Da Nærkontakt af Tredje Grad havde premiere i Danmark, fik SUFOI som eneste ufo-organisation i Skandinavien en time alene med Steven Spielberg. Her er historien om mødet – og hvad det fortæller os i dag.
Af Thomas Brisson
Midten til slutningen af 1970’erne var en gylden tid for ufologien, også i Danmark. Ufoerne var (igen) begyndt at blive taget alvorligt, og SUFOI oplevede stor fremgang som en anerkendt organisation i både ind- og udland. Internt havde foreningen frasorteret det værste revl og krat fra Adamski-dagene, og var blevet en langt mere systematisk og videnskabeligt orienteret organisation med efterhånden 20 år på bagen.
SUFOI’s langsigtede mål i de dage var at kunne overlevere de længe indsamlede ufo-data til videnskaben, når tiden var moden, for endeligt at få afdækket fænomenet. Dette scenarie begyndte gradvist at virke mere realistisk, i takt med den øgede opmærksomhed på emnet.
Selvom flere faktorer bidrog til denne udvikling, blev ufoernes nyvundne popularitet – og håbet om en snarlig opklaring af mysteriet – i høj grad drevet frem af en ganske særlig film, der udkom i 1977.
Fænomenet Spielberg
Steven Spielberg havde i 1975 haft et kæmpe hit med Dødens Gab, der, indtil Star Wars udkom et par år senere, havde rekorden som verdens mest indtjenende film. Mange spillere i filmbranchen så derfor med dollartegn i øjnene på dette vidunderbarn og tænkte på, hvad han mon ellers kunne fremtrylle af ting og sager.
En af disse spillere var produktionsselskabet Columbia, der i midten af 1970’erne var i store finansielle problemer og desperat savnede et hit for at sikre deres fremtidige plads i filmverdenen.
Det var omkring dette tidspunkt, at det lykkedes Spielberg at sælge idéen om et sci-fi drama baseret på virkelige ufo-observationer. Columbia bed på og gik efterfølgende all in på ufoerne som deres økonomiske redningsplan. Det skulle vise sig at være en god investering.
Produktionen af Close Encounters of The Third Kind, der som idé havde rumsteret inde i den unge instruktørs hoved siden 1960’erne (han lavede sin første ufo-film Firelight i 1964), kom for alvor på skinnerne i foråret 1976, hvor de begyndte at filme nogle af de første vigtige scener.
Arbejdet på filmen blev holdt tophemmeligt igennem hele produktionsfasen, og selv til den første testvisning af filmen var det kun almindelige “everyday” amerikanere, der blev inviteret, fordi filmselskabet ønskede en ærlig og udelukkende publikumsorienteret reaktion.
Der var dog en enkelt professionel anmelder, der havde sneget sig ind under falske forudsætninger og efterfølgende udtalte — i ikke særlig profetiske vendinger — at han var sikker på, at filmen ville blive et flop.
Med Close Encounters fyrede Columbia Pictures på alle kanoner, ikke mindst hvad angik merchandise. En stor del af dette nåede til Skandinavien, hvor noget udkom på dansk, andet på svensk og norsk.
Moderskibets landing i Danmark
Hen imod slutningen af 1977 blev det meddelt, at Close Encounters of The Third Kind ville lande i de danske biografer i starten af det følgende år, under navnet Nærkontakt af Tredje Grad.
Som et noget uortodokst tiltag i markedsføringen af filmen havde Spielberg & co., efter opfordring fra ufologiens Godfather, J. Allen Hynek himself, besluttet at etablere kontakt til lokale ufo-organisationer i de forskellige lande og inddrage dem i processen.
I Danmark havde selskabet valgt SUFOI som samarbejdspartner, noget vi i foreningen selvfølgelig blev ellevild og noget starstruck over. SUFOI begyndte derfor hurtigt at sætte flere ting i gang på hjemmefronten for at udnytte denne enestående mulighed til foreningens (og ufo-sagens) fordel.
Dette ledte i første omgang til et direkte samarbejde med Columbia og Fox, der på det tidspunkt havde et fælles distributionspartnerskab i Danmark, om en reklamebrochure, der skulle uddeles til landets biografgæster. Det lykkedes endda at lande en aftale, hvor Columbia-Fox betalte regningen. Det blev også aftalt, at SUFOI skulle lave en udstilling i forbindelse med biografpremieren.
Lidt for meget nærkontakt
Uheldigvis gik det ikke helt efter planen, da der undervejs opstod en konfrontation med en anden ufo-organisation, der i 1970’ernes Danmark havde gjort stort indtog, nemlig FUFOS (Frit UFO Studium).
Ledet af den meget driftige og foretagsomme formand, Steen Landsy – der oven i købet havde baggrund i reklamebranchen – var der fra FUFOS’ side blevet gjort parallelle tilnærmelser over for Columbia-Fox og Tre Falke Bio, hvor Nærkontakt af Tredje Grad skulle have dansk premiere 3. marts 1978.
Der opstod i den forbindelse en del misforståelser og sammenrodning af de to organisationer, og da SUFOI opdagede, hvad der foregik, blev der arbejdet på højtryk på at udrede tingene.
Steen Landsy forklarede over for SUFOI, at det måtte have været Columbia-Fox, der havde forsøgt at spille de to foreninger ud mod hinanden. Men det fremgår af SUFOI’s interne foreningsdokumenter fra dengang, at vi nok ikke helt troede på den forklaring.
FUFOS beskæftigede sig med de mere mystiske aspekter af ufologien, samt “eksotiske” alternative teorier, på et tidspunkt hvor SUFOI var på vej i en mere videnskabelig retning. Her er en forside fra et prøvenummer af deres blad ufo-Aspekt, der senere skiftede navn (og i høj grad emneområde) til Nyt Aspekt.
For at råde bod på situationen, blev det aftalt mellem parterne, at både SUFOI og FUFOS ville få lov at lave en biografudstilling i forbindelse med premieren. Reklamebrochuren ville fortsat blive lavet i samarbejde med SUFOI, men fordi Steen Landsy i mellemtiden havde nået at tilbyde, at FUFOS stod for udgifterne til trykning, måtte SUFOI i sidste ende også gå med på denne betingelse.
Det var dog stadig en fantastisk mulighed, da brochuren ville nå ud til utallige biografgængere (der blev trykt 100.000 eksemplarer), som kunne tage den med hjem og bladre den igennem på et senere tidspunkt og se oplysninger om SUFOI. Antallet af nye abonnementer mv. endte også med i sidste ende at udligne udgifterne til brochuren.
SUFOI’s lille reklamebrochure genbrugte filmplakaten på for- og bagside, og havde en kort introduktion, et rapportskema og mulighed for at købe abonnement på bladet UFO-nyt indeni. Brochuren kostede 8.9 øre pr. styk at producere, og den samlede regning endte derfor på 8900 kr. Det var en pæn slat penge dengang, men en god reklame for SUFOI.
Det skulle senere vise sig, at det ikke blot havde været en tilfældig misforståelse, der havde fundet sted med FUFOS. Da SUFOI prøvede at kontakte andre af landets biografer, fandt vi nemlig ud af, at Steen Landsy også havde været i gang her. Det ledte til en del frustrationer internt hos SUFOI, men alt dette var i sidste ende vand under broen i forhold til det scoop, som vi endte med at gøre.
Mødet med Spielberg
Af alle de nordiske lande valgte Steven Spielberg personligt at besøge Danmark i forbindelse med den europæiske lancering af filmen. Og selvom stort set alle tv-stationer og dagblade fra Danmark, Sverige og Finland havde lagt billet ind for at tale med den unge stjerneinstruktør, så var det SUFOI alene, der endte med at få lov at interviewe ham — som den eneste ufo-organisation i Skandinavien, og så endda i en hel time.
Interviewet var kommet på benene i samarbejde med Elisabeth Christensen, der var reklamechef for Columbia-Fox Film i Danmark, og fandt sted 11. februar 1978 på Hotel D’Angleterre. Hovedinterviewer var SUFOI-veteran og tidligere formand Erling Jensen, assisteret af UFO-NYT’s redaktør Iver O. Kjems og SUFOI’s daværende formand, Flemming Ahrenkiel
Det er et virkelig interessant interview, der viser en meget vidende og åbenhjertet Spielberg, som gladeligt udpensler en stor del af baggrunden for filmen. Han beskriver at have været optaget af spørgsmålet om liv andre steder i universet, siden han var en lille dreng i Arizona.
Her lå han ofte udenfor om aftenen og kiggede op på den endeløse, klare nattehimmel, hvor han observerede meteorsværme og andre himmelfænomener. På et tidspunkt kom interessen for ufoerne også ind i billedet, og her blev kimen således lagt til flere af hans senere film.
Forholdet til Hynek
De fleste med kendskab til ufoer genkender filmens titel som en af ufologiens grundlæggende termer, der bruges til at klassificere sager, hvor der er observeret “ufonauter”. Det er også almindeligt kendt, at termen stammer fra J. Allen Hynek, som var involveret i det amerikanske flyvevåbens ufo-undersøgelsesprogrammer gennem alle deres inkarnationer, og som over årene skiftede fra at være skeptiker til ”eftertænksom troende”. Spielberg og Columbia gjorde meget ud af at forklare dette, så det er ingen overraskelse eller hemmelighed, at filmen var blevet til i samarbejde med Hynek.
I SUFOI-interviewet med Spielberg får vi dog et dybere indblik i, hvor tæt samarbejdet med J. Allen Hynek faktisk var, og hvor stor respekt Spielberg havde for ham. Spielberg omtaler flere gange Hynek som sin mentor og læremester inden for ufologien, og beskriver ham som værende i besiddelse af en dyb menneskelig og pædagogisk forståelse for ufo-emnet, ud over naturligvis et skarpt videnskabeligt blik.
Man får også nogle andre åbenbaringer — såsom at Spielberg fik adgang til Blue Book-filerne af Hynek, inden de blev fuldt frigivet i foråret 1976. Hvordan dette helt præcist kunne få lov at ske, virker umiddelbart lidt tankevækkende. Hynek havde i kraft af sin kontrakt med det amerikanske flyvevåben fuld adgang til arkivet, efter projektet stoppede, men dette burde jo ikke betyde, at hvem som helst, han kendte (ikke at Spielberg var hvem som helst, men alligevel!), kunne få lov til det samme.
Her er det dog vigtigt at pointere, at tilbageholdelsen af offentliggørelsen af Blue Book-filerne indtil 1976 ikke skyldtes klassificeringsårsager, men derimod beskyttelse af privatlivet for de implicerede. Det havde faktisk længe været muligt at anmode om og få tilsendt kopier af dokumenter via Freedom of Information Act, men de kunne simpelthen ikke frigive det hele offentligt, før alt var blevet korrekt gennemgået og overstreget. Det er således muligt, at de filer, Spielberg fik lov at se, bare har drejet sig om nogle udvalgte dokumenter, der allerede var blevet klargjort til offentliggørelse på det tidspunkt.
Steven Spielberg på D’Angleterre, med (fra venstre mod højre) ryggen af Flemming Ahrenkiel, Iver O. Kjems og Erling Jensen.
Den franske forbindelse
Det har i mange år været en selvfølge, at karakteren Claude Lacombe i Close Encounters er baseret på ufologen Jacques Vallée. Jeg husker det nævnt i stort set alle de ufo-bøger, jeg har læst, der omtaler filmen, og hvis du søger “Lacombe Close Encounters” på internettet, vil du se inspirationskilden påpeget som noget af det første.
Det er også fuldstændig oplagt: For det første er Lacombe (spillet af mesterinstruktør Francois Truffaut) noget så usædvanligt som en franskmand, der udfører ufologi på højt plan i USA, og han får også lidt tankerne hen på Vallée, som han så ud dengang. Og ikke mindst var Vallée og Hynek også gode venner og samarbejdspartnere. De udgav sågar en bog, The Edge of Reality, sammen i 1975.
Det kom derfor som en overraskelse for mig, da Spielberg på et tidspunkt i interviewet udtaler, at Lacombe ikke er bygget på nogen specifik ufolog, men mere er en slags personificering af fransk ufologi, der på flere måder var længere fremme og langt mere åben end i USA.
SUFOI’s interviewhold bringer faktisk ikke Vallées navn på banen, men spørger i stedet, om Lacombe mon var baseret på Claude Poher, der var den daværende leder af den franske ufo-efterforskningsenhed GEPAN (en underafdeling af CNES, Frankrigs beskedne pendant til NASA). Det virker også ret så oplagt, da de deler samme fornavn, og fordi GEPAN havde fået meget opmærksomhed for deres offentliggørelse af ufo-filer i 1977.
SUFOI: Du syntes at have gjort grundige undersøgelser. En fransk videnskabsmand Claude Poher forsker i ufoerne. Er det derfor, du har valgt at lade filmens videnskabelige holdleder hedde Claude?
Steven Spielberg: Jeg ved godt, hvem han er, men rollen er ikke bygget over nogen fransk videnskabsmand. Han er franskmand, fordi filmen er baseret på Frankrig som et land, der tør tale åbent om ufoerne. Navnet er valgt tilfældigt.
Spielberg anerkender, at han ved, hvem Poher er, men han afviser ham som værende direkte inspirationskilde og påpeger, at filmen allerede var så godt som færdig, da GEPAN blev oprettet i 1977.
Francois Truffaut’s Lacombe (t.v.) og Jacques Vallee fra nogenlunde samme periode.
Vallée-mysteriet
At der virkelig ikke skulle være en mere direkte inspiration fra Jacques Vallée i Lacombe, var dog lidt sværere at sluge. Der kunne næsten ikke være nogen tvivl om, at Spielberg kendte til Jacques Vallée gennem J. Allen Hynek, selvom det måske bare har været en mere flygtig omtale af manden. Jeg prøvede derfor, om jeg kunne opklare, hvordan denne sammenkædning mellem Vallée og Lacombe først var blevet nævnt.
I andet bind af Jacques Vallées personlige dagbogsserie Forbidden Science kan du følge, hvordan han via Hynek får forskellige opdateringer om Close Encounters-filmen undervejs i dens produktion.
Men det er faktisk ikke igennem Hynek, at Vallée og Spielberg først møder hinanden. Dette sker i stedet via journalisten Marcia Seligson, der på det tidspunkt var ved at skrive en artikel om filmen og om ufo-feberen i USA for magasinet New West.
Seligson havde kort forinden været til et arrangement, hvor Vallée var en af talerne, og hun blev særligt fascineret af hans perspektiv på ufoerne. I hendes artikel ‘We Are Not Alone’ kan du læse, at hun var overrasket over, at han og Spielberg aldrig havde mødtes før, eftersom Lacombe-karakteren jo var baseret på ham.
Her er det vigtigt at tilføje, at Marcia Seligsons artikel udkom i november 1977 i forbindelse med den amerikanske premiere på Close Encounters. Altså nogle måneder før SUFOI’s interview finder sted.
Ifølge Forbidden Science 2, der blev udgivet i 2009, mødtes Vallée med Spielberg (og Seligson) til middag 12. maj 1977. Seligsons artikel går meget mere i detaljer med, hvor godt Vallée og Spielberg kom ud af det med hinanden den aften (de fortsatte efter sigende til langt ud på natten med at diskutere ufo-sager og ‑hypoteser), men i Vallées dagbogsnotat nævner han specifikt, at Seligson på et tidspunkt spurgte Spielberg direkte, om ikke Lacombe var inspireret af ham. Spielberg skulle dertil have sagt: “Of course it’s based on Jacques. I’ve read your books. The idea of a Frenchman doing research on ufos in the States struck me as interesting.”
J. Allen Hynek og Jacques Vallee var venner og arbejdede tæt sammen, og udgav endda bogen Edge of Reality sammen. Den har i øvrigt fået et genoptryk for nylig (th.) og er for tiden sjovt nok at finde displayet blandt udvalgte titler på mange af Københavns biblioteker.
I både Marcia Seligsons artikel og Jacques Vallées dagbogsnotat om mødet, kan du altså utvetydigt læse, at Lacombe er baseret på Vallée. Vi ved selvfølgelig ikke, hvornår Vallée har skrevet notatet om middagen, og om fejlagtige detaljer/minder kan have har sneget sig ind på et senere tidspunkt i forbindelse med udgivelsen af sine dagbøger. Eller om Spielberg bare var ”flink” i situationen.
Men under alle omstændigheder har vi jo begge kilder at læne os op ad. Konklusionen må da være, at Lacombe virkelig var baseret på Vallée, medmindre at enten både Jacques Vallée og Marcia Seligson – eller for den sags skyld Spielberg – selv har talt usandt. Eller har husket forkert.
Men det virker ikke sandsynligt.
Jeg skrev for nylig også til Jacques Vallée og spurgte, hvorfor Spielberg mon havde udtalt som han gjorde i SUFOI interviewet — om han kunne se nogen særlig årsag til det. Jeg har desværre ikke fået noget svar, og derfor kan vi i sidste ende kun spekulere. Spielberg ville måske undgå at åbne op for en mere “alternativ” debat om ufoer, som Jacques Vallée allerede på det tidspunkt var kendt for, og derfor valgte han ikke at nævne ham?
Vi ved det ikke.
Mistro, afmagt og disclosure
Hvornår Spielbergs mistro til myndighederne angående ufoerne begyndte, er svært at sige. I hans tidlige film Firelight er det rumvæsnerne, der er bad guys, og regeringen har ingen viden om, hvad der foregår.
Denne skepsis og idé om hemmeligholdelse er til gengæld et af de gennemgående temaer i Close Encounters, hvis ikke selve grundstenen i filmen. I interviewet med SUFOI udtaler Spielberg på et tidspunkt: ”[Der er] måske ikke noget videnskabeligt bevis for ufoernes eksistens, men der er i hvert fald konkret bevis for, at hemmeligholdelser finder sted.”
Spielberg fortæller også, at dækhistorien med gasudslip og efterfølgende evakuering, som myndighederne i filmen sætter i gang for at holde folk væk fra Devils Tower-området, er inspireret af virkelige hændelser. Der er åbenbart flere gange i USA, hvor der er blevet afspærret et større område med lignende advarsler, og Spielberg havde ofte tænkt, at det ville være den perfekte dækhistorie for episoder involverende ufoer.
Disse udtalelser afslører en grad af mistro og skepsis over for myndighederne, som vi nok ikke tidligere var blevet så direkte konfronteret med i Danmark. Men der havde også på det tidspunkt – ud over Project Blue Book skuffelsen – været flere kollektive traumer, der tvang den amerikanske befolkning til at genoverveje, hvor meget de egentlig vidste om deres regering og hvor langt den i visse omstændigheder ville gå. F.eks. Watergate-skandalen. Dette har naturligvis ikke kunne undgå også at påvirke Spielberg.
Tendensen til at portrættere myndighederne som gatekeepers for ufo-sandheden kan også spores i E.T. et par år senere, men når et helt nyt niveau med serien Taken i 2002.
Altså kan det tolkes som en gradvis udvikling for Spielberg (War of the Worlds fra 2005 tæller ikke rigtig med i ligningen, da Spielberg ofte har udtalt, at filmen skulle ses som en slags allegori eller metafor for 9/11).
I interview med Spielberg fra 00’erne nævner han samtidig ofte, at han har ændret syn på ufo-fænomenet over årene, og antyder, at han nok er blevet lidt mere skeptisk. Blandt andet peger han på det velkendte paradoks, at antallet af muligheder for at tage fotos og video er eksploderet, og kameraer er blevet allemandseje, men at kvaliteten samt mængden af (ægte) optagelser er dalet.
Fuldt overbevist om at vi har haft, og måske stadig har, besøg udefra
Alt tyder dog på, at pendulet igen er svinget den anden vej, for i hvert fald har vi nu Spielbergs største ufo-film i mange år, Disclosure Day, lige på trapperne, hvor hemmeligholdelse og coverup igen er hovedtema. Spielberg har tilmed for nylig udtalt, at hvor han før har svævet lidt med hensyn til sin tro på fænomenet, så er han nu fuldt overbevist om at vi har haft, og måske stadig har, besøg udefra.
I den forbindelse er det ekstra interessant at genbesøge SUFOI’s 1978-interview med Spielberg, for at se hvilke tanker han gjorde sig allerede dengang.
For ganske nylig opdagede jeg med stor begejstring det båndede interview i SUFOI’s kassettebåndssamling, som vi helt havde glemt eksisterede. Det er nu blevet digitaliseret og renset, og selvom kvaliteten ikke er fantastisk, kan du høre, hvad der bliver sagt for det meste. Jeg kan i hvert fald kun anbefale at læse og lytte til interviewet, da det dels giver et fascinerende indblik i tankerne hos en af vor tids største filmskabere, men også i den tidslomme, der var for snart 50 år siden, da vi (også) troede, at ufo-mysteriet snart ville blive opklaret.
SUFOI benyttede muligheden for at ride på bølgen i lang tid efter. Her et eksempel på A4 reklameplakat for ufo-nyt, fra dengang bladet kunne købes i kioskerne, der anvender grafikken fra CE3K filmplakaterne som baggrund.
Fra Nærkontakt til Disclosure Day
Når vi ser på SUFOI’s Spielberg-interview i dag, er det slående, hvor mange af de temaer, der driver Disclosure Day, der allerede var til stede i Nærkontakt af tredje grad.
I interviewet fortæller Spielberg blandt andet, at han tror, myndighederne bevidst holder oplysninger om ufoer skjult for offentligheden, og at vi måske langsomt vil blive forberedt på en fremtidig ”disclosure”. Han taler også om muligheden for tidligere hemmelige kontakter mellem mennesker og rumvæsener, der aldrig er blevet kendt af offentligheden.
Måske mest bemærkelsesværdigt siger han, at ”den store bekendtgørelse” en dag kan finde sted, når offentligheden er klar til det – et synspunkt, der har holdt sig helt frem til den moderne disclosure-fortælling, som præger både ufo-debatten og handlingen i Disclosure Day i dag.
På den måde kan Spielbergs nye film ses som en tilbagevenden til spørgsmål, han allerede kredsede om for næsten 50 år siden: Hvad ved myndighederne? Hvorfor holdes information tilbage? Og hvad sker der den dag, sandheden ikke længere kan skjules?
Læs mere om Disclosure Day i vores foromtale af filmen her.
Kilder
- 30 Years of Close Encounters (2007)
- American Cinematographer. Januar 1978 special (flere artikler om forskellige aspekter af filmen)
- Close Encounters of The Third Kind (1977)
- Jacques Vallee — Dimensions (1988)
- Jacques Vallee — Forbidden Science Vol 2. (2009)
- Jerome Clark — The ufo Encyclopedia (2. udgave)
- Marcia Seligson — We Are Not Alone (New West, November 1977)
- Per Andersen — SUFOI’s Historie 1975–2000 (2003)
- Referater mv. fra SUFOI møder 1977–78
- The Making of Close Encounters of The Third Kind (2001)
- UFO-Nyt #1 & 2, 1978 + interne interview noter og båndet interview med Steven Spielberg
- SUFOI snakker med Spielberg om Nærkontakt af tredje grad i 1978
Tak til Martin Kottmeyer for hjælp til at finde Marcia Seligsons artikel.
Fakta:
Disclosure Day
2 timer 25 minutter
United Internation Pictures
Læs foromtalen af filmen, dens karakterer og andre interessante detaljer her.
Den dag sandheden kommer frem — anmeldelse af Disclosure Day
Læs SUFOI’s interview med Steven Spielberg om Nærkontakt af tredje grad fra 1978.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:

Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.

Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.


