse og derfor heller ikke med moderne elektroniske scanningsmetoder måske kan fralokkes yderligere detaljer.
Optagelserne bestyrker naturligvis SUFOI i, at de to observatører har iagttaget noget helt usædvanligt på himlen. Billederne kan dog desværre ikke sige noget om, hvad der er observeret. Men det kunne observationer og billeder andre steder fra i Sydeuropa senere.
Også set i andre lande
Flere europæiske ufoorganisationer beretter om observationer på samme dato og på samme tidspunkt. I engelsksprogede „Italian UFO Reporter“, nr. 10, juni 1989 (udgivet af Italian Center for UFO Studies, CISU), beretter Paolo Toselli om tusindvis af mennesker, der i det nordlige og centrale Italien, men også i Schweiz og dele af Frankrig har iagttaget et stort lysfænomen på himlen den 21. marts 1989 ved 19.30.tiden.
Skitser lavet af nogle af de mere end 60 italienske
observatører og gengivet i „UFO — Rivista di Informazione
Ufologica“, nr. 7, juni 1989 viser forskellige faser og lysfænomener
i forbindelse med observationerne.
 |
|
Illustrationen fra CISU viser nogle af observatørernes positioner og retningen til Bordeaux-området i Frankrig, hvor lysfænomenet viste sig at stamme fra.
|
 |
 |
|
To farvefotografier fra Acqui Terme, Alessandria i Italien viser sidste del af det storslåede himmelfænomen 600 kilometer borte den 21. marts 1989 ved 19.30-tiden.
Fotos: CICU
|
Forsvarsministerium bekræfter
Det franske Forsvarsministerium bekræftede efterfølgende, at det store lysfænomen var forårsaget af opsendelsen af et S‑3 ballistisk missil fra „Centre d’Essais des Landes“ ved Biscarosse ved kysten i det sydvestlige Frankrig.
S‑3 var 14 meter langt, vejede 25,8 tons og var i stand til at flyve 3.000 km.
Fra testcentret CEL er der gennem årene opsendt mange franske militære raketter, ligesom der er opsendt civile raketter i forbindelse med studiet af den øvre atmosfære.
Spanske Vicente-Juan Ballester Olmos har gennem mange år registreret alle verdens ufooptagelser i sit FOTOCAT-katalog og oplyser, at der foreløbig foreligger optagelser af dette lysfænomen fra 8 steder i Schweiz, Spanien, Frankrig og Italien.
Efter fornyet gennemgang af denne gamle danske fotosag fra vore arkiver er vi i SUFOI nu overbevist om, at de to unge observatører fra Ans — på trods af afstanden på 1.300 km — den 21. marts 1989 observerede og forsøgte at fotografere netop dette lysfænomen, som denne aften mystificerede dem på den sydlige himmel.
Paris, Le Bourget.
Trods de mange afvigende forskelle i beskrivelse, afstandsbedømmelse m.v., der bestemt er tale om i rapportmaterialet om sagen, er der samtidig adskillige samstemmende parametre, der peger på netop denne forklaring. Sagens detaljer ligger også helt i tråd med de erfaringer, som Toke Haunstrup detaljeret har redegjort for i sin bog „50 år med ufoer — erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde“, der kan downloades gratis her: http://www.sufoi.dk/e‑boger/boger/50%20aar%20med%20ufoer.pdf.
Sagen bekræfter igen, at hurtig indhentning og sammenstilling af flest mulige informationer — især med de ekstra muligheder vore dages elektroniske og sociale medier giver — meget ofte kan føre til en naturlig forklaring på en iagttagelse af et ellers i første omgang ejendommeligt og „mystisk“ fænomen på himlen.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
