Sådan skabte den amerikanske regering ufomyten
(Still fra „Mirage Men“)
Ovenstående er programbeskrivelsen for den amerikanske dokumentarfilm „UFO-konspirationen“ (Mirage Men) fra 2013, som blev sendt på DR3 den 21. april 2014 kl. 20.25. Dokumentarfilmen bygger især på to glimrende bøger: Mark Pilkingtons Mirage Men. A Journey in Disinformation, Paranoia and UFOs (Constable 2010) og Greg Bishops Project Beta. The Story of Paul Bennewitz, National Security, and the Creation of the Modern UFO Myth (Paraview Pocket Books 2005). Nu er dokumentaren udgivet på dvd, endda med en ekstra dvd med 22 interview, fraklip etc. samt et 8‑siders hæfte.
I dokumentaren medvirker adskillige interessante navne, heriblandt Greg Bishop, Mark Pilkington, Robert Emenegger, Curtis Peebles og George Hansen, men filmens omdrejningspunkt og hovedperson er AFOSI-agenten Richard Doty, der siden begyndelsen af 1980’erne, tilsyneladende har fodret og opmuntret adskillige kendte ufoentusiaster med opdigtede ufohistorier og har haft indflydelse på ufohistoriens gang.
Richard Doty er ansvarlig for megen desinformation i ufoverdenen gennem tiderne og mistænkes for at have en del på samvittigheden. Han har med sikkerhed produceret mange falske ufodokumenter, og han er en af yndlingskandidaterne til at være ophavsmand til MJ-12-dokumenterne sammen med blandt andre Bill Moore. Dotys viden om militær jargon og procedurer etc. og Moores indgående kendskab til ufomyten gør dem til det perfekte makkerpar i et svindelnummer om forfalskede, uforelaterede regeringsdokumenter.
Richard C. Doty
(Still fra „Mirage Men“)
Richard Dotys interesse i at samarbejde med Moore og fodre ham med falske ufoinformationer var foruden at skabe forvirring i ufokredse også Moores gode kontakter til videnskabsfolk i Sovjetunionen. Når Moore skrev uforelaterede breve til sine kontakter i Sovjetunionen, kom Doty med forslag til emner, som skulle drøftes. I begyndelsen af 1985 blev Richard Doty forflyttet fra Kirtland Air Force Base til Vesttyskland og tilknyttet kontraspionagen. Dotys overordnede fik her mistanke om, at nogle af hans rapporter om kontakt med kommunistiske agenter var svindel. Doty dumpede ved en løgnedetektortest, blev fjernet fra AFOSI og sendt hjem til Kirtland AFB i slutningen af 1986, hvor han tilbragte et år i en ubetydelig stilling. Derefter blev han tilknyttet politiet i New Mexico, hvor han uddannede folk i antiterror, indtil han i 2003 bestod sin juridiske eksamen og blev ansat ved statsadvokatens kontor i Albuquerque. |
Air Force Office of Special Investigation (AFOSI)Air Force Office of Special Investigation (AFOSI), også omtalt som OSI, er en slags internt FBI i det amerikanske flyvevåben og efterforsker kriminelle handlinger på amerikanske flyvebaser lige fra tyverier til mord og handel med stoffer.
AFOSI har også ansvaret for at opdage og afværge enhver trussel mod det amerikanske flyvevåben og dets opgaver, dvs. at AFOSI også varetager efterretningsopgaver og kontraspionage. |
Den 17. november 1980 mødtes Richard Doty med den fremtrædende ufoentusiast William (Bill) L. Moore. Sidstnævnte var dengang tilknyttet den amerikanske ufoorganisation APRO og havde netop to måneder forinden udgivet bogen The Roswell Incident med Charles Berlitz som medforfatter og på grundlag af Stanton Friedmans efterforskning og var på en slags promotionsturné for bogen. Mødet med efterretningsagenten førte til, at Bill Moore blev hyret som en slags meddeler. Aftalen blev, at Moore skulle være med til at sprede misinformation blandt ufointeresserede mod til gengæld at få adgang til den amerikanske regerings ufohemmeligheder. En ret mærkelig aftale: Hvordan kunne Moore tro på, at „folk“, som besidder en særlig viden og har succes med at skjule den, skulle invitere nogen som helst „indenfor“ og bidrage med at udsprede endnu flere løgne mod til gengæld at få „sandheden“ at vide? Men Moore var med på aftalen — og efter eget udsagn endda uden at modtage kontant betaling. Hans første offer skulle vise sig at blive Paul Bennewitz (1927–2003).
Sagen om Paul Bennewitz er central i dokumentarfilmen „UFO-konspirationen“ (Mirage Men). Den tragiske sag begynder en isnende kold og blæsende nat i vinteren 1979, hvor Paul Bennewitz træder ud på altanen i sit hjem i Four Hills, en forstad til Albuquerque i New Mexico. Det skulle snart blive et tilbagevendende natligt ritual. Siden september havde Paul Bennewitz og hustruen Cindy observeret mangefarvede lys flyve rundt i det lille bjergområde inden for hegnet på Manzano Weapons Storage Complex ved Kirtland AFB, mindre end to kilometer fra deres hjem. I den kommende tid optog Bennewitz hundredvis af fotografier gennem sin telelinse og metervis af 8 mm film af disse fascinerende objekter.
hvor en af ufohistoriens mest bizarre sager begyndte en vinterdag i 1979.
Nogle gange forsvandt lysene lynhurtigt for sekunder senere tilsyneladende at dukke op adskillige kilometer længere væk. Denne adfærd og utallige serier af mystiske radiosignaler var for Bennewitz det ultimative bevis på, at noget ikkejordisk legede kispus med menneskeheden og udfordrede os. Når tiden var inde, ville den 52-årige elektronikekspert præsentere de indsamlede data for landets autoriteter, som han var overbevist om uden tøven ville imødegå truslen fra de fremmede.
Bennewitz udviklede sin egen „teori“ om Den Store Sammenhæng og nedskrev den i 1988 i en rapport med titlen “Project Beta”, der med årene voksede i både omfang og vanvid. Den stakkels mand blev hjulpet godt på vej i sine fantasier af Richard Doty og Bill Moore, og det endte med, at Bennewitz til sidst blev indlagt af familien på et psykiatrisk hospital med et totalt sammenbrud, hvorefter familien måtte isolere ham og dermed beskytte ham.
Men hvorfor ville AFOSI manipulere med Bennewitz? Forfatteren Greg Bishop mener, at Paul Bennewitz bl.a. kan have fotograferet tidlige forsøg med en fjernstyret, ubemandet robot, en såkaldt Unmanned Aerial Vehicle (UAV). Sådanne flyvende robotter (droner) er almindelige i dag, når fjendtlige mål skal overvåges eller tilintetgøres, men udviklingen af dem, som sagtens kan have taget 10–20 år, har naturligvis ligesom al anden våbenudvikling engang været tophemmelig.
Da flyvevåbnet opdagede, at Bennewitz interesserede sig lidt for meget for deres eksperimenter og tilmed så ud til at kunne opfange og delvis afkode deres radiokommunikation i forbindelse med eksperimenterne, besluttede det at skabe kontakt til ham, så man kunne følge med i, hvad han vidste. Hvis han kunne optage hemmelig kommunikation, så kunne sovjetiske spioner/sympatisører vel også — og desuden kunne Bennewitz’ foredrag og kontakter med andre ufointeresserede vække interesse hos spioner og få dem til at interessere sig lidt for meget for området. Endelig kunne man miskreditere ham og andre ufoentusiaster ved at give ham oplysninger, der var så langt ude i hampen, at ingen ville tage dem alvorligt. Hvis han ved et uheld kom til at fortælle offentligheden noget sandt om radiokommunikationen, ville det drukne i aliens-vrøvl og blive ignoreret.
Hvis dette er forklaringen på, hvad der virkelig foregik, er det ikke første gang, at efterretningstjenesterne i USA har gjort sig anstrengelser for at få folk til at tro på vilde ufohistorier for at skjule militære hemmeligheder, hvilket er dokumenteret i adskillige bøger, ligesom det er temaet i „UFO-konspirationen“ (Mirage Men). De amerikanske myndigheder ved næppe noget om ufofænomenet, som ikke allerede er kendt af de dygtigste ufoentusiaster, men de har tilsyneladende intet problem med at (mis)bruge emnet til at opfylde egne behov, når situationen kræver det.
Forfatteren Mark Pilkington — som også har skrevet dokumentarfilmens manuskript — skriver i bogen Mirage Men. A Journey in Disinformation, Paranoia and UFOs (Constable 2010), at hvis MJ-12 dokumenterne er misinformation udarbejdet og plantet af et efterretningsvæsen, så er det næppe tilfældigt, at de netop dukkede op i slutningen af 1970’erne, samtidig med at Paul Bennewitz blev ført bag lyset af efterretningsagenter ved Kirtland Air Force Base og Dulce, og samtidig med at USA’s nyeste, højteknologiske og superhemmelige våben F‑117A Nighthawk stealth-flyet blev testet. Projektet blev påbegyndt i 1978, den første udgave af flyet blev prøvefløjet i juni 1981, og den første kampklare udgave lettede fra Area 51 i oktober 1983. Flyet forblev en hemmelighed indtil 1988. Mark Pilkington mener, at efterretningsvæsnet ville fjerne opmærksomheden fra Area 51 og få flyspottere til at kigge andre steder hen. Midlet var Bennewitz-sagen og de falske MJ-12 dokumenter.
Paul Bennewitz’ fantasier om fjendtligsindede aliens, kvægmishandlinger, underjordiske baser m.m. fik — uagtet de var plantet af diverse efterretningstjenester eller ej — stor betydning for interessen for ufoer op gennem 1990’erne. De nye temaer vandt genklang i visse kredse og er i dag en del af ufomyten. Fx vandt journalisten Linda Moulton Howe en Emmy for sine dokumentarudsendelser A Strange Harvest og Strange Harvests (1993) om mystiske kvægmishandlinger i USA. Howe skrev også i 1989 bogen An Alien Harvest og er stadig en flittig og feteret gæst ved ufokonferencer.
Paul Bennewitz-sagen er i øvrigt grundigt behandlet på dansk i bogen <? include “../../subfiles/includes/salg/cd/b‑073.inc” ?> (SUFOI 2011). Bogen er på 454 sider og udsolgt som printbog, men kan købes som en pdf på cd-rom.
Linda Moulton Howe (Still fra „Mirage Men“)
Linda Moulton Howe var tæt på at blive en del af Doty-cirkusforestillingen. I 1982 blev Howe kontaktet af Doty efter hendes første dokumentarudsendelse, hvor kvægmishandlinger og ufoer kobles sammen. Doty lovede hende nogle afslørende filmoptagelser af aliens, men han mistede tilsyneladende interessen for den nye, potentielle efterretningskontakt, for et aftalt møde om filmoptagelsen blev aflyst. Linda Moulton Howe beretter om dette i „UFO-konspirationen“ og virker på optagelserne både skræmt og uligevægtig.
I juli 1989 fortalte Bill Moore på en stor ufokonference på Aladdin Hotel i Las Vegas arrangeret af den amerikanske ufoorganisation MUFON om sit dobbeltspil og egen rolle i Bennewitz-sagen. Helt uventet og langt ud over den programsatte tid varede Moores tale næsten to timer, fordi han adskillige gange blev afbrudt af vrede og chokerede tilhørere. Moore fortalte, at han fortrød sine handlinger og især sin medvirken i Bennewitz-sagen, men at han håbede, at hans indrømmelser ville forhindre, at andre ufoentusiaster agerede hemmelige agenter.
En sjælden og meget uskarp filmoptagelse fra Moores
historiske og afslørende tale ved MUFON-konferencen er
gengivet i „UFO-konspirationen“.
Jeg vil klart anbefale „UFO-konspirationen“ (Mirage Men), da den — udover at være godt produceret — giver et hurtigt overblik over de vildeste ufokonspirationsteorier. Og Richard C. Doty? Ham ville jeg ikke købe en brugt bil af. Han giver veldokumenterede oplysninger, blandet med åbenlyse løgne, spekulationer, gætterier og en masse sigende hentydninger. Hvad, der er hvad, er svært at hitte rede i. Om han er en så vigtig brik i ufomytens udvikling, som han selv og andre giver udtryk for, er helt umuligt at sige noget sikkert om. Om han virkelig har plantet så mange vilde historier i ufoentusiasternes hoveder, og om han på noget tidspunkt fortæller sandheden, har for så vidt heller ikke nogen afgørende betydning. Han har nemlig allerede for længst opnået — også før „UFO-konspirationen“ udkom — en særlig status og har derved påvirket vores forestillinger om meget af det, som til sammen udgør ufomyten.
„Mirage Men. How the US government
created a myth that took over the world“
Director: John Lundberg. Writer: Mark
Pilkington. Co-directors: Roland Denning,
Kypros Kyprianou
Perception Management Productions Ltd 2014.
To dvd’er, engelsksproget, alle regioner, spilletid: 85 min.
Fra en anden planet
violinist i London Symphony
Orchestra og kom derfor verden
rundt med orkestret. Det gav ham
mulighed for at tale med mange men-
nesker, som har haft ufooplevelser og
møder med rumvæsner. Good fortæller,
at han selv har mødt rumvæsner ved flere
lejligheder, første gang den 13. november 1963.
Ovenstående er et citat fra min artikel „Hedeslag på Islands Brygge“, som beskrev min oplevelse af konferencen „UFOs and Nukes“ afholdt i Kulturhuset Islands Brygge i København den 8. juni 2013 og Timothy Goods foredrag „Earth — An Alien Enterprise“ i særdeleshed. Det var en pinlig omgang med gamle fotos, udokumenterede påstande, manglende sammenhæng og intet flow serveret søvndyssende og med sigende blikke fra den ældre, noble herre.
Good nævnte i foredraget adskillige gange sin kommende bog, og nu foreligger den murstenstykke Earth: An Alien Enterprise. The Shocking Truth Behind the Greatest Cover-Up in Human History. Good har tidligere skrevet flere bøger, hvor hans store idol, George Adamski, spiller en central rolle. Denne bog er ingen undtagelse. Good gengiver naivt og ureflekteret ikke blot Adamskis påstande, fantasier og filosofi, men alle mulige andre kontakthistorier — mange af dem mere end 50 år gamle — og uden skyggen af kritisk sans eller analytiske evner. Han citerer gerne anonyme kilder, som han har fået kendskab til på anden- eller tredjehånd, ligesom han læner sig op ad mange andre skribenter, heriblandt oldtimers som Harold T. Wilkins, Fred Steckling, Madeleine Rodeffer, Lou Zinstag og H. C. Petersen; exopolitiske venner som Nick Pope, Steven Greer, Bryce Zabel og så den helt upålidelige Philip J. Corso.
Tiden har stået stille for Timothy Good i mange år. Hans bog udkommer 50 år for sent og bringer på ingen måde afsløringen af den sandhed, som bogtitlen lover. Men jeg tror faktisk, at manden selv tror på det vrøvl, han skriver. Utroligt, at forlaget også tror så meget på våset, at det fører til en bogudgivelse.
Timothy Good: „Earth: An Alien Enterprise.
The Shocking Truth Behind the Greatest Cover-Up
in Human History“, 352 sider, indbundet, Pegasus
Books. 2014
Alle har i årevis vidst, at Monguzzi-billederne
fra Italien, er et svindelnummer. Men ingen har
åbenbart fortalt Timothy Good det.
I denne campingtid…
24. juni modtog SUFOI’s Fotoafdeling en mail med et billede fra en i SUFOI-regi særdeles kendt person, nemlig vor tidligere formand, Erling Jensen, der samtidig skrev:
For at forstyrre jer lidt, så iagttog jeg en „ufo“ for en time siden. I min kikkert kunne man dog se, at det var et lille cykeltelt. Det kunne jeg se, fordi det på et tidspunkt tippede rundt, således at man kunne se teltåbningen.
Højden var 2–300 meter, men jeg vil tro, at I får nogle meldinger ind på det fra Københavnsområdet.
Jeg tog et par billeder, og vedhæfter det bedste af dem. I nederste venstre del af billedet er der en plet, men det er nu bare snavs på linsen, sorry.
Billedet er taget fra min adresse i Kastrup på Amager den 24. juni 2014, kl. 18:47.
Da teltet tiltede kunne jeg i kikkerten se teltåbningen, men om der var balloner eller lignende indeni kunne jeg ikke se. Jeg vil ikke tro, at der i givet fald var (særlig meget) gas i, fordi det steg ikke eller kun lidt, i den tid jeg så det. Vinden kom fra ca. 60–70 grader, og var ikke særlig kraftig, så jeg ved ellers ikke, hvorledes det kunne svæve så godt.
Fotoafdelingen var naturligvis interesseret i at vide, om teltet evt. kunne være gået til vejrs med en lille skypumpe, eller det evt. var en form for drage, men Erling Jensen oplyser, at der ingen form for snor var synlig og tilføjer:
Hvem eller hvad der er opsendt eller fra hvor, aner jeg ikke, men det skulle undre mig meget, om ikke man har observeret det fra kontroltårnet i Kastrup.
Læs mere:
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.