Hvordan opstår den mørke aftegning?
På det seneste har vi i SUFOIs Fotoafdeling modtaget digitale fotos, der er taget mod solen, og som viser en mørk aftegning. Vi er ikke i tvivl om, at den mørke plet skyldes sollysets påvirkning af kameraets elektroniske chip. Men hvordan foregår det rent teknisk?
Dette billede er taget af et webkamera på Nordlolland den 5. august 2005, kl. 08.17.
Hvordan opstår den mørke aftegning foroven i billedet? |
Læsere med fototeknisk indsigt er meget velkomne til at kommentere, hvorledes den mørke aftegning rent teknisk opstår.
Eller man er velkommen til at henvise til eventuelle forklaringer på internettet på denne type fænomen.
Send din forklaring til info@sufoi.dk.
Ikke fup og fiduser
- Jeg har fået et nyt digitalt kamera, og så fotograferer man jo alt hvad man kommer i nærheden af.
- I går aftes, den 30. august 2005, tog jeg et billede kl. 20:41, som jeg fremsender som vedhæftet fil, fortæller 55-årige John Jensen fra Tureby på Sjælland til UFO-Mail.
- På dette tidspunkt er fuglene gået til ro og jeg mener ikke jeg så noget, jeg tog bare billedet uden at sigte efter noget. Billedet er taget uden blitz da kameraet kan gå fra 200 til 3600 iso.
- Jeg ved ikke hvad det er for noget på billedet. Jeg sender det til jer og jeg garanterer for at det ikke er fup og fiduser!
Den mørke aftegning ses på himlen øverst til venstre.
Foto: John Jensen
|
Kraftig udsnitforstørrelse med stærkt forøget kontrast
og ændring af lysstyrke for evt. at fremhæve yderligere detaljer.
Kort tid efter meddelte John Jensen i en mail, at han, efter at have talt med en ven om billedet, nu var overbevist om, at der var tale om et insekt.
Efter at have kigget nærmere på John Jensens foto, er vi i SUFOIs Fotoafdeling enige med ham i, at der sandsynligvis er tale om et insekt, der hurtigt flyver forbi fotoapparatets objektiv.
Det er endvidere vurderingen, at hvis der var tale om en fugl, ville den være længere borte samt mere mørk og markant i aftegningen, end der her er tale om.
Skulle ufo-mails læsere have yderligere kommentarer, så send dem til info@sufoi.dk.
Lille orange lys på himlen
Den 18. august 2005 blev der om aftenen afholdt en udendørs koncert på Frederiksberg. SUFOI modtog efterfølgende beretninger om et lille orange lys på himlen efter koncerten. Observationerne er indberettet via www.ufo.dk, hvor de sammen med andre observationsrapporter og statistikker kan læses af interesserede.
Se, en ufo!!
Om aftenen d. 18. august 2005, på torvet over Frederiksberg metro-station, havde der netop været afholdt udendørs-koncerten: »musik fra undergrunden«…
Udover scenefolkene, som nu gik og pakkede sammen, var en del, indbyrdes uafhængige grupperinger, blevet hængende på torvet.
Kl. ca. 21.45 råbte én: „Se, en ufo!!“.
Alle kiggede op…og kiggede så — EN EKSTRA GANG (!!), for ingen af os havde vist set noget lignende før… ; et orange „objekt“; bevægede sig hen over hovederne på os.
Både afstand og størrelse er svært at bedømme, når man IKKE kender oplysninger på bare en af delene (og når man IKKE ANER, HVAD det er man ser på), men da objektet var tættest over vore hoveder, mindede det (i TILSYNELADENDE størrelse) om en nødraket (dét talte flere af de tilstedeværende om… (hvilket alle dog samtidig vidste var totalt og aldeles udelukket… naturligvis!!)).
Det var orange med en tydelig „kugleagtig-form“. JEG SELV opfattede det som værende lidt „uldent“ (sløret) i kanten… men med tydelig form.
Objektet blinkede ikke på nogen måde og havde ikke andre farver lys… end dette orange „faste, mættede“ lys…
Der var absolut ingen lyd!
Det fløj i en lige linie fra ca. øst — syd — øst, og mod ca. vest — nord — vest. Efterhånden som det fjernede sig mod vest, blev det mere tydeligt, at det VAR meget langt oppe på himlen… det blev mindre og mindre, og selvom farten mindede om noget der måske kunne sammenlignes med et almindeligt fly’s, tog det flere minutter før det begyndte at komme ud af syne… (før dét endelig skete, forsvandt det dog ret pludseligt.… og kom lidt igen… og forsvandt så helt!! — mystisk!!).
Forresten… det var vindstille og helt klart og skyfrit vejr!!
Vi var MANGE uafhængige personer (ca. 30 — 50, i alderen ca. 18 — 50 år!), der så dette mystiske objekt, og MIN opfattelse var — KLART — at alle måbede og kiggede forundret og snakkede om, HVOR mærkeligt det var…og folk spurgte hinanden om, hvad klokken var for „dette skal bestemt indberettes“… „det er sgu’ FOR mærkeligt“… „en virkelig ufo“…osv…!!
Det lignede absolut ikke noget af alt dét, vi er vant til at kunne observere på himlen… vi havde ikke set noget lignende før…!!!!
.…Det VAR virkeligt… og vi var mange vidner…!!, slutter observatøren sin beretning til SUFOI.
En af de øvrige observatører fortæller:
„Efter en udendørs koncert ved metrostationen Frederiksberg den 18. august 2005, var der en hel del mennesker forsamlede. De fleste arbejdede med oprydning, andre var musikere og publikum. Lige efter skumringen så nogle en orange, lysende prik på himlen, der bevægede sig hen over Frederiksberg Centeret. Hvornår den rent faktisk kom til syne, ved jeg ikke.
Da jeg så prikken, var den i nordlig retning, (jeg har fundet retningen med et Kraks kort og et lommekompas), i ca. 50–55 graders højde.
Prikken var meget klar og lysende, ingen blinken eller lyd. Den mindede mest om en nødraket. Den bevægede sig langsomt vestover, mens den langsomt tonede ud, lidt på samme måde som fly kan gøre det. Derfor virkede det som om den bevægede sig væk fra os. Til sidst tonede den helt ud og var væk.
Der var mange, der så prikken, og reaktionerne var meget blandede. Nogle få undrede sig, andre var ligeglade, og atter andre havde en holdning midt imellem.“
Frederiksberg og Allerød i næste ufo-mail
Efter at have gennemgået disse beretninger og set nærmere på lysets udseende, farve, flyvemåde m.v., er vi i SUFOI ikke i tvivl om, hvad der har forårsaget disse to rapporter.
Og det vil vi fortælle mere om i næste ufo-mail.
Men indtil da vil vi da gerne høre læsernes mening om, hvad der kan være observeret på Frederiksberg. Send din kommentar til info@sufoi.dk.
Et af flere fotos taget af Michael Nielsen, Allerød, 10. september 2004.
Beboere i Allerød-området har gennem længere tid fortalt om og indberettet om små, orange lys på himlen. I et par tilfælde er disse lys også blevet fotograferet.
Ved forskellige initiativer er det nu lykkedes at opklare, hvad der har forårsaget størstedelen af disse observationer.
Disse undersøgelser fortæller vi også mere om i næste ufo-mail.
Vil du med ud i rummet?
Nu har du igen muligheden for at lade dit navn flyve med en rumsonde ud i rummet. Denne gang til den fjerne planet Pluto om bord på NASA-rumsonden »New Horizons«. Men det skal ske inden 15. september.
Pluto er den eneste planet i Solsystemet, der endnu ikke er blevet besøgt af en menneskeskabt rumsonde. Indenfor en overskuelig årrække kommer turen dog også til denne fjerne og kolde verden, så astronomerne kan få mulighed for at studere den i stor detalje.
NASA-rumsonden »New Horizons« ankommer i 2015 til den yderste planet Pluto, som kun har været kendt siden 1930.
Det fortæller astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle mere om i en artikel på Tycho Brahe Planetariums website på adressen http://www.tycho.dk/article/view/3217/1/32/
Opsendelsen af New Horizons er foreløbig planlagt til januar 2006 og alle, der har lyst, kan komme med — eller rettere: deres navn kan.
Indtil d. 15. september er det nemlig muligt, at indtaste sit navn på denne web-side http://pluto.jhuapl.edu/ecard/scripts/addSignaturesForm.php
Alle de modtagne navne vil så blive lagt på ind en cd-rom, der placeret på rumsonden og kommer med på den lange rejse.
New Horizons er den første mission under NASA’s nyoprettede ”New Frontiers”-program, der sigter mod udforskning af udvalgte højt prioriterede mål i Solsystemet.
Ud over Pluto og dens måne Charon skal New Horizons også udforske andre lignende dybfrosne legemer i denne fjerne egn af Solsystemet.
Læs mere om New Horizons på missionens web-sider http://pluto.jhuapl.edu/index.php (på engelsk).
Rumstationen på himlen de næste aftener
Den internationale rumstation ISS kan endnu nogle få aftener ses fra danske breddegrader. Denne gang i timerne inden midnat.
Med sin tomands besætning, den russiske kosmonaut Sergei Krikalev og den amerikanske astronaut John Phillips, flyver ISS rundt i sin bane om Jorden på ca. halvanden time.
Den russiske kosmonaut Sergei Krikalev (tv) og den amerikanske
astronaut John Phillips.
Foto: NASA
Besætningen har netop modtaget nye forsyninger fra Jorden med det ubemandede rumfartøj Progress 19.
Den internationale rumstation ISS kan endnu nogle få aftener ses fra danske breddegrader. Denne gang i timerne inden midnat.
På nedenstående skema anføres de omtrentlige tidspunkter for tilsynekomst og forsvinden samt største højde på himlen anført i grader over horisonten.
Dato
|
Start
|
Max. højde
|
Slut
|
||||||
Tid
|
Højde
|
Retn.
|
Tid
|
Højde
|
Retn.
|
Tid
|
Højde
|
Retn.
|
|
12. september
|
20:36:12
|
10
|
V
|
20:38:53
|
32
|
SSV
|
20:41:09
|
13
|
SØ
|
13. september
|
21:02:18
|
10
|
VSV
|
21:04:32
|
20
|
SSV
|
21:05:57
|
14
|
S
|
14. september
|
21:29:25
|
10
|
SV
|
21:30:01
|
10
|
SV
|
21:30:37
|
10
|
SSV
|
15. september
|
20:18:49
|
10
|
VSV
|
20:20:58
|
19
|
SSV
|
20:23:08
|
10
|
SSØ
|
Gå ud i god tid, hvis du vil være sikker på at se rumstationen på himlen.
Næste gang ISS igen vil kunne ses fra Danmark er om en lille måneds tid.
Flere oplysninger om Den internationale Rumstation, ISS, kan ses (på engelsk) på denne adresse: http://www.nasa.gov/mission_pages/station/main/index.html
Detaljerede oplysninger om rumstationens nuværende besætning
kan ses på linket: http://www.nasa.gov/mission_pages/station/expeditions/expedition11/index.html
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.