Ny opfølgende Pentagon-rapport blæser i vinden
Den 12. januar 2023 kunne Pentagons Presseafdeling med brigadegeneral i USAF Patrick Ryder i spidsen præsentere den længe ventede rapport med titlen „2022 Annual Report on Unidentified Aerial Phenomena“.
(Foto: Office of the Director of National Intelligence, ODNI)
|
En stor del af verdenspressen og den hjemlige podcast Flyvende Tallerken var i januar 2023 helt oppe at ringe over den lille, tynde pjusker af en rapport på 11 sider + forside. For angiveligt skulle den afsløre, at der ud af 366 nyligt indrapporterede ufo-observationer fra diverse jagerpiloter med videre er 171 rapporter, som ikke kan forklares. Det er en opklaringsprocent på sølle 53,2 %.
Hvis den præmis holder, er der godt nok mange uforklarlige ting, som drøner rundt i det amerikanske luftrum. Det kan vi hurtigt blive enige om. Men præmissen afhænger i høj grad af, hvordan du tolker ordlyden af 14 meget centrale linjers tekst på side 5 i rapporten. De opsummerer status på de indrapporterede observationer til All-domain Anomaly Resolution Office (AARO).
Og indrømmet, teksten er godt nok formuleret mere kringlet end selv den sværeste lovtekst. Men som jeg læser teksten — og her kan nogen mene, at jeg læser den, som en vis herre læser Bibelen — har AARO gennemført en indledende analyse og kategorisering af de 366 nyligt indkomne rapporter, og af dem har de så kunnet give en naturlig forklaring på de 195 (26+163+6) som værende alt lige fra droner over balloner og til skidt og møg, der fløj rundt med vinden.
afhænger helt af, hvordan man udlægger disse 14 linjer i rapporten.
De resterende 171 rapporter er stadig „uncharacterized and unattributed“. Altså er de sidste 171 observationer ikke færdigundersøgt endnu, hvorfor der godt kan være flere, som har en naturlig forklaring. Så hvor mange uforklarlige ting de amerikanske piloter har set, står endnu hen i det uvisse. Sidst i uddraget står der så også, at der af de 171 rapporter er en række, hvor de observerede objekter har demonstreret usædvanlige flyvemønstre.
Altså kunne det tydes som om, AARO først har skimmet alle rapporterne igennem og umiddelbart har kunnet finde en naturlig forklaring på de 195 — og at resten så kræver en grundigere undersøgelse. Men det betyder stadig ikke, at samtlige 171 ikke vil kunne forklares ved nærmere eftersyn. Så reelt set ved vi stadig ikke en pind, hverken om hvor mange uforklarlige ting, piloterne ser, eller for den sags skyld hvor i himlens navn AARO er på vej hen.
Det gør det næsten mere sensationelt, at der — indtil nu — er seks piloter, som har indrapporteret flyvende plastikposer og andet affald som „UAPs“, dvs. noget uforklarligt.
Læs mere |
Flere og flere danskere skrotter rumvæsner som årsagen til ufoer
For et par måneder siden bad jeg modtagerne af UFO-Mail og medlemmerne i SUFOI’s Facebook-gruppe om at svare på en række spørgsmål om ufoer. Det samme gjorde jeg med medlemmerne i Dansk UFO Gruppe på Facebook samt lytterne af podcasten „Flyvende Tallerken“. Det kom der et ret — skal vi kalde det — interessant resultat ud af. For tilsyneladende er danske ufo-interesserede ved at skrotte ideen om, at der sidder rumvæsner bag styrepinden i ufoerne.
Ufoer fragter rejsende fra andre dimensioner
Stadig flere mener, at rejsende fra andre dimensioner anvender ufoer som transportmiddel mellem dimensionerne. Tendensen er tydeligst hos lytterne af podcasten Flyvende Tallerken. Men også hos Dansk UFO Gruppe og SUFOI har mange valgt den forklaring som svaret på, hvad ufoer er. Så hvor amerikanerne ifølge en lignende YouGov-undersøgelse fra september 2022 stadig mener, at ufoer styres af rumvæsner, er danske ufointeresserede klar til at spille på en ny hest.
En helt naturlig udvikling
Det er dog ikke første gang, at der sker et skift i forklaringen på ufoer, udtaler SUFOI’s næstformand, Toke Haunstrup. Selv om det er første gang, at rumrejsende ikke er forklaringen. Først var ufoer rejsende fra andre planter i solsystemet, senere var det rumrejsende længere væk fra, og nu dukker dimensionsrejsende op, fordi der kommer mere fokus på kvantefysiske teorier og idéen om metaverser — flere parallelle, samtidige universer — både hos videnskabsfolk og i film, tv-serier og science fiction-bøger.
„Så det er nærmest en naturlig udvikling, at der kommer nye forklaringer til den fælles fortælling, som vi har skabt om ufo-myten — selvom denne her på sin vis lyder lige så usandsynlig som rumvæsner for en forening, der har et mere kritisk syn på, hvad ufoer er“, afslutter Toke Haunstrup sin kommentar til den nye, fremspirende teori om ufoer.
Medstifter af Dansk UFO Gruppe, Kristian Thomsen, mener også, at det er naturligt, at der kommer nye forklaringer frem, som tiden går. Det giver fx en amerikansk bog som Silver Screen Saucers et glimrende indblik i, nævner han i sin kommentar til undersøgelsen.
Dette tror deltagerne i SUFOI’s Facebook-gruppe og modtagerne af UFO-Mail, at ufoer er.
(Grafik: Benny Christen Grandahl)
|
Podcastværten Frederik Dirks Gottlieb er også overrasket, men mener omvendt også, at „… vi lever i en tid, hvor kvantemekanik er noget, folk er blevet rigtig nysgerrige på — og der er noget, vi gerne vil forske mere i, fordi det åbner op for en hel ny verden inden for videnskaben. Samtidig tror jeg også, der er rigtig mange lyttere, som interesserer sig for det her — og så skal vi jo ikke negligere, at astrofysikeren Anja C. Andersen er medvært på Flyvende Tallerken. Så hun tiltrækker jo sandsynligvis netop folk med de her interesser.“
Hos SUFOI er der flest, som mener, at ufoer har en naturlig forklaring.
Hos medlemmerne af SUFOI’s Facebook-gruppe og modtagerne af UFO-Mail er der ikke overraskende flest, som mener, at ufoer har en naturlig forklaring. I alt mener 31,9 % af alle, der har svaret, at ufo-observationer har en naturlig forklaring. 23,2 % er omvendt lidt mere åbne overfor, hvad ufoer kan være. I hvert fald har de svaret, at de ikke ved, hvad ufoer er.
Det betyder dog ikke, at troen på, at ufoer skyldes besøgende fra rummet, er fraværende. I alt 18,5 % har valgt denne forklaring på ufoer, og hele 15,9 % af respondenterne mener, at det er rejsende fra andre dimensioner. Mens kun 1,5 % mener, at der er tale om tidsrejsende. Lige omkring 7 %M mener, ufoer kommer fra en hidtil ikkeopdaget højerestående race her på Jorden. Så de mere „kulørte“ forklaringer har også fodfæste i både Facebook-gruppen og hos modtagerne af UFO-Mail.
Læs mereLæs om, hvad SUFOI’s Facebook-gruppe og modtagerne af UFO-Mail mener om sandsynligheden for liv i rummet, og hør mit interview med SUFOI’s næstformand, Toke Haunstrup, om undersøgelsens resultater. Samme sted kan du også læse, hvad de andre to grupper mente om de samme emner. Samt høre mit interview med henholdsvis Kristian Thomsen fra Dansk UFO Gruppe og Frederik Dirks Gottlieb fra podcasten Flyvende Tallerken om deres reaktion på undersøgelsens resultater. |
Anmeldelse af „Kig op! Der findes ufoer“
Der findes ufoer, 100 sider,
illustreret, hardcover, Carlsen 2023.
Pris: kr. 144,95 på Saxo.com
Det er anden gang inden for et lille års tid, at der er landet en ufo-bog til børn og unge på mit bord til anmeldelse her i UFO-Mail. Sidst var det børnebogen Var det en ufo? af Søren Hemmingsen, og denne gang er det så podcastværten Frederik Dirks Gottlieb fra „Flyvende Tallerken“, som har begået en ufo-bog til større børn og unge. Den har jeg — vanen tro — set nærmere på sammen med det ældste barnebarn Oliver, som med sine 10 år ligger lige i begyndelsen af bogens målgruppe.
Arvede sin fars „ufo-samling“
Bogen er samtidig en meget personlig beretning om, hvordan Frederik selv begyndte at interessere sig for ufoer. For Frederiks far, Ebbe, interesserede sig for ufoer hele livet igennem. Da han døde i 2013, arvede Frederik hans store samling af ufo-blade, notesbøger med egne optegnelser og skitser med videre.
Det var ikke nyt for Frederik, at hans far interesserede sig for ufoer. Men efter hans død, blev det pludselig en måde for Frederik at komme tættere på sin far på ved at dykke ned i den samme interesse, som han far havde haft. Det blev samtidig starten på den rejse, som skulle gøre ham landskendt for sin podcast om „de flyvende tallerkener“.
Skifter mellem den personlige og historier om ufoer
Bogen kommer i hardcover og med flotte og tit meget dramatiske tegninger af Rasmus Juul Pedersen. Den er opbygget, så den skifter mellem den personlige historie om drengen Frederik, som rydder op i sin fars gemmer i kælderen sammen med sin mor, og så de ufo-beretninger, som Frederik har udvalgt til bogen.
Bogens billeder kan virkelig få spændingen frem. Her er illustratorens bud på, hvordan betjent Maarup oplevede sin ufo-observation i 1970.
(Foto: Opslag i „Kig op! Der findes ufoer“/Benny Christen Grandahl).
|
I virkelighedens verden var Frederik sidst i tyverne, da hans far døde — og forældrene skilt. Men for at gøre historien mere nærværende for bogens målgruppe, er bogens Frederik væsentlig yngre. Det er en fin kunstnerisk frihed, som i hvert fald virkede effektivt på Oliver. Ja, faktisk følte han, at han havde nemmere ved at relatere til kapitlerne om Frederik end dem med ufo-historier.
For mig personligt var det også fortællingen om Frederik og faderens interesse for ufoer, som var den mest spændende del af bogen. For ufo-fortællingerne i bogen kendte jeg jo allerede. Men det gør større børn og unge ikke.
En bred vifte af hvad ufo-oplevelser kan være
Heldigvis har Frederik udvalgt en meget bred vifte på i alt seks ufo-oplevelser, som kommer hele vejen rundt om alle de former for „ufo-historier“, der findes. Historierne er udvalgt, så de:
- Er spændende og interessante, så bogen kan fastholde den unge læser.
- De kommer fra hele verden, så børn ikke tror, at ufoer kun ses i USA.
- Udviser diversitet, så der er observationer fra både mænd og kvinder.
Starter og slutter i 1947
Bogen lægger ud med Kenneth Arnolds observation fra 1947, som på mange måde satte det hele i gang. Vi skal da også lige en tur forbi politibetjent Maarups berømte observation fra 1970 — den kommer jeg tilbage til om lidt. Samt naturligvis den legendariske Tic Tac-sag fra 2004, som 13 år senere skulle være med til at sætte den „ufo-feber“ i gang, der fortsat raser i USA. Dernæst følger en bortførelsessag fra Australien i 1993 og historien om „det stinkende rumvæsen“ fra Varginha i Brasilien i 1996. Og vi slutter med verdens mest kendte ufo-styrt i Roswell i 1947. Så på den måde kommer vi hele spektret igennem, og starter og slutter i samme årstal.
Ligesom i podcasten Flyvende Tallerken får bogens ufo-oplevelser lov til at stå for sig selv. Det begrunder Frederik med, at børn ikke er dumme. De kan godt selv vurdere, hvad de synes er realistisk — og hvad der ikke er. At det ikke er helt forkert, bekræftes af Olivers lidt skeptiske holdning til især bortførelseshistorien og historien om det stinkende rumvæsen, og han læser bogen før mig, uden at jeg har præpareret ham på nogen måde på forhånd.
Ups — En folkevogn!
Men der er en ting, som generer den gamle ufo-nørd meget mere. Det er ikke noget, som har nogen betydning for målgruppens udbytte af bogen. For de er sikkert totalt ligeglade med, om det var en Ford Zephyr Zodiac eller en VW 1600, Maarup kørte i, da han blev stoppet hin augustaften i 1970 — og i øvrigt på nær en enkelt dag igen samme sted tre år senere.
Men for mig — der hører til den gamle garde, som kender sagen indgående — er det vigtigt, at den slags små detaljer er på plads. Derfor giver det et minus i karakterbogen for mig. Af samme grund gik jeg da også de andre observationer — som jeg kendte — efter med en tættekam for at se, om jeg kunne spotte flere fejl. Men umiddelbart kunne jeg ikke finde flere.
SUFOI er også med
Ligesom i bogen Var det en ufo? nævnes SUFOI også i Kig op! Der findes ufoer. Ja, faktisk opfordrer Frederik til, at folk sender deres observation — særligt hvis de har billeder og video — ind til SUFOI. For her .„.. sidder kloge folk, som kan fortælle dig præcist, hvad det er, du har set. Både hvis det er en UFO — og hvis det ikke er.“
Og ja, ufo staves konsekvent med store bogstaver gennem hele bogen. Det ville jeg også gøre, hvis ikke retskrivningen bød mig at skrive det med småt, fordi det er en del af hverdagssproget ligesom tv, pc og dvd.
Værd at bruge som introduktion til ufoer?
Men hvad så? Hvad er vores — Oliver og mit — overordnede indtryk af Frederiks ufo-bog? Som allerede nævnt vælger jeg at bruge samme vurderingsgrundlag, som jeg gjorde med Var det en ufo?. Her var der også faktuelle fejl, og jeg var uenig i de cases, der var med i bogen. Men i praksis havde det ikke nogen indflydelse på børnenes oplevelse af bogen. Derfor finder jeg Frederiks børne- og ungdomsbog om ufoer absolut anvendelig som en introduktion om emnet — både når det handler om den stigmatisering, folk som interesserede sig for ufoer, tidligere var udsat for, og spændvidden i ufo-beretningerne. Et andet plus ved bogen er, at Oliver både læste den og syntes, den var interessant. For der er ikke mange drenge i hans alder, som i det hele taget gider læse en bog.
Bruger du samme tilgang, som jeg gjorde over for Oliver, hvor du ikke kommer med nogen kommentarer om bogen, inden de går i gang med læsningen, kan bogen samtidig blive en god samtalestarter mellem jer. Så kan du efterfølgende komme med din mening om både ufohistorierne og folks syn på dem, der „tror på ufoer“ og så videre. Oliver og jeg fik i hvert fald en god snak om bogen bagefter.
Du kan høre et interview med Frederik om bogen her.
|
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.