Efter mere end et halvt århundrede har Ole Henningsen og Asger Poulsen genåbnet en af Danmarks mest omtalte ufo-sager. Resultatet af deres efterforskning kan du læse i bogen Danske X‑filer – Politibetjentens oplevelse i mørket. Her fortæller de to forfattere, hvorfor Maarup-sagen stadig er værd at undersøge – og hvorfor deres efterforskning gjorde Maarup-sagen mere kompliceret og nuanceret, end hidtil antaget.
Af Benny Christen Grandahl
Da politibetjent Evald Hansen Maarups (se billedet til højre) patruljevogn sent om aftenen den 13. august 1970 pludselig standsede og ikke var til at starte igen, samtidig med at et lysende objekt befandt sig over vognen på en mørk landevej, blev oplevelsen hurtigt til Danmarks mest kendte ufo-sag.
Mårup fortæller selv, at: ”Lige pludselig så gik lyset på ud vognen og motoren gik i stå. Jeg prøvede at få startet vognen igen, men det kunne ikke lykkes, og så opdagede jeg, at der var en stor lyskegle, der var ned over vognen. Lyskeglen, den fulgte vognen, indtil jeg fik standset inde i højre vejside. Og denne lyskegle, den blev meget, meget skarp efterhånden, og der blev meget varmt inde i vognen. Så forsøgte jeg at kalde Haderslev Politistation over radioen, men radioen var også død. Det var selvfølgelig fordi, der ikke var strøm på vognen.”
Og i videoen her kan du høre, hvad der så skete:
Hør resten af Maarups beretning om oplevelsen her, se de billeder han tog fra politibilens fastmonterede kamera, og hvordan observationsstedet ser ud i dag.
Grunden til den store opmærksomhed omkring Maarup-sagen var, at den havde alt det, der kunne fastholde både pressens og offentlighedens bevågenhed: En politibetjent som vidne. En politibil der, efter hans beskrivelse, pludselig standsede uden nogen logisk forklaring. Et kraftigt lys over vognen. Fotografier af lyset. Flyvevåbnets interesse i sagen. Og et hændelsesforløb, som aldrig fik en enkel, alment accepteret, naturlig forklaring.
Forfatterne samlet til en hyggelig snak med undertegnede om deres bog.
Mere end 50 år senere blev sagen genåbnet på ny
Mere end 50 år senere har Ole Henningsen og Asger Poulsen brugt seks år på at gennemgå sagen på ny. De har samlet spredt materiale, søgt i Rigsarkivets gemmer, undersøgt fotografierne på ny, fulgt nye spor og sammenholdt Maarups beretning med andres observationer fra samme aften.
Men selvom mange sikkert forventer det, har deres mål med bogen ikke været at bevise en bestemt forklaring.
– Vi satte os for at undersøge, om en kritisk og minutiøs gennemgang af et så stort indsamlet materiale kunne afsløre detaljer, som tidligere var blevet overset eller set i en anden sammenhæng, fortæller de.
Og ud fra de fundne fakta er det op til læserne at vurdere, hvad det var, Maarup oplevede den aften.
Ikke en debunker-bog
”Danske X‑filer – Politibetjentens oplevelse i mørket” er på ingen måde en debunker-bog. Faktisk forkaster forfatterne de mest udbredte forklaringer på, hvad Maarup oplevede den aften. Fordi de rent fysisk ikke kunne lade sig gøre.
Samtidig har forfatterne også gravet flere nye oplysninger frem, der kan give anledning til nye forklaringer på Maarups oplevelse. Ligesom de har fundet nye og gennemgået tidligere indberetninger fra andre, der så ”noget i luften” på eller omkring det samme tidspunkt den aften.
– Vi har bestræbt os på at fremlægge så mange konkrete detaljer som muligt, så læserne får håndgribelige fakta at bygge deres opfattelse på og ikke blot som en ekstra god og (u)hyggelig historie, de kan fortælle omkring lejrbålet!
Alt fremlægges i bogen – og det er så op til læseren selv at vurdere, hvad det var Maarup oplevede i mørket den pågældende augustaften i 1970.
En sag, der blev ved med at nage
Ligesom mange andre ufo-interesserede danskere, har Maarup-sagen altid stået for noget særligt for forfatterne. Særligt Ole Henningsen, som har været med til at efterforske sagen, lige siden nyheden om Maarups observation kom frem i medierne i 1970.
– Der er bare nogle sager, du husker bedre end andre. Maarup-sagen har altid været gådefuld og mystisk, og Maarup var en god fortæller, som gerne stillede sig til rådighed.
Det særlige ved Maarup-sagen er ikke kun selve oplevelsen. Det handler også om, at der – i modsætning til mange andre ældre ufo-sager – findes materiale, som kan undersøges: De oprindelige fotos, optagelser af Maarups interviews og foredrag om oplevelsen gennem tiden, foreningens egen korrespondance, et stort antal gamle avisartikler og forskellige dokumenter fra myndighederne.
Originalt aftryk af Maarups seks optagelser (tv.) De tre første fotografier taget med patruljevognens fastmonterede kamera viser en lysplet på en mørk himmel (forstørrelse øverst th.). De næste tre fotografier viser landevejen og autoværn oplyst af patruljevognens lys (forstørrelse nederst th.). De små, lyse aftegninger næsten midt i billedet er refleksioner af bilens lys i vejskilte i det nærliggende T‑kryds.
Fem kasser materialer
Materialet lå dog ikke samlet. Gennem årene havde flere personer i SUFOI haft kontakt med Maarup og forskellige myndigheder, ligesom forfatterne vidste, at der også måtte ligge materialer andre steder, som det ville være gavnligt at få med. Derfor blev der søgt bredt efter yderligere materialer i bl.a. Rigsarkivet. Og først da det hele blev samlet, opstod muligheden for at se sagen som en helhed.
– Der var kun få sikre fakta i sagen. Til gengæld var der mulighed for at grave videre i mange andre kilder, som kunne belyse den.
Da forfatterne var færdige med at indsamle materialer, stod de med fem store kasser arkivmateriale. Det blev udgangspunktet for en bog på 240 sider.
Her ses forfatterne, Asger Poulsen (tv.) og Ole Henningsen, ved de 5 kasser med materialer, som de gennemgår i bogen.
Flere hidtil ukendte forhold
Arbejdet har ifølge Ole Henningsen og Asger Poulsen bragt flere hidtil ukendte forhold frem. De har blandt andet fundet nye, ikke tidligere kendte dokumenter. De har gennemført en ny undersøgelse af Maarups fotografier, set nærmere på oplysningerne om en mulig radarobservation og gennemgået andre observatørers beretninger fra samme aften. Samt minutiøst gennemgået de forslag, der har været fremme, som forsøgte at give en naturlig forklaring på Maarups oplevelse.
Desuden har de fået adgang til Maarups egne, private notater, hvilket har det været med til at nuancere billedet af personen bag oplevelsen.
Men det samlede resultat kan ikke koges ned til én spektakulær afsløring. Tværtimod.
– Maarups oplevelse er betydeligt mere kompliceret og består af langt flere elementer, end det tidligere har været antaget.
Netop den konklusion er central. Den nye bog lukker ikke sagen med et enkelt facit. Den viser i stedet, hvor svært det er at rekonstruere en usædvanlig oplevelse, når vidneudsagn, teknik, erindring, andre samtidige hændelser og senere fortolkninger griber ind i hinanden.
Omgivelserne ved observationsstedet fotograferet i forbindelse med besøg af SUFOI’s rapport-optagere, X. P. Madsen og Kai Eskildsen Møller (foto), den 16. august 1970.
Intet tyder på hemmeligholdelse
Gamle ufo-sager fører ofte til mistanker om hemmeligholdte dokumenter og tilbageholdte oplysninger med sig. Forfatterne har derfor også undersøgt, om danske myndigheder kan have skjult materiale om Maarup-sagen.
Deres svar er klart: De har ikke fundet tegn på det.
SUFOI modtog allerede i 1972 interne dokumenter fra Flyvevåbnet, og dele af materialet blev senere offentliggjort i Danmark og udlandet. Og under arbejdet med bogen fandt forfatterne yderligere dokumenter i Rigsarkivet. Men oplevede på intet tidspunkt nogen hindringer i at få adgang til materialet.
Et muligt vigtigt vidneudsagn kunne dog ikke længere fremskaffes. Men af optegnelserne fra Forsvarets Efterretningstjeneste fremgik det, at materialet var blevet destrueret i 1996.
Det er et tab for efterforskningen, men ikke i sig selv et tegn på en sammensværgelse, understreger forfatterne. For i mange år var det helt almindelig praksis at destruere visse gamle dokumenter, der ikke vurderedes at have en værdi for eftertiden.
Samtidig møder forfatterne også af og til spørgsmålet om, hvad myndighederne skulle have betalt dem for at holde sandheden tilbage i deres bog. Hertil plejer forfatterne gerne at svare med et tørt:
– Tjah, bare de havde.
Troværdig er ikke det samme som ufejlbarlighed
Maarups arbejde som politibetjent har ofte givet hans beretning ekstra vægt. Men en uniform gør ikke automatisk et vidne bedre til at identificere et ukendt fænomen, påpeger forfatterne.
– Vi er fortsat overbeviste om, at Evald Hansen Maarup på forskellig vis fortalte, hvad han oplevede den aften. Men det er ikke det samme som, at alle dele af hans fortolkning af oplevelsen nødvendigvis var korrekte.
Samtidig findes der ifølge forfatterne ingen undersøgelser, som dokumenterer, at politifolk – eller piloter for den sags skyld – er bedre vidner end andre, når oplevelsen ligger uden for deres normale erfaringsområde.
Den skelnen er afgørende: Et vidne kan fortælle ærligt og stadig tage fejl af afstand, størrelse, bevægelse eller årsag. Derfor undersøger bogen ikke kun, om Maarup talte sandt. Den undersøger også, hvordan oplevelsen kan være opstået, og hvordan den senere blev beskrevet og fortolket.
Maarups personlige notater har som tidligere nævnt også føjet nye lag til portrættet af ham. Det får dog absolut ikke forfatterne til at afskrive hans oplevelse som opspind. Men notaterne stiller efter deres vurdering hans verdenssyn i et andet lys end tidligere kendt.
En uopklaret sag er ikke et rumskibsbevis
Bogen fremlægger flere mulige forklaringer på dele af Maarups oplevelse og fotografier. Forfatterne kalder dem netop muligheder – og ophøjer ingen af dem til deres egen officielle forklaring.
De mener samtidig, at intet i det samlede materiale peger på besøg fra rummet.
– Vi tror, at der findes liv andre steder i universet. Men indtil videre er det et spørgsmål om tro, og dette spørgsmål har ikke nødvendigvis noget med ufo-observationer at gøre.
Deres vigtigste spørgsmål er derfor heller ikke kun: Hvad var objektet? Det er mindst lige så relevant at spørge, hvad andre ville have oplevet, hvis de havde stået på stedet sammen med Maarup i 1970.
Ville de have set det samme? Ville de have vurderet afstand og størrelse på samme måde? Ville de have forbundet de enkelte dele af hændelsen til en samlet oplevelse?
Den slags spørgsmål gør ikke oplevelsen mindre virkelig for Maarup. De flytter blot fokus fra den første og mest dramatiske forklaring til hele det komplicerede hændelsesforløb.
Her ses Evald Hansen Maarups udfyldte UFO-Spørgeskema fra den 15. august 1970.
De opklarede sager lærer os mest
SUFOI har gennem årene registreret omkring 18.000 danske ufo-oplevelser. Kun en lille procentdel af dem står fortsat uden en naturlig forklaring. Men betegnelsen uopklaret fortæller først og fremmest noget om mængden og kvaliteten af de oplysninger, der er til rådighed.
– Den mest almindelige årsag er, at der er for få detaljer til, at der reelt er noget at efterforske. Langt flere oplevelser kunne formentlig opklares, hvis der fandtes flere oplysninger.
Forfatterne sammenligner det med uopklarede biltyverier: At en sag ikke er opklaret, betyder ikke, at den er uforklarlig.
De henviser også til Xavier Passot, tidligere leder af den franske rumfartsorganisation CNES’ ufo-enhed GEIPAN. Hans pointe var, at de opklarede ufo-sager ofte lærer os mere end de uopklarede. Først når en sandsynlig årsag er fundet, kan efterforskere sammenholde det faktiske fænomen med vidnets oplevelse og beskrivelse og derved lære noget nyt.
Det er netop den metode, de to forfattere har forsøgt at anvende på Maarup-sagen: Ikke at beskytte mysteriet, men at undersøge hvilke dele der kan dokumenteres og efterforskes, hvilke der kan forklares, og hvilke der fortsat er usikre.
Denne Ford Zodiac “Executive” MK IV model er i det store hele identisk med den Ford Zodiac “Standard” MK IV-model, som politiet anvendte i 1970. I baggrunden ses SUFOI’s Thomas Brisson Jørgensen i gang med at gennemfotografere vognen.
SUFOIs gamle redegørelse holder ikke længere
Den nye bog er samtidig et opgør med SUFOIs egen fremstilling af sagen fra 1970.
– Nej, den holder naturligvis ikke i dag. Det var en anden tid.
For 56 år siden var SUFOI langt mere åbne over for, at observationerne kunne skyldes besøg fra rummet. Men årtiers arbejde med danskernes ufo-beretninger har ændret foreningens syn på sagen.
I dag vurderer SUFOI, at rapportmaterialet ikke sandsynliggør besøg udefra. Foreningen betragter i stedet ufo-fænomenet som et samspil mellem mange forskellige fænomener, menneskelig perception og de fortællinger, forestillinger og kulturelle fortolkningsrammer, der udvikler sig over tid.
Det gør ikke observationerne ligegyldige. Tværtimod kan en grundig undersøgelse tage observatøren mere alvorligt end en hurtig konklusion om enten rumskibe eller naturlige årsager.
Er hver en sten vendt?
Ole Henningsen og Asger Poulsen mener, at Maarup-sagen nu er undersøgt grundigere end nogen anden dansk ufo-sag. De tror ikke, at der er meget mere at finde.
Men de lukker ikke døren.
– Vi modtager meget gerne seriøse og relevante oplysninger, som vi kan have overset. Nye oplysninger vil bestemt pirre vores nysgerrighed.
Med udgangspunkt i de mange nye data, der er fremlagt i bogen, slutter den samme sted, som efterforskningen begyndte: Ikke med troen på et bestemt svar, men med nysgerrigheden efter at finde ud af, hvor langt kilderne rent faktisk kan føre os ved grundigt efterforskningsarbejde.
Fakta:
Danske X‑filer – Politibetjentens oplevelse i mørket
– Danmarks mest kendte ufo-sag genåbnet
240 sider i farver, hardcover
ISBN 978–87-87628–31‑0
Skandinavisk UFO Informations Forlag
Fås i boghandlen eller i vores webshop til kr. 299,00.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
