Roswell-alien går igen!
Kvinden, der stod for oprydning og rengøring, fandt en æske fyldt med flere hundrede gamle dias. Hun beholdt æsken og satte den i sin garage. Her kom den til at stå i 10 år, inden hun kiggede nærmere på indholdet. Der var fotografier af mange kendte personer, heriblandt Clark Gable, Bing Crosby og præsident Dwight Eisenhower.
De to „Roswell-slides“ tilhørte Bernard og Hilda Ray. Bernard
Ray var geolog med olieefterforskning som speciale og arbejdede
i oliefelterne nær Roswell. Hilda Ray var advokat, privatpilot
og havde mange indflydelsesrige bekendte.
På undersiden af æskens låg var der tapet en konvolut med to dias, som så langt mere interessante ud end alle de andre. Kvinden viste de to billeder til en bekendt, som er ven med Adam Dew, indehaver af videoproduktionsfirmaet Slidebox Media.
Adam Dew er et ganske ubeskrevet blad i ufosammenhæng og ville sammen med vennen finde nogen, der er eksperter i Roswell-hændelsen. Deres valg faldt desværre på Don Schmitt og Tom Carey. Ikke mindst førstnævnte herre har et afslappet forhold til sandheden (se fx Det ægte Area 51?). De to „eksperter“ har fået analyseret Roswell-billederne, og Adam Dew har dokumenteret hele processen i en dokumentarfilm.
Dokumentarfilmen vises den 5. maj 2015 på National Auditorium i Mexico City. Don Schmitt og Tom Carey skal præsentere filmen og svare på spørgsmål. Det hele er iscenesat af journalisten og tv-manden Jaime Maussan.
Roswell-slides.
Jaime Maussan er en kendt tv-person i Mexico, hvor han har et ugentligt, to timer langt ufoprogram (Tercer Milenio TV).
Maussan er berygtet i ufokredse for at præsentere den ene vilde og utroværdige ufohistorie efter den anden. Hans interesse for emnet opstod i juli 1991 i forbindelse med en total solformørkelse i Mexico, hvor der var mange ufooplevelser og blev lavet utallige videooptagelser af et ukendt objekt (= Venus).
Maussan har siden 1991 været dygtig til at markedsføre ufooplevelser og gøre det til en levevej. Han er — set ud fra en økonomisk synsvinkel — uden tvivl den rigtige til at markedsføre de to nye fotografier af en Roswell-alien. Han har da allerede også udtalt, at der findes en køber til billedrettighederne.
Når de to Roswell-slides præsenteres den 5. maj 2015, er det præcis 20 år siden, at en anden tv-producer, Ray Santilli, i teatersalen i Museum of London præsenterede Roswell-obduktionsfilmen. Som det vil være mange af UFO-Mails læsere bekendt, nåede Ray Santilli at score kassen på tv-rettigheder m.m., inden fupnummeret blev afsløret. Det er næppe for vovet at antage, at vi snart kan fortælle noget tilsvarende om de to Roswell-slides.
Læs mere:Kodachrome — A Documentary — Official Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=jL0MvHpieaE, |
Om stearinlys, juletræer og andre ufoer…
Tysklands indtil dato største ufo-sag, Greifswald-lysene fra 1990, blev egentlig løst allerede I 1994. Det var lysbomber, som blev brugt af det tjekkoslovakiske luftvåben. Også i dag spiller de såkaldte „flares“ en rolle for ufo-fænomenet. Det kan derfor være interessant at tage et kig på disse militære lyskilder.
Stearinlys og juletræer
Lyseffekter på himlen har sikkert været brugt lige siden krudtets opfindelse. Man kan bare tænke på brugen af fyrværkeri i det fjerne østen. Men militæret har lige så sikkert hurtigt kunne se dets nytteværdi fx til at signalere med. Det var imidlertid under den 2. verdenskrig, at udviklingen af det, vi i dag kender som „flares“, for alvor tog fart. Betegnelsen bruges lidt forskelligt, men dækker i hovedsagen over hurtigt brændende menneskeskabte lys på himlen. Disse lys kan så have en lang række fremførelsesmidler og formål og dertilhørende betegnelser, fx lysraketter, lysbomber, forsvarsflares osv.
Man forstår godt, hvorfor pathfindernes
flares over målet også blev kaldt „juletræer“.
For bombeflyene under 2. verdenskrig var det største problem at finde målet. Englænderne, som bombede Tyskland om natten, videreudviklede derfor en tysk taktik, hvor en mindre styrke, kendt som „The Pathfinders“ fløj foran hovedstyrken. De var specialiserede i at lokalisere målområdet og herefter føre hovedstyrken i den rigtige retning. Hertil brugte de en kombination af flares og brandbomber.
Pathfindernes flares bestod af en beholder, som på vejen ned affyrede små farvede kugler, der hver især havde en brandtid på ca. 15 sekunder. Først blev der skabt et spor af hvide flares, hen imod målet. Herefter blev selve målet først markeret af farvede flares (rødt, gult og grønt), og siden ramt af brandbomber, som den efterfølgende sværm af bombere kunne bruge til at sigte efter og ramme med deres sprængbomber.
De farvede flares kunne brænde i 5–6 minutter og hang i faldskærme over målet. De blev kaldt „Candles“ (stearinlys) af englænderne og „Christbaüme“ (juletræer) af den tyske befolkning p.gr.a. de mange farver.
Pathfinderne brugte flere flytyper, herunder
den berømte Mosquito.
Denne taktik kaldte englænderne „skymarking“. Tyskerne var dog ikke sene til at finde på modforanstaltninger, som også involverede brugen af lyskilder. Der blev i nogle tilfælde tændt afledningsflares for at lokke bomberne i den forkerte retning.
Flares som forsvar mod missiler
Transportfly affyrer flares. Nogle flares tænder
automatisk ved kontakt med luften.
Flares brugt af F16 jager.
I dag bruges flares selvfølgelig stadig til oplysning, men nu har de fået den yderlige opgave at fungere som forsvar mod angreb med varmesøgende missiler. En flares varmeudstråling er nemlig højere end selv udstødningen fra et jetflys motor (tusindvis af grader) og kan derfor bruges til at aflede varmesøgende missiler.
Sådanne flares bliver som regel skudt ud fra en beholder i stort antal efter flyvemaskinen. De er ikke så store som de rigtige lysbomber og hænger normalt ikke i faldskærm. Affyringen kan ske både manuelt og automatisk via radaren på flyet. De bliver selvsagt brugt i militære flyvemaskiner og ikke mindst helikoptere, men tilbydes også i disse terroristtider til civile maskiner. Fra 2004 begyndte israelske EL-AL fx at udstyre deres passagerfly med flares mod angreb fra skulderbårne varmesøgende missiler affyret af terrorister. At have sådanne flares ombord er imidlertid ikke ufarligt, så en del europæiske stater forbød herefter fly fra EL-AL at lande.
Forsvarsflaresflares findes i en lang række varianter og bruger ikke kun deres varmeudstråling. Nogle simulerer fx i stedet flyets hastighed eller stråling eller bruger farver til at forvirre missilet. Missilproducenterne har dog ikke ligget på den lade side, og det siges at det ikke er muligt at snyde den allernyeste generation af missiler med flares pga indbyggede tekniske mod-modforanstaltninger. Men eftersom disse nye missilsystemer endnu ikke er meget brugt, bliver flares stadig anvendt flittigt af alverdens lande i deres militærfly.
Flares bruges også til at forsvare sig imod
skulderbårne missiler af fx typen Stinger.
Flares som skydemål
Flares bliver i dag også brugt under militære skydeøvelser. Her bruger man især de større lysbomber, som kan hænge i luften i deres faldskærme i meget længere tid, og man risikerer derfor ikke at ramme flyet, der smed dem. Nogle gange bliver de også skudt op i luften fra fx krigsskibe. De bliver så beskudt med missiler og nogle gange også med maskinkanoner. Nogle gange forsynes de med reflektorer under skærmen, således, at man også kan skyde på dem med radarstyrede missiler, som jo ikke reagerer på varmen. Lysene fra Greifswald er et oplagt eksempel på denne brug af flares som skydemål. På youtube dukker stadig film af lignende lys på himlen op, endog fra næsten samme lokalitet som Greifswald-lysene. Disse bruges af ufo-troende som bevis for noget mystisk. Eller måske snarere misbruges.
LUU-flare på vej ned i faldskærm.
Sidewindermissil rammer LUU-flare.
En oplevelse for livet
Det er nærliggende at rigtig mange ufo-meldinger simpelthen skyldes observationer af de forskellige flares. Sagen om lysene fra Phoenix i USA fra 1997 er et andet oplagt eksempel. Folk så her en række lys på nattehimlen, som tilsyneladende gengav omridset på et kæmpestort, lydløst fartøj. Det er velkendt, at mennesker har en tendens til at forbinde i øvrigt usammenhængende punkter og forestille sig, at de fx udgør et fartøj. Militæret nægtede først at have noget med det at gøre, men senere kom det frem, at en A‑10-pilot åbenbart havde affyret sine sidste ubrugte forsvarsflares på hjemturen. En sammenligning af lysenes slukning med horisontens konturer bekræftede, at de forsvandt efterhånden som de faldt ned bag bjergene. Altså flares. Andre observationer fra samme nat havde andre forklaringer.
Lysene fra Phoenix, USA. En berømt
ufo-hændelse fra 1997.
I 2012 var der en større militærøvelse i staten Michigan i USA, hvor brugen af forsvarsflares satte gang i ufomeldingerne. Endnu et eksempel er de såkaldte lys fra Stephensville, som blev set i nærheden af denne texanske by den 8. januar 2008.
Lysene fra Phoenix, USA. En berømt ufo-hændelse fra 1997.
Sagen kom helt op i de nationale amerikanske medier og blev endog omtalt i Larry King Live fra den 18. januar. USA’s nok mest kendte ufo-organisation, MUFON, igangsatte deres beredskab. De indsamlede en lang række vidneudsagn og dokumenterede radarreflektioner fra området. De pillede 187 punkter ud af en mængde på 2,5 millioner punkter af frasorteret „støj“ fra radarreflektionerne og hævdede på baggrund af dette, at der havde befundet sig et stort „objekt“ i luften sydøst for Stephensville. Astronomen og tidligere militærpilot James McGaha udtalte bagefter, at en sådan analyse var absurd. Vidnerne talte om „ukendte objekter“, som bevægede sig med høj hastighed. Men hvordan kunne de kende objekternes hastighed, størrelse, højde og afstand, når selve objektet var „ukendt“?„ spurgte McGaha senere.
Flere vidner havde faktisk set flares og F16 fly, men det blev af ufologerne blot udlogt, som at de forfulgte det „ægte“ ufo. Militæret forklarede at de havde afholdt en øvelse, hvor de havde brugt ualmindeligt stærke lysbomber (illumination-flares) af typen LUU/2B/B, som bliver brugt til at oplyse et stort område på jorden før et angreb med bomber om natten.
Flares i danske SUFOI-sager
Også i Danmark kan man støde på meldinger om fænomener på himlen, som sikkert eller sandsynligvis stammer fra brugen af flares. I 2011 indløb der således hos SUFOI 3 rapporter om 4 lys observeret den 19. marts mellem ca. kl 19.05 og 19.15. De blev konstateret fra Kolding-området og fra Fyn mod henholdsvis syd og mod vest. Beskrivelserne mindede meget om forsvarsflares, og en forespørgsel hos det danske flyvevåben bekræftede, at der havde været øvelsesaktiviteter i området. Sandsynligheden talte således for flares. Også selvom der ikke forelå nogen rapporter om affyring af flares lige der. Den 25. maj 2010 iagttog flyveleder Peter Loman fra Poulsker på Bornholm et underligt lys ude over Østersøen på nattehimlen ved halv 11 tiden. Det lignede mest en stjerne, men pludselig dukkede et mindre lys op, som ramte ”stjernen”, hvorefter begge to forsvandt. Det hele gentog sig lidt senere, blot med den forskel at ”stjernen” denne gang ikke forsvandt ved sammenstødet. Efter en tid gik den derimod bare langsomt ud. Dette forløb gentog sig. Et par andre observationer af lys på himlen fra samme aften, kunne tyde på, at også andre så lysene. Ole Henningsen fra SUFOI kom ved Peter Lomans beskrivelse til at tænke på nogle lignende lys, der blev observeret ved Bønnet på Falster i sommeren 2007.
Flyvestation Aalborg
Også her var der tale om lys, der tændtes og slukkedes indenfor et begrænset område og temmelig lavt over horisonten ude over havet. En grundig undersøgelse viste, at der faktisk havde været tyske militære øvelser i netop denne retning over Østersøen. En lignende forklaring på Peter Lomans observation fra 2010 lå således på hånden. En henvendelse til det danske flvvevåben fulgte, og her kunne man fortælle, at man ikke selv havde været involveret i noget, men at det polske flyvevåben i tidsrummet havde afholdt øvelser i netop den retning og at flyvemønsteret nogenlunde stemte med observationen. Flares (sandsynligvis i målskydningsudgaven), måtte således også her fremhæves som den mest sandsynlige forklaring.
Også i 2014 havde SUFOI en sag, som ligeledes med stor sandsynlighed involverede flares. Den 1. april står observatøren på sin altan på 14. etage i Virum og tager billeder af og senere filmer noget mod vest, han beskriver som to klare, orange lys, der tændte og slukkede. Da Jægersprislejren ligger i den retning, rettede SUFOI henvendelse til kaptajn Morten Malthe Pedersen, chef for skydesikkerheden i området. Han kunne fortælle, at der netop den aften mellem kl. 19.30 og 22.35 var blevet affyret lysammunition flere steder. Beskrivelsen af de to store lys mindede ham om 40mm lysraketter, der udløses i 150 meters højde og langsomt daler ned ved hjælp af en faldskærm. Nogle mindre røde kugler, som observatøren fra Virum ligeledes berettede om, havde sandsynligvis været lysspor-ammunition.
Den bedste forklaring
Det er kendetegnende for en hel del af disse observationer forårsaget af flares både danske og udenlandske, at det sjældent er muligt at foretage en 100 % sikker identifikation. Dertil er der for mange huller i informationerne. De kan enten ikke findes, er hemmelige, er blevet destrueret, eller det ville simpelthen være for tidskrævende at finde dem. Sådanne ”huller” misbruges tit af ufologer til at holde mystikken omkring en observation kunstigt i live. Man skal bare huske på, at 100% sikker information/identifikation kun meget sjældent kan realiseres, heller ikke på andre områder, og at det jo ikke udelukker en i praksis 100% vished om, hvad der er den bedste forklaring. Og i en lang række ufo-sager er flares uden tvivl den bedste forklaring.
Kilder:
Pathfinder (RAF) — Ask.com Encyclopedia
UFOs and US Military Decoys — Military Flares and UFO Sightings — Popular Mechanics
Major military training exercise leads to ‚UFO sightings’ in northern Michigan | MLive.com
UFO-Mail nr. 120 — Gratis nyhedsbrev — ufo — sufoi.dk — ufo.dk
UFO-Mail nr. 158 — Gratis nyhedsbrev — ufo — sufoi.dk — ufo.dk
The Stephenville Lights: What Actually Happened — CSI
Missilskydning — YouTube
UFO-Mail nr. 174 — Gratis nyhedsbrev — ufo — sufoi.dk — ufo.dk
Lys på himlen
I starten og midten af 1960’erne var der ofte mystiske rød-orange små lys at observere på den sydlige aftenhimlen eksempelvis fra Lolland-Falster og Bornholm. Der gik nogen tid, inden det blev almindeligt kendt i offentligheden, at der faktisk var tale om lys opsendt i forbindelse med østtyske eller Warszawapagt-øvelser i Østersøområdet.
Et lille udpluk af avisoverskrifter om lysfænomener i forbindelse med militære øvelser over en 10-årig periode i 1960’erne og 1970’erne.
Illustration: SUFOI Avisarkiv
|
Militærøvelse som forklaring
SUFOI har også de seneste 5 år modtaget henvendelser, fotos og videooptagelser, der har sin oprindelse i lysaktiviteter i forbindelse med militære øvelser.
En 47-årig kvindelig observatør fra det nordlige Frederikssund berettede således 25. marts 2015 om sin oplevelse til www.ufo.dk bl.a.:
Står i forhave kl. ca. 22.30, kigger mod vest. Et hvidt lys kommer til syne på himmelen. Vurderer det til at være 150–200 m. væk, og ca. højde tilsvarende antal m. oppe i luften. Tænker ikke over det til at starte med.
Vi står 2 personer, er ude for at ryge, snakker sammen. Det lyser et stort område op, flere hustage i nærheden bliver oplyst og „undersøgt“.
Da flere lys/lamper kommer til, bliver jeg opmærksom på, at det er noget usædvanligt. Jeg begynder straks at filme med min tlf. Der er ingen lyd på fænomenet.
Lysene bliver skiftevis svagere og stærkere, de danner formationer, både buede, spidse og lige. Der er op til 20 lys på en gang, på et tidspunkt.
Jeg sætter det ikke i forbindelse med hverken fly, helikoptere, droner eller kinesiske lamper. På en gang forsvinder samtlige lys.
Screenprint fra den modtagne videosekvens. De observerede lys anes midt i billedfeltet.
Lyset i venstre side er en gadelampe ca. 50–100 m fra fotografen, og det pyramideformede lys er en solcellelampe øverst på en hegnsstolpe. |
Kraftige udsnitsforstørrelser af screenprints fra den modtagne videosekvens.
Her ses, hvorledes lysene ser ud til at skifte position, tænder slukker m.v. |
Vest for observationsstedet (rød markering) ligger det militære øvelsesterræn Jægersprislejren.
|
Efterforskning og konklusion
De mange små lys ledte i begyndelsen Fotoafdelingen mod en af årenes utallige opsendelser af små varmluftballoner som en mulig forklaring, men observationsberetningen og især lysenes bevægelsesmønster og opdukken, slukning m.v., pegede mere i en anden retning.
Da de små lys på himlen blev iagttaget lavt på den vestlige himmel, var det derfor nærliggende at spørge Jægersprislejren, om man dér havde haft øvelsesaktiviteter på det pågældende tidspunkt.
Svaret fra kaptajn Morten Malthe Pedersen, der er chef for Skydesikkerhed Jægerspris, kom prompte:
Den 25/3 blev der skudt med lys fra såvel 40mm lysraketter, signalpistol og dyssekanon. Skydningerne fandt sted ca. fra kl. 2130 til 2255. Samtidig var der skydning med tungt maskingevær med lysspor, der kan give en masse små lys på himlen, og som på afstand ser ud til at hænge i en fast højde et stykke tid, selv om det er et projektils parabel, man ser.
Om vores lys er i stand til at oplyse tage i Græse Bakkeby, er jeg noget i tvivl om.
Kaptajn Morten Malthe Pedersen tvivler på, at lysene fra øvelsen kan oplyse tage på så lang afstand.
Det er formentlig heller ikke tilfældet. Øvelseslysene har ikke kunnet oplyse hustage så langt borte – allerhøjst måske med lidt genskin i visse blanke overflader.
Ikke desto mindre er det en måde, også aldeles nøgterne og seriøse observatører kan opleve tingene på. Det er ikke ualmindeligt.
Toke Haunstrup har i sit værk „50 år med ufoer – erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde“ http://www.sufoi.dk/e‑boger/boger/50%20aar%20med%20ufoer.pdf givet eksempler på, at lys langt borte kan opleves at oplyse tage eller sågar forfølge biler.
Efter modtagelsen af informationerne om sammenfaldende øvelsesaktiviteter i Jægersprislejrens område er SUFOI’s Fotoafdeling efter ekstra gennemgang af det foreliggende videomateriale, udsnitsforstørrelser m.v. ikke i tvivl om, at der i den aktuelle sag er tale om de nævnte militære lysaktiviteter som forklaring.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.