Det har Chris French sat sig for at undersøge i bogen The Science of Weird Shit – Why Our Minds Conjure the Paranormal, som er både underholdende, veloplagt skrevet og grundig.
Chris French er professor emeritus og leder af the Anomalistic Psychology Research Unit på det psykologiske fakultet ved Goldsmiths, University of London.
French behandler i bogen spøgelsesoplevelser, alien-bortførelser, ufo-oplevelser, reinkarnation, spiritisme, ud-af-kroppen og nær-død-oplevelser.
Foruden sin egen forskning inddrages alt, hvad der kan krybe og gå af forskningsprojekter om de nævnte emner.
Ifølge French er troen på de forskellige fænomener hverken latterlig eller uden værdi, selv om fænomenerne har naturlige forklaringer. Troen og fascinationen kan nemlig fortælle os en hel del om menneskets sind.
French forskning ifm. alien-bortførelser bekræfter den øvrige forskning på området (herunder forskning i falske erindringer, søvn-paralyse og regressionshypnose):
Undersøgelser af personer, som fortæller, at de har mødt aliens eller er blevet bortført af disse, viser, at disse personer er langt mere tilbøjelige end andre til at tro på det paranormale og have overnaturlige oplevelser af forskellig slags samt være særligt modtagelige for falske erindringer.
”… UFO sightings can almost always be explained in normal terms if one makes the effort…” – Chris French
Fakta:
The Science of Weird Shit – Why Our Minds Conjure the Paranormal
Af Chris French
374 sider, illustreret, fyldige noter, register
The MIT Press 2024