Ideen om, at hukommelsen fungerer som et filmkamera, er en myte. Hver gang du husker en oplevelse, genskaber hjernen den ud fra de hukommelsesspor, der er tilbage – og den viden og de fortolkningsrammer, du har tilegnet dig siden. Derfor har oplevelser, som f.eks. en ufo-observation, tendens til at ændre sig over tid, uden at vi er bevidste om, at det sker.
Af Benny Christen Grandahl
Forestil dig, at du ser noget mærkeligt på himlen.
Du fortæller om oplevelsen samme aften til familien. Indsender måske en rapport til os hos Skandinavisk UFO Information. Og kontakter eventuelt ligefrem lokalpressen om din oplevelse. Eller slår den op i en ufo-gruppe på Facebook.
Dagen efter læser du avisernes dækning af din oplevelse eller kommentarerne til dit opslag i ufo-gruppen. Ugen efter ser du et tv-program om ufoer. Måneden efter taler du med andre, der mener, de har oplevet noget lignende.
Et år senere bliver du så igen interviewet om din oplevelse.
Spørgsmålet er: Fortæller du stadig om præcis den samme oplevelse? Og husker du den stadig præcis, som du oplevede den, den aften du så noget mærkeligt på himlen?
Mange vil instinktivt svare ja.
Men sådan mener hukommelsesforskningen ikke, det hænger sammen.
Hjernen er ikke et videokamera
I en ny artikel på Videnskab.dk tager hukommelsesforskeren Gabrielle Principe fat på myten om den fotografiske hukommelse. Pointen er enkel: Hjernen optager ikke oplevelser som en video, der kan afspilles igen og igen. Hver gang du husker noget, genskaber du oplevelsen ud fra de spor, der er tilbage af den i din hukommelse.
Den rekonstruktion bliver påvirket af den viden, du har i dag. Af de spørgsmål, du får stillet. Af de fortællinger, ideer og fortolkninger af lignende hændelser, du har hørt om siden. Og af den måde, du i dag forstår det på, der skete.
Det gælder også ufo-observationer
I ufo-debatten møder du ofte argumentet:
“Vidnet husker stadig oplevelsen helt tydeligt 30 år senere.”
Det lyder umiddelbart overbevisende.
Problemet er blot, at en klar erindring ikke nødvendigvis er en uforandret erindring.
Tværtimod viser årtiers hukommelsesforskning, at hver genfortælling er en ny rekonstruktion. Små detaljer kan ændre sig. Nogle bliver skarpere. Andre forsvinder. Nye sammenhænge kan opstå.
Det sker uden, at vidnet forsøger at overdrive eller vildlede. Eller i det hele taget er bevidst om de ændringer, er sker.
Fortællinger former hukommelsen
Hvis du kort efter en observation får at vide, at andre mener, der var tale om et hemmeligt militærfly, vil det kunne påvirke den måde, du senere husker oplevelsen på.
Hvis du derimod allerede er overbevist om, at du har set et rumskib fra en anden klode, kan det påvirke erindringen i en anden retning.
Det interessante er ikke, hvilken forklaring der er rigtig.
Det interessante er, at begge fortolkningsrammer kan være med til at forme den fortælling, hjernen senere genskaber.
Dermed bliver oplevelsen gradvist flettet sammen med den fortælling, der siden er vokset op omkring din ufo-oplevelse.
Derfor er de tidligste kilder ofte de vigtigste
Det er også derfor, historiske ufo-undersøgelser lægger så stor vægt på de tidligste indrapporteringer af en hændelse.
En rapport skrevet få timer efter en observation ligger som regel meget tættere på den oprindelige oplevelse end et interview gennemført 20 eller 40 år senere. Ja, bare nogle måneder senere.
Det betyder ikke, at de senere interviews er ubrugelige.
Men de fortæller ofte lige så meget om, hvordan observatøren i dag forstår sin oplevelse, som om selve oplevelsen.
Det handler ikke om sandhed eller løgn
Nogle vil måske opfatte dette som et forsøg på at miskreditere øjenvidner.
Det er det ikke.
Tværtimod.
Hukommelsesforskningen viser, at denne mekanisme gælder alle mennesker. Også når de f.eks. skal vidne ved en retssag, skal genfortælle deres barndomsminder eller genfortælle alle mulige andre minder gennem livet.
Ingen af os henter minderne frem som filer fra en harddisk.
Vi genskaber dem.
Hver gang vi har brug for dem.
Og netop derfor bør enhver seriøs undersøgelse af ufo-observationer interessere sig lige så meget for, hvornår et vidne fortæller om sin oplevelse, som hvad (gen)fortællingen indeholder.
Det gør ikke observationerne mindre interessante.
Det gør dem bare menneskelige.
Vi forstår verden gennem fortællinger
Og er der ingen, der fortæller os noget, om det vi oplever, skaber vi selv vores egen fortælling, der forklarer, hvad vi har oplevet. Så vores oplevelse kommer til at passe sammen med de andre fortællinger og de fortolkningsrammer, vi allerede har skabt om verden.
Det er en pointerne i bogen ”Dengang de flyvende tallerkener blev født”, der udkommer senere på året.
Oprindelig blev den skrevet som en ”jubilæumsbog” i anledning af, at det næste år er 80 år siden Kenneth Arnold havde sin historiske observation, der satte gang i fortællingen om de flyvende tallerkener.
Men undervejs opdagede jeg noget interessant, der på en måde er nøglen til, at ufoer stadig er lige så meget oppe i tiden, som de var dengang.
Så med bogen får du ikke alene historien om, hvordan de flyvende tallerkener blev født. Men også om, hvordan vi skaber levedygtige fortællinger, der kan holde sig evigt aktuelle og relevante på tværs af generationer. Selv 8 årtier senere.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
