Onsdagens delvise solformørkelse fik igen danskerne til at rette blikket mod himlen. Det har vi gjort siden urtiden. Så måske skal du netop dér finde en del af forklaringen på, hvorfor mystiske lys på himlen stadig kan fascinere os. Og får os til at håbe på, at der kommer besøgende fra andre kloder.
Af Benny Christen Grandahl
Solformørkelsesbrillerne blev udsolgt på rekordtid. For interessen for årets delvis solformørkelse var enorm. Så enorm, at arrangørerne af et solformørkelsesevent på Møn endte med at måtte lade de til lejligheden indkøbe solformørkelsesbriller gå på omgang mellem det store antal fremmødte. Og i Odense samledes mellem 1.000 og 1.500 mennesker for at betragte solformørkelsen gennem både briller og teleskoper.
Så overalt i landet stod folk i gå aftes, kiggede op, og ventede på det øjeblik, hvor Månen gled ind foran den.
For alle ville se det.
Selvom vi udmærket vidste, hvad der skete.
For i dag er det ikke længere noget mysterium. Ingen ukendt kraft havde taget en bid af Solen. Ingen guder forsøgte at fortælle os noget. Og ingen havde brug for at frygte, at Solen aldrig kom tilbage.
Sådan som vi tænkte tidligere.
Alligevel kiggede vi op.
Og måske fortæller det noget væsentligt om vores fascination af ufoer.
Himlen har aldrig bare været en himmel
Prøv at gå udenfor en klar nat et sted langt fra gadelygter og byernes lysforurening.
Vent, til dine øjne har vænnet sig til mørket, og kig op.
Det er svært ikke at blive fascineret.
Det samme har mennesker gjort i tusinder af år. Men det, vores forfædre så, var noget andet end det, vi ser i dag.
Ikke nødvendigvis fordi himlen var anderledes.
Men fordi fortællingerne om den var det.
Stjernerne har været guder, afdøde mennesker og hjemsteder for højere væsener. Kometer, meteorer, nordlys og formørkelser er blevet opfattet som varsler og guddommelige tegn.
Himlen var ikke tom.
Den var befolket.
Og den var et af de steder, hvor du kunne søge svar på nogle af de største spørgsmål om din egen tilværelse.
- Hvor kommer vi fra?
- Hvad sker der, når vi dør?
- Findes der noget større end os?
Og endnu vigtigere:
Er vi alene?
Det sidste spørgsmål er stadig med os.
Fænomenerne ændrer sig mindre end forklaringerne
Solformørkelsen er et godt eksempel på, hvor meget vores forhold til himlen har ændret sig.
I dag kan astronomer beregne en formørkelse årtier og århundreder frem. Du kan på forhånd finde ud af, præcis hvornår Månen begynder at dække Solen, hvor stor en del der bliver dækket, der hvor du bor, og hvornår det hele er overstået.
Selve fænomenet er ikke længere mystisk.
Men forestil dig det samme syn uden den viden.
Solen begynder pludselig at forsvinde.
Lyset ændrer sig.
Temperaturen falder.
Midt på dagen bliver verden mørkere.
Noget sker på himlen, og du aner ikke hvorfor.
Så har du brug for en forklaring.
Gennem historien har vi igen og igen skabt sådanne forklaringer ud fra den viden, de forestillinger og de fortællinger, der allerede var til rådighed.
Det interessante er derfor, at fænomenerne på himlen ikke nødvendigvis har ændret sig voldsomt.
Det har vores fortolkninger af dem.
Fra guddommelige tegn til rumskibe
Det bliver særlig interessant, når du følger den udvikling frem mod ufoernes fødsel i slutningen af 1940’erne.
Et mystisk lys på himlen kunne engang være et varsel eller et tegn fra guderne.
Senere blev mærkelige himmelfænomener forbundet med engle, dæmoner eller andre overnaturlige væsener.
Da industrialiseringen for alvor ændrede vores verden, begyndte mystiske ting på himlen også at blive fortolket teknologisk. Under den amerikanske luftskibsbølge i 1896–97 så tusindvis af mennesker eksempelvis mystiske lys og objekter, som mange fortolkede som hemmelige luftskibe.
Og efter Anden Verdenskrig ændrede den teknologiske horisont sig igen.
Nu havde vi raketter, jetfly og atomvåben. Mennesket var begyndt at drømme seriøst om rumfart, og populærkulturen var fuld af andre planeter og avancerede civilisationer.
Så da de flyvende tallerkener dukkede op i 1947, var en helt ny forklaring blevet mulig: Rumskibe fra andre kloder.
Ikke fordi mennesker pludselig var begyndt at se nye, mærkelige ting på himlen.
Det havde vi gjort hele tiden.
Men vi havde fået en ny fortælling, som de kunne passe ind i.
Vi ser ikke kun med øjnene
Det betyder selvfølgelig ikke, at en ufo-observation bare er fantasi.
Ser du et lys bevæge sig hen over himlen, har du set et lys bevæge sig hen over himlen.
Spørgsmålet er, hvad det var.
Og her begynder det interessante.
For observationen kommer først. Fortolkningen kommer bagefter.
Du forsøger helt automatisk at sammenligne det, du ser, med noget, du allerede kender.
- Et fly?
- En satellit?
- En drone?
- En meteor?
- Noget andet?
Hvis ingen af de umiddelbare forklaringer virker tilfredsstillende, står du med noget ukendt.
Men ukendt er svært at leve med.
Derfor begynder vi at lede efter en forklaring.
Og de forklaringer, vi finder mest sandsynlige, hænger oftest sammen med den tid, kultur, viden og de fortællinger, vi allerede har med os.
Det gjaldt vores forfædre.
Og det gælder stadig.
Derfor er ufoer større end ufoer
Det er måske også derfor, ufo-fænomenet har vist sig så usædvanligt levedygtigt.
For ufoer handler ikke kun om ukendte objekter på himlen.
De rammer direkte ned i spørgsmål, vi har stillet, længe før nogen havde hørt om flyvende tallerkener:
- Hvad findes der derude?
- Er der andre end os?
- Kan der eksistere civilisationer, som er langt ældre og mere avancerede end vores?
- Kan de komme hertil?
Og hvad vil det betyde for vores forståelse af os selv, hvis svaret en dag viser sig at være ja?
Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at tanken om et muligt rumskib på himlen kan fascinere langt mere end endnu et fly, endnu en satellit eller endnu en drone.
Muligheden åbner døren til en langt større fortælling.
Derfor kiggede vi op
Måske var det derfor, så mange af os igen kiggede mod himlen onsdag aften
Vi vidste godt, hvad vi ville se.
Månen passerede foran Solen.
Alligevel ville vi opleve det med vores egne øjne.
For selv i en tid med satellitter, rumsonder, teleskoper og astronomiske modeller har himlen tilsyneladende ikke mistet sin tiltrækningskraft.
Den er stadig stedet, hvor noget kan dukke op.
Hvor noget kan overraske os.
Og hvor vi bliver mindet om, hvor lille en del af universet vores egen hverdag egentlig fylder.
Derfor skal du måske heller ikke begynde historien om vores fascination af ufoer i 1947.
Du skal begynde meget tidligere.
Med et menneske, der løfter hovedet, kigger op mod himlen og tænker:
Hvad katten er det?
Læs mere:
Du kan læse mere om betydningen af vores fascination af himlen i min kommende bog “Ufoer i 80 år: Dengang de flyvende tallerkener blev født”, der udkommer medio oktober i år.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
