Him­len brænd­te

En supertung per­le af mørkt stof med en mas­se på 100 mil­li­o­ner kg kan have været årsa­gen til den gigan­ti­ske eks­plo­sion, som slog træ­er til jor­den i et områ­de på stør­rel­se med Fyn ved Tungu­ska i Sibi­ri­en den 30. juni 1908.

 

Det var et af de svar, som pro­fes­sor Hol­ger Bech Niel­sen gav, da han besva­re­de en lang ræk­ke spørgs­mål stil­let af Inge­ni­ø­rens læse­re i sep­tem­ber 2012. Læse­re af UFO-Mail og SUFOI’s andre udgi­vel­ser vil vide, at der fin­des for­skel­li­ge bud på, hvad der egent­lig ske­te i Tungu­ska for over 100 år siden.

Den gængse opfat­tel­se er, at eks­plo­sio­nen opstod, da en komet eller aste­roi­de med en dia­me­ter på 50–100 meter eks­plo­de­re­de i 5–10 kilo­me­ters høj­de.

En af de aller­mest spe­ku­la­ti­ve teo­ri­er er frem­sat af Hol­ger Bech Niel­sen og en skotsk kol­le­ga og hand­ler om, at eks­plo­sio­nen skyld­tes en par­ti­kel af mørkt stof. Bol­de af mørkt stof kan iføl­ge Hol­ger Bech Niel­sen fra tid til anden fal­de ned på Jor­den, hvor stof­fet vil bore sig langt ned og sen­de mate­ri­a­le op i atmos­fæ­ren. Den­ne vil­de teo­ri gav for­fat­te­ren Ib Micha­el ide­en til roma­nen Him­len brænd­te.

Ib Micha­el: „Him­len brænd­te“,
384 sider, Gyl­den­dal 2013

Som barn tog Ib Micha­el med onkel Rudolf til obser­va­to­ri­et i Run­detårn i Køben­havn og så for før­ste gang i sit liv Månen og Jupi­ter gen­nem en kik­kert. Siden da har han været dybt fasci­ne­ret af uni­ver­set, Niels Bohr og ikke mindst høje­ner­gi­fy­si­ker Hol­ger Bech Niel­sen. For et par år siden mød­tes for­fat­te­ren Ib Micha­el med Hol­ger Bech Niel­sen i obser­va­to­ri­et i top­pen af Run­detårn til en sam­ta­le om paral­le­lu­ni­ver­ser, mør­ke­stof­fer og men­ne­skets for­hold til begre­bet tid. Det resul­te­re­de den 15. janu­ar 2012 i radioud­sen­del­sen Mikro­fon­hol­der. Mikro­fon­hol­der er en pro­gram­se­rie på Radio24syv til­ret­telagt af Line Fabri­ci­us, hvor to dan­ske­re mødes et sted ude i lan­det og taler om det, de er opta­get af og bræn­der for. De er dre­vet af en nys­ger­rig­hed og en inter­es­se for hin­an­den, og det de skal tale om. Gen­nem sam­ta­len har de mulig­hed for at forta­be sig i detal­jer og for­dy­be sig i for­tæl­lin­ger uden at nogen bry­der ind. Mikro­fo­nen er over­ladt til dem.

Radiopro­gram­met i 2012 gav Ib Micha­el ide­en til, at mørkt stof-teo­ri­en skul­le være omdrej­nings­punk­tet for en roman med Hol­ger Bech Niel­sen som figur. Histo­ri­en begyn­der i Køben­havn i 2012, hvor 65-åri­ge Iri­na Vasil­je­va, uddan­net på Niels Bohr Insti­tut­tet af Hol­ger Bech Niel­sen, lig­ger for døden på et hospi­ce. Hun er bar­ne­barn af Ser­gej Semjo­nov — en jæger fra Tungu­ska-områ­det — og Nad­ja Vasil­je­va fra den rus­si­ske over­klas­se med tæt­te for­bin­del­ser til zar­fa­mi­li­en i begyn­del­sen af 1900-tal­let.

Den Syd­li­ge Mose — epi­cen­te­ret for Tungu­ska-eks­plo­sio­nen foto­gra­fe­ret
fra heli­kop­ter af Vla­di­mir Rub­tsov den 30. juni 2008.

Him­len brænd­te blan­der på finur­lig vis fak­ta og fik­tion. Fx er Ser­gej Semjo­nov i histo­ri­en bror til Semjon Semjo­nov. Sidst­nævn­te er en vir­ke­lig per­son, som i 1908 ople­ve­de Tungu­ska-hæn­del­sen og 22 år sene­re afgav vid­ne­for­kla­ring til den berøm­te sov­je­ti­ske for­sker og mete­o­ri­t­eks­pert, Leo­nid Kulik (1883–1942), der stod i spid­sen for fle­re eks­pe­di­tio­ner til Tungu­ska uden at kun­ne løse gåden om den vold­som­me eks­plo­sion.

Him­len åbne­de sig

 
Semjon Semjo­nov — her foto­gra­fe­ret i 1930 af Leo­nid Kulik — for­tæl­ler: „Efter mor­gen­ma­den sad jeg for­an mit hus i Vana­va­ra, med ansig­tet vendt mod nord. Plud­se­lig så jeg, ind over vej­en til Onkoul, at him­len spal­te­de sig i to, og der lå et bredt bæl­te af ild over sko­ven. Spal­ten i him­len åbne­de sig yder­li­ge­re, og hele den nord­lig­ste side var dæk­ket af ild. I det øje­blik blev jeg så varm, at det nær­mest ikke var til at hol­de ud, som om der var ild i min skjor­te. Fra nord­s­i­den, hvor ilden flam­me­de op, kom en stærk hede. Jeg vil­le rive min skjor­te af og kaste den fra mig, men så luk­ke­de him­len sig igen, der lød et stærkt brag, og jeg blev kastet omkuld. Et øje­blik var jeg væk, så kom min kone ud og før­te mig ind i huset. Nu lød det uden­for som faldt der klip­per ned, vi hør­te kano­nild, og jor­den ryste­de. Jeg kaste­de mig ned, dæk­ke­de hove­d­et da jeg fryg­te­de det vil­le bli­ve knust af de fal­den­de klip­pe­styk­ker. Da him­len åbne­de sig, storme­de hede vind­pust ind mel­lem huse­ne, igen som mun­dings­ild fra kano­ner, og de efter­lod sig ren­der i jor­den lige­som sti­er, og øde­lag­de vores afgrø­der. Sene­re så vi at de fle­ste ruder var knust, og i laden var en kraf­tig hæn­gelås sprun­get op.“
(fra Him­len brænd­te, side 374–75).

Him­len brænd­te er en medri­ven­de og velskre­vet histo­rie om livets gang under og efter Den Rus­si­ske Revo­lu­tion, og hvor­dan Ser­gej og Nad­ja gang på gang mødes og skil­les, og hvor­dan de på skift kæm­per mod og for bol­sje­vik­ker­ne.

Inter­es­se­re­de i Tungu­ska-myste­ri­et vil sik­kert også synes godt om bogens appen­diks, der rum­mer velvalg­te uddrag af mails mel­lem Hol­ger Bech Niel­sen og Ib Micha­el samt pres­se­klip med øjen­vid­ne­be­ret­nin­ger.

Læs mere om Tungu­ska-hæn­del­sen:

Hvor går græn­sen mel­lem viden­skab og vås?

Der fin­des pseu­d­ovi­den­skab, vås, viden­ska­be­ligt non­sens, og så er der rig­tig viden­skab. Det giver dr. Mas­si­mo Pig­li­uc­ci glim­ren­de eksemp­ler på i bogen Non­sen­se on Stilts: How to Tell Sci­en­ce from Bunk.

 

Non­sen­se on Stilts er en nød­ven­dig bog, ikke mindst i USA, hvor menings­må­lin­ger tyder på, at fær­re end 40 pro­cent af ame­ri­ka­ner­ne tror på Darwins evo­lu­tions­te­o­ri, fle­re og fle­re for­æl­dre næg­ter at vac­ci­ne­re deres børn af frygt for, at den for­år­sa­ger autis­me, og omkring 40 pro­cent af ame­ri­ka­ner­ne mener, at trus­len om glo­bal opvarm­ning er over­dre­vet. Listen over for­dom­me, myter, vås o. lign er omfat­ten­de, så der er nok at tage fat på i fol­ke­op­lys­nin­gens navn.

Non­sen­se on Stilts er ikke udpræ­get aka­de­misk, men dog til tider lidt tung at læse — især de mere filo­so­fi­ske og dis­ku­te­ren­de afsnit bli­ver lang­hå­re­de — så bogen vil næp­pe bli­ve lyst­læs­ning i den bre­de befolk­ning, men for­hå­bent­lig stå på pensum­li­sten hos man­ge stu­de­ren­de. Men igen: Der er et udtalt behov for at få truk­ket en skarp linje mel­lem viden­skab og alt det, som pyn­ter sig med beteg­nel­sen „viden­skab“, men er alt muligt andet, og her er for­fat­te­ren grun­dig. Hans kæp­he­ste er de to tema­er, der også til­træk­ker sig stor opmærk­som­hed i den offent­li­ge debat i USA: intel­li­gent design og kli­maæn­drin­ger.

Mas­si­mo Pig­li­uc­ci: „Non­sen­se on Stilts:
How to Tell Sci­en­ce from Bunk“, 332
sider, The Uni­ver­si­ty of Chi­ca­go Press 2010.

Ufo­myten næv­nes meget kort i kapit­let om pseu­dosci­en­ce, hvor Mas­si­mo Pig­li­uc­ci tager udgangs­punkt i få og meget for­skel­li­ge sager fra Nor­da­me­ri­ka, som af ame­ri­kan­ske rum­skib­stro­en­de anses for at være bevi­ser for besøg ude­fra. Mas­si­mo Pig­li­uc­cis kon­klu­sio­ner er på linje med SUFOI’s, og alle, som har læst bogen 50 år med ufo­er, vil også uden at have læst Non­sen­se on Stilts være vel­o­ri­en­te­ret om, hvad der ken­de­teg­ner ufo­myten, og hvor vi står i dag. 

Genud­sen­del­se:

DR2 Tids­ma­ski­nen om UFO­er

DR om pro­gram­met:

I Tids­ma­ski­nen skal vi på en rej­se, som viser udvik­lin­gen i dan­sker­nes liv og livs­stil. På tra­di­tio­ner der ven­des på hove­d­et og ten­den­ser der duk­ker op. Nog­le håber på at se dem. Nog­le har set dem. Og andre ved ikke hvad de har set. I det­te pro­gram stil­ler vi skar­pt på UFO­er!

Gen­se pro­gram­met: http://www.dr.dk/tv/se/tidsmaskinen/tidsmaskinen-om-ufoer

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.