Astronom: Rumvæsner er måske derude
Videnskab.dk offentliggjorde 19. januar 2021 i „Forskerzonen“ en oversat artikel af Chris Impey, æresprofessor i Astronomi ved University of Arizona. I artiklen hedder det bl.a.
Hvis intelligente væsner fra rummet en dag besøger Jorden, vil det være én af de største begivenheder i menneskehedens historie.
Undersøgelser viser, at knap halvdelen af den amerikanske befolkning er overbeviste om, at rumvæsner allerede har besøgt Jorden enten for meget lang tid siden eller for nylig. Denne procentdel har været stigende.
Forskerne benægter ikke eksistensen af intelligente væsner fra rummet, men de har sat en meget høj standard for bevis på, at vi har modtaget besøg fra et andet stjernesystem.
Som den verdenskendte astronom Carl Sagan sagde: „Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser.“
Jeg er professor i astronomi, og jeg har skrevet meget om jagten på liv i universet. Jeg underviser også online i astrobiologi, og jeg indrømmer gerne: Jeg har ikke selv set en UFO.
Læs mere om Chris Impeys baggrund, hele artiklen med hans synspunkter og andre forskeres kommentarer i dansk oversættelse på Videnskab.dk.
Se også:
https://www.as.arizona.edu/people/faculty/chris-impey og
Podcast serien på DR
om flyvende tallerkener
Hør alle afsnit af DR-podcast „Flyvende Tallerken“ tilrettelagt af og med vært Frederik Dirks Gottlieb, gæsteværten astrofysikeren Anja C. Andersen samt skiftende aktuelle gæster.
Bl.a. kan man høre tidligere jagerpilot Søren Sørensen, USA-analytiker Mirco Reimer-Elster samt tidl. næstformand i Skandinavisk UFO Information Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.
Hør podcast og se indhold af de enkelte programmer.
Kongressen vil vide alt om ufoer
Med baggrund i amerikanske kilder, bl.a. CNN, oplyste et Ritzau-telegram i starten af januar 2021, at USA’s Kongres samtidig med vedtagelsen af en større Corona–hjælpepakke på hundrededvis af milliarder dollars også pålagde de amerikanske efterretningstjenester inden 180 dage at orientere Kongressen om, hvad de kender til ufo-aktivitet. Orienteringen, der skal indeholde detaljerede analyser af ufo-data skal gives til efterretnings- og forsvarsudvalgene i Kongressen.
Det bliver så spændende at se, om der via disse kanaler kommer flere detaljer frem om eksempelvis de meget omtalte Pentagon-videoer, der godt kunne trænge til en grundig gennemgang af seriøse og indsigtsfulde fagfolk på området, så man fremover måske kunne slippe for de værste skrivebordseksperters udlægninger af filmindholdet.
Der er næppe tvivl om, at der stadig vil være rapporter og undersøgelser, der ikke ønskes offentliggjort af de amerikanske efterretningstjenester om et lille halvt års tid. Så måske ender det hele med en omgang vage offentligt tilgængelige udtalelser, der efterfølgende får en rundtur i mediemøllen verden over.
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2020/um20-313.php,
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2020/um20-308.php og
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2018/um18-268.php.
CIA offentliggør igen dokumenter
John Greenwald Jr. fra hjemmesiden „The Black Vault“, har igen gjort en indsats for at få offentlliggjort tidligere hemmeligholdte dokumenter fra myndighedernes arkiver. Han har i mange år været en af dem, der jagtede bl.a. CIA’s tidligere klassificerede UFO-dokumenter og indsendte utallige FOIA-anmodninger (Freedom of Information requests).
Netop bunkerne af anmodninger skulle også ifølge forfatter og grundlægger af „The Black Vault“, John Greenewald, ligge til grund for, at CIA i midten af 2020 valgte at lave CDrommen „The UFO collection“.
Den 149 MB store CD-ROM med over 2.700 siders dokumenter dækker over alverdens episoder. Det er alt fra uidentificerbare objekter, mystiske eksplosioner i små russiske byer, og højtstående embedsmænd, der får overrakt mystisk teknologi.
Oplysningerne fremgår af flere aktuelle medieomtaler, bla. Ingeniøren/Teknologiens Mediehus, hvor der kan læses mere herom.
Mens den amerikanske efterretningstjeneste har meldt ud, at samlingen dækker over alle afklassificerede observationer helt tilbage fra 1980’erne, er dette imidlertid umuligt at verificere, skriver John Greenewald videre på sin hjemmeside.
Dansk rumprojekt rydder forsiden
af Nature
For et år siden prydede et storstilet dansk rumprojekt forsiden af det amerikanske forskningstidsskrift Science. I dag har projektet opnået samme placering hos det britiske Nature, skriver Videnskab.dk den 20. januar 2021.
Dermed har det danskledede rumprojekt, som kaldes ASIM (The Atmosphere-Space Interactions Monitor), i løbet af knap tre års flyvning i rummet opnået at rydde forsiden af verdens to mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter.
Vi er alle sammen meget glade og stolte, siger Torsten Neubert, som er videnskabelig leder af ASIM-projektet og er førsteforfatter på det nye studie i Nature.
I det nye studie beskriver forskerne et ægte festfyrværkeri af to blåtlysende fænomener i toppen af tordenskyer. Det ene fænomen kaldes for blå jets eller blå lyn. Det er blåfarvede lyn, der bevæger sig i modsat retning af almindelige lyn; altså opad fra tordenskyen.
Det andet fænomen er en slags blå „eksplosion“ i toppen af tordenskyen, som er ekstremt kortvarig, og som forskerne kalder for „blå glimt“.
Et blåt, opadgående lyn og fem blå „eksplosioner“ i toppen af tordenskyer er blevet observeret af det danske rumobservatorium ASIM. Opdagelsen kaster lys over de dårligt forståede fænomener.
Illustration: DTU
|
Det nye er, at vi viser, at der foregår nogle enorme blå knald i toppen af en tordensky. Det er nogle meget kortvarige og intense udladninger af energi. De er vanskelige at se fra Jorden, fordi skyen er i vejen, så vi ved kun meget lidt om dem, fortæller Torsten Neubert.
I det nye studie har forskerne observeret hele fem blå glimt i et tordenvejr over Stillehavet i hidtil udset detaljegrad. Og det ene af de blå glimt blev efterfulgt af en blå jet. Den nye opdagelse har ifølge Torsten Neubert været mulig, fordi den danske astronaut Andreas Mogensen var så heldig at optage en video af et tordenvejr, da han besøgte Den Internationale Rumstation, ISS, i 2015. Se optagelserne fra ISS.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.