Den ultimative bog om Area 51
Skal du kun have én engelsksproget bog om Area 51 på boghylden, så er „Dreamland — The Secret History of Area 51“ det rigtige køb.
|
Peter W. Merlin er kendt for sine mange fremragende bøger om eksperimentelle fly og andre luftfartøjer — og så har han igennem mange år været eksperten, når diverse produktionsselskaber skulle fortælle om Area 51 — den sagnomspundne flybase i Nevadas udørken.
I modsætning til så mange andre såkaldte eksperter inden for tv- og podcastbranchen ved Merlin faktisk, hvad han taler om. Merlin beholder hovedet koldt og gør med sin store viden os alle klogere. Så når han skriver (endnu) en bog om Area 51, er den værd at tjekke ud.
I oktober 2023 udkom så Merlins seneste bog om Area 51. Dreamland — The Secret History of Area 51 er en indbundet mobbedreng på over 550 sider i A4-format og vejer knapt 3 kg.
Bogen fortæller hele historien om Area 51 ud fra alle tilgængelige kilder — lige fra 1864, da Robert W. Groom slog sig ned i området og anlagde den første mine i Timpahute-bjergene, til udviklingen af vore dages højteknologiske våbensystemer.
Andre områder i Nevada er også interessante mht. luftfartøjsprojekter og lignende, og de bliver også beskrevet af Merlin.
Bogens over 700 illustrationer — hvoraf mange ikke er set før i en bog — og de tilhørende billedtekster er alene undskyldning nok for at købe denne bog, som fortæller omtrent alt om Area 51 — men ikke afslører selv det mindste lille havarerede rumskib eller frysetørrede alien, som hardcore rumskibstroende jo ellers insisterer på holdes skjult i et hemmeligt tunnelsystem under Area 51’s bygninger — faktisk så godt gemt, at selv de ansatte på basen ikke kender de dybe hemmeligheder.
Før han skiftede til den akademiske verden og en stilling ved
Southern Illinois University Carbondale’s School of Aviation,
tilbragte han mere end to årtier i flyvetest- og forskningsmiljøet.
Merlin har forfattet mange bøger om luftfart og rumteknologi.
Som ekspert i luft- og rumfarts- og koldkrigshistorie har han
optrådt i mange film- og tv-dokumentarer for History Channel,
Discovery, National Geographic, Smithsonian m.fl. Han har
ihærdigt forfulgt historien om Area 51 i mere end 30 år med
henblik på at adskille fakta fra fantasi.
Peter W. Merlin: „Dreamland — The Secret History of Area 51“, 555 sider, rigt illustreret, fyldigt noteapparat, litteraturliste, nyttigt register samt et appendix med centrale officielle dokumenter om Area 51, Schiffer Military History 2023.
|
Læs mere
|
Lys på himlen ved Blåvand
En tysk kvinde har den 18. november 2023 ca. kl. 21.10 fra Blåvands-området nordvest for Esbjerg iagttaget og fotograferet lys på himlen.
Det var generelt blæsende og overskyet, så derfor må lysene anses for at være under skydækket.
Foto af et af de iagttagne lys på himlen i nærheden af Blåvand.
Stillbillede fra en af de modtagne videoer med to lys
på den mørke og stormfulde himmel.
I henvendelsen hedder det bl.a.:
„Først blev der set to brændende lys, der bevæger sig ned på himlen og derefter et andet lys ud over Vesterhavet. Gul-orange farve og synlige i 30/45 sekunder. Vejret var stormfuldt og med tætte skyer.
Måske har SUFOI også modtaget en besked eller kan afgøre, om der var tale om et nødblus?“
SUFOI har sendt en forespørgsel til Forsvarskommandoen om eventuelle øvelser i området med opsendelse af lys eller kendskab til henvendelser vedr. eventuelle nødblus.
Der kan naturligvis også være tale om uautoriseret lokal anvendelse af nødblus, som det meget kunne ligne.
Vi holder naturligvis UFO-Mails læsere orienteret om en evt. forklaring på hændelsen.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.