Pilot om sin ufo-obser­va­tion

Spæn­den­de møde med ufo-obser­va­tør i Lokal­grup­pen »Stor­kø­ben­havn« tors­dag 12. april:

„Vi bli­ver for­fulgt af et kraf­tigt lys på vores styr­bords side — sam­me høj­de — sam­me hastig­hed! Vi kan ikke iden­ti­fi­ce­re noget, kun en lyskug­le, en stor lyskug­le!“ Sådan lød det over radio­en fra kap­ta­jn Kahn i en Hawker Sid­de­ley 748 fra Guy­a­na Airways. Fæno­me­net blev set i 1981/82 af mere end hund­re­de men­ne­sker, her­i­blandt pilo­ter og kabi­ne­per­so­na­le på en Boe­ing 737.

Die­ter Betz hol­der fored­rag i Køben­havn
Foto: Die­ter Betz

 

En af de invol­ve­re­de per­so­ner i den­ne spæn­den­de ufo-til­dra­gel­se er Die­ter Betz, som kom­mer på besøg i SUFOIs Lokal­grup­pe »Stor­kø­ben­havn« tors­dag den 12. april og for­tæl­ler om sin ople­vel­se.

Die­ter Betz var styr­mand på en Maersk Air Boe­ing 737, som den­gang fløj på en lea­sing­kon­trakt for Guy­a­na Airways. Han for­tæl­ler her om den hår­rej­sen­de ople­vel­se:

„Da vi fly­ver over Ori­no­co flo­dens del­ta i Guy­a­na i en fly­ve­høj­de på 33.000 fod, er det mørkt. Der er stil­le på radio-fre­kven­sen. Ikke megen tra­fik i den­ne del af ver­den. Der­for er vi ved at spil­de kaf­fen, da vi for­la­der Tri­ni­dads fre­kvens og skif­ter til Geor­ge­town. Skip­pe­ren tager uvil­kår­ligt fød­der­ne ned fra instru­ment­bræt­tet. Vi lyt­ter beg­ge meget anspændt. Der er en, som snak­ker meget højt og meget hur­tigt på Geor­ge­town Radio.
Jeg gen­ken­der pilo­tens stem­me — det er en af vores guy­a­ne­si­ske kol­le­ga­er.“

Besæt­nin­gen på den­ne Hawker Sid­de­ley 748 fra Guy­a­na Airways blev for­fulgt af en stor lyskug­le.
Foto: Die­ter Betz

For­fulgt af lys

Hans tomo­to­re­de Hawker fly­ver kun halvt så hur­tigt som vores Boe­ing 737, men han lig­ger næsten 100 mil for­an os, og nu kom­mer hans stem­me igen og gen­ta­ger:

„Vi bli­ver for­fulgt af et kraf­tigt lys på vores styr­bords side — sam­me høj­de — sam­me hastig­hed! Vi kan ikke iden­ti­fi­ce­re noget — kun en lyskug­le — en stor lyskug­le!” Kap­ta­jn Kahn i Guy­a­na Airways’ Hawker Sid­de­ley 748 spæn­der sig løs og krav­ler over post­sæk­ke­ne ind i den mør­ke kabi­ne. Her kan han stu­de­re fæno­me­net bed­re uden nogen form for for­styr­ren­de lys fra cock­pit­tet. Men der er intet, som kun­ne tyde på, at det er en fly­ve­ma­ski­ne af nogen art.. “

Kahn råber til sin styr­mand: „Sam, drej til høj­re — men lang­somt, gan­ske lang­somt!“ Fragt­fly­et kræn­ger svagt til høj­re og nær­mer sig lyset, mens fly­et og lyset sta­dig føl­ges ad med en hastig­hed af 400 km i timen. Lyskug­len bli­ver end­nu kraf­ti­ge­re, kom­mer tæt­te­re på. Kahn bli­ver blæn­det af det i det mør­ke frag­trum. Han skul­le lige til at råbe „stop, Sam!“, da lyset begyn­der at sak­ke lang­somt agter­ud og hol­der sig bag fly­et. Men det hol­der sig så tæt på, at hele fly­et er badet i lys, som fra et kæm­pe spot­light. Kahn krav­ler til­ba­ge i sædet og spæn­der sig fast. „Tak, Sam, jeg har den“ og dre­jer skar­pt til ven­stre. Et øje­blik er cock­pit­tet badet i lys, så for­svin­der det bag fly­et igen.

Det uiden­ti­fi­ce­re­de lys­fæ­no­men blev set over Guy­a­na, der
lig­ger i den nord­li­ge del af Syda­me­ri­ka ud til Atlan­ter­ha­vet. I
områ­det bre­der regnsko­ven sig så langt øjet ræk­ker.
Foto: Die­ter Betz

 

Ingen anden luft­tra­fik

Men kap­ta­jn Kahn er ikke en mand, som man gør grin med. Han anmo­der Geor­ge­town Radio om at måt­te skif­te høj­de. Kon­trol­le­ren siger, at han må gøre lige, hvad der pas­ser ham — der er ikke anden tra­fik i luf­ten end os. Men vi lig­ger langt bag ved ham. Og skip­pe­ren i fragt­fly­et for­sø­ger alt, hvad der er for­svar­ligt med sit tun­ge fly for at ryste lyskug­len af sig: Han sti­ger og sagt­ner far­ten, han syn­ker og dre­jer, og vi føl­ger hans trans­mis­sio­ner over radio­en med hjer­te­ban­ken.

„Jeg laver et 360 gra­ders drej, men tin­ge­sten hol­der sig bag fly­et, uan­set, hvad vi gør.“ Så begyn­der han nedstig­nin­gen, og da han får Time­hris luft­havn i sig­te, er lyset bag ham plud­se­lig for­s­vun­det. Vi hører ham bekræf­te lan­dings­til­la­del­sen fra tår­net. Så er der stil­le igen. Vi har dæm­pet cock­pit­ly­set til det mind­ste. Det er en stjer­ne­klar nat uden måneskin. Vi begyn­der at gå ned og stir­rer ud i mør­ket.

En hil­sen på to sekun­der

Vi nær­mer os ste­det, hvor fragt­fly­ve­rens besæt­ning sidst så lys­fæ­no­me­net. Vores fly­ve­høj­de er 500 meter, og hastig­he­den er nu stærkt redu­ce­ret, lige før vi skal sæt­te flaps.

Pow! Vi farer sam­men. Et lys bli­ver tændt for­an os i lave­re høj­de, og cock­pit­tet er oplyst som i dags­lys som at fly­ve mod Solen, men her i mør­ket blæn­der det som tusin­de sole. Lyskil­den bevæ­ger sig ikke. Den står stil­le og for­svin­der under os, da vi fly­ver hen over den.

„Det er løgn!“ siger skip­per og kal­der Geor­ge­town. Vi får lov til at lave et drej til­ba­ge mod den lysen­de kug­le. Vi kal­der på stewar­des­sen. Hun sluk­ker lyset i pas­sa­ger­ka­bi­nen og beder folk om at kig­ge ud af vin­du­er­ne. Vi skal søre­me have man­ge vid­ner til det­te her! Og der er godt hund­re­de pas­sa­ge­rer ombord.

Under dre­jet kan vi se lyset igen. Og „vi“ bety­der nu os alle sam­men, pas­sa­ge­rer­ne og stewar­des­ser­ne med.

Vi går læn­ge­re ned med kurs direk­te mod lyskug­len, som bræn­der i vores øjne. Skip­pe­ren har hån­den på lys­kon­tak­ten. Det er en sam­le­kon­takt, som tæn­der alle lan­dings­lys på én gang. „OK! Så er det nu!“ siger han og tæn­der samt­li­ge lys med et smæld. Han tæl­ler højt og lang­somt „et-to“, to sekun­der. Så sluk­ker han, igen alle på én gang.

Og så sker det! Lyskug­len for­an os sluk­ker lyset i to sekun­der og tæn­der igen. Så gli­der det ind under fly­et og for­svin­der bag­ud. Stewar­des­sen, som står bag os i cock­pit­tet, giver et hvin fra sig. Mine nak­ke­hår er rejst.

Skip­pe­ren røm­mer sig og siger: „Lad os kom­me hjem! Vi kan ikke bru­ge mere af hr. Møl­lers brænd­stof til det pjat.“ Vi note­rer posi­tio­nen og giver den til tår­net.

Områ­det fin­kæm­met resul­tat­løst

Ved sol­op­gang star­ter den stør­ste efter­søg­ning, Guy­a­nas rege­ring kan stil­le på bene­ne. Især mili­tæ­ret er ude med alt, hvad der kan fly­ve. Heli­kop­te­re, Skyvans, Twin-Otters og man­ge små­fly er ude at søge. Områ­det bli­ver fin­kæm­met, men resul­ta­tet er ned­slå­en­de. Man fin­der intet, abso­lut intet.

Skip­per og jeg er glad for, at vi ikke var ale­ne om ople­vel­sen. Det væg­ter tungt at have over et hund­re­de vid­ner, og til­fæl­det sat­te en dis­kus­sion i gang. Folk kom frem med deres iagt­ta­gel­ser — og det var ikke små­ting. Man­ge pilo­ter hav­de holdt på deres hem­me­lig­hed. 16.000 timer i luf­ten.

Film­fo­to­gra­fen Die­ter Betz i action.
Foto: Die­ter Betz

 

Det er nu 50 år siden, at fly­ve­ren, foto­gra­fen, for­fat­te­ren, fored­rags­hol­de­ren og even­ty­re­ren Die­ter Betz begynd­te at fly­ve. Den før­ste fly­ve­tur fore­tog han som 15-årig i et svæ­ve­fly. Siden da har han flø­jet rundt reg­net 16.000 timer i over 100 for­skel­li­ge typer fly — lige fra vete­ran­fly til moder­ne Boe­ing-jet. Han har over­le­vet tre flystyrt og er natur­lig­vis med­lem af Even­ty­rer­nes Klub.

Efter rej­ser i 98 lan­de har Die­ter Betz et stort fored­rags­re­per­toi­re, der kan ses på hans hjem­mesi­de: www.betz.dk/

Die­ter Betz i Køben­havn

Kom og hør Die­ter Betz selv beret­te om den­ne og andre ople­vel­ser på mødet i SUFOIs »Lokal­grup­pe Stor­kø­ben­havn«

Tors­dag den 12. april kl. 19
Van­lø­se Kul­tur­hus, Tårn, Fro­de Jakob­sens Plads 4, 2720 Van­lø­se.
Metro­en kører lige til døren.

Der er spæn­den­de ting på pro­gram­met den­ne aften, hvor der er adgang for alle inter­es­se­re­de. For­håndstil­mel­ding er ikke nød­ven­dig, men først til møl­le…

Til dæk­ning af lokal­grup­pens udgif­ter, admi­ni­stra­tion, por­to, kaf­fe, te, småka­ger med vide­re, beta­les 35 kr. pr. del­ta­ger.

Frank­rig åbner sine ufo-arki­ver

Frank­rig blev det før­ste land i ver­den, der åbne­de sine ufo-arki­ver fuld­stæn­digt.

 
 

Tors­dag den 22. marts offent­lig­gjor­de Det fran­ske Rum­forsk­nings­cen­ter, CNES, Cen­tre Natio­nal d’E­tu­des Spa­ti­a­les, en hjem­mesi­de inde­hol­den­de 5 årti­ers obser­va­tio­ner.

Og der­ef­ter gik ser­ve­ren ned på grund af den sto­re inter­es­se fra offent­lig­he­den ver­den over.

Den afde­ling af Det fran­ske Rum­cen­ter, CNES, der siden star­ten i 1977 offi­ci­elt har beskæf­ti­get sig med ufo-fæno­me­ner, fik oprin­de­ligt nav­net GEPAN — Grou­pe d’E­tu­des des Phé­nomè­nes Aéros­pa­ti­aux Non iden­ti­fiés.

Offent­lig­gø­rel­sen af under­sø­gel­ses­grup­pen GEPAN’s arki­ver blev annon­ce­ret tid­li­ge­re på året, men vak­te alli­ge­vel stor opsigt, da arki­ver­ne ende­ligt blev gjort til­gæn­ge­li­ge på inter­net­tet den 22. marts.

Mere end 1600 rap­por­ter ialt

Det med­del­es fra CNES, at on-line arki­ver­ne vil bli­ve opda­te­ret i takt med, at nye rap­por­ter kom­mer ind. Kata­lo­gi­se­ret i mind­ste detal­je.

GEI­PANs aktu­el­le leder, Jacques Pate­net.
Foto: CNES

 

Fra sager, som let kan afvi­ses, til en hånd­fuld sager, som fort­sæt­ter med at for­bløf­fe selv skrap­pe efter­for­ske­re.

„Det er før­ste gang i histo­ri­en“, siger Jacques Pate­net, der er fly­ve­in­ge­ni­ør og leder kon­to­ret for stu­di­et af „ikke iden­ti­fi­ce­re­de him­mel­fæ­no­me­ner“ til tids­skrif­tet New Sci­en­tist og fort­sæt­ter:

„I Frank­rig kal­des Ufo­er »OVNI«“. Fæno­me­net har altid vakt stor inter­es­se og givet anled­ning til tal­lø­se kon­spira­tions­te­o­ri­er. Teo­ri­er om at rege­rin­gen hem­me­lig­hol­der opda­gel­ser, som er „for alar­me­ren­de for offent­lig­he­den“.

Pate­net siger vide­re: „Sager som den om kvin­den der hav­de set noget, der lig­ne­de en fly­ven­de rul­le toilet­pa­pir, er tyde­lig­vis ikke værd at efter­for­ske. Andre sager med man­ge obser­va­tø­rer, sager med fysisk bevis­ma­te­ri­a­le (afsvid­nings­mær­ker på jor­den etc.), radar­spor der viser fly­ve­møn­stre og acce­le­ra­tio­ner, som helt trod­ser fysik­kens love, etc. etc. tages der­i­mod meget alvor­ligt“.

Ingen for­kla­ring

En offi­ci­el tals­mand for CNES for­tæl­ler, at en ræk­ke sik­ker­heds­vag­ter var poste­ret for­an CNES’ hoved­kvar­ter, hvor annon­ce­rin­gen af offent­lig­gø­rel­sen fandt sted, for at hol­de uin­vi­te­re­de ufo-loger bor­te.

„Siden GEPANs start i 1977 er af de 1600 obser­va­tio­ner fra 1954 og frem, næsten 25% klas­si­fi­ce­ret som »type D«. »Type D« bety­der at man på trods af gode, eller endog sær­de­les gode data og tro­vær­di­ge vid­ner, er kon­fron­te­ret med noget man ikke kan for­kla­re“, siger Pate­net.

Et eksem­pel: 8. janu­ar 1981 var en mand, i nær­he­den af den Syd­fran­ske by Trans-en-Proven­ce, i færd med mar­k­ar­bej­de da han hør­te en under­lig fløjten­de lyd. Han obser­ve­re­de en tal­ler­ken­for­met gen­stand med en dia­me­ter på 2.5mtr. lan­de på hans mark blot 50 meter væk. „Den blev på ste­det i et par sekun­der hvor­ef­ter den, uden en lyd, fløj ud i det blå“.

Da et hold fra GEPAN ankom til ste­det, fandt man afsvid­nings­mær­ker i jor­den, som kun­ne anty­de, at gen­stan­dens vægt hav­de været fle­re hund­re­de kilo. „Det er aldrig lyk­ke­des mig at for­stå eller for­kla­re den­ne hæn­del­se“, siger Pate­net.

Blin­ken­de lys

De næsten 1.000 vid­ner, som den 5 november1990 så blin­ken­de lys på him­len, hav­de der­i­mod sim­pelt­hen obser­ve­ret raketre­ster bræn­de op i jor­dens atmos­fæ­re.

„Vi har ikke det fjer­ne­ste bevis på at ikke-jor­di­ske væs­ner står bag de ufor­klar­li­ge fæno­me­ner.“ siger Pate­net, og til­fø­jer: „Men vi har hel­ler ikke det mind­ste bevis på, at de ikke gør det.“

Et af de offent­lig­gjor­te foto­gra­fi­er fra arki­ver­ne:
GEPANs med­ar­bej­de­re under­sø­ger og regi­stre­rer i 1989
et afteg­ning i jor­den i Nor­man­di­et i Nord­frank­rig.
Foto: GEIPAN

 

„On-line data­ba­sen er tænkt som en hjælp til de viden­skabs­mænd, der ønsker at under­sø­ge de mysti­ske fæno­me­ner“, siger Pate­net og fort­sæt­ter: „Vi vil også ger­ne invi­te­re for­ske­re med berø­rings­angst for emnet til at hjæl­pe os med at ana­ly­se­re dis­se fæno­me­ner.“

CNES arki­ve­rer 50 til 100 rap­por­ter om året. Som oftest er rap­por­ter­ne opta­get af gen­dar­me­ri­et.

I ca. 10 % af til­fæl­de­ne bli­ver obser­va­tions­ste­det under­søgt.

Andre lan­de, især Stor­bri­tan­ni­en og U.S.A. opsam­ler syste­ma­tisk data om uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter.

I U.S.A. giver »Fre­edom of Infor­ma­tion Act« i vis­se til­fæl­de adgang til enkeltsa­ger. Arki­ver­ne fra den gam­le ame­ri­kan­ske under­sø­gel­ses­grup­pe Pro­ject Blu­e­book er dog til­gæn­ge­li­ge på net­tet.

„Vi beslut­te­de at gå en anden vej, vi gjor­de alt til­gæn­ge­ligt“, siger Pate­net.

„Målet var at gøre det let­te­re for for­ske­re og ufo-inter­es­se­re­de at få adgang til data.“

Rum­cen­trets ser­ver gik ned

Nog­le timer efter offent­lig­gø­rel­sen af hjem­mesi­den var besø­ge­ne så man­ge, at det fran­ske rum­cen­ters ser­ver gik ned.

Hjem­mesi­den er meget orga­ni­se­ret og kom­plet. Den inde­hol­der endog ind­skan­ne­de kopi­er af poli­tirap­por­ter­ne, skri­ver New Sci­en­tist.

Redak­tio­nen af ufo-mail kan bekræf­te, at det i skri­ven­de stund er svært at få adgang til GEI­PANs arki­ver via inter­net­tet, men adres­sen er:
http://www.cnes-geipan.fr/geipan/

Nyhe­den på DR

DR2 brag­te et kort indslag i sin Dead­li­ne 17-udga­ve fre­dag den 23. marts om offent­lig­gø­rel­sen af de fran­ske »x‑files«.

Indsla­get kan sta­dig ses på DRs hjem­mesi­de under DR2 og oven­nævn­te dato.

Der kan læses mere om GEI­PANs opret­tel­se og under­sø­gel­ser på adres­sen:

http://www.ufo.dk/ufo-mails/2007/um07-080.php

Astro­nau­ter besø­ger Køben­havn

Den 11. – 12. april får Dan­mark spæn­den­de besøg fra rum­met, for­tæl­ler Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um og Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning.

Den sven­ske astro­naut Chri­ster Fug­lesang og hans astro­naut-kol­le­ger er de nævn­te dato­er på besøg i Køben­havn.

I den for­bin­del­se arran­ge­rer Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um ons­dag, den 11. april kl. 20–21 et offent­ligt møde, hvor de seks astro­nau­ter for­tæl­ler om deres sene­ste meget suc­ces­ful­de rum­fær­ge­mis­sion og besva­rer spørgs­mål.

Arran­ge­men­tet er åbent for alle. Der er gra­tis adgang for med­lem­mer af Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um og med­lem­mer af Dansk Sel­skab for Rum­fart­s­forsk­ning, mens ikke-med­lem­mer beta­ler 25,- kr.

Alle skal dog reser­ve­re bil­let på pla­ne­ta­ri­ets onli­ne­be­stil­ling på adres­sen:
http://online.tycho.dk/InetSale/servlet/InetSale.ShowInfo?ShowID=120&Check=6820585.421530301
eller ved hen­ven­del­se til bil­letsal­get på tlf. 33 12 12 24.
Bil­letsal­get er åbent 09:30–21 (tirs­dag-tors­dag) og 10:30–21 (fre­dag-man­dag).
Plad­ser­ne til­de­les efter „først-til-mølle“-princippet.

Ud over Chri­ster Fug­lesang del­ta­ger NASA-astro­nau­ter­ne Mark Polan­sky (kap­ta­jn), Wil­li­am Oefe­le­in (pilot), Robert Cur­beam (mis­sions­spe­ci­a­list), Joan Hig­gin­bo­t­ham (mis­sions­spe­ci­a­list) og Nicho­las Patri­ck (mis­sions­spe­ci­a­list).

Chri­ster Fug­lesang bli­ver klædt på til træ­ning i det sto­re
vand­bas­sin på NASAs Neut­ral Buoy­an Labo­ra­tory, der
lig­ger tæt ved John­son Spa­ce Cen­ter i Hou­ston i sta­ten
Texas. Astro­nau­ten Bill Oefe­le­in (th. i bil­le­det) var kap­ta­jn
på rum­fær­den STS-116 og vej­le­der for Fug­lesang og de
øvri­ge astro­nau­ter under deres rumvan­drin­ger.
Foto: Micha­el Lin­den-Vørn­le

 

Den tyske ESA-astro­naut Tho­mas Rei­ter, der kom hjem fra sit ophold på Rum­sta­tio­nen om bord på Discove­ry, del­ta­ger ikke i den skan­di­na­vi­ske run­drej­se. Det gæl­der af natur­li­ge årsa­ger også for NASA-astro­nau­ten Suni­ta Wil­li­ams, der aflø­ste Tho­mas Rei­ter. Hun er nem­lig sta­dig en del af Rum­sta­tio­nens tre per­so­ner sto­re besæt­ning.

Rum­sta­tio­nen på him­len

Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion kan i øvrigt ses på den syd­li­ge him­mel om mor­gen mel­lem kl. 4 og kl. 6 i den kom­men­de tid. De nøj­ag­ti­ge tids­punk­ter kan ses på adres­sen:
http://www.tycho.dk/article/view/793/1/125/

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.