Efter mere end et halvt århund­re­de har Ole Hen­nings­en og Asger Poul­sen genåb­net en af Dan­marks mest omtal­te ufo-sager. Resul­ta­tet af deres efter­forsk­ning kan du læse i bogen Dan­ske X‑filer – Poli­ti­be­tjen­tens ople­vel­se i mør­ket. Her for­tæl­ler de to for­fat­te­re, hvor­for Maarup-sagen sta­dig er værd at under­sø­ge – og hvor­for deres efter­forsk­ning gjor­de Maarup-sagen mere kom­pli­ce­ret og nuan­ce­ret, end hidtil anta­get.

Politibetjent Evald Hansen Maarup fotograferet den 16. august 1970 ved sit hjem, af Kai Eskildsen Møller.Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

Da poli­ti­be­tjent Evald Han­sen Maarups (se bil­le­det til høj­re) patrul­je­vogn sent om afte­nen den 13. august 1970 plud­se­lig stand­se­de og ikke var til at star­te igen, sam­ti­dig med at et lysen­de objekt befandt sig over vog­nen på en mørk lan­de­vej, blev ople­vel­sen hur­tigt til Dan­marks mest kend­te ufo-sag.

Mårup for­tæl­ler selv, at: ”Lige plud­se­lig så gik lyset på ud vog­nen og moto­ren gik i stå. Jeg prø­ve­de at få star­tet vog­nen igen, men det kun­ne ikke lyk­kes, og så opda­ge­de jeg, at der var en stor lyskeg­le, der var ned over vog­nen. Lyskeg­len, den fulg­te vog­nen, ind­til jeg fik stand­s­et inde i høj­re vejsi­de. Og den­ne lyskeg­le, den blev meget, meget skarp efter­hån­den, og der blev meget varmt inde i vog­nen. Så for­søg­te jeg at kal­de Hader­s­lev Poli­ti­sta­tion over radio­en, men radio­en var også død. Det var selv­føl­ge­lig for­di, der ikke var strøm på vog­nen.

Og i video­en her kan du høre, hvad der så ske­te:

Hør resten af Maarups beret­ning om ople­vel­sen her, se de bil­le­der han tog fra poli­ti­bi­lens fast­mon­te­re­de kame­ra, og hvor­dan obser­va­tions­ste­det ser ud i dag.

Grun­den til den sto­re opmærk­som­hed omkring Maarup-sagen var, at den hav­de alt det, der kun­ne fast­hol­de både pres­sens og offent­lig­he­dens bevå­gen­hed: En poli­ti­be­tjent som vid­ne. En poli­ti­bil der, efter hans beskri­vel­se, plud­se­lig stand­se­de uden nogen logisk for­kla­ring. Et kraf­tigt lys over vog­nen. Foto­gra­fi­er af lyset. Fly­ve­våb­nets inter­es­se i sagen. Og et hæn­del­ses­for­løb, som aldrig fik en enkel, alment accep­te­ret, natur­lig for­kla­ring.

Forfatterne samlet til en hyggelig snak med undertegnede om bogen

For­fat­ter­ne sam­let til en hyg­ge­lig snak med under­teg­ne­de om deres bog.

Mere end 50 år sene­re blev sagen genåb­net på ny

Mere end 50 år sene­re har Ole Hen­nings­en og Asger Poul­sen brugt seks år på at gen­nem­gå sagen på ny. De har sam­let spredt mate­ri­a­le, søgt i Rigs­ar­ki­vets gem­mer, under­søgt foto­gra­fi­er­ne på ny, fulgt nye spor og sam­men­holdt Maarups beret­ning med andres obser­va­tio­ner fra sam­me aften.

Men selv­om man­ge sik­kert for­ven­ter det, har deres mål med bogen ikke været at bevi­se en bestemt for­kla­ring.

– Vi sat­te os for at under­sø­ge, om en kri­tisk og minu­tiøs gen­nem­gang af et så stort ind­sam­let mate­ri­a­le kun­ne afslø­re detal­jer, som tid­li­ge­re var ble­vet over­set eller set i en anden sam­men­hæng, for­tæl­ler de.

Og ud fra de fund­ne fak­ta er det op til læser­ne at vur­de­re, hvad det var, Maarup ople­ve­de den aften.

Ikke en debun­ker-bog

Dan­ske X‑filer – Poli­ti­be­tjen­tens ople­vel­se i mør­ket” er på ingen måde en debun­ker-bog. Fak­tisk for­ka­ster for­fat­ter­ne de mest udbred­te for­kla­rin­ger på, hvad Maarup ople­ve­de den aften. For­di de rent fysisk ikke kun­ne lade sig gøre.

Sam­ti­dig har for­fat­ter­ne også gra­vet fle­re nye oplys­nin­ger frem, der kan give anled­ning til nye for­kla­rin­ger på Maarups ople­vel­se. Lige­som de har fun­det nye og gen­nem­gå­et tid­li­ge­re ind­be­ret­nin­ger fra andre, der så ”noget i luf­ten” på eller omkring det sam­me tids­punkt den aften.

– Vi har bestræbt os på at frem­læg­ge så man­ge kon­kre­te detal­jer som muligt, så læser­ne får hånd­gri­be­li­ge fak­ta at byg­ge deres opfat­tel­se på og ikke blot som en ekstra god og (u)hyggelig histo­rie, de kan for­tæl­le omkring lej­r­bå­let!

Alt frem­læg­ges i bogen – og det er så op til læse­ren selv at vur­de­re, hvad det var Maarup ople­ve­de i mør­ket den pågæl­den­de augustaf­ten i 1970.

En sag, der blev ved med at nage

Lige­som man­ge andre ufo-inter­es­se­re­de dan­ske­re, har Maarup-sagen altid stå­et for noget sær­ligt for for­fat­ter­ne. Sær­ligt Ole Hen­nings­en, som har været med til at efter­for­ske sagen, lige siden nyhe­den om Maarups obser­va­tion kom frem i medi­er­ne i 1970.

– Der er bare nog­le sager, du husker bed­re end andre. Maarup-sagen har altid været gåde­fuld og mystisk, og Maarup var en god for­tæl­ler, som ger­ne stil­le­de sig til rådig­hed.

Det sær­li­ge ved Maarup-sagen er ikke kun sel­ve ople­vel­sen. Det hand­ler også om, at der – i mod­sæt­ning til man­ge andre ældre ufo-sager – fin­des mate­ri­a­le, som kan under­sø­ges: De oprin­de­li­ge fotos, opta­gel­ser af Maarups inter­views og fored­rag om ople­vel­sen gen­nem tiden, for­e­nin­gens egen kor­re­spon­dan­ce, et stort antal gam­le avis­ar­tik­ler og for­skel­li­ge doku­men­ter fra myn­dig­he­der­ne.

Originalt aftryk af Maarups seks optagelser (tv.) De tre første fotografier taget med patruljevognens fastmonterede kamera viser en lysplet på en mørk himmel (forstørrelse øverst th.). De næste tre fotografier viser landevejen og autoværn oplyst af patruljevognens lys (forstørrelse nederst th.). De små, lyse aftegninger næsten midt i billedet er refleksioner af bilens lys i vejskilte i det nærliggende T-kryds.

Ori­gi­nalt aftryk af Maarups seks opta­gel­ser (tv.) De tre før­ste foto­gra­fi­er taget med patrul­je­vog­nens fast­mon­te­re­de kame­ra viser en lys­plet på en mørk him­mel (for­stør­rel­se øverst th.). De næste tre foto­gra­fi­er viser lan­de­vej­en og autoværn oplyst af patrul­je­vog­nens lys (for­stør­rel­se nederst th.). De små, lyse afteg­nin­ger næsten midt i bil­le­det er reflek­sio­ner af bilens lys i vejskil­te i det nær­lig­gen­de T‑kryds.

Fem kas­ser mate­ri­a­ler

Mate­ri­a­let lå dog ikke sam­let. Gen­nem åre­ne hav­de fle­re per­so­ner i SUFOI haft kon­takt med Maarup og for­skel­li­ge myn­dig­he­der, lige­som for­fat­ter­ne vid­ste, at der også måt­te lig­ge mate­ri­a­ler andre ste­der, som det vil­le være gavn­ligt at få med. Der­for blev der søgt bredt efter yder­li­ge­re mate­ri­a­ler i bl.a. Rigs­ar­ki­vet. Og først da det hele blev sam­let, opstod mulig­he­den for at se sagen som en hel­hed.

– Der var kun få sik­re fak­ta i sagen. Til gen­gæld var der mulig­hed for at gra­ve vide­re i man­ge andre kil­der, som kun­ne bely­se den.

Da for­fat­ter­ne var fær­di­ge med at ind­sam­le mate­ri­a­ler, stod de med fem sto­re kas­ser arkiv­ma­te­ri­a­le. Det blev udgangs­punk­tet for en bog på 240 sider.

Forfatterne ved kasserne> Her ses forfatterne, Asger Poulsen (tv.) og Ole Henningsen, ved de 5 kasser med materialer, som de gennemgår i bogen.

Her ses for­fat­ter­ne, Asger Poul­sen (tv.) og Ole Hen­nings­en, ved de 5 kas­ser med mate­ri­a­ler, som de gen­nem­går i bogen.

Fle­re hidtil ukend­te for­hold

Arbej­det har iføl­ge Ole Hen­nings­en og Asger Poul­sen bragt fle­re hidtil ukend­te for­hold frem. De har blandt andet fun­det nye, ikke tid­li­ge­re kend­te doku­men­ter. De har gen­nem­ført en ny under­sø­gel­se af Maarups foto­gra­fi­er, set nær­me­re på oplys­nin­ger­ne om en mulig rada­rob­ser­va­tion og gen­nem­gå­et andre obser­va­tø­rers beret­nin­ger fra sam­me aften. Samt minu­tiøst gen­nem­gå­et de for­slag, der har været frem­me, som for­søg­te at give en natur­lig for­kla­ring på Maarups ople­vel­se.

Des­u­den har de fået adgang til Maarups egne, pri­va­te nota­ter, hvil­ket har det været med til at nuan­ce­re bil­le­det af per­so­nen bag ople­vel­sen.

Men det sam­le­de resul­tat kan ikke koges ned til én spek­taku­lær afslø­ring. Tvær­ti­mod.

– Maarups ople­vel­se er bety­de­ligt mere kom­pli­ce­ret og består af langt fle­re ele­men­ter, end det tid­li­ge­re har været anta­get.

Net­op den kon­klu­sion er cen­tral. Den nye bog luk­ker ikke sagen med et enkelt facit. Den viser i ste­det, hvor svært det er at rekon­stru­e­re en usæd­van­lig ople­vel­se, når vid­neud­sagn, tek­nik, erin­dring, andre sam­ti­di­ge hæn­del­ser og sene­re for­tolk­nin­ger gri­ber ind i hin­an­den.

Omgivelserne ved observationsstedet fotograferet i forbindelse med besøg af SUFOI’s rapport-optagere, X. P. Madsen og Kai Eskildsen Møller (foto), den 16. august 1970.

Omgi­vel­ser­ne ved obser­va­tions­ste­det foto­gra­fe­ret i for­bin­del­se med besøg af SUFOI’s rap­port-opta­ge­re, X. P. Mad­sen og Kai Eskild­sen Møl­ler (foto), den 16. august 1970.

Intet tyder på hem­me­lig­hol­del­se

Gam­le ufo-sager fører ofte til mistan­ker om hem­me­lig­hold­te doku­men­ter og til­ba­ge­hold­te oplys­nin­ger med sig. For­fat­ter­ne har der­for også under­søgt, om dan­ske myn­dig­he­der kan have skjult mate­ri­a­le om Maarup-sagen.

Deres svar er klart: De har ikke fun­det tegn på det.

SUFOI modt­og alle­re­de i 1972 inter­ne doku­men­ter fra Fly­ve­våb­net, og dele af mate­ri­a­let blev sene­re offent­lig­gjort i Dan­mark og udlan­det. Og under arbej­det med bogen fandt for­fat­ter­ne yder­li­ge­re doku­men­ter i Rigs­ar­ki­vet. Men ople­ve­de på intet tids­punkt nogen hin­drin­ger i at få adgang til mate­ri­a­let.

Et muligt vig­tigt vid­neud­sagn kun­ne dog ikke læn­ge­re frem­skaf­fes. Men af opteg­nel­ser­ne fra For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste frem­gik det, at mate­ri­a­let var ble­vet destru­e­ret i 1996.

Det er et tab for efter­forsk­nin­gen, men ikke i sig selv et tegn på en sam­men­svær­gel­se, under­stre­ger for­fat­ter­ne. For i man­ge år var det helt almin­de­lig prak­sis at destru­e­re vis­se gam­le doku­men­ter, der ikke vur­de­re­des at have en vær­di for efter­ti­den.

Sam­ti­dig møder for­fat­ter­ne også af og til spørgs­må­let om, hvad myn­dig­he­der­ne skul­le have betalt dem for at hol­de sand­he­den til­ba­ge i deres bog. Her­til ple­jer for­fat­ter­ne ger­ne at sva­re med et tørt:

– Tjah, bare de hav­de.

Tro­vær­dig er ikke det sam­me som ufejl­bar­lig­hed

Maarups arbej­de som poli­ti­be­tjent har ofte givet hans beret­ning ekstra vægt. Men en uni­form gør ikke auto­ma­tisk et vid­ne bed­re til at iden­ti­fi­ce­re et ukendt fæno­men, påpe­ger for­fat­ter­ne.

– Vi er fort­sat over­be­vi­ste om, at Evald Han­sen Maarup på for­skel­lig vis for­tal­te, hvad han ople­ve­de den aften. Men det er ikke det sam­me som, at alle dele af hans for­tolk­ning af ople­vel­sen nød­ven­dig­vis var kor­rek­te.

Sam­ti­dig fin­des der iføl­ge for­fat­ter­ne ingen under­sø­gel­ser, som doku­men­te­rer, at poli­ti­folk – eller pilo­ter for den sags skyld – er bed­re vid­ner end andre, når ople­vel­sen lig­ger uden for deres nor­ma­le erfa­rings­om­rå­de.

Den skel­nen er afgø­ren­de: Et vid­ne kan for­tæl­le ærligt og sta­dig tage fejl af afstand, stør­rel­se, bevæ­gel­se eller årsag. Der­for under­sø­ger bogen ikke kun, om Maarup tal­te sandt. Den under­sø­ger også, hvor­dan ople­vel­sen kan være opstå­et, og hvor­dan den sene­re blev beskre­vet og for­tol­ket.

Maarups per­son­li­ge nota­ter har som tid­li­ge­re nævnt også føjet nye lag til portræt­tet af ham. Det får dog abso­lut ikke for­fat­ter­ne til at afskri­ve hans ople­vel­se som opspind. Men nota­ter­ne stil­ler efter deres vur­de­ring hans ver­dens­syn i et andet lys end tid­li­ge­re kendt.

En uopkla­ret sag er ikke et rum­skibs­be­vis

Bogen frem­læg­ger fle­re muli­ge for­kla­rin­ger på dele af Maarups ople­vel­se og foto­gra­fi­er. For­fat­ter­ne kal­der dem net­op mulig­he­der – og ophø­jer ingen af dem til deres egen offi­ci­el­le for­kla­ring.

De mener sam­ti­dig, at intet i det sam­le­de mate­ri­a­le peger på besøg fra rum­met.

– Vi tror, at der fin­des liv andre ste­der i uni­ver­set. Men ind­til vide­re er det et spørgs­mål om tro, og det­te spørgs­mål har ikke nød­ven­dig­vis noget med ufo-obser­va­tio­ner at gøre.

Deres vig­tig­ste spørgs­mål er der­for hel­ler ikke kun: Hvad var objek­tet? Det er mindst lige så rele­vant at spør­ge, hvad andre vil­le have ople­vet, hvis de hav­de stå­et på ste­det sam­men med Maarup i 1970.

Vil­le de have set det sam­me? Vil­le de have vur­de­ret afstand og stør­rel­se på sam­me måde? Vil­le de have for­bun­det de enkel­te dele af hæn­del­sen til en sam­let ople­vel­se?

Den slags spørgs­mål gør ikke ople­vel­sen min­dre vir­ke­lig for Maarup. De flyt­ter blot fokus fra den før­ste og mest dra­ma­ti­ske for­kla­ring til hele det kom­pli­ce­re­de hæn­del­ses­for­løb.

Her ses Evald Hansen Maarups udfyldte UFO-Spørgeskema fra den 15. august 1970.

Her ses Evald Han­sen Maarups udfyld­te UFO-Spør­ge­ske­ma fra den 15. august 1970.

De opkla­re­de sager lærer os mest

SUFOI har gen­nem åre­ne regi­stre­ret omkring 18.000 dan­ske ufo-ople­vel­ser. Kun en lil­le pro­cent­del af dem står fort­sat uden en natur­lig for­kla­ring. Men beteg­nel­sen uopkla­ret for­tæl­ler først og frem­mest noget om mæng­den og kva­li­te­ten af de oplys­nin­ger, der er til rådig­hed.

– Den mest almin­de­li­ge årsag er, at der er for få detal­jer til, at der reelt er noget at efter­for­ske. Langt fle­re ople­vel­ser kun­ne for­ment­lig opkla­res, hvis der fand­tes fle­re oplys­nin­ger.

For­fat­ter­ne sam­men­lig­ner det med uopkla­re­de bilty­ve­ri­er: At en sag ikke er opkla­ret, bety­der ikke, at den er ufor­klar­lig.

De hen­vi­ser også til Xavi­er Pas­sot, tid­li­ge­re leder af den fran­ske rum­fart­sor­ga­ni­sa­tion CNES’ ufo-enhed GEIPAN. Hans poin­te var, at de opkla­re­de ufo-sager ofte lærer os mere end de uopkla­re­de. Først når en sand­syn­lig årsag er fun­det, kan efter­for­ske­re sam­men­hol­de det fak­ti­ske fæno­men med vid­nets ople­vel­se og beskri­vel­se og der­ved lære noget nyt.

Det er net­op den meto­de, de to for­fat­te­re har for­søgt at anven­de på Maarup-sagen: Ikke at beskyt­te myste­ri­et, men at under­sø­ge hvil­ke dele der kan doku­men­te­res og efter­for­skes, hvil­ke der kan for­kla­res, og hvil­ke der fort­sat er usik­re.

Denne Ford Zodiac "Executive" MK IV model er i det store hele identisk med den Ford Zodiac "Standard" MK IV-model, som politiet anvendte i 1970. I baggrunden ses SUFOI’s Thomas Brisson Jørgensen i gang med at gennemfotografere vognen.

Den­ne Ford Zodi­ac “Execu­ti­ve” MK IV model er i det sto­re hele iden­tisk med den Ford Zodi­ac “Stan­dard” MK IV-model, som poli­ti­et anvend­te i 1970. I bag­grun­den ses SUFOI’s Tho­mas Bris­son Jør­gen­sen i gang med at gen­nem­fo­to­gra­fe­re vog­nen.

SUFOIs gam­le rede­gø­rel­se hol­der ikke læn­ge­re

Den nye bog er sam­ti­dig et opgør med SUFOIs egen frem­stil­ling af sagen fra 1970.

– Nej, den hol­der natur­lig­vis ikke i dag. Det var en anden tid.

For 56 år siden var SUFOI langt mere åbne over for, at obser­va­tio­ner­ne kun­ne skyl­des besøg fra rum­met. Men årti­ers arbej­de med dan­sker­nes ufo-beret­nin­ger har ændret for­e­nin­gens syn på sagen.

I dag vur­de­rer SUFOI, at rap­port­ma­te­ri­a­let ikke sand­syn­lig­gør besøg ude­fra. For­e­nin­gen betrag­ter i ste­det ufo-fæno­me­net som et sam­spil mel­lem man­ge for­skel­li­ge fæno­me­ner, men­ne­ske­lig per­cep­tion og de for­tæl­lin­ger, fore­stil­lin­ger og kul­tu­rel­le for­tolk­nings­ram­mer, der udvik­ler sig over tid.

Det gør ikke obser­va­tio­ner­ne lige­gyl­di­ge. Tvær­ti­mod kan en grun­dig under­sø­gel­se tage obser­va­tø­ren mere alvor­ligt end en hur­tig kon­klu­sion om enten rum­ski­be eller natur­li­ge årsa­ger.

Er hver en sten vendt?

Ole Hen­nings­en og Asger Poul­sen mener, at Maarup-sagen nu er under­søgt grun­di­ge­re end nogen anden dansk ufo-sag. De tror ikke, at der er meget mere at fin­de.

Men de luk­ker ikke døren.

– Vi mod­ta­ger meget ger­ne seri­ø­se og rele­van­te oplys­nin­ger, som vi kan have over­set. Nye oplys­nin­ger vil bestemt pir­re vores nys­ger­rig­hed.

Med udgangs­punkt i de man­ge nye data, der er frem­lagt i bogen, slut­ter den sam­me sted, som efter­forsk­nin­gen begynd­te: Ikke med tro­en på et bestemt svar, men med nys­ger­rig­he­den efter at fin­de ud af, hvor langt kil­der­ne rent fak­tisk kan føre os ved grun­digt efter­forsk­nings­ar­bej­de.

Fak­ta:

Danske X-filer – Politibetjentens oplevelse i mørket – Danmarks mest kendte ufo-sag genåbnet 240 sider i farver, hardcover ISBN 978-87-87628-31-0 Skandinavisk UFO Informations Forlag kr. 299,00 Fås i boghandlen eller i vores webshop.

Dan­ske X‑filer – Poli­ti­be­tjen­tens ople­vel­se i mør­ket
– Dan­marks mest kend­te ufo-sag genåb­net
240 sider i far­ver, hardcover
ISBN 978–87-87628–31‑0
Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tions For­lag

Fås i bog­hand­len eller i vores webs­hop til kr. 299,00.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.