Podcast om ufoer præsenteret i Stærekassen
store kasser med lydbåndsmateriale,
som han har lånt af SUFOI’s arkiv i
forbindelse med produktionen af
podcastserien.
Den første episode af 6–7 podcastafsnit havde snigpremiere i den pænt fyldte teatersal Stærekassen i København den 22. marts 2023 som led i CPH:DOX.
Politibetjent Evald Maarups kendte ufooplevelse i august 1970 var omdrejningspunktet og blev præsenteret af Third Ears Martin Birket Smith og Krister Moltzen.
Mindre Maarup-klip fra en mængde optagelser fra radio og forskellige foredragsarrangementer kunne høres sammen med en række kommentarer og spørgsmål fra andre sammenhænge i en kalejdoskopisk blanding, der måske ikke helt passer sig for en efterhånden ældre og hardcore fact-finder som undertegnede. Men det lød bestemt, som formen passede fint til de fremmødte i Stærekassen.
Som en af præsentationerne af denne nye podcast bl.a. lyder:
„Martin Birket Smith har mødt UFO-Folket. Dem, der i generationer har søgt efter sandheden om ufoerne over Danmark. Vidner, researchere, excentrikere, der har viet deres liv til ufo-sagen. Helt tilbage til da den første ufo blev set over Danmark. Dengang langt før internettet — hvor viden og teorier blev delt på kassettebånd, hvor entusiasterne mødtes på ufo-camps og hvor UFO-Nyt blev sendt med posten. I den verden findes der stadig uopklarede sager, som har spøgt i generationer, og dem vil Martin genåbne. For måske er sandheden stadig derude. Og måske vil den finde ham.“
Ingen tvivl om, at det er et kæmpestort arbejde, som Martin Birket Smith har præsteret, alene ved at gennemlytte mangfoldige kassette- og spolebånd fra arkiverne. Derudover har han udført et bemærkelsesværdigt detektivarbejde ved at efterspore og opsøge en del af de personer, man kunne høre på de gamle optagelser, for at få uddybet deres tidligere udtalelser eller få dem til at reflektere over tingene i nutidens lys.
Efter præsentationen af det første podcastafsnit fortsatte Martin Birket Smith og Krister Moltzen (tv.) med at afspille klip fra de kommende podcasts, bl.a. om BT-fotosvindelen fra Amager fra juli 1959.
(Foto: Ole Henningsen)
|
Som det ses af dette foto fra den efterfølgende levende præsentation på lærredet med lydklip fra de kommende podcasts samt ekstra kommentarer fra Third Ears Krister Moltzen og Martin Birket Smith var der virkelig tale om en blanding af alt fra de gamle arkivkasser.
(Foto: Ole Henningsen)
|
Hvordan de så ser på tingene i dag, bliver naturligvis spændende at høre om i de kommende podcastafsnit.
Et medlevende og oplagt publikum fulgte i Stærekassen præsentationen af den nye podcast.
(Foto: Ole Henningsen)
|
Publikum morede sig flere gange kosteligt undervejs. Ikke at podcast eller producer gjorde grin med fortidens ufo-entusiaster. Det klarede vi skam helt selv.
Nærmere en „ufo-sandhed“ kommer vi givet heller ikke med serien, men måske er det i virkeligheden også efterfølgende vederkvægende at få rettet tæerne ud igen.
Konfrontationen med fortidens troskyldighed og naivitet er næsten aldrig morsom, men kan måske få os yderligere op på dupperne med ekstra seriøs, tiltrængt oplysning i en verden, hvor så mange efterhånden igen går i selvsving og løber efter nutidens ofte medieskabte ufoer.
Måske skulle man i stedet for at kigge op kigge mere ind.
Det kræver abonnement at lytte til Third Ears podcast. Dog kan du lytte til en gratis prøveepisode ved hjælp af den podcast-app, du normalt bruger på din mobil eller tablet.
Vil du lytte til flere episoder på abonnement er det nemmeste at hente Third Ear Podcasts egen app til enten iOS eller Android, oprette en gratis profil og tegne abonnement derfra. Du kan også tegne abonnement på deres Apple Premium kanal. Derved sparer du i øvrigt en 10’er i forhold til den normale abonnementspris. Alle Third Ears produktioner.
Avi Loeb og Sean M. Kirkpatrick udgiver videnskabeligt papir om ufoer
begået et nyt videnskabeligt papir, som
bygger videre på Avi Loebs teorier om
Oumuamua.
Den omdiskuterede astrofysiker Avi Loeb (fra The Project Galileo) har udsendt et nyt „videnskabeligt papir“ ved navn „PHYSICAL CONSTRAINTS ON UNIDENTIFIED AERIAL PHENOMENA“. Det blev kort nævnt i den episode af Flyvende Tallerken, som hedder „UFO-vidne fra søværnet står frem“. Papiret er skrevet sammen med chefen for AARO (Pentagons nyeste ufo-kontor), Sean M. Kirkpatrick.
Det i sig selv er interessant, fordi det ses som et udtryk for, at der foregår et vist samarbejde mellem AARO og Avi Loeb. Eller måske nærmere hans The Galileo Project. Men selv om begge de herrer nævnes som forfattere, bærer teksten dog stærkt præg af, at det er Avi Loeb, som er den egentlige ophavsmand.
Hvem er det nu lige, ham der Avi Loeb er?
Astrofysikeren Avi Loeb har skrevet en lang række artikler om fx sorte huller, gammastråleudbrud, det tidlige univers og mange andre astrofysiske forskningsområder. Derudover har han i mange år gjort sig til talsmand for eksistensen af rumvæsner, hvordan vi finder dem, og hvordan vi kommer i kontakt med dem.
Sammen med nu afdøde Stephen Hawking blev han tidligt involveret i Breakthrough Starshot-projektet. Det er et projekt, som går ud på at sende små ultralette rumfartøjer til en exoplanet omkring Solens nærmeste nabostjerne, Proxima Centauri, ved hjælp af solsejl og laserstråler.
The Galileo Project
I 2021 stod Avi Loeb i spidsen for oprettelsen af The Galileo Project. Det er et internationalt videnskabeligt forskningsprojekt til systematisk eftersøgning af udenjordisk intelligens eller teknologi.
Et tilsvarende projekt har allerede været i gang i mange år, nemlig SETI — Search for Extra-terrestrial Intelligence. Forskellen på SETI og The Galileo Project er, at SETI bruger radioteleskoper til detektering af radiosignaler, som kunne tænkes at være udsendt fra intelligensvæsener i Mælkevejen, mens The Galileo Project anvender optiske teleskoper til eftersøgning af fysiske objekter i nærheden af Jorden.
Tanken er, at vi på den måde kan opdage eventuelle sonder og rumskrot efter udenjordiske civilisationer, som kommer denne vej forbi. Inspirationen til projektet fik Avi Loeb på grund af det interstellare objekt Oumuamua, som passerede gennem Solsystemet i oktober 2017.
Oumuamua — en exo-komet eller et rumsejl?
Avi Loeb udgav et par år senere en bog om dette objekt: Extraterrestrial — The First Sign of Intelligent Life Beyond Earth. Bogen handlede primært om opdagelsen af Oumuamua og indeholdt en diskussion af og Avi Loeb bud på, hvad det kunne være.
Avi Loeb var ikke i tvivl om, hvad Oumuamua i virkeligheden var. Den specielle bane, den høje hastighed og Oumuamuas tiltagende acceleration ud gennem Solsystemet gav perfekt mening, hvis objektet i virkeligheden var et solsejl konstrueret af intelligensvæsner et sted i Mælkevejen. Bogen var således også en form for promovering af Breakthrough Starshot.
Selv om Avi Loeb er anerkendt i videnskabelige kredse, blev hans spekulationer dog mødt med afstandtagen hos de fleste astrofysikere. Og flere forskere er senere kommet med andre plausible forklaringer på Oumuamuas acceleration ud af solsystemet. Se Læs mere-boksen nedenfor.
Ifølge det videnskabelige papir kan fremmede intelligensvæsner have sendt et moderskib med små undersøgelsessonder mod Jorden for op til ½ milliard år siden.
(Billede: AI-genereret billede fra Midjourney med titlen: Evigheden er forbi)
|
Nyt videnskabeligt papir tager Oumuamua et skridt videre
I „Physical Constraints on Unidentified Aerial Phenomena“ går Avi Loeb lidt videre. For her argumenterer han for sammenfaldet mellem baneforholdene og hastigheden af Oumuamua og en lille meteoroide på omkring 1–2 meter, som var stødt sammen med Jorden et halvt år forud for Oumuamuas passage.
Det kunne ifølge Loeb give anledning til at overveje muligheden for, at et kunstigt interstellart objekt potentielt kunne være et moderfartøj, som frigav mange små sonder under sin tætte passage af Jorden eller andre exoplaneter.
I princippet mener Avi Loeb altså, at et stort antal sådanne små „mælkebøttefrø“ kan frigives fra et moderskib, der passerer tæt forbi Jorden, og det er der mange muligheder for. For ifølge hans matematiske udregning vil det „kun“ tage ½ milliard år for et rumskib at tilbagelægge en afstand svarende to gange afstanden mellem Mælkevejens centrum og Jorden.
Det hele bliver fulgt til dørs af en masse matematiske formler og teknisk/videnskabelige udtryk, som skal tjene som en understregning af, at det her ikke er fri fantasi, men derimod nærmere en slags videnskabelig spekulation.
Papiret efterlader en række ubesvarede spørgsmål
En ting er at „bevise“ sin teori på papiret. Noget helt andet er, de praktiske og ret indlysende spørgsmål, som det videnskabelige papir efterlader ubesvaret.
Det mest oplagte må være, hvad Avi Loeb (og sikkert også Sean M. Kirkpatrick) mener, de intelligensvæsner som i sin tid opsendte „moderskibet“ med alle dets rekognosceringssonder, får ud af projektet. For først har det måske været flere hundrede millioner år undervejs. Og bagefter skal moderskibet modtage og sende de indhøstede observationer tilbage, hvilket med lysets hastighed kan tage adskillige tusinde år. Regnede afsenderne med, at deres civilisation stadig ville eksistere til den tid? Og hvad er sandsynligheden for, at det er tilfældet?
Og hvordan forestiller Loeb og Kirkpatrick sig, at det skulle være muligt at konstruere en forud programmeret rumsonde, som kan fungere uden serviceeftersyn i ½ milliard år eller mere?
Endelig kan vi selvfølgelig begynde at teoretisere over, hvorvidt „moderskibene“ kommer fra den samme beboede planet i Mælkevejen. Eller om der er flere forskellige udenjordiske civilisationer, som har fået samme ide.
Men selv om spørgsmålene står i kø, er Avi Loebs og Sean M. Kirkpatricks lille artikel trods alt et bidrag, som kan indgå i diskussionen.
Måske har vi fejlbedømt størrelsen og afstanden på de observerede objekter
En af papirets mange delpointer er, at brugen af moderskibe og mindre rekognosceringssonder betyder, at vi måske har overvurderet størrelsen på de mange UAP’s, som bl.a. amerikanske piloter fra flåden har indrapporteret. For hvis de observerede UAP’s er rekognosceringssonder, behøver de jo ikke have en masse teknologi til at rejse i rummet.
Derfor kan de UAP-observationer, hvor objekterne synes at have trodset de fysiske love, måske kunne forklares ved, at observatøren har fejlbedømt størrelsen på og måske også afstanden til det observerede objekt. Altså behøver de observerede objekter ikke nødvendigvis at have udført nær så naturlovsstridige manøvrer, som det umiddelbart har set ud til.
Dermed siger Avi Loeb og Sean M. Kirkpatrick indirekte, at mange af de mærkelige flyvemønstre, der er rapporteret ved ufoobservationer, måske ikke er så uforklarlige alligevel.
Det var i hvert fald den konklusion, som Michael Ertmann, der er medlem af SUFOI’s diskussionsforum på Facebook, kom frem til, da han kommenterede på vores opslag om det videnskabelige papir i forbindelse med en omtale af det i Flyvende Tallerken:
„Det er jo en interessant tanke, at observatørerne har fejlbedømt både afstand og størrelse — og dermed også farten — på objekterne. Hvis det er tilfældet, må en stor del af UAP-observationer kunne afskrives som noget forklarligt; i hvert fald de observationer hvor hypotesen er, at de ikke kan forklares, fordi ingen kendt teknologi vil kunne få dem til at bevæge sig som rapporteret.“
Tja, det var nok ikke den udlægning, Avi Loeb og Sean M. Kirkpatrick havde håbet på.
Du kan finde Avi Loebs og Sean M. Kirkpatricks artikel her.
Læs mere
|
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.