Les­lie Keans ammestu­esnak – og gam­mel vin på nye fla­sker

Det er godt, at der er nogen som jer, der stil­ler sig kri­tisk til ufo-beret­nin­ger.

Jeg har for nylig læst „UFOs — Gene­rals, Pilots, and Gover­n­ment Offi­ci­als Go on the Record“ af Les­lie Kean. Her tager hun højt­stå­en­de folk som gid­sel for sin påstand: At der er noget der fly­ver, som ikke kan for­kla­res!

Det er besyn­der­ligt, at ingen af dis­se — så vidt jeg ved — har taget til gen­mæ­le. Jeg tæn­ker at de egent­lig er ligeg­la­de med hen­des histo­ri­er, og ikke gider spil­de tid med at for­hol­de sig til dis­se histo­ri­er frem­sat af det­te kvin­de­men­ne­ske.

Jeg kun­ne godt tæn­ke mig at I giver hen­des bog et ordent­lig skud for boven, så vi kan se at det alt sam­men er en myte og noget slud­der og vrøvl — en gang ammestu­esnak!

Svar fra SUFOI’s for­mand, Kim Møl­ler Han­sen

Les­lie Keans bog UFOs — Gene­rals, Pilots, and Gover­n­ment Offi­ci­als Go on the Record udkom i 2010. Keans for­lag valg­te den­gang ikke at sen­de et anmel­der­ek­sem­plar til SUFOI, og der­for er bogen ikke omtalt på www.sufoi.dk/arkiv/anmeldelser.php — og jeg beslut­te­de ikke at bru­ge af spa­re­pen­ge­ne og selv købe bogen efter at have læst et par anmel­del­ser af den. Eksem­pel­vis skri­ver Peter Roger­son i anmel­del­sen „Forward to the past“:

„Da jeg blad­re­de før­ste gang i den­ne bog, slog det mig, at den var en af de ting, som jeg måske vil­le have tro­et var en god ufo­bog, hvis jeg hav­de læst den for 40 år siden. Ved nær­me­re eftertan­ke vil­le bogen også have fore­kom­met meget gam­mel­dags den­gang … Vi er sna­re­re 50 år eller mere til­ba­ge til de før­ste dage med NICAP og dets rap­por­ter, reto­rik … Udskift nav­ne og dato­er, og den­ne bog kun­ne let have været skre­vet i 1960 … Der er ingen detal­je­re­de, kri­ti­ske under­sø­gel­ser af nogen af sager­ne …“

Peter Roger­son refe­re­rer her til NICAP (Natio­nal Inve­sti­ga­tions Com­mit­tee On Aeri­al Pheno­me­na), som blev stif­tet i 1956 og året efter fik den ener­gi­ske og karis­ma­ti­ske leder, Donald E. Keyhoe. NICAP var den stør­ste ufo­or­ga­ni­sa­tio­nen i USA i 1960’erne og hav­de på sit høje­ste 15.000 med­lem­mer og tal­te adskil­li­ge aka­de­mi­ke­re, efter­ret­nings­folk og højt­stå­en­de offi­ce­rer blandt sine med­lem­mer og i ledel­sen. Keyhoe hav­de selv en mili­tær bag­grund, og det var ken­de­teg­nen­de for NICAP’s syn på ufovid­ner, at man den­gang pri­mært inter­es­se­re­de sig for uforap­por­ter, der kom fra per­so­ner med en viden­ska­be­lig eller mili­tær bag­grund. „Almin­de­li­ge“ men­ne­skers ufoop­le­vel­ser blev ikke anset for at være tro­vær­di­ge. Den­ne til­gang til emnet ved vi i SUFOI — på bag­grund af man­ge års ind­sam­ling og ana­ly­ser af ufoop­le­vel­ser — er helt for­kert. Ingen men­ne­sker kan hæv­de at være bed­re ufovid­ner end andre, og det har altid været vig­tigt at tage alle obser­va­tø­rer alvor­ligt og behand­le deres ufoop­le­vel­ser seri­øst og grun­digt for om muligt at afdæk­ke årsa­gen til deres ople­vel­se (jf. SUFOI’s vision).

Donald E. Keyhoe (1897–1988) har stå­et fad­der til rum-
skibs­hy­po­te­sen, dvs. tro­en på at ufo­er er frem­me­de rum­ski­be.
Han er grund­læg­ger af kon­spira­tions­te­o­ri­en om, at de ame­ri-
kan­ske myn­dig­he­der ken­der sand­he­den om ufo­er­ne og skju­ler
den for offent­lig­he­den. Les­lie Keans til­gang til ufoop­le­vel­ser og
myn­dig­he­der min­der i høj grad om Keyho­es. Det er såle­des en over
50 år gam­mel kon­spira­tions­te­o­ri og opfat­tel­se af ufovid­ner m.fl.,
som Les­lie Kean genop­fin­der i 2010 i „UFOs — Gene­rals, Pilots, and
Gover­n­ment Offi­ci­als Go on the Record“.

Peter Roger­son er gam­mel i gamet, har en omfat­ten­de viden om ufo­mytens histo­rie og har anmeldt fle­re ufobø­ger end de fle­ste, så hans ord er værd at lyt­te til. I sin anmel­del­se af UFOs — Gene­rals, Pilots, and Gover­n­ment Offi­ci­als Go on the Record har han fle­re iagt­ta­gel­ser, som er tan­ke­væk­ken­de, når man i dag lyt­ter til Les­lie Kean, Luis Elizon­do („ekso­ti­ske far­tø­jer“), deres sam­ar­bejds­part­ne­re — og menings­fæl­ler­ne i disclo­su­re- og exopo­li­tik-bevæ­gel­ser­ne: De har behov for at frem­stå så seri­ø­se og stu­e­re­ne som muligt og mener, at det bedst lyk­kes, hvis de und­går at bru­ge ord som „ali­en“ og „ufo“, selv om det tyde­lig­vis er det, de mener. Roger­son skri­ver:‚ … gen­nem hele bogen er der refe­ren­cer til ‚noget frem­stil­let’, ‚far­tø­jer’, ‚faste, ukend­te objek­ter’ og ‚der fin­des i vores luftrum … et fast, fysisk fæno­men, der ser ud til at være under intel­li­gent kon­trol, og som kan præ­ste­re hastig­he­der, manøv­re­dyg­tig­hed og lys­styr­ke, som over­går den nuvæ­ren­de kend­te tek­no­lo­gi’ osv. osv. … Kon­ser­va­ti­ve ame­ri­kan­ske ufo­lo­ger har til­sy­ne­la­den­de lært et godt reto­risk tri­ck af Intel­li­gent Design-mil­jø­et, der ikke læn­ge­re taler om Gud og Bibe­len, men om ‚;en intel­li­gent desig­ner’ (vi har da aldrig sagt Gud, har vi?). På sam­me måde har ufo­lo­ger­ne en ten­dens til at sige ‚noget af ukendt oprin­del­se’ (vi sag­de da ikke frem­med, gjor­de vi?) …

Les­lie Kean skri­ver godt at døm­me ud fra hen­des man­ge artik­ler på net­tet, og når man hører Kean i podca­sten Fly­ven­de Tal­ler­ken eller på YouTu­be, frem­står hun umid­del­bart både tro­vær­dig og viden­de. Pro­ble­met er imid­ler­tid, at hen­des gen­for­tæl­ling af ufo­hæn­del­ser byg­ger på for­ker­te eller util­stræk­ke­li­ge data. Jeg har svært ved at for­stå, at hun ikke ved eller har søgt viden om, at man­ge af de ufo­hi­sto­ri­er, som hun gen­gi­ver eller lader andre for­tæl­le om i sin bog, tid­li­ge­re er grun­digt ana­ly­se­ret, nuan­ce­ret og ofte for­kla­ret af kom­pe­ten­ce efter­for­ske­re og beskre­vet i man­ge let­til­gæn­ge­li­ge bøger og artik­ler. Man skul­le næsten tro, at hun enten har valgt at igno­re­re fak­ta eller selv tror så meget på besøg ude­fra, at hun er ble­vet fakta­re­si­stent. Under alle omstæn­dig­he­der er der på det ame­ri­kan­ske mar­ked nok også mest salg i bøger, der beva­rer mystik­ken i ste­det for at for­tæl­le kede­li­ge, jord­næ­re histo­ri­er.

Rum­fart­s­eks­per­ten James Oberg (som helt til­ba­ge i 1982 udgav bogen UFO’s and Outer Spa­ce Myste­ri­es, der i dag er en klas­si­ker) skrev den 27. august 2010 på NBC News artik­len „UFO book based on questio­nab­le foun­da­tion“. Heri påpe­ger Oberg, at Keans bog byg­ger på den fejl­ag­ti­ge grund­an­ta­gel­se, at pilo­ter er de bed­ste ufovid­ner af alle.

Oberg skri­ver:

„Kean hæv­der, at pilo­ter er de bed­ste til at beskri­ve him­mel­fæ­no­me­ner. ‚De repræ­sen­te­rer ver­dens bedst uddan­ne­de obser­va­tø­rer af alt, hvad der fly­ver,’ skri­ver hun. ‚Hvil­ken bed­re kil­de til data om UFO’er er der? … [De] er blandt de mindst sand­syn­li­ge af nogen grup­pe af vid­ner til at fabri­ke­re eller over­dri­ve rap­por­ter om mær­ke­li­ge obser­va­tio­ner.’

Det­te kan lyde som en sand­syn­lig anta­gel­se, men andre, der har stu­de­ret de rå bevi­ser, er ueni­ge. Erfar­ne UFO-efter­for­ske­re er klar over, at pilo­ter, der instink­tivt og ret kor­rekt for­tol­ker visu­el­le fæno­me­ner under de mest far­li­ge for­hold, ikke er liden­ska­be­li­ge obser­va­tø­rer. For pilo­ter kan en split-sekund-diag­no­se være et spørgs­mål om liv eller død — og der­for er de til­bø­je­li­ge til at over­vur­de­re de poten­ti­el­le trus­ler, som det, de ser, udgør.

En af ver­dens før­ste ægte UFO-efter­for­ske­re [kon­su­lent til­knyt­tet Pro­ject Blue Book/red.], Allen Hynek fra Nort­hwestern Uni­ver­si­ty, blev over­be­vist om, at nog­le møder vir­ke­lig kun­ne have ikke-jor­di­ske årsa­ger. Men han var meget skep­tisk over for påli­de­lig­he­den af pilo­t­ud­sagn. ‚Over­ra­sken­de ser det ud til, at kom­merci­el­le og mili­tæ­re pilo­ter er rela­tivt dår­li­ge vid­ner,’ skrev han i The Hynek UFO Report (side 271). Hynek fandt ud af, at den bed­ste grup­pe af vid­ner hav­de en ‚fejl­op­fat­tel­ses­ra­te’ på 50 %, men at pilo­ter hav­de en meget høje­re sco­re: 88 % for mili­tæ­re pilo­ter, 89 % for kom­merci­el­le pilo­ter, den dår­lig­ste af alle anfør­te kate­go­ri­er. Pilo­ter var gode til at iden­ti­fi­ce­re vel­kend­te objek­ter — såsom fly og mar­kan­te ken­de­tegn ved land­ska­bet under dem — men Hynek skrev ‚det bør ikke kom­me som en over­ra­skel­se, at stør­ste­delen af pilot­fejl­i­den­ti­fi­ka­tio­ner hand­le­de om astro­no­mi­ske objek­ter’.“

Så vidt James Oberg, der i artik­len på NBC News også refe­re­rer til andre under­sø­gel­ser, der afslø­rer, at pilo­ter ikke er ver­dens bed­ste ufoob­ser­va­tø­rer, fx en rus­sisk under­sø­gel­se under ledel­se af Yuli Pla­tov fra Sovi­et Aca­de­my of Sci­en­ce og oberst Boris Soko­lov fra for­svars­mi­ni­ste­ri­et. De under­søg­te en ræk­ke hæn­del­ser, hvor jager­fly var ble­vet sendt afsted for at møde ufo­er i stor høj­de. Det viste sig sene­re, at ufo­er­ne hav­de været mili­tær­bal­lo­ner, som var nået op i en stør­re høj­de end for­ven­tet. Pla­tov skri­ver i under­sø­gel­sens kon­klu­sion: „De beskrev­ne epi­so­der viser, at selv erfar­ne pilo­ter ikke er immu­ne over for fejl i eva­lu­e­rin­gen af stør­rel­sen på obser­ve­re­de objek­ter, afstan­den til dem og deres iden­ti­fi­ka­tion med bestem­te fæno­me­ner“.

Iføl­ge Dead­li­ne er New Line, HBO Max, pro­du­cent
Lau­ra Bick­ford og manuskript­for­fat­te­ren Bry­ce Kass
ble­vet eni­ge om at ska­be en doku­men­tar­film om moder­ne
rege­rings­un­der­sø­gel­ser af ufo­er. Fil­men byg­ger på Les­lie
Keans bog „UFOs — Gene­rals, Pilots, and Gover­n­ment Offi­ci­als
Go on the Record“. Fil­men vil også for­tæl­le histo­ri­en om Luis
Elizon­do og Chri­stop­her Mel­lon, fhv. Deputy Assi­stant Secre­tary of
Defen­se for Intel­li­gen­ce, der efter sigen­de hjalp med at brin­ge det
tid­li­ge­re hem­me­li­ge Pen­ta­gon-pro­gram og ufovi­deo­er frem i dagens
lys i 2017.

Robert She­af­fer doku­men­te­rer i sin anmel­del­se „Une­x­plai­ned’ Cases-Only If You Igno­re All Expla­na­tions“ af UFOs — Gene­rals, Pilots, and Gover­n­ment Offi­ci­als Go on the Record., hvor man­gel­fuld Keans research og kil­de­kri­tik efter hans opfat­tel­se er. Her skal blot næv­nes fem eksemp­ler:

1. Kean skri­ver, at: Jim­my Car­ter „had his own UFO sigh­ting in 1969, befo­re he beca­me gover­nor of Geor­gia“. Nej, den sene­re ame­ri­kan­ske præ­si­dent Jim­my Car­ter så sam­men med fle­re andre højst sand­syn­ligt pla­ne­ten Venus, mulig­vis en bari­um-sky.
2. Den bel­gi­ske ufobøl­ge i 1989 gøres til et stort myste­ri­um, men fak­tisk er der jord­næ­re for­kla­rin­ger på de fle­ste ople­vel­ser, og obser­va­tions­bøl­gens mest berøm­te foto er med sik­ker­hed svin­del. Se eksem­pel­vis „Da Bel­gi­en blev inva­de­ret“ i UFO-Mail 144.
3. En af Keans — efter egen opfat­tel­se — mest over­be­vi­sen­de ufosa­ger er Rend­les­ham Forest-nedstyrt­nin­gen i 1980 ved de to ame­ri­kan­ske NATO-baser Bentwa­ters og Wood­brid­ge nord for Lon­don. Hæn­del­sen lig­ner på man­ge måde Roswell-sagen med ryg­ter, gæt­te­ri­er, man­ge besyn­der­li­ge vid­neud­sagn og mas­ser af varm luft, men ikke for Kean. Sagen er bl.a. omtalt i „Bed­re doku­men­te­ret end Roswell?“ og grun­digt behand­let i Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig.
4. Keans inter­es­se for ufo­er kick­star­te­de I 1999, da hun læste den fran­ske COME­TA-rap­port, som er udar­bej­det af en pri­vat fransk ufo­grup­pe — og ikke af fran­ske myn­dig­he­der, som det så ofte hæv­des. Rap­por­ten over­be­vi­ste Kean om, at myn­dig­he­der­ne til­ba­ge­hol­der viden om noget „vir­ke­lig stort“ mht. ufo­er. COME­TA-rap­por­ten er meget omdis­ku­te­ret og til­læg­ges i ufokred­se ikke den sto­re betyd­ning, og i rap­por­tens hjem­land, Frank­rig, er man også kri­tisk over for den. I artik­len „ Lær af de ‚iden­ti­fi­ce­re­de’ ufo-beret­nin­ger“ for­tæl­ler Ole Hen­nings­en om sit besøg i rum­by­en Cité de l’Es­pa­ce i Toulou­se, hvor han inter­viewe­de Xavi­er Pas­sot — den davæ­ren­de leder af GEIPAN (Grou­pe d’E­tu­des et d’In­for­ma­tion des Phé­nomè­nes Aéros­pa­ti­aux Non iden­ti­fiés), det ufo-under­sø­gel­ses­team, som er en del af CNES (Cen­tre Natio­nal d’E­tu­des Spa­ti­a­les), Det fran­ske Natio­na­le Rum­fart­s­cen­ter i Toulou­se. Fore­s­purgt af Ole Hen­nings­en sag­de Xavi­er Pas­sot: „COME­TA-grup­pen har ana­ly­se­ret man­ge berøm­te obser­va­tions­rap­por­ter. Vis­se af dis­se rap­por­ter er nu for­kla­ret eller helt uden betyd­ning. Grup­pens kon­klu­sion om, at ET-oprin­del­sen er at fore­træk­ke, er for mig kun en opfat­tel­se, der ikke kan ret­fær­dig­gø­res set i for­hold til andre basa­le for­kla­rin­ger som eksem­pel­vis dår­li­ge afstands- eller hastig­heds­be­døm­mel­ser, natur­fæ­no­me­ner, hal­luci­na­tio­ner eller svin­delnum­re … En ET-oprin­del­se er for mig en mulig anta­gel­se, men kun en blandt andre. ET bør ikke være den over­ord­ne­de for­kla­ring, som guder­ne var det i antik­ken“.
5. Den 19. sep­tem­ber 1976 blev to McDon­nell Doug­las F‑4 Phan­tom II kamp­fly fra Det Kej­ser­li­ge Iran­ske Fly­ve­vå­ben gjort ukamp­dyg­ti­ge, medens de for­fulg­te ufo­er nord for Tehe­ran. Radi­okom­mu­ni­ka­tio­nen, instru­men­ter­ne og våben­sy­ste­met svig­te­de. Den ene ufo så ud til at affy­re et mis­sil mod det ene kamp­fly. Her er ele­men­ter til en god histo­rie, ik’ sandt? Les­lie Kean lader i sin bog Par­fiz Jafa­ri, fhv. gene­ral i det iran­ske fly­ve­vå­ben, for­tæl­le om den dra­ma­ti­ske begi­ven­hed, som han selv tog del i. Hele histo­ri­en er grun­digt beskre­vet i artik­len „Tehe­ran, 1976“ i hæf­tet UFO-klas­si­ke­re bind 3 (side 50–54). Som det frem­går af artik­len, var der ingen­lun­de tale om aggres­si­ve besø­gen­de fra det ydre rum, men tek­ni­ske fejl på fly og radar, og høj­de­punk­tet var såmænd, at den gode gene­rals pilot­kol­le­ga affy­re­de et mis­sil mod Jupi­ter! Hæn­del­sen har været grun­digt ana­ly­se­ret og belyst i man­ge udgi­vel­ser siden 1983 — dvs. 27 år før Keans bog udkom.

Det skal ret­fær­dig­vis næv­nes, at Les­lie Kean også har fået posi­ti­ve anmel­del­ser af sin bog. De er ken­de­teg­net ved at være skre­vet af anmel­de­re, som til­sy­ne­la­den­de ikke ken­der ufo­myten sær­lig godt, og som slu­ger Keans påstan­de råt og køber hen­des grund­te­se om, at pilo­ter, mili­tær­folk m.fl. er de bed­ste og mest tro­vær­di­ge ufovid­ner. Et skræm­men­de eksem­pel på det­te fin­des et sted, hvor man ellers skul­le tro, at der er rige­ligt med sund for­nuft og viden om kil­de­kri­tik: I eSkep­tic lov­pri­ser Geor­ge Micha­el Keans bog i sin anmel­del­se, hvil­ket helt for­stå­e­ligt ikke går upå­talt hen i Robert She­af­fers „The Day the Skep­ti­cs Socie­ty Wasn’t Skep­ti­cal — ‚Best Evi­den­ce for UFOs’“.

Les­lie Kean
(Foto: Tati­a­na Dau­bek)

Les­lie Kean er fre­elan­cejour­na­list, har hjem­mesi­den www.survivingdeathkean.com og har også skre­vet bogen „Sur­vi­ving Death: A Jour­na­list Inve­sti­ga­tes Evi­den­ce for an After­li­fe“. Selv om man ellers skul­le tro det, er hun ikke ansat på The New York Times, men blev tak­ket være fæl­les bekendt­ska­ber og sine gode for­mid­lings­ev­ner invi­te­ret af den tid­li­ge­re New York Times-jour­na­list Ralph Blu­ment­hal til at være en del af det team, der står bag Pen­ta­gon-ufovi­deo-medi­estun­tet, som med over­væl­den­de suc­ces blev søsat i decem­ber 2017 i The New York Times og har sat medi­e­dags­or­de­nen i lang tid.

Spæn­den­de og godt resear­chet „… Kims bog er spæn­den­de og godt resear­chet … Der­for er det godt, at SUFOI yder sit lil­le bidrag til den glo­ba­le for­nufts udvik­ling. Der vil også være mas­ser af gode ufo-histo­ri­er at arbej­de med i frem­ti­den. Og mas­ser af skrø­ner, der skal gen­nem­hul­les. Pro­jekt UFO er et godt skridt ad den vej … “ - Fra anmel­del­sen af 1. udga­ven af bogen Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig skre­vet af jour­na­list Per Bor­gaard. Den­ne 2. udga­ve af Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig er net­op udgi­vet. Bogen er opda­te­ret og udvi­det væsent­ligt i for­hold til førsteud­ga­ven, som udkom for 10 år siden og var på 454 sider, så fak­ta, argu­men­ter og kon­klu­sio­ner står mål med, hvad man kan for­ven­te af en udgi­vel­se i dag, lige­som der er til­fø­jet en hel del nyskre­vet ind­hold. Den­ne 2. udga­ve udkom­mer ale­ne som e‑bog og kan købes her. „Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig“ er på 500 sider og gen­ne­mil­lu­stre­ret.

Læse­tips om lidt af hvert

Cor­mor­ant var i 00’erne Lock­he­ed Mar­tin Skunkwor­ks’ bud på en dro­ne, som kan opsen­des fra en ubåd. Dro­nen blev udvik­let som en del af DAR­PA’s (Defen­se Advan­ced Research Pro­ject) Mul­ti-pur­po­se Unman­ned Air Vehi­c­le (MPUAV)-program, som begynd­te i 2003. Udvik­lin­gen af Cor­mor­ant-dro­nen blev igang­s­at i 2006 og nåe­de at opfyl­de alle mål­sæt­nin­ger, inden pro­jek­tet måt­te afvik­les i 2008 pga. DAR­PA’s bud­get­loft. Er du sær­ligt inter­es­se­ret i Skunk Wor­ks’ udvik­ling af fan­ta­sti­ske far­tø­jer lige fra spionfly­et U‑2 til frem­ti­dens tek­ni­ske visio­ner, som er på teg­ne­bor­det, så kan den nye bog „75 Years of the Lock­he­ed Mar­tin Skunk Wor­ks“ skre­vet af James C. Goo­dall varmt anbe­fa­les. (Foto: Lock­he­ed Mar­tin)

Fly­ven­de tal­ler­ken, UFO eller UAP?

Uan­set om man siger fly­ven­de tal­ler­ken, UFO eller UAP, hand­ler det grund­læg­gen­de om det sam­me, nem­lig en ople­vel­se af „noget“ umid­del­bart uiden­ti­fi­cer­bart på him­len.

Beteg­nel­sen fly­ven­de tal­ler­ken blev opfun­det den 27. juni 1947, da en ame­ri­kansk avis brag­te over­skrif­ten „Mand i Bel­ling­ham mener, at han har set mær­ke­li­ge ‚Fly­ven­de tal­ler­ke­ner’“.

Da den­ne beteg­nel­se ret hur­tigt blev syno­nym med frem­me­de rum­ski­be, opfandt det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben (med Pro­ject Blue Book­s’s nye leder kap­ta­jn Edward J. Rup­pelt i spid­sen) i 1952 begre­bet UFO (Uiden­ti­fi­ce­ret Fly­ven­de Objekt), som skul­le have været en neut­ral beteg­nel­se for det, som folk hav­de obser­ve­ret, og som det ame­ri­kan­ske for­svar på davæ­ren­de tids­punkt ikke kun­ne for­kla­re. Der gik dog kun kort tid, før også det­te begreb i fol­kemun­de kom til at stå for besøg fra det ydre rum.

Der er gen­nem tiden gjort man­ge for­søg på at fin­de nye beteg­nel­ser, eksem­pel­vis UAP (Uni­den­ti­fied Aeri­al Pheno­me­na), der dels kun­ne fjer­ne fore­stil­lin­gen om, at det nød­ven­dig­vis dre­je­de sig om et rum­skib, dels kun­ne give fæno­me­net et mere seri­øst ima­ge. Anstren­gel­ser­ne har hidtil været for­gæ­ves. Ingen ny beteg­nel­se har vun­det ind­pas i spro­get og vores fore­stil­lin­ger.

I dag vil langt de fle­ste men­ne­sker fort­sat sæt­te lig­heds­tegn mel­lem ufo og rum­skib, og selv om UAP i dag er ble­vet relan­ce­ret, vil den­ne beteg­nel­se for­ment­lig også med tiden bli­ve asso­ci­e­ret med rum­ski­be og besøg ude­fra.

Begre­bet ufo har været anvendt siden 1952 på godt og ondt, men har vun­det ind­pas og ken­des af stort set alle, så trods begre­bets åben­ly­se svag­he­der har vi i SUFOI ingen pla­ner om at erstat­te UFO med UAP. Sel­ve ordet „ufo“ opfat­tes af SUFOI som en sam­le­be­teg­nel­se for de man­gear­te­de fæno­me­ner, der kan ind­gå i beret­nin­ger om usæd­van­li­ge him­mel­fæ­no­me­ner (se også SUFOIs for­mål).

På en inter­na­tio­nal ufo-kon­fe­ren­ce i Lon­don i 1983 mød­tes en ræk­ke frem­træ­den­de med­lem­mer af UFO-Sve­ri­ge og UFO-Nor­ge med J. Allen Hynek (1910–86) — fhv. astro­no­misk kon­su­lent for Pro­ject Blue Book og grund­læg­ger af CUFOS (Cen­ter for UFO Stu­di­es) — og drøf­te­de bl.a., om det ikke var på tide at udskif­te UFO med UAP. Hynek var enig og vil­le drøf­te det med kol­le­ger hjem­me i USA, men kun­ne under et besøg i Hes­sda­len i Nor­ge i 1985 for­tæl­le, at for­sla­get ikke var ble­vet vel mod­ta­get, så den­gang døde UAP-beteg­nel­sen. På bil­le­det fra 1983 ses fra ven­stre Erling Strand, Odd Gun­nar Røed, J. Allen Hynek, Chri­ster Nor­din, Håkan Ekstrand, Ulf Ekstedt, og Jan Fjel­lan­der med kære­ste. (Foto: Mats Nilsson/UFO-Aktu­el­lt)