Hvad er det­te for nog­le lys?

Jeg er i bil på vej hjem fra arbej­de i Hol­bæk, da jeg ved Tuse ser 4 — 6 lysen­de prik­ker på him­len i vest­lig ret­ning mod Kalund­borg. De er sam­let i en klyn­ge få gra­der over hori­son­ten, og jeg ser dem vel i omkring 30 sekun­der. Men da jeg fort­sæt­ter min kør­sel mod vest, kom­mer der hur­tigt for­hin­drin­ger i vej­en, så jeg ikke kan se dem.

Sådan for­tæl­ler en 43-årig mand fra Havn­sø på Sjæl­land til ufo-mail om sin obser­va­tion den 7. novem­ber 2006 ved 16-tiden og fort­sæt­ter:

„Jeg tæn­ker, at de måske kom­mer til syne igen, hvis jeg kører tæt­te­re på, men jeg ser dem ikke mere.

Jeg kører i tæt tra­fik og håber, at der er fle­re, der har set det sam­me.

Jeg kan ude­luk­ke fly, stjer­ner osv… har aldrig set noget sådant før.

Det kan måske være komet-rester, der bræn­der op i atmos­fæ­ren… håber at der er fle­re der har set det.“

Obser­va­tø­ren indrap­por­te­rer straks sin obser­va­tion af de lysen­de prik­ker via obser­va­tions­ske­ma­et på www.ufo.dk.

Efter­føl­gen­de har vi fra en 37-årig kvin­de fra Asnæs mod­ta­get foto­gra­fi­er samt den­ne beret­ning fra den 7. novem­ber 2006:

„Da vi skal til at spi­se til aften, kon­sta­te­rer min mand, at der er lys uden­for vin­du­et. I før­ste omgang tror han, det er en genspej­ling fra noget i køk­ke­net.

Men der hæn­ger 5 lysen­de objek­ter på him­len. Vi ser dem i ca. 3 min. Her­ef­ter for­svin­der de, lige så hur­tigt, som når man sluk­ker på en kon­takt.

Umid­del­bart efter duk­ker der 3 objek­ter op, de er frem­me i ca. 4 min. og bevæ­ger sig mod øst, og jeg får taget fle­re gode bil­le­der af det.

De for­svin­der også plud­se­ligt, hvor­ef­ter der går et par minut­ter. Så duk­ker der igen 3 objek­ter op på him­len, de for­svin­der kort efter igen, og der kom­mer ikke fle­re.“

Obser­va­tio­nen fin­der efter data­e­ne i de frem­send­te fotos sted omkring kl. 18.50 og varer omkring 15 min. Lyse­ne angi­ves som kom­met til syne i nord­vest og for­s­vun­det i syd­vest i 20 gra­ders høj­de over hori­son­ten.

Fra fami­li­en i Asnæs har SUFOIs Foto­af­de­ling mod­ta­get i alt 9 fotos, som nu er til under­sø­gel­se hos vore foto­kon­su­len­ter.

Så du noget?

Også rent geo­gra­fisk kun­ne noget tyde på en vis sam­men­hæng mel­lem de to obser­va­tio­ner, hvoraf den ene under­støt­tes af foto­gra­fi­er­ne med lyse­ne på him­len. Mel­lem de to obser­va­tions­ste­der er der kun 10–15 km i luft­li­nie.

Men har andre set det sam­me, og hvad var det egent­lig, der blev obser­ve­ret og foto­gra­fe­ret i Nord­ve­stsjæl­land den 7. novem­ber??

Kom­men­ta­rer fra læser­ne er meget vel­kom­ne til UFO-Mails redak­tion i info@sufoi.dk

Ufo-nedstyrt­ning i Sibi­ri­en afvi­ses

Nyheds­grup­per og blogs på Inter­net­tet har i den sene­ste uges tid været fyldt med kom­men­ta­rer til en påstå­et ufo-nedstyrt­ning, der skul­le have fun­det sted den 1. decem­ber i Kras­noy­arsk-regio­nen i Sibi­ri­en. Beret­nin­gen om nedstyrt­nin­gen afvi­ses nu bl.a. af ufo-for­fat­ter.

Nyheds­bu­reau­et Inter­fax udsend­te den 1. decem­ber 2006 en med­del­el­se, hvoraf det frem­gik, at et uiden­ti­fi­ce­ret fly­ven­de objekt var meldt nedstyr­tet mel­lem byer­ne Yeni­sei­sk og Leso­si­birsk i Kras­noy­arsk-regio­nen. Med­del­el­sen blev vide­re­sendt af man­ge elek­tro­ni­ske medi­er via Inter­net­tet.

Det var i nær­he­den af Kras­noy­arsk, den påstå­e­de nedstyrt­ning
skul­le have fun­det sted.

Loka­le bebo­e­re for­tal­te, at de obser­ve­re­de nedstyrt­nin­gen ved 10-tiden lokal tid og til­fø­je­de, at de også så spor efter ild i skov­om­rå­det i tai­ga­en, oply­ste områ­dets hoved­kon­tor for inter­ne anlig­gen­der til Inter­fax.

Kon­to­ret oply­ste end­vi­de­re, at en under­sø­gel­ses­grup­pe var ble­vet sendt til ste­det, hvor nedstyrt­nin­gen skul­le have fun­det sted.

Det sibi­ri­ske hoved­kon­tor for Det rus­si­ske Mini­ste­ri­um for Kri­se­si­tu­a­tio­ner med­del­te sam­ti­dig nyheds­bu­reau­et Inter­fax, at de dog ikke kun­ne bekræf­te nedstyrt­nin­gen.

Inter­fax slut­te­de sin oprin­de­li­ge med­del­el­se med oplys­nin­gen om, at en Mil Mi‑8 heli­kop­ter over­fløj det påstå­e­de nedstyrt­nings­om­rå­de og ikke hav­de kun­net kon­sta­te­re nogen form for spor efter ild eller rester efter en nedstyrt­ning.

En heli­kop­ter af den­ne type afsøg­te det for­mode­de nedstyrt­nings­om­rå­de.

Efter­føl­gen­de har de offi­ci­el­le myn­dig­he­der i områ­det med­delt, at rap­por­ter­ne om nedstyrt­nin­gen var ble­vet under­søgt, og at den øjen­syn­lig ikke hav­de noget på sig. Tals­man­den for Det sibi­ri­ske hoved­kon­tor for Det rus­si­ske Mini­ste­ri­um for Kri­se­si­tu­a­tio­ner, Ser­gey Andriy­an­ko, beto­ne­de over­for pres­sen helt offi­ci­elt, „at sagen var falsk alarm“.

Det er bl.a. for­fat­te­ren Paul Sto­ne­hill, der nu frem­kom­mer med oplys­nin­ger­ne om, at nedstyrt­nings­hi­sto­ri­en er svin­del og cite­res i bl.a. pol­ske NOL — THE EASTERN EUROPEAN UFO JOURNAL, der kan ses på adres­sen: http://nol-polishufojournal.blogspot.com/2006/12/russia-false-siberian-ufo-crash.html

Paul Sto­ne­hill næv­ner i sin kom­men­tar til sagen, at der intet blev fun­det i tai­ga­en, og at det var opfat­tel­sen hos de rus­si­ske myn­dig­he­der, at hele histo­ri­en var en joke.

Man hav­de en heli­kop­ter fly­ven­de omkring i områ­det i en time uden at fin­de noget. Myn­dig­he­der­ne efter­sø­ger der­for nu den per­son, der oprin­de­ligt rin­ge­de til dem og rap­por­te­re­de om nedstyrt­nin­gen.

Paul Sto­ne­hill, der almin­de­lig­vis anses for at have rime­lig god ind­sigt i rus­si­ske ufo-for­hold, er med­for­fat­ter til bogen »Myste­rious Sky: Sovi­et UFO Pheno­menon«, der udkom i 2006 og for­fat­ter til bogen »The Sovi­et UFO Files« fra 1998.

Pla­net­mø­de på mor­gen­him­len

Der er et smukt syn for alle mor­gen­fri­ske dan­ske­re. I den­ne tid står pla­ne­ter­ne Mer­kur, Mars og Jupi­ter nem­lig tæt sam­men på mor­gen­him­len, for­tæl­ler astro­fy­si­ke­ren Micha­el J. D. Lin­den-Vørn­le fra Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um.

Hvis vej­ret til­la­der, vil de tre pla­ne­ter kun­ne ses på den sydøst­li­ge him­mel i timer­ne før sol­op­gang. Det bed­ste tids­punkt til at få et glimt af pla­net­mø­det er omkring kl. 07:30 dansk tid.

De sene­ste mor­ge­ner har de tre pla­ne­ter nem­lig stå meget tæt sam­men på him­len. Pla­ne­ter­ne kan ses med det blot­te øje, men en almin­de­lig hånd­kik­kert kan gøre det let­te­re at fan­ge pla­ne­ter­ne meget lavt over hori­son­ten i sydøst.

Mer­kur, Jupi­ter og Mars på mor­gen­him­len i sydøst­lig ret­ning d. 11. decem­ber omkring kl. 07:30 dansk tid. Gra­fik: Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um med Star­ry Night

Vidt adskilt

Selv­om pla­ne­ter­ne ser ud til at stå meget tæt sam­men, så er de alli­ge­vel adskilt med fle­re hund­re­de mio. km i rum­met. Her fra Jor­den ses de blot i sam­me ret­ning.

Om mor­ge­nen d. 11. decem­ber er der 195 mio. km mel­lem Jor­den og Mer­kur, 369 mio. km mel­lem Jor­den og Mars mens Jupi­ter lig­ger hele 945 mio. km væk.

Mere om den aktu­el­le him­mel kan ses på adres­sen: http://www.tycho.dk/article/view/320/

Chri­ster Fug­lesang i rum­met

Den sven­ske ESA-astro­naut, der blev med­lem af det euro­pæ­i­ske astro­naut­kor­ps i 1992, har nu fået sin debut i rum­met med opsen­del­sen af den ame­ri­kan­ske rum­fær­ge til den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS — men uden rens­dyrs­teg.

Sven­ske­ren Chri­ster Fug­lesang er ikke blot astro­naut, men også for­sker. Nær­me­re bestemt er han par­ti­kel­fy­si­ker.

Selv­om hoved­par­ten af hans mis­sion på den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS hand­ler om udbyg­ning af rum­sta­tio­nen, vil han også få tid til at udfø­re reel forsk­ning, for­tæl­ler den euro­pæ­i­ske rum­farts orga­ni­sa­tion ESA.

Fug­lesang, hvis far har norsk oprin­del­se, begynd­te sin kar­ri­e­re ved Kung­liga Tek­niska Högsko­len (KTH) i Sto­ck­holm. Efter sin kan­di­dat­grad, i 1981, ind­led­te han et ph.d.-projekt inden for par­ti­kel­fy­sik ved Sto­ck­holms Uni­ver­si­tet. Under­vejs gen­nem­før­te han fle­re ophold ved det euro­pæ­i­ske cen­ter for ker­ne­fy­sik, CERN, i Gene­ve i Svejts. Seks år sene­re, i 1987, opnå­e­de han ph.d.-graden, og i 1991 blev han ansat som lek­tor.

Selv­om astro­nau­ter­nes træ­ning tager det meste af tiden, stræ­ber han efter at hol­de sine viden­ska­be­li­ge kva­li­fi­ka­tio­ner ved lige. En af grun­de­ne er ønsket om at hol­de fast i for­bin­del­sen til sine for­sker­kol­le­ger, men han for­tæl­ler også, at han sav­ner den kre­a­ti­ve måde at tæn­ke på, som knyt­ter sig til forsk­nin­gen — hvor astro­nau­ter­nes træ­ning mere hand­ler om at fin­pud­se bestem­te indø­ve­de ruti­ner.

Lys­glimt i øjet eller i hjer­nen?

Et af de pro­jek­ter, som Chri­ster Fug­lesang arbej­der med, ALTEA, hand­ler om effek­ter­ne i hjer­nen af kos­misk strå­ling.

Man­ge astro­nau­ter har gen­nem tiden for­talt, at de har set lys­glimt, selv­om deres øjne har været luk­ke­de. Som regel er der et par minut­ter eller lidt læn­ge­re mel­lem hvert lys­glimt.

For­sker­ne har læn­ge vidst, at årsa­gen til lys­glim­te­ne er kos­misk strå­ling. Alli­ge­vel står man­ge spørgs­mål til­ba­ge. Man ved ikke, hvil­ke par­tik­ler, som udlø­ser glim­te­ne, eller hvor­dan de er ble­vet skabt.

„Vi ved ikke, om glim­te­ne kom­mer fra øjne­ne, og alt­så skyl­des pro­ces­ser i øjet, eller om de opstår i de visu­el­le cen­tre i hjer­nen. For­hå­bent­ligt vil ALTEA hjæl­pe os med at fin­de sva­ret“, siger Mark Pear­ce, en af Fug­lesangs for­sker­kol­le­ger og lek­tor ved KTH.

„Bety­der hvert glimt, at der dør en cel­le i øjet? Eller er glim­te­ne tegn på usyn­lig ska­de, som par­tik­ler med høj ener­gi anret­ter i andre for­mer for væv, for eksem­pel i hjer­nen?“

ALTEA er en form for hjelm, som astro­nau­ten tager på. Den inde­hol­der seks detek­to­rer, som til­sam­men giver en 3D rekon­struk­tion af, hvor­dan par­tik­ler rej­ser gen­nem hjer­nen. Under eks­pe­ri­men­ter­ne bli­ver der taget et såkaldt EEG dia­gram af astro­nau­tens hjer­ne­ak­ti­vi­tet. Des­u­den er der en knap, som astro­nau­ten kan tryk­ke på, når han eller hun ser et lys­glimt.

ALTEA har stor betyd­ning i for­be­re­del­ser­ne af læn­ge­re­va­ren­de rej­ser i rum­met, i før­ste omgang ombord på ISS, og på læn­ge­re sigt for rej­ser læn­ge­re ud i rum­met. For­hå­bent­lig kan resul­ta­ter­ne også udnyt­tes på Jor­den — for eksem­pel i for­bin­del­se med strå­le­be­hand­ling af patien­ter med kræft i hjer­nen.

Eks­pe­ri­men­tet vil bli­ve fil­met til brug for under­vis­ning i gym­na­si­et.

Sel­ve ALTEA hjel­men er alle­re­de ombord på rum­sta­tio­nen. Den nuvæ­ren­de besæt­ning — der blandt andet tæl­ler den tyske ESA-astro­naut Tho­mas Rei­ter — del­ta­ger også i pro­jek­tet. Det vil også gæl­de for frem­ti­di­ge besæt­nin­ger — hvor en af del­ta­ger­ne bli­ver Suni­ta Wil­li­ams, der fløj op til ISS sam­men med Chri­ster Fug­lesang, men i mod­sæt­ning til ham skal for­bli­ve ombord på sta­tio­nen som en del af den per­ma­nen­te besæt­ning.

Jo læn­ge­re tid astro­nau­ter til­brin­ger i rum­met, jo vig­ti­ge­re bli­ver det at hol­de styr på, hvil­ke doser af strå­ling, de bli­ver udsat for.

Mester­kok­ken kræ­ser for astro­nau­ter­ne

Siden rum­far­tens før­ste dage har astro­nau­ter­nes mad været den abso­lut mindst spæn­den­de del af at udfor­ske rum­met, men det pro­blem har man nu gjort noget ved.

Den euro­pæ­i­ske rum­farts orga­ni­sa­tion ESA har ansat den fran­ske mester­kok Alain Ducas­se til at kre­e­re en fest­me­nu, som astro­nau­ter­ne kan ind­ta­ge, når de skal fejre fød­sels­dag og andre mær­ke­da­ge i det ydre rum.

Fol­ke­ne bag pro­jek­tet håber, at fest­må­l­ti­der­ne kan hjæl­pe astro­nau­ter med at udhol­de de lan­ge ophold i rum­far­tø­jer. Blandt andet reg­ner man med, at en tur til Mars vil tage omkring tre år, og her kan afveks­len­de mål­ti­der være den opmun­tring, der er nød­ven­dig for at hol­de stra­bad­ser­ne ud.

Sværd­fisk på dåse

Ducas­se-menu­en består af tolv ret­ter, og astro­nau­ter­ne får mulig­hed for at smæ­ske sig i både sværd­fisk, andecon­fit og vagt­ler i madeira-sovs. Til gen­gæld er det hele af prak­ti­ske årsa­ger så dåsemad.

Menu­en blev for nylig afprø­vet på Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, og sta­tio­nens bebo­e­re hav­de kun rosen­de ord til overs for ret­ter­ne.

„Det var fan­ta­stisk læk­kert. Det var en rig­tig dej­lig for­kælel­se på en søn­dag aften. Mål­ti­der­ne er vir­ke­lig en vig­tig pau­se for os. Det er et sted, vi fin­der glæ­de, og vi for­sø­ger vir­ke­lig at bru­ge god tid på at spi­se vores mad“, siger astro­nau­ten Tho­mas Rei­ter til BBC.

Efter fem måne­der på rum­sta­tio­nen træng­te han til en lil­le opmun­tring.

Han kun­ne kun fin­de én fejl ved menu­en — der var ingen rød­vin til.

Det ame­ri­kan­ske rum­pro­gram NASA har i åre­vis for­sket i, hvor­dan astro­nau­ter­nes mål­ti­der blev så let­te og nærings­hol­di­ge som muligt, men det er først de sene­ste år, at sma­gen har været i fokus.

Fem måne­der før de skal af sted, kan astro­nau­ter­ne sam­men­sæt­te deres mål­ti­der fra en lang liste. Der­ef­ter bli­ver menu­er­ne ana­ly­se­ret af en diætist, der fast­slår, om nærings­ind­hol­det er godt nok, og sene­st tre måne­der før afrej­se bli­ver maden så bestilt hos pro­du­cen­ten.

Ikke rens­dyrs­teg i jule­må­ne­den!!

Som andre astro­nau­ter, kun­ne den sven­ske astro­naut Chri­ster Fug­lesang ønske sig et ynd­lings­må­l­tid på rum­fær­den. Det for­ly­der, at Fug­lesang ønske­de sig rens­dyrs­teg, men at NASA ikke helt bifaldt tan­ken.

Måske især ikke i den­ne jule­må­ned…

Hvem er foto­gra­fen??

Men hvem har taget bil­le­der­ne?

De foto­gra­fi­ske data og yder­li­ge­re fotos er desvær­re gået tabt, så gen­ken­der du bil­le­der­ne eller ken­der du foto­gra­fen, hører vi meget ger­ne her­om på UFO-Mails redak­tion på adres­sen: info@sufoi.dk.

Og natur­lig­vis hører vi også ger­ne fra læse­re, der kan bidra­ge med oplys­nin­ger om, hvad der er foto­gra­fe­ret.

Det er jo ikke nød­ven­dig­vis juleudsmyk­ning.

Den 5. kolon­ne

Radiopro­gram­met Den 5. kolon­ne på P3 beskæf­ti­ger sig med alskens stof — også de såkald­te kon­spira­tions­te­o­ri­er. I den for­bin­del­se har stu­di­e­vær­ten Huxi Bach kon­tak­tet SUFOI for at høre nær­me­re om ufo­er.

Kon­spira­tions­te­o­ri­er har ofte et gran af sand­hed i sig. Ingen røg uden bål, som man siger. Den 5. Kolon­nes mis­sion er at brin­ge det dan­ske sam­funds for­dærv frem i lyset, siger pro­gramvær­ten Huxi Bach fra P3 på Dan­marks Radio. Foto: DR

Stu­di­e­vær­ten Huxi Bach fra Dan­marks Radio stil­ler i pro­gram­met Den 5. kolon­ne nær­gå­en­de spørgs­mål til alle og enhver.

Ons­da­ge­ne ind­til jul — vil der hver gang være et kort indslag om ufo’er, almin­de­lig­vis mel­lem kl. 16 og 17.

Det er Peter Nør­gaard fra Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion, der står for at besva­re de i sand­hed spe­ci­el­le og „nær­gå­en­de spørgs­mål“.

Tjek evt. DR’s hjem­mesi­de — hvis I vil vide mere om pro­gram­kon­cep­tet eller evt. høre vis­se af indsla­ge­ne:
http://www.dr.dk/p3/sandheden/