Tea­ter­fo­re­stil­ling: Ufo­lo­gens fald

Gert Mol­bec er ufo­log. Har alle dage været det. Hans tro­vær­dig­hed har lidt et alvor­ligt knæk, da han — under pres fra den loka­le ufo­klub — har med­vir­ket i mor­gentv med en falsk video­op­ta­gel­se af en ufo.

Ale­ne og udstødt på en mark nær Kon­ge­lun­den for­sø­ger Gert via et uhen­sigts­mæs­sigt stort for­brug af sølv­pa­pir at få kon­takt til rumvæs­net Pnar­rr. Han vil have oprejs­ning!

Fan­get mel­lem stå­l­fast over­be­vis­ning og en begyn­den­de tvivl på sin egen for­stand skal han tage sit livs valg: Tør han stå ved sin tro og sat­se alt?

Ufo­lo­gens fald er en tragi­ko­misk mono­log med fokus på tro som iden­ti­tets­plat­form i en frag­men­te­ret ver­den, og de kon­se­kven­ser som det kan få.

Spil­le­pe­ri­o­de: 17.09.12 — 06.10.12. Med­vir­ken­de: Dan Zah­le

Læs mere på Tea­ter Får302.

50 år med BUFORA

Bri­ti­ske BUFORA’s 50 års-jubilæum­s­kon­gres hav­de et abso­lut blan­det ind­hold, hvad ind­hol­det af fored­ra­ge­ne angår. Lay­ou­te­ren har måske hen­tet inspira­tion heri med oven­stå­en­de noget spe­ci­el­le illu­stra­tion, da BBC News Maga­zi­ne lag­de deres omta­le af kon­gres­sen ud på net­tet.

 

BUFORA, Bri­tish UFO Research
Asso­ci­a­tion, fejre­de i wee­ken­den
den 22.–23. sep­tem­ber 2012 i Lon­don
sit 50 års jubilæum med et fored­rags­ar­ran­ge­ment.

Før­ste taler var natur­lig­vis Lio­nel Beer, en af grund­læg­ger­ne
af BUFORA, Bri­tish UFO Research Asso­ci­a­tion, til­ba­ge i 1962.
Da BUFORA var på sit høje­ste i 1979 hav­de man 1.500 med-
lem­mer, men har som de fle­ste ufo-orga­ni­sa­tio­ner ver­den over
måt­te se til­slut­nin­gen dale kraf­tigt.
Foto: Ole Jon­ny Bræn­ne

 

Se BUFORA’s for­teg­nel­se over fored­rags­hol­der­ne og for­hånd­som­ta­le af deres ind­læg:
http://www.bufora.org.uk/content/
http://www.bufora.org.uk/content/index.php?option=com_content&view=article&id=119&Itemid=93

En af fored­rags­hol­der­ne, Jen­ny Rand­les, der tid­li­ge­re har holdt fored­rag ved en af SUFOI’s kon­fe­ren­cer i Lyng­by, måt­te anven­de „nye­re tek­nik“ og tal­te til for­sam­lin­gen live via vide­o­link om 3 til­dra­gel­ser, der var med til at for­an­dre BUFORA.

Der var tale om et abso­lut blan­det ind­hold, hvad kva­li­te­ten af fored­ra­ge­ne angår, men et par af taler­ne var nog­le af SUFOI’s euro­pæ­i­ske sam­ar­bejds­part­ne­re, der sam­ti­dig fik en oplagt mulig­hed for at mødes rent fysisk og prak­tisk udbyg­ge det­te euro­pæ­i­ske sam­ar­bej­de.

Vicen­te-Juan Bal­le­ster Olmos fra Spa­ni­en tal­te om et af
sine sto­re arbejds­pro­jek­ter: The FOTOCAT Data­ba­se, der
inde­hol­der mere end 11.000 regi­stre­rin­ger frem til 2005,
der af prak­ti­ske årsa­ger er sat slut­tid p.t. Her præ­sen­te­rer
han bl.a. kata­lo­get over nor­ske ufo-fotos, som er udar­bej­det
sam­men med Ole Jon­ny Bræn­ne fra UFO-Nor­ge.

http://fotocat.blogspot.dk/
Foto: Ole Jon­ny Bræn­ne

For­man­den for UFO-Sve­ri­ge, Clas Sva­hn, for­tal­te som
sid­ste taler på kon­gres­sen om UFO-Sve­ri­ges arbej­de, om
AFU, Archi­ves for UFO research(http://www.afu.info/),
og om spø­gel­ses­ra­ket­ter­ne fra 1946. Han var for­ment­lig den
mest opda­te­re­de taler, da han også kun­ne for­tæl­le til­hø­rer­ne
om den nye­ste efter­søg­ning af spø­gel­ses­ra­ket­ten fra 1980. Læs
mere her­om: http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-149.php#02
Foto: Ole Jon­ny Bræn­ne

 

Efter fored­ra­get kun­ne Clas Sva­hn over­ræk­ke BUFORA’s for­mand Matt Lyons en hard­disk med indscan­ning af hele BUFORA’s arkiv­ma­te­ri­a­le på veg­ne af AFU, der har fore­stå­et det omfat­ten­de arbej­de.

Læs på Clas Sva­hns blog om mødet i Lon­don på det­te og hans øvri­ge blo­gind­læg:
http://www.ufo.se/blogg/20483
http://www.ufo.se/blogg/20498

På vej hjem fra Lon­don i bil via Esb­jerg var Clas Sva­hn og Carl-
Anton Matts­son rundt om Wil­ly Weg­ners adres­se (http://skeptica.
dk/artikler/?page_id=2
), da han hav­de varsko­et det sven­ske team
om, at der stod et antal kas­ser med arkiv­ma­te­ri­a­ler afle­ve­rings­klar
til AFU.
Det lyk­ke­des at få plads til hele mate­ri­a­let http://www.ufo.se/
blogg/20559
inden turen hastigt gik vide­re mod Fre­de­riks­havn og Gøte­borg.
Foto: Clas Sva­hn
 
Vicen­te-Juan Bal­le­ster Olmos (tv), Ole Jon­ny Bræn­ne og Clas Sva­hn var nog­le af SUFOI’s euro­pæ­i­ske sam­ar­bejds­part­ne­re, der delt­og i ufo-kon­gres­sen i Lon­don.
Foto: Vicen­te-Juan Bal­le­ster Olmos

Kon­tro­vers

Omta­len i for­ri­ge udga­ve af UFO-Mail http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-150.php af fored­ra­ge­ne ved Exopo­li­tik Dan­marks arran­ge­ment i Chri­sti­ans­havn Bebo­er­hus den 7. sep­tem­ber 2012 har givet anled­ning til en kraf­tig ind­si­gel­se fra sven­ske Håkan Blomq­vist.

Lars Tho­mas skrev i sin omta­le:
Tred­je punkt på dags­or­de­nen var sven­ske Håkan Blomq­vist, der for­tal­te om AFU’s histo­rie, og om hvor­dan det vok­se­de fra to bog­hyl­der til ver­dens stør­ste ufo-rela­te­re­de arkiv. Det var sådan set spæn­den­de nok, men selv­om Blomq­vist gjor­de en del ud af at påpe­ge, at han ikke var en del af Exopo­li­tik-bevæ­gel­sen, lag­de han på den anden side hel­ler ikke skjul på, at han var fuldt og fast over­be­vist om rumvæ­se­ners eksi­stens, og at de aflag­de endog tal­ri­ge besøg på vores lil­le lat­ter­li­ge pla­net. Jeg er altid impo­ne­ret over, at så man­ge men­ne­sker tror, at Jor­den er vig­tig nok til, at rumvæ­se­ner (hvis de over­ho­ve­det eksi­ste­rer) kom­mer ren­den­de her i tide og uti­de. Men som Blomquist sag­de, så er det her „et pro­blem med enor­me impli­ka­tio­ner“.

Håkan Blomq­vist gør i mails til mig opmærk­som på, at en del af hans fored­rag er helt fejl­op­fat­tet og at han ALDRIG ved noget fored­rag har påstå­et, at rum­men­ne­sker kom­mer på besøg på vor pla­net. Noget som han ikke tror på. Tvær­ti­mod sag­de han ved den efter­føl­gen­de panel­de­bat, at ufo-bevæ­gel­sen ikke skul­le låse sig fast på ETI-hypo­te­sen (rum­skibs­hy­po­te­sen), men for­sø­ge at se på andre mulig­he­der.

Håkan Blomq­vist for­tal­te om Archi­ves for UFO
research (AFU)
på Exopo­li­tik Dan­marks kon­fe­ren­ce.
Foto: Lars Tho­mas

 

Det skal her næv­nes, at Lars Tho­mas ikke over­væ­re­de sel­ve panel­de­bat­ten sene­re på afte­nen, hvor han hav­de for­ladt mødet. Sam­ti­dig kan jeg til­fø­je, at jeg ikke er i tvivl om, at Lars Tho­mas i sin omta­le har beskre­vet tin­ge­ne, nøj­ag­tigt som han har opfat­tet dem.

Håkan Blomq­vist var dybt for­tør­net over, at UFO-Mails redak­tion, i den­ne sam­men­hæng er den „kol­lek­ti­ve“ redak­tion alt­så repræ­sen­te­ret ved mig, ikke efter­føl­gen­de straks har ind­fø­jet en ret­tel­se eller kom­men­tar i den fore­gå­en­de udga­ve af UFO-Mail med omta­len af hans fored­rag.

Det resul­te­re­de i Håkan Blomq­vists blo­gind­læg her­om:
http://ufoarchives.blogspot.dk/2012/09/sufoi-skandinavisk-ufo-desinformation.html.

I en mail til mig bebrej­der Håkan Blomq­vis lige­le­des Lars Tho­mas for ikke at gøre opmærk­som på, at han i sit fored­rag for­søg­te at moti­ve­re, hvor­for han ikke mener, man skal arbej­de med poli­tisk lob­bying, sådan som den exopo­li­ti­ske bevæ­gel­se gør, men væl­ge forsk­nings­linj­en med en mere for­sig­tig og afven­ten­de hold­ning til begre­bet „disclo­su­re“ og i ste­det selv gøre arbej­det hvad efter­forsk­ning angår.

Håkan Blomq­vist er også vred og fru­stre­ret over, at læse­re af omta­len kan få det ind­tryk, at han er èn i mæng­den af suspek­te per­so­ner, der asso­ci­e­res til sci­en­to­lo­ger etc.

Nu er der jo ikke tale om et detal­je­ret refe­rat af det­te eller de øvri­ge fored­rag, men om en omta­le af arran­ge­men­tet. Det er lige så klart, at Håkan Blomq­vist i fored­rags­sam­men­hæng her er i sel­skab med tale­re, hvis gene­rel­le bud­ska­ber SUFOI ikke har noget inter­es­se­fæl­les­skab med.

I et nyt blo­gind­læg http://ufoarchives.blogspot.dk/2012/09/dialog-sufoi-exopolitik-danmark.html slår Håkan Blomq­vist i et radi­kalt for­slag til lyd for, at SUFOI og Exopo­li­tik Dan­mark bur­de sæt­te sig sam­men i en snak om, hvor­dan der kan opnås et sam­ar­bej­de.

Håkan Blomq­vists sene­ste blo­gind­læg afspej­ler da også en skuf­fel­se over, at SUFOI ikke har inten­tio­ner om at føl­ge hans abso­lut vel­men­te råd: http://ufoarchives.blogspot.dk/2012/09/afu-besok-och-donation.html.

Når SUFOI ikke alle­re­de på nuvæ­ren­de tids­punkt har sam­ar­bej­de med Exopo­li­tik Dan­mark, IGAP eller f.eks. en hjem­mesi­de som UFO-Sand­he­den eller nog­le af de dan­ske YouTu­be-kana­ler o.l. — og hel­ler ikke har nogen ønsker eller pla­ner om et sam­ar­bej­de — ja, så bun­der det jo gan­ske enkelt i, at vi er fun­da­men­talt ueni­ge i, hvor­dan ver­dens­bil­le­det ser ud — i bog­sta­ve­lig­ste for­stand.

Det er SUFOI’s kla­re opfat­tel­se, at sagens for­løb — der grund­læg­gen­de er udløst af en uenig­hed mel­lem en anmel­der (Lars Tho­mas) og en fored­rags­hol­der (Håkan Blomq­vist) om, hvad der fak­tisk er ble­vet sagt under et fored­rag, og hvor­dan det er ble­vet ople­vet og for­tol­ket — tyde­lig­gør for alle, at SUFOI’s til­gang til ufo-myten, vores hold­nin­ger og erfa­rin­ger er ufor­e­ne­li­ge med exopo­li­tik-bevæ­gel­sens para­noi­de ver­dens­syn.

SUFOI har for mere end 40 år siden for­ladt den sek­te­ri­ske til­gang til ufo-myten og valgt en mere syste­ma­tisk og viden­ska­be­lig linje — en linje som vi også mener, at Håkan Blomq­vist og andre gode sam­ar­bejds­part­ne­re føl­ger i deres arbej­de. Der­for sæt­ter vi også stor pris på sam­ar­bej­det med UFO-Sve­ri­ge og ver­dens stør­ste ufo­re­la­te­re­de arkiv, AFU, hvis arbej­de vi har støt­tet siden star­ten og natur­lig­vis fort­sat vil gøre.
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2008/um08-103.php og http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-148.php.

Fra SUFOI’s Foto­af­de­ling

2665 Val­lens­bæk Strand 4. august 2012

En 40-årig mand fra Val­lens­bæk Strand for­tæl­ler i sin ind­be­ret­ning om obser­va­tio­nen og sit foto bl.a.:

Var her til aften ude og luf­te hund, da der på him­len plud­se­lig var syv lysen­de objek­ter på him­len i sydøst­lig ret­ning. De kom ind på him­len fra sydøst, og for­svandt først i øst­lig ret­ning. Efter­føl­gen­de var der rig­tigt man­ge objek­ter, der fulg­te efter, alle duk­ke­de op sam­me sted, og for­svandt ca. sam­me sted. Enkel­te af dem, syn­tes at dele sig i to. Sam­men­lagt vil jeg anslå, at vi så 30–50 objek­ter.

Jeg har taget et foto, med min Sams­ung Galaxy S1, som er ved­hæf­tet. På bil­le­det ses tre objek­ter på him­len. Jeg har set man­ge stjer­neskud i mit liv, men aldrig noget lig­nen­de. Objek­ter fløj, efter min over­be­vis­ning, for lang­somt, til at kun­ne være stjer­neskud.

Det mod­tag­ne foto med nog­le af de beskrev­ne små lys på him­len.

Kraf­tig udsnits­for­stør­rel­se med ændre­de lys- og
kon­trast­for­hold viser et lil­le mar­kant lyse­re områ­de
midt i afteg­nin­gen, der har stor lig­hed med andre
opta­gel­ser, hvor man kan se det bræn­den­de mate­ri­a­le
i bun­den af en lil­le varm­luft­bal­lon.

SUFOI’s kon­klu­sion

Ud fra beskri­vel­sen af udse­en­det og fly­ve­må­den samt gen­nem­gan­gen af udsnits­for­stør­rel­ser af foto­et i bil­led­be­hand­lings­pro­gram m.v., er der ingen tvivl om, at der er obser­ve­ret og foto­gra­fe­ret små varm­luft­bal­lo­ner, opsendt fra nær­om­rå­det.

Der er i øvrigt tale om en af de dato­er, hvor der fore­lig­ger utro­ligt man­ge ind­be­ret­nin­ger fra hele lan­det. Se mere under på www.ufo.dk under Observationer/Oversigt.

4700 Næst­ved 9. august 2012

En 32-årig mand fra Næst­ved beret­ter om obser­va­tio­nen og sit foto bl.a.:

Min kone og jeg var ved at gå i seng. Da jeg kig­ge­de ud af vin­du­et i sove­væ­rel­set, så jeg den­ne lysen­de „kug­le“. Den fløj hen imod vores hus tem­me­lig hur­tigt, så jeg løb ned ad trap­pen for at få kame­ra­et.

Halvvejs oppe ad trap­pen siger konen, at den hav­de pas­se­ret vores hus, så jeg løb ned af trap­pen og gik ud af hoved­dø­ren.

Kuglen/ufo hav­de der skif­tet ret­ning og sat far­ten ned. Det var helt vindstil­le og lig­ne­de ikke en lan­ter­ne. Jeg har efter­føl­gen­de set to igen den ene 11. august og igen den 19 august.

Jeg brug­te et digi­talt kame­ra Canon digi­tal ixus9515.

Udsnits­for­stør­rel­se med ændre­de lys- og
kon­trast­for­hold af et af de mod­tag­ne fotos.

SUFOI’s kon­klu­sion

Foto­gra­fen har frem­sendt i alt 6 fotos.

Det bed­ste bud ud fra bil­le­der­nes udse­en­de sam­men­holdt med beret­ning og DMI’s vej­r­da­ta er mulig­he­den for en lil­le varm­luft­bal­lon, selv om den­ne kon­klu­sion ikke er 100% påvi­se­lig ud fra de til­gæn­ge­li­ge data.

8830 Tje­le 11. august 2012

En 32-årig mand fra Tje­le for­tæl­ler i sin ind­be­ret­ning om obser­va­tio­nen og sine fotos og video­op­ta­gel­ser bl.a.:

Lør­dag aften obser­ve­rer min kone et hvidt glimt reflek­te­re i nabo­ens vin­due (kig­ge­de mod syd), det sam­me obser­ve­rer jeg igen­nem vin­due vendt mod vest.

Vi gik ud for at se hvad det var, og der var så 2 røde plet­ter der bevæ­ge­de sig i en lige linie fra nord mod nor­døst.

Der var abso­lut ingen lyd over­ho­ve­det. Har opta­get video af det, hvor man kan se beg­ge plet­ter.

Kame­ra er Canon Powers­hot sx40 hs.

Som I kan se, var det meget mørkt, men man kan tyde­ligt se beg­ge objek­ter på det før­ste bil­le­de.

Og på video­en kan man også se, at det røde lys ikke blin­ker.

Udsnits­for­stør­rel­se af det mod­tag­ne
foto med ændre­de lys- og kon­trast­for­hold.

Enkelt­bil­le­de fra den mod­tag­ne video fra en kort sekvens, hvor foto­gra­fen har zoo­met ind på det lysen­de objekt.
Det er des­u­den en af de få enkelts­ce­ner, der objek­tet sam­ti­dig er skar­pt afteg­net.

Udsnits­for­stør­rel­se fra sam­me videos­ce­ne
viser lig­he­den med en lil­le varm­luft­bal­lon.

SUFOI’s kon­klu­sion

Efter gen­nem­gang af de mod­tag­ne 2 fotos og en video­se­kvens er der ingen tvivl om, at der er obser­ve­ret og fotograferet/filmet en lil­le varm­luft­bal­lon opsendt fra nær­om­rå­det.

Ved stær­ke udsnits­for­stør­rel­ser af det ene foto ses et mar­kant lyse­re par­ti i den oran­ge­rø­de afteg­ning. Det­te sva­rer til det bræn­den­de mate­ri­a­le i bun­den af en lil­le varm­luft­bal­lon, som sør­ger for opdrif­ten og sam­ti­dig giver lysvirk­nin­gen.

Ikke mindst vis­se kor­te sekven­ser i den mod­tag­ne video er 100% over­be­vi­sen­de. Der ses en del af for­men på varm­luft­bal­lo­ner i dis­se sekven­ser, hvor der dels er zoo­met in, og hvor der sam­ti­dig fore­kom­mer små skar­pe øje­blik­ke.

Se mere om varm­luft­bal­lo­ner

SUFOI har i den for­løb­ne som­mer­sæ­son fået en del rap­por­ter ind og en del foto­gra­fi­er og video­se­kven­ser med den­ne type små varm­luft­bal­lo­ner, som du kan læse mere om på det­te link på vor hjem­mesi­de: http://www.sufoi.dk/info/balloner.php.

Nyt link på ufo.dk

Det kan være svært at føl­ge med i alver­dens skø­re og under­li­ge nyhe­der om big­foot, ufo­er, spø­gel­ser, kor­n­cirk­ler etc. — og så sam­ti­dig hol­de hove­d­et koldt og fød­der­ne var­me. Who For­ted? er det gode og under­hol­den­de sted at begynd­te jag­ten.

Who For­ted? blev skabt i efter­å­ret 2008 og dri­ves af en grup­pe entu­si­a­sti­ske, humo­ri­sti­ske og velskri­ven­de men­ne­sker. Sitets under­li­ge navn refe­re­rer til Char­les Fort (1874–1932), som var en ame­ri­kansk for­fat­ter og for­sker i para­nor­ma­le fæno­me­ner. I dag bru­ges udtryk­ke­ne for­te­an og for­te­a­na til at karak­te­ri­se­re sådan­ne fæno­me­ner, og fle­re tids­skrif­ter — her­i­blandt For­te­an Times — videre­fø­rer Forts tra­di­tion. Char­les Forts bøger har solgt godt og genop­tryk­kes fort­sat.

Hvis man er selv­høj­ti­de­lig, kon­spira­tions­te­o­ri­tos­se og på anden måde sik­ker på at have fun­det sand­he­den om alt, skal man hol­de sig fra Who For­ted? . Tonen er humo­ri­stisk, kri­tisk og nog­le gan­ge grov­kor­net — men ual­min­de­ligt under­hol­den­de, og så ved de gode men­ne­sker fak­tisk en hel del om de emner, de skri­ver så vel­o­p­lagt om.

Blandt sitets skri­ben­ter fin­der man: Greg Newkirk. Dana Newkirk, Nick Foust, Tony Hart-Wil­den, Ken Sum­mers og ikke mindst geo­lo­gen Sha­ron Hill (en skri­bent, som næp­pe kan have tid til at sove eller have et liv ved siden af), der under nav­net IDoub­tIt blog­ger fle­re ste­der:

Richard H. Hall: The UFO Evi­den­ce — Volu­me 2: A Thir­ty Year Report

Den­ne bog er for­ment­lig den bed­ste bog om UFO-obser­va­tio­ner af den for få år siden afdø­de ufo­log og for­fat­ter Richard H. Hall. Den er vidun­der­ligt fri for kon­spira­tions­te­o­ri­er og reli­gion og alt det vrøvl, som ofte ses i for­bin­del­se med det­te emne.

 

Emnet er pri­mært UFO-obser­va­tio­ner, og i min­dre grad bort­fø­rel­ses­rap­por­ter, som man kan fin­de i bogen „Unin­vi­ted guests“ af sam­me for­fat­ter. Det er vel­kom­ment, at der, med den­ne bog nu er kom­met en opda­te­ring med hæn­del­ser fra de sene­re år — man kan godt bli­ve lidt træt af at læse om Ken­neth Arnold for 1000ende gang.

Richard H. Hall

Bogen er på 691 sider og inde­hol­der 16 kapit­ler. For­ud for kapit­ler­ne er der et for­ord, som siger præ­cis, hvad der skal siges, og der­næst er der 34 sider med obser­va­tio­ner fra 1964 til begyn­del­sen af 1995.

Hver obser­va­tion er kun repræ­sen­te­ret ved en ind­gang på få lini­er, star­ten­de med dato­en — end­vi­de­re er der ind­gan­ge af for­men: „[dato]: Per­seid meteor swarm“. Og der er date­re­de hen­vis­nin­ger til offent­lig­gjor­te artik­ler og hold­te møder — for det meste i USA. Alt i alt et monu­men­talt mate­ri­a­le.

I de næst­føl­gen­de kapit­ler er der nær­me­re omta­le af udvalg­te til­fæl­de, sup­ple­ret med et udfør­ligt tabel­ma­te­ri­a­le, med den hen­sigt at behand­le typi­ske træk ud fra en sta­ti­stisk syns­vin­kel.

The Sca­recrow Press, Inc.
Udgi­vel­ses­år 2000

Kapit­ler­ne har føl­gen­de tit­ler: „Overwiew and Gui­de to Other Sections“, „Mili­tary Wit­nes­ses“, „Pilot and Aircrew­Sigh­tings“, „Sci­en­ti­sts and Tech­ni­ci­ans“, „Poli­ce Offi­cers“, „Pro­fes­sio­nals and Citizens“, „Spe­ci­al Evi­den­ce“, „Sigh­ting Waves and Con­cen­tra­tions“, „Struc­tu­re, Lights, and Col­ors“, „Motions and Flight Pat­terns“, „The UFO Pro­fi­le“, „Ali­en-Human Enco­un­ters“, „The abduction Pheno­menon“, „Ros­swell and other Crash Retri­e­vals“, „Histo­ri­cal Deve­l­op­ments“ samt „Impli­ca­tions and Issu­es“.

Der­næst er der en bibli­o­gra­fi, et index, samt en lil­le opsats om for­fat­te­ren. Ros­swell-histo­ri­en behand­les på 11 sider og frem­læg­ges, sådan som den for­lig­ger — det er net­op styr­ken ved den­ne bog, at den ikke har travlt med at tage stil­ling og fæl­de dom­me — den frem­læg­ger mate­ri­a­le.

I den histo­ri­ske gen­nem­gang er rede­gjort for Con­don-rap­por­tens til­bli­vel­se, hvor­for den af man­ge blev set som util­freds­stil­len­de, og hvor­dan den affød­te megen vre­de og bit­ter­hed.

Illu­stra­tio­ner er pri­mært teg­nin­ger, som fak­tisk er meget gode — og der er også nog­le foto­gra­fi­er — men i dag vil­le det være natur­ligt at inklu­de­re man­ge af de bemær­kel­ses­vær­di­ge bil­le­der fra inter­net­tet. Vi lever i en anden tid i dag — løs­nin­gen på spørgs­må­let: Hvor skal man ven­de sig? besva­res i dag med: Inter­net­tet.

Det vil bli­ve spæn­den­de at se, hvem der vil tage sta­fet­ten efter Richard H. Hall.

Richard H. Hall The UFO Evi­den­ce — Volu­me 2: A Thir­ty Year Report
The Sca­recrow Press, Inc.
Udgi­vel­ses­år 2000

Efter­skrift

Da Arne Niel­sen hen­vend­te sig og spurg­te, om det hav­de inter­es­se med en omta­le af The UFO Evi­den­ce — Vol. 2, da han fandt bogen på fle­re måder god og sam­ti­digt et hæder­ligt for­søg på at være sober, gav det liv til gam­le min­der.

Når jeg kig­ger i mit gam­le eksem­plar fra 1964 af The UFO Evi­den­ce så er de fle­ste af bogens kapit­ler i den grad for­sy­net med under­streg­nin­ger, bemærk­nin­ger i mar­ge­ner m.v.

Den var sim­pelt­hen et uvur­der­ligt arbejds­red­skab, hvis man på davæ­ren­de tids­punkt vil­le for­sø­ge at efter­for­ske bestem­te ufo-til­dra­gel­ser og det til­hø­ren­de kil­de­ma­te­ri­a­le. Det­te gæl­der egent­lig også vis­se ufo-obser­va­tio­ner med rela­tion til Dan­mark.

Har man inter­es­se for det­te gam­le kil­de­ma­te­ri­a­le, så kan en søg­bar pdf-udga­ve af bogen ses på adres­sen:
http://www.nicap.org/ufoe/UFO%20Evidence%201964.pdf.

Det skal poin­te­r­es, at bogens beskri­vel­ser af ufo-til­fæl­de og kil­de­ma­te­ri­a­let på ingen måde er skal betrag­tes som „sand­heds­vid­ner“.

Den ame­ri­kan­ske ufo-for­sker Stan­ton Fri­ed­man har nævnt bogen nær­mest som et sta­ti­stisk værk over ufor­kla­re­de ufo-til­dra­gel­ser, hvad den bestemt ikke er.

I det sene­ste num­mer af Tim Prin­tys SUN­li­te http://home.comcast.net/~tprinty/UFO/SUNlite4_5.pdf, tager han sig på side 6–15 kær­ligt af 10 „gode“ sager fra The UFO Evi­den­ce — og for­kla­rer dem.

Han næv­ner sam­ti­dig, at hans hen­sigt ikke er at påstå, at den­ne gam­le NICAP-udgi­vel­se er vær­di­løs, men at der er tale om en sam­ling rå ufo-rap­por­ter, som måske eller måske ikke er ble­vet til­stræk­ke­ligt under­søgt. Mate­ri­a­let kan der­for ikke til­skri­ves en sta­tus som „gode bevi­ser“ — hel­ler ikke for til­ste­de­væ­rel­sen af ujor­disk liv.

Det er sam­me erfa­ring, jeg har haft ved efter­forsk­ning af vis­se dele af mate­ri­a­let, men alli­ge­vel er bogen som opslags­værk for mit eget ved­kom­men­de kun sene­re over­gå­et af den såkald­te Con­don-rap­port udgi­vet i 1969:

Bogen som opslags­værk er for mit eget ved­kom­men­de kun sene­re over­gå­et af den såkald­te Con­don-rap­port udgi­vet i 1969:
http://en.wikipedia.org/wiki/Condon_Committee.

SUFOI’s web­ma­ster, Flem­m­ing O. Ras­mus­sen, er for­fat­ter til SUFOI’s udgi­vel­se UFO­er: Hvad siger viden­ska­ben — Pro et con­tra Con­don-rap­por­ten, der fin­des og kan læses på www.ufo.dk under Onli­nebø­ger:
http://www.sufoi.dk/e‑boger/hefter/Condon-rapporten.pdf.

Ole Hen­nings­en

Vla­di­mir Rub­tsov: The Tungu­ska Myste­ry

Den 30. juni 1908 kl. 07.17 lokal tid eks­plo­de­re­de et eller andet over det øde Tungu­ska­om­rå­de i Sibi­ri­en. Et par tusin­de kva­drat­ki­lo­me­ter skov blev øde­lagt, og mil­li­o­ner af træ­er væl­te­de. Eks­plo­sio­nen kun­ne høres 800 kilo­me­ter væk, sei­s­mo­gra­fer Jor­den rundt regi­stre­re­de, at der var sket noget ekstra­or­di­nært, sko­v­bran­de hær­ge­de i uge­vis, og i Skan­di­navi­en skrev avi­ser­ne om et mystisk lys­skær i som­mer­næt­ter­ne.

I de lidt mere end 100 år, der efter­hån­den er gået, er der ble­vet skre­vet meget om, hvad der kun­ne have for­år­sa­get den­ne vold­som­me eks­plo­sion. Det meste er i form af afhand­lin­ger i viden­ska­be­li­ge tids­skrif­ter, men man­ge popu­læ­re bøger og tids­skrif­ter om astro­no­mi eller rela­te­re­de emner berø­rer som regel mere eller min­dre peri­fert begi­ven­he­den. Bl.a. brag­te UFO-Mail en arti­kel i for­bin­del­se med 100 års jubilæ­et: http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2008/um08-099.php, og en net­op udkom­met bog, Mete­o­rit­ter af Hen­ning Haa­ck er hel­ler ingen und­ta­gel­se. http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/naturvidenskab/9788702084863/meteoritter.

De fle­ste men­ne­sker har den opfat­tel­se, at begi­ven­he­den blev for­kla­ret for læn­ge siden som enten en sten- eller jer­n­me­te­o­rit eller en komet­ker­ne, men mang­len på hånd­fa­ste bevi­ser har gen­nem åre­ne ført til man­ge andre teo­ri­er om Tungu­ska-myste­ri­et. Var det en UFO med frem­me­de rumvæ­se­ner, der hava­re­re­de? Måske en UFO, der blev dre­vet af atom­kraft? Eller var det i vir­ke­lig­he­den en jor­disk atom­bom­be, et tid­ligt og hem­me­lig­holdt for­søg, der gik galt, og som myn­dig­he­der­ne der­for dæk­ker over?

De vig­tig­ste publi­ka­tio­ner er på rus­sisk, så spro­get har været en bar­ri­e­re for at for­stå, hvad der vir­ke­lig ske­te, og så læn­ge der ikke er fun­det afgø­ren­de bevi­ser, kan alle gæt­te med, og det er der man­ge der gør.

Der er kun få bøger uden for Rusland, som deci­de­ret beskæf­ti­ger sig med emnet, f.eks. The Fire Came By af John Baxter og Tho­mas Atkins, The Tungus Event af Rupert Fur­ne­aux, Tungu­ska: Caul­dron of Hell af Jack Sto­ne­ly og The Tungu­ska Fire­ball af Suren­dra Ver­ma.

I 2009 udkom Vla­di­mir Rub­tsovs The Tungu­ska Myste­ry. The Tungu­ska Myste­ry er nu ble­vet genop­trykt i en paper­ba­ck­ud­ga­ve, og bogen er den før­ste vir­ke­ligt omfat­ten­de og popu­læ­re frem­stil­ling skre­vet spe­ci­elt for vest­li­ge læse­re af en rus­sisk for­fat­ter. Det er også den ene­ste bog skre­vet på engelsk om, hvor omfat­ten­de under­sø­gel­ser der er fore­ta­get både af det tid­li­ge­re Sov­je­tu­ni­o­nen og af de nye uaf­hæn­gi­ge sta­ter. I for­or­det skri­ver for­fat­te­ren, at bogen er ander­le­des end tid­li­ge­re udgi­vel­ser, idet den ser på emnet fra et tvær­fag­ligt syns­punkt.

The Tungu­ska Myste­ry er ikke skre­vet for spe­ci­a­li­ster, men først og frem­mest for enhver, der er inter­es­se­ret i de fasci­ne­ren­de myste­ri­er i den ver­den, vi lever i. Ved læs­nin­gen af bogen for­bav­ses man over, hvor man­ge for­ske­re, der har været direk­te invol­ve­ret i dis­se under­sø­gel­ser og hvor sto­re bestræ­bel­ser, der er gjort for at løse myste­ri­et.

Vla­di­mir Rub­tsov omta­ler de før­ste øjen­vid­ne­be­ret­nin­ger, Kuliks eks­pe­di­tio­ner i 1920’erne og de man­ge andre, der fulg­te. Sene­re og mere moder­ne efter­forsk­nin­ger ind­be­ret­ter om tegn på radio­ak­ti­vi­tet, spor af ekso­ti­ske grund­stof­fer, gene­ti­ske muta­tio­ner i over­le­ven­de træ­er og nule­ven­de dyr og det spe­ci­el­le som­mer­fug­le­møn­ster, som de væl­te­de træ­er i eks­plo­sio­nens epi­cen­ter dan­ne­de. Selv om doku­men­ta­tio­nen for dis­se for­hold er meget vage, giver Rub­tsov det stor vægt. Især det mang­len­de fund af mete­o­rit­ter i områ­det åbner for alter­na­ti­ve for­kla­rin­ger på hæn­del­sen. Dis­se afspej­ler ofte ten­den­sen i den tid, de bli­ver frem­sat i. I 1940’erne var det et eks­plo­de­ren­de atom­dre­vet rum­far­tøj, i 1960’erne en kol­li­sion med anti­stof og i 1970’erne et lil­le sort hul.

Bogen omta­ler stort set ude­luk­ken­de rus­sisk forsk­ning på områ­det og berø­rer kun meget peri­fert vest­li­ge bidrag. F.eks. får de ita­li­en­ske for­ske­res under­sø­gel­se af Che­ko-søen kun to linjer i en ind­skudt bemærk­ning, og Hans Jørn Fogh Olsens eks­pe­di­tion i 1994 fin­des under fæl­les­be­teg­nel­sen some­ti­mes foreign tourists visit the Tungu­ska region.

The Tungu­ska Myste­ry er skre­vet i et let­læ­se­ligt sprog, så enhver med blot lidt kend­skab til engelsk får ubyt­te af den, og de man­ge illu­stra­tio­ner og dia­gram­mer gør for­stå­el­sen stør­re. En begræns­ning er dog, at de meget omfat­ten­de hen­vis­nin­ger og noter kun er til rus­si­ske udgi­vel­ser, og de man­ge og lan­ge frem­me­d­ar­te­de nav­ne på rus­si­ske for­ske­re og viden­skabs­mænd vir­ker distra­he­ren­de på en dansk læser.

På trods af den vest­li­ge viden­ska­be­li­ge enig­hed om, at Tungu­ska­be­gi­ven­he­den skyld­tes en lil­le aste­roi­de eller et andet lig­nen­de natur­ligt objekt, argu­men­te­rer Vla­di­mir Rub­tsov med frem­læg­gel­se af over­be­vi­sen­de data, at en sådan kon­klu­sion er for­ha­stet.

Vla­di­mir Rub­tsov har under­søgt Tungu­ska­myste­ri­et i 35 år, og han modt­og sin ph.d. i 1980 for afhand­lin­gen „Filo­so­fi­ske og meto­di­ske aspek­ter af pro­ble­met med udenjor­di­ske civi­li­sa­tio­ner“, og i 1991 udgav han en bog med tit­len Ufo­er og den moder­ne viden­skab.

Hvad der er ble­vet opda­get af rus­si­ske for­ske­re i de sene­ste årti­er er meget for­bløf­fen­de, og Vla­di­mir Rub­tsov afvi­ser eller støt­ter hver­ken den ene eller anden teo­ri, men lader spørgs­må­let stå åbent, og han erken­der, at der selv i Rusland er meget diver­ge­ren­de menin­ger blandt de invol­ve­re­de for­ske­re.

Selv med kend­skab til for­fat­te­rens bag­grund og tid­li­ge­re udgi­vel­ser vil nog­le læse­re dog måske nok lige hæve et øjen­bryn over hans afslut­ten­de bemærk­nin­ger om, at man­ge indi­ci­er tyder på, at ikke ét men to udenjor­di­ske rum­ski­be var invol­ve­ret i begi­ven­he­den over Sibi­ri­en i 1908. Iføl­ge Rub­tsov bli­ver den ende­li­ge løs­ning af gåden meget usæd­van­lig og vil over­skri­de græn­ser­ne for kon­ven­tio­nel­le teo­ri­er.

Vla­di­mir Rub­tsov

Vla­di­mir Rub­tsov The Tungu­ska Myste­ry
Sprin­ger New York
Hardcover 2009
Paper­ba­ck 2012

http://www.tunguskamystery.info/Home_Page.html

Hen­ning Haa­ck: Mete­o­rit­ter — tids­kaps­ler fra Sol­sy­ste­mets oprin­del­se

Hvis man går og grub­ler over, hvor­dan den jord­klo­de, vi befin­der os på, egent­lig er opstå­et, så kan man fin­de en del af sva­re­ne i den net­op udkom­ne bog Mete­o­rit­ter, der er skre­vet af lek­tor Hen­ning Haa­ck, Sta­tens Natur­hi­sto­ri­ske Muse­um.

For­fat­te­ren er uddan­net geo­fy­si­ker og sam­ti­dig kura­tor for Dan­marks sam­ling af mete­o­rit­ter på Geo­lo­gisk Muse­um. Mete­o­rit­ter­ne udnæv­ner han sam­ti­dig i bogens under­ti­tel til tids­kaps­ler fra Sol­sy­ste­mets oprin­del­se.

En mete­o­rit er som en åben bog, der er skre­vet på inter­es­san­te men også besvær­li­ge sprog som geo­lo­gi og astro­no­mi. Men har man først lært spro­ge­ne lidt at ken­de, er der utro­ligt man­ge nye oplys­nin­ger at hen­te i mete­o­rit­ter om Sol­sy­ste­mets dan­nel­se, og der­med i grun­den også, hvor­dan vi selv og vore omgi­vel­ser er ble­vet til.

En mete­o­rit er et lil­le — eller stør­re — klip­pe­styk­ke, der i sin bane rundt i Sol­sy­ste­met en dag måske ram­mer Jor­dens atmos­fæ­re. Langt de fle­ste ses som stjer­neskud og er hel­ler ikke stør­re end et sand­korn. Men nog­le af dem er stør­re og ses af og til som flot­te ild­kug­ler på him­len.

Mere dra­ma­tisk kan det se ud, når Jor­dens atmos­fæ­re ram­mes af tonstungt mate­ri­a­le med en kraf­tig lys­ud­vik­ling til føl­ge, som det ske­te den 17. janu­ar 2009, kl. 20.09 over Øster­sø­en og Lol­land-Fal­ster og sene­re resul­te­re­de i fun­det af en 25,8 gr. mete­o­rit syd­vest for Mari­bo.

Selv om Hen­ning Hacks del­ta­gel­se i den ihær­di­ge loka­le efter­søg­ning efter fle­re stum­per af mete­o­rit­ten Mari­bo ikke resul­te­re­de i fle­re fund, så star­ter hans bog med en fyl­dig omta­le af det­te nye­ste dan­ske mete­o­rit­fund.
Fle­re for­sker­hold sid­der nu både i Dan­mark og andre ste­der i ver­den og stu­de­rer de små mete­o­rit­stum­per for at lære nyt om vor fæl­les oprin­del­se.

Et styk­ke af Mari­bo på blot 0,1 gr. blev sendt til ana­ly­se på et labo­ra­to­ri­um i Mün­chen, hvor mete­o­rit­ten fore­lø­big har vist sig at inde­hol­de ikke min­dre end 25.000 for­skel­li­ge orga­ni­ske stof­fer fra Sol­sy­ste­mets oprin­del­se — bl.a. ami­no­sy­rer, som er nog­le af livets byg­ge­sten.

Nok er Mari­bo Dan­marks nye­ste og abso­lut mind­ste mete­o­rit­fund, men sam­ti­dig er den­ne helt ene­stå­en­de mete­o­rit med sin alder på 4.567,2 mio. år — omkring 50 mio. år ældre end Jor­den — også den mest spæn­den­de.

Meget befri­en­de er bogen skre­vet i jeg-form, og på den måde kom­mer man tæt­te­re på de tan­ker for­fat­te­ren har gjort sig og på hans ople­vel­ser gen­nem åre­ne i arbej­det som for­sker og med den prak­ti­ske efter­søg­ning efter mete­o­rit­ter, hvad enten det­te nu er sket nær Syd­po­len eller i Mari­bo.

Bogen kon­cen­tre­rer sig grund­læg­gen­de om at for­tæl­le, hvor mete­o­rit­ter­ne stam­mer fra og hvad de kan for­tæl­le os om oprin­del­sen og udvik­lin­gen af vort Sol­sy­stem.

Den for­tæl­ler i et let­læst sprog om de fæno­me­ner, der knyt­ter sig til mete­o­rit­ter­ne, Tungu­ska-hæn­del­sen i 1908 og f.eks. de mete­o­r­kra­te­re, der kan ses rundt om på Jor­den efter stør­re fald.

For­fat­te­ren gen­nem­går også de mete­o­rit-typer, der fin­des, og hvad vi kan lære af dis­se for­skel­lig­ar­te­de typer, her­un­der også de mete­o­rit­ter, der er fun­det på Jor­den men egent­lig stam­mer fra Månen og pla­ne­ten Mars.

Det er ikke uden grund, at en anden berømt dansk mete­o­rit­for­sker kal­der mete­o­rit­ter­ne for fat­tig­mands rum­prø­ver.

I andre spæn­den­de afsnit for­tæl­ler Hen­ning Haa­ck om sin søg­ning efter mete­o­rit­ter i nog­le af klo­dens mest util­gæn­ge­li­ge egne. I 1999–2000 var han 2 måne­der på Antark­tis, som del­ta­ger i en Ame­ri­kansk ledet eks­pe­di­tion til Que­en Ale­xan­dra Ran­ge ca. 500 km fra Syd­po­len. I 2004 var han på ind­land­si­sen i NØ-Grøn­land for at under­sø­ge om man i Grøn­land har mulig­hed for at fin­de mete­o­rit­ter på sam­me måde som Antark­tis byder på.

Ende­lig var han i Thu­le­om­rå­det i for­å­ret 2012 for at søge efter fle­re af de sto­re Cape York jern-mete­o­rit­ter, der har været kendt i områ­det i århund­re­der, og hvoraf der lig­ger et eksem­plar på 15 tons i Geo­lo­gisk Muse­ums gård, nem­lig mete­o­rit­ten Agpa­li­lik, fun­det i 1963 af den dan­ske metal­lurg Vagn Buchwald.

Sid­ste afsnit i bogen, er en gen­nem­gang af den omfat­ten­de mete­o­rit­sam­ling i for­bin­del­se med Sol­sy­stem­ud­stil­lin­gen på Geo­lo­gisk Muse­um. Et lære­rigt afsnit for dem, der vil lidt mere i dyb­den med de enkel­te mete­o­rit­ty­per, og hvad vi kan lære af dem.

For­sker­ne reg­ner med, at der fal­der over et hund­re­de tons mate­ri­a­le fra rum­met ned gen­nem atmos­fæ­ren og lan­der på Jor­den hvert ene­ste døgn. Der skul­le der­for være man­ge mulig­he­der for at fin­de mete­o­rit­ter — sådan da.

Omreg­net til dan­ske for­hold bur­de der fal­de 3 mete­o­rit­ter ned om året, og selv om de med tiden går til pga. vej­r­li­get, så kun­ne der lig­ge 300 mete­o­rit­ter i det dan­ske land­skab og ven­te på at bli­ve fun­det, næv­ner for­fat­te­ren, der ger­ne mod­ta­ger hen­ven­del­ser om even­tu­el­le fund til glæ­de for for­sker­ne.

Det hed­der sig, at man må ønske, når man ser et stjer­neskud. Et godt råd: Ønsk dig et nær­me­re bekendt­skab med den­ne præg­ti­ge bog!

Lek­tor Hen­ning Haa­ck
Foto: Ole Hen­nings­en

 

Hen­ning Haa­ck:
Mete­o­rit­ter — tids­kaps­ler fra Sol­sy­ste­mets oprin­del­se
189 s., kr. 169,95
Gyl­den­dal 2012
ISBN: 9788702135503

Løst og facts

Norsk efter­års nord­lys — med ild­kug­le

Den stør­ste ild­kug­le jeg nogen­sin­de har fan­get på kame­ra, og sand­syn­lig­vis nogen­sin­de vil. Det­te var et stor foto­gra­fisk øje­blik for mig, for­tæl­ler Ole C. Salo­mon­sen fra Trom­sø i Nor­ge.

Bil­le­det blev taget om afte­nen den 20. sep­tem­ber 2012, en aften fuld af flot­te nord­lys i fan­ta­sti­ske for­mer og far­ver. Den­ne opta­gel­se var dog langt fra den ene­ste eller med flest nord­lys fra den­ne aften, men der er sam­ti­dig fan­get en stor­slå­et ild­kug­le, reflek­te­ret, over mit favo­rit bjerg „Oter­tin­den“, 90 minut­ters kør­sel fra Trom­sø, Nord­nor­ge, for­tæl­ler Ole C. Salo­mon­sen fra Trom­sø.
Ild­kug­len vare­de i ca. 6–7 sekun­der, ind­til den for­svandt bag bjer­get, der er over 1.350 meter højt. Jeg står kun 600 meter fra bjer­gets fod, så lad dig ikke nar­re af anven­del­sen af et 14 mm vid­vin­kel objek­tiv, der giver et syns­felt på 114 gra­der! Der var nog­le fan­ta­sti­ske blå far­ver omgi­ver ild­kug­ler kan­ter. Aldrig nogen­sin­de set noget stort som det­te!
Copy­right: Ole C. Salo­mon­sen med et Canon EOS 1D‑X + Nikon 14–24 lin­se.
 
Udsigt over Trom­sø og omegn i mid­nats­sol foto­gra­fe­ret fra nær­lig­gen­de fjeldt­op den 15. juni 2012.
Foto: Ole Hen­nings­en
 
Ret­te udstyr, eks­per­ti­se og det mør­ke hal­vår kan give en helt ander­le­des ople­vel­se og opta­gel­se af sam­me motiv.
Copy­right: Ole C. Salo­mon­sen
 
Den berøm­te nord­lys­fo­to­graf Ole C. Salo­mon­sen med sit fotoud­styr den 18. april 2012 i måne­ly­set med nord­lys i bag­grun­den og Solen under hori­son­ten — og klædt varmt på til opga­ven.
Copy­right: Ole C. Salo­mon­sen

 

Se fle­re af Ole C. Salo­mon­sens smuk­ke opta­gel­ser og hans video­er:
http://www.facebook.com/arcticlightphoto
http://www.arcticlightphoto.no/
http://vimeo.com/arcticlightphoto/videos/

Meteor fan­get af all-sky kame­ra

Den­ne flot­te opta­gel­se af et meteor over Sydtyskland/Østrig er fan­get af astro­fo­to­gra­fen Her­mann Kober­ger den18. sep­tem­ber 2012.
http://ufo-meldestelle.blog.de/2012/09/22/ausserirdischer-wiesn-auftakt-feuerkugel-meteor-england-medien-berichten-mal-gleich-deutschen-oesterreicher-keineswegs-weltmeister-14857654/

Flot him­mels­how over Irland og Skot­land

http://www.bbc.co.uk/news/uk-19683687

Man­ge men­ne­sker i bl.a. Irland og Skot­land blev den 21. sep­tem­ber 2012 vid­ner til et læn­ge­re­va­ren­de „lysshow“ da adskil­li­ge mete­o­rer var at se i adskil­li­ge sekun­der.

Bl.a. det­te flot­te „lysshow“ for­an­le­di­get af mete­o­rer eller bræn­den­de rum­skrot over Irland og Skot­land den 21. sep­tem­ber 2012 fik en del obser­va­tø­rer til at kon­tak­te den loka­le alarm­cen­tral.

 

Se fle­re af de man­ge opta­gel­ser, der fin­des af begi­ven­he­den fra sto­re dele af Stor­bri­tan­ni­en:
http://www.youtube.com/watch?v=MNZqOZI54gg&feature=player_embedded#!
http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&v=Lf_rBh39f5M&NR=1
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=D6-d8j6LGc8
http://www.youtube.com/watch?v=blBhs7jT_X4&feature=player_embedded
http://www.space.com/17740-dazzling-meteor-fireball-video-united-kingdom.html

Hubb­le-rum­te­leskopet: Hidtil dybe­ste rum­fo­to styk­ket sam­men

På foto­gra­fi­et ses blandt andet en galak­se, der eksi­ste­re­de blot 450 mil­li­o­ner år efter Big Bang.
Foto: NASA, ESA, G. Illingworth, D. Magee, og P. Oesch, Uni­ver­si­ty of Cali­for­nia, San­ta Cruz. R. Bouwens, Lei­den Uni­ver­si­ty og HUDF09 Team

Hubb­le-teleskopets opta­gel­ser er bag­grun­den for det dybe­ste foto­gra­fi af rum­met nogen­sin­de.

Ved at kom­bi­ne­re foto­gra­fi­er taget over en 10-årig peri­o­de med Hubb­le-teleskopet har astro­no­mer været i stand til at styk­ke histo­ri­ens dybe­ste bil­le­de af rum­met sam­men.

På det net­op offent­lig­gjor­te foto­gra­fi ses spiral­ga­lak­ser, der lig­ner vores Mæl­ke­vej og Andro­me­da­ga­lak­sen. Også røde galak­ser, som ikke læn­ge­re pro­du­ce­rer nye stjer­ner, samt gule galak­ser kan ses på foto­gra­fi­et.

Læs mere: http://jyllands-posten.dk/nyviden/article4853444.ece
Få yder­li­ge­re infor­ma­tio­ner og se bil­le­det i høje­ste opløs­ning på Nasa’s hjem­mesi­de:
http://www.nasa.gov/mission_pages/hubble/science/xdf.html

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.