Rus­si­ske agen­ter for­søg­te at hver­ve i Dan­mark

Bogen er på 192 gen­ne­mil­lu­stre­re­de far­ve­si­der i A4-for­mat, ind­bun­det, og pri­sen er kr. 329. Bogen udkom­mer den 26. april 2022 og kan bestil­les her.

Ved alle bestil­lin­ger opkræ­ves for­sen­del­ses­om­kost­nin­ger på kr. 45,00, uan­set hvor meget du køber. Den sam­le­de pris for Dan­ske X‑filer — For­hi­sto­ri­en er såle­des kr. 374. Bestil bogen nu og få den til­sendt umid­del­bart efter udgi­vel­ses­da­gen den 26. april 2022.

Er vi ale­ne?

En kunst­ners opfat­tel­se af Oumu­amua. (Illu­stra­tion: ESO/M. Kor­n­mes­ser)

Da objek­tet blev opda­get, var det på vej ud af Sol­sy­ste­met, og det blev såle­des først opda­get efter at have pas­se­ret for­bi både Solen og Jor­den. I begyn­del­sen blev det på grund af sin sær­li­ge bane klas­si­fi­ce­ret som en komet og fik beteg­nel­sen C/2017 U1 (Pan­star­rs), men da der ikke blev fun­det tegn på hver­ken koma eller hale, blev det omklas­si­fi­ce­ret til en aste­roi­de med beteg­nel­sen A/2017 U1.

Objek­tet bevæ­ge­de sig meget hur­tigt og kun­ne kun obser­ve­res i 11 dage, før det for­svandt ud af syne. Efter de få obser­va­tio­ner stod det klart, at banen var stærkt hyper­bolsk, dvs. objek­tet kun­ne ikke stam­me fra Sol­sy­ste­met, men måt­te kom­me fra det inter­stel­la­re rum. End­nu engang blev det omklas­si­fi­ce­ret og fik æren af at være det før­ste i en helt ny klas­se kal­det hyper­bol­ske inter­stel­la­re objek­ter. Objek­tet ken­des her­ef­ter som 1I/2017 U1 Oumu­amua, hvor I står for inter­stel­lar, og Oumu­amua er et hawai­i­ansk ord for spej­der eller bud­brin­ger.

For­si­den af Er vi ale­ne? for­tæl­ler dog ikke umid­del­bart noget om, at den hand­ler om det kortva­ri­ge besøg af et ekso­tisk him­mel­le­ge­me. Der er et bil­le­de af Nep­tun, Mer­kur og Mars, og de sam­me bil­le­der går igen på bag­si­den sam­men med for­la­gets omta­le: „I slut­nin­gen af 2017 fik nog­le for­ske­re på et obser­va­to­ri­um på Hawaii øje på et objekt, der bevæ­ge­de sig meget hur­tigt og i en under­lig bane gen­nem vores indre sol­sy­stem. Det efter­lod sig intet spor af gas­ser eller mate­ri­a­le, der kun­ne pege i ret­ning af, at det var en aste­roi­de eller meteor [der menes for­modent­lig komet, idet et meteor er, hvad der i dag­lig tale kal­des et stjerneskud/red.]. Iføl­ge astro­fy­si­ker ved Har­vard Uni­ver­si­ty Avi Loeb var der kun én mulig for­kla­ring: objek­tet var et styk­ke avan­ce­ret tek­no­lo­gi, som en fjern og frem­med civi­li­sa­tion hav­de udvik­let.“

Avi Loeb er ikke en hr. hvem-som-helst. Han er astro­fy­si­ker på Har­vard Uni­ver­si­ty og er kendt for at frem­sæt­te bane­bry­den­de, kon­tro­ver­si­el­le og pro­vo­ke­ren­de påstan­de. Hans man­ge publi­ka­tio­ner omfat­ter sor­te hul­ler, gam­ma­stråleud­brud, det tid­li­ge uni­vers og man­ge andre astro­fy­si­ske forsk­nings­om­rå­der.

Side­lø­ben­de her­med har han i man­ge år des­u­den advo­ke­ret for et mere omstridt emne, nem­lig rumvæs­ner og hvor­dan man fin­der og kom­mer i kon­takt med dem. Han blev da også sam­men med nu afdø­de Step­hen Hawking (1942–2018) hur­tigt invol­ve­ret i Bre­ak­t­hrough Stars­hot, et pro­jekt finan­si­e­ret af den russisk/israelske Sili­con Val­ley-mil­li­ar­dær Yuri Mil­ner. Pro­jek­tet går ud på at sen­de små og ultra­let­te rum­far­tø­jer til en exo-pla­net omkring Solens nær­me­ste nabo­stjer­ne, Proxi­ma Cen­tauri, ved hjælp af sol­sejl og laser­strå­ler.

Da astro­no­mer­ne på Hale­a­ka­la-obser­va­to­ri­et offent­lig­gjor­de opda­gel­sen Oumu­amua, var Loeb ikke i tvivl. Sam­men­holdt med objek­tets cigar- eller pan­de­ka­ge­lig­nen­de form, dets høje reflek­tions­ev­ne, den særeg­ne bane og den sto­re hastig­hed, gav det per­fekt mening, hvis objek­tet i vir­ke­lig­he­den var et sol­sejl kon­stru­e­ret af intel­li­gensvæs­ner et sted i Mæl­ke­vej­en.

Loebs spe­ku­la­tio­ner om, hvor og hvor­dan vi kun­ne fin­de bevi­ser på kos­mi­ske civi­li­sa­tio­ner, blev i ste­det afløst af over­be­vis­nin­gen om, at nu hav­de bevi­ser­ne i ste­det fun­det os.

I 2018 offent­lig­gjor­de Loeb og en af hans kol­le­ger på Har­vard Uni­ver­si­ty, Shmu­el Bia­ly, en arti­kel i Astrop­hy­si­cal Jour­nal Let­ters, hvor de argu­men­te­re­de for, at Oumu­amua var intet min­dre end men­ne­ske­he­dens før­ste kon­takt med udenjor­disk intel­li­gens.

Artik­len blev en sen­sa­tion i de popu­læ­re medi­er. Ufo­er og besøg fra ver­dens­rum­met er altid godt stof, men Avi Loebs påstan­de blev mødt med afstand­ta­gen hos de fle­ste astro­fy­si­ke­re, som argu­men­te­re­de, at selv om Oumu­amua var meget sær­præ­get, var dis­se sær­præg ikke ufor­e­ne­li­ge med fysik­kens love eller alle­re­de kend­te astro­no­mi­ske fæno­me­ner. Avi Loeb argu­men­te­rer på sin side, at sto­re opda­gel­ser man­ge gan­ge tid­li­ge­re er ble­vet igno­re­ret eller end­da direk­te band­lyst. Som eksem­pel bru­ger han Gio­r­da­no Bru­no (1548–1600), som blev brændt på bålet for at påstå, at Uni­ver­set vrim­ler med bebo­e­de ver­de­ner, og Galileo Galileo (1564–1642), som måt­te stå ret for­an ink­vi­si­tio­nen i Rom og afsvær­ge, at Jor­den kred­ser om Solen.

Avi Loeb: Er vi ale­ne? Beret­nin­gen om det
før­ste tegn på intel­li­gent liv i rum­met, 240 sider,
Gyl­den­dal 2022.

Loeb er nu gået skrid­tet vide­re og udgav i 2021 bogen Extra­ter­re­stri­al: The First Sign of Intel­li­gent Life bey­ond Earth. Den er over­sat til dansk af Bri­an Dan Chri­sten­sen, men efter­som Er vi ale­ne? er en popu­lær­vi­den­ska­be­lig bog skre­vet i et let­for­stå­e­ligt sprog, skal man lede læn­ge efter hår­de viden­ska­be­li­ge facts. Bogen hand­ler lige så meget om for­fat­te­rens livs­hi­sto­rie, som den hand­ler om Oumu­amua, så vi hører om bedste­fa­de­rens flugt fra nazi­ster­ne i 1930’erne, og om hvor­dan den lil­le Avi vok­se­de op på fami­li­ens gård i Isra­el, hvor den nære kon­takt med natu­ren blev grund­la­get for hans sene­re inter­es­se for natur­vi­den­skab, og vi hører om, hvor­dan han først stu­de­re­de filo­so­fi, før han vend­te sig mod astro­no­mi­en.

Den filo­so­fi­ske til­gang for­næg­ter sig ikke. Avi Loeb filo­so­fe­rer i bogens sid­ste kapit­ler over, om men­ne­ske­he­den i det hele taget er moden til at møde andre intel­li­gensvæs­ner og over de kon­se­kven­ser, et sådant møde vil have for vores ver­dens­bil­le­de.

Trods et meget lil­le antal illu­stra­tio­ner og den lidt for­ud­fat­te­de til­gang til emnet („Beret­nin­gen om det før­ste tegn på intel­li­gent liv i rum­met“), er bogen læse­vær­dig, idet den giver et godt ind­blik i, hvor­dan viden­ska­ben også arbej­der. Avi Loeb er loy­al over for sine kol­le­ger, og påstår ikke, at de tager fejl, og at han som den ene­ste har ret. Han gen­nem­går de for­skel­li­ge teo­ri­er på Oumu­amu­as oprin­del­se og lader det være op til læse­ren selv at bedøm­me.

En astro­nom i dag sid­der ikke med øjet kli­stret til sit teleskop. Den aller­stør­ste del af arbej­det fore­går ved skri­ve­bor­det, for­an tav­len i audit

Når det igen bli­ver 1. april …

Emner som liv i rum­met, ufo­er, ali­ens og andet, der taler til vores fan­ta­si, har altid været popu­læ­re, når en aprils­nar skul­le ska­bes. Fle­re aprils­nar-histo­ri­er næg­ter at dø, for­di man­ge men­ne­sker sim­pelt­hen har et behov for at tro.

Her på ufo.dk har vi tid­li­ge­re omtalt et par histo­ri­er, som næsten har fået evigt liv:

• Når en aprils­nar bli­ver alvor
• Sølv­man­den fra Mars

Andre svin­delnum­re og mani­p­u­le­ren­de histo­ri­er fra ufo­er­nes ver­den fin­der du her. [http://www.sufoi.dk/arkiv/fup.php]

Hvis du træn­ger til et godt grin, er det også værd at besø­ge Muse­um of Hoaxes

Mister X i FBI’s arkiv „Den 22. maj 1950 ind­le­ve­re­de en unavn­gi­ven med­del­er ori­gi­na­len til det­te foto­gra­fi til agen­ten John Quinn fra FBI’s kon­tor i New Orle­ans, idet han erklæ­re­de at have købt det af en anden per­son for én dol­lar og nu ‚lag­de det i rege­rin­gens hæn­der’, for­di det fore­stil­le­de ‚en mand fra Mars i USA’. Bil­le­det, som giver sig ud for at vise en over­le­ven­de frem­med, der er taget i for­va­ring af to ame­ri­kan­ske mili­tær­po­li­ti­folk, duk­ke­de efter for­ly­den­de før­ste gang op i Wies­ba­den i Tys­kland sid­ste i 1940’erne, som det påstås ejet af en ame­ri­kansk menig sol­dat dér …“ Lige­som andre bil­le­der og histo­ri­er i bogen UFO’et der styr­te­de har hel­ler ikke det­te foto noget som helst med Roswell at gøre. Den tyske film­mand og ufo­in­ter­es­se­re­de Klaus Web­ner kun­ne alle­re­de i 1981 afslø­re, at der er tale om en dår­lig fotoko­pi fra den tyske avis Wies­ba­de­ner Tag­b­latt, som den 1. april 1950 brag­te histo­ri­en om Mister X, der skul­le være den ene­ste over­le­ven­de, da et rum­skib styr­te­de ned i Tys­kland. To dage sene­re blev histo­ri­en demen­te­ret i sam­me avis. Man­den bag aprils­na­ren var redak­tø­ren Wil­helm Sprun­kel, som i sin tid hav­de sat foto­gra­fen Hans Sch­ef­f­ler på opga­ven. Sch­ef­f­ler tog sin søn med hen på den nær­lig­gen­de bri­ti­ske kaser­ne og foto­gra­fe­re­de søn­nen mel­lem to smi­len­de og sam­ar­bejds­vil­li­ge sol­da­ter i mili­tær­po­li­ti­et. Den­ne ene sol­dat hav­de en ben­zin­dunk i sin høj­re hånd. Resten blev kla­ret hjem­me i mør­ke­kam­me­ret, hvor Sch­ef­f­ler fik ændret lidt på ben­zin­dun­ken, til­fø­jet en slan­ge, lige­som han gjor­de sin søn ali­en-agtig at se på. Sagen om „Mister X“ viser, at selv om et doku­ment fin­des i FBI’s arki­ver eller i et andet efter­ret­nings­væ­sens arkiv, kan man ikke pr. auto­ma­tik til­læg­ge det stor vær­di. Gen­nem åre­ne er man­ge arki­ver med ufo­do­ku­men­ter ble­vet til­gæn­ge­li­ge for offent­lig­he­den, og erfa­rin­ger her­fra viser, at det kan være ret til­fæl­digt, hvad der i sin tid er hav­net i arki­ver­ne. I „Mister X“-sagen er en ame­ri­kansk sol­dat til­sy­ne­la­den­de fal­det over avis­ar­tik­len og har ikke for­stå­et ind­hol­det, for så vil­le han straks have gen­nem­sku­et aprils­na­ren — og til sidst er en dår­lig fotoko­pi af noget af udklip­pet hav­net i FBI’s arki­ver, uden at nogen har kendt den ret­te sam­men­hæng. ¨   Den dår­li­ge fotoko­pi af Mister X i FBI’s arki­ver (th.), og den ori­gi­na­le aprils­nar i Wies­ba­de­ner Tag­b­latt i 1950 med foto­gra­fen Hans Sch­ef­f­ler som ophavs­mand. Kil­de: Pro­jekt UFO — Tro, løg­ne og kold krig.