Nye spor i Pentagon-sagen – bogstavforvirring, hemmelige droner og mystiske metalstumper
I løbet af det seneste ca. halve år er historien om Pentagons UFO-undersøgelse ikke blevet meget mere gennemsigtig. Og folkene bag de oprindelige afsløringer, primært rockmusikeren Tom DeLonge og tidligere leder af undersøgelsen, Luis Elizondo, begge initiativtagere til firmaet To The Stars Academy of Art and Sciences (TSAAS — nogle steder TTSA, TTSAAS eller bare To The Stars Academy), har ikke bidraget med klarhed. Snarere tværtimod.
Der har således været rigtig mange temmelig komplicerede skriverier om Pentagon-programmets virkelige og korrekte betegnelse. I starten var der nogen forvirring, om det var Advanced Aerospace Threat Identification Program eller Advanced Aviation Threat Identification Program, under alle omstændigheder kaldet AATIP. Det syntes dog ikke så afgørende, som det der senere blev afdækket og dokumenteret af ufoefterforskere Paul Dean fra Australien og ikke mindst Roger Glassel fra Sverige. Nemlig at AATIP i virkeligheden burde kaldes — eller i det mindste var en betydelig del af — et program kaldet Advanced Aerospace Weapons Systems Application Program, eller AAWSAP.
gons ufoundersøgelse. Senere er han
blevet medlem af det private selskab
TSAAS.
Umiddelbart kunne det virke temmelig ligegyldigt om, programmet hedder det ene eller det andet. Men det er faktisk afgørende, hvis man søger aktindsigt i forsvarets dokumentarkiv, at man kender den korrekte betegnelse. Flere ansøgere undrede sig over, at de ikke kunne få noget udleveret, når de søgte under AATIP. Nu havde man så det mulige svar: De skulle have søgt under AAWSAP i stedet! Men hvorfor skulle der så meget efterforskning fra udenforstående til, før denne meget vigtige detalje blev kendt? Hvorfor kunne det ikke komme fra Elizondo, som dog havde været programmets leder?
GO FAST
Da nyheden om Pentagons UFO-undersøgelse nåede ud i medierne i december 2017, var den ledsaget af to korte infrarøde film optaget fra amerikanske jagerfly.
I marts 2018 udsendte TSAAS så endnu en kort infrarød film optaget fra et jagerfly. Den fik betegnelsen GO FAST. Antallet af korte videoklip kom således op på tre.
knytning til GIMBAL-videoen.
De to første videoklip blev kendt som GIMBAL-filmen — opkaldt efter det benyttede optageudstyr — og Tic-Tac-filmen — opkaldt efter objektet, der mest af alt mindede om en Tic-Tac-pastil.
Tic-Tac-filmen stammer fra 2004, hvor den blev optaget af en jager fra hangarskibet Nimitz under en flådeøvelse ud for Californien. Denne hændelse gjorde jagerpiloten David Fravor kendt, idet han senere fortalte om, hvordan han havde set objektet.
Om GIMBAL-filmen fandt man ud af, at den muligvis stammede fra USA’s østkyst og blev optaget så sent som 2015.
Den seneste og tredje film blev præsenteret som GO FAST-filmen, idet den øjensynligt viser et objekt uden synlige kendetegn, nærmest bare en klat, der bevæger sig meget hurtigt. Ligesom GIMBAL-filmen ledsages den af forbavsede pilotkommentarer. Den skulle ligeledes stamme fra 2015 og være optaget ud for Floridas østkyst. Som sædvanlig var der ingen kommentarer fra det amerikanske forsvar.
Relativt hurtigt blev der imidlertid afdækket yderligere informationer om GO FAST. Mick West fra Meta Bunk (som også leverede værdifuld analyse af de to første film) fandt således ud af, at objektets tilsyneladende ekstreme hastighed meget sandsynligt skyldtes en optisk illusion skabt af dets relative bevægelse i forhold til jagerflyet og objektets baggrund. Objektets størrelse blev samtidig af flere vurderet til nogle meter, og når man så regulerede hastigheden, stod man pludselig med en optagelse af noget, der mest af alt mindede om en stor ballon eller en fugl.
Men der fulgte flere interessante informationer på hjemmesiden Reddit. Her blev der nemlig nogle uger efter offentliggørelsen af GO FAST lagt en sammenligning af koderne på GIMBAL-filmen og GO FAST-filmen ud. Sammenligningen viste, at de måtte stamme fra samme film, optaget af samme pilot med kun ca. 20 minutters mellemrum! Stemmerne på filmene er blevet sammenlignet, og her er man nået frem til samme konklusion: Det er samme pilot!
Det første spørgsmål vil selvfølgelig være: Hvilken pilot er fløjet rundt og har moret sig med at filme alle mulige objekter med infrarød? Samt ikke mindst: Hvorfor er dette ikke noget, som folkene fra TSAAS eller andre eksperter har opdaget? Hvem er det, der klipper infrarød-film i småstykker og har en interesse i at fodre offentligheden med dem et stykke ad gangen? Rigtig meget her hænger simpelthen ikke sammen og må vække mistanke om, at nogen forsøger at holde liv i en mediehype.
Var pastillen en hemmelig u‑båds-drone?
I en artikel i maj/juni nummeret af Skeptical Inquirer kiggede skeptikeren Joe Nickell med understøttelse af tidligere flådepilot og astronom James McGaha nærmere på de forskellige fremstillinger af jagerpiloten Fravors oplevelse og påpeger flere problemer.
2004 en ufooplevelse, som han senere
beskrev som en Tic-Tac-pastil.
I artikel nr. 2 om sagen i New York Times fra den 16. december 2017 (2 Navy Airmen and an Object That „Accelerated Like Nothing I Have Ever Seen“) fortæller Fravor fx, hvordan objektet befandt sig ca. 15 meter over vandet. I en noget mystisk rapport, som udgiver sig for at være lavet af myndighederne med sorte udstregninger og det hele, men udgivet af TSAAS, hævder en kilde blot kaldet „source“ derimod, at objektet befandt sig mellem ca. 300 og 900 meter over vandet. „Source“ blev identificeret som Fravor, idet historierne i øvrigt lignede rigtig meget hinanden.
Den markante højdeforskel fik Nickell og McGaha til at mene, at der her var noget fundamentalt galt, og at man burde drage rapportens ægthed i tvivl. Med så store udsving i angivelserne kunne ingen i al fald forvente nogen brugbar analyse. For at øge forvirringen yderligere hævdede Fravor under et senere interview den 23. juni 2018, at „source“ slet ikke var ham!
Nickell og McGaha mener, at alt tyder på, at Fravor og hans medpilot er blevet indblandet i en øvelse, der involverede hemmelige spionagedroner opsendt fra en ubåd. Fravor nævner selv skumsprøjt under objektet som fra en dykkende ubåd, og det er påfaldende, at operatøren, der sender ham i retning af objektet, først lige sikrer sig, at Fravors jager kun har øvelsesvåben (altså ikke-farlige) våben ombord. Det går jo ikke an at skyde egne droner ned!
Nickell og McGaha bemærker desuden, at ingen tilbage på hangarskibet tog Fravors oplevelse særligt alvorlig. Tværtimod følte han sig nærmest lidt til grin, når der efterfølgende på hangarskibet blev afspillet X‑Files og lignende uforelaterede film. Havde Fravor i forvejen et ry som ufoentusiast?
Med hensyn til Fravors forhold til Tic-tac-filmen er der, udover at det ikke var Fravor, som optog den, et par ting, som Nickell og McGaha har lagt mærke til. Den hurtige bevægelse fra højre mod venstre er meget sikkert resultatet af en illusion skabt af optageudstyret. Dette har Fravor imidlertid ikke været i stand til at gennemskue, og han hævder derfor, at bevægelsen demonstrerer objektets fantastiske hastighed. Nickell og McGaha konkluderer derfor, at historien er resultatet af nogle jagerpiloters møde med en avanceret, hemmelig drone under en øvelse, kombineret med fejlopfattelser af højde og hastighed samt fejltolkninger af en infrarød-video. Eventuelt spiller hukommelsen også en rolle, idet der jo efterhånden er gået nogle år siden oplevelsen.
mener, at Tic-Tac-pastillen
er en ubåds-drone.
Det kan hertil føjes, at Fravor flere gange har påstået, at han så endnu et objekt komme ud af bunden på det første objekt. Det er blevet diskuteret, hvor han har fået den ide fra. Men hvis man nærstuderer Tic-Tac-videoen, kan man faktisk ganske kort se noget under objektet. De fleste vil dog nok indrømme, at det ikke ligner andet end en af plamagerne på filmen, og at Fravor her muligvis demonstrerer en noget overudviklet fantasi. Nogle har til hans forsvar hævdet, at vi jo ikke kan vide, om han har set en højere opløst eller længere udgave af filmen. Dette er der dog ikke noget, der tyder på. Tværtimod siger han selv i et interviewet fra den 23. juni, at filmen, vi alle kan se på nettet, er den eneste udgave.
Fravor mødte?
Det kunne nu være interessant at vide, om der overhovedet fandtes en drone i 2004, som kunne passe på beskrivelsen. Sådan en er der sjovt nok dukket op, nemlig Lockheed Martin Cormorant. En hurtig drone, der kunne sendes til vejrs, medens ubåden endnu var neddykket og senere kunne indsamles, når den efter udført mission igen landede på vandet. Programmet blev afsluttet i 2008 pga. manglende midler, men i 2004 var den under afprøvning. Den var helt hvid og med meget korte vinger. Altså meget lig det Fravor beskrev som en tic-tac-pastil. Var det sådan én han så?
Udrykningshold til indsamling af metal fra ufo
Som nogle måske erindrer fra artiklen i UFO-Mail nr. 255, blev selve Pentagon-undersøgelsen sat i søen i første række af politikeren og senator for Nevada, Harry Reid. Dette blev beskrevet i den første artikel i New York Times fra 16. december 2017 (Glowing Auras and „Black Money“: The Pentagons Mysterious U.F.O. Program). Pengene, som Reid fik afsat til programmet, gik først og fremmest til Robert Bigelow. Bigelow er ikke kun udvikler af rumfartsteknologi, men var også nu afgåede Reids gode ven. Reid blev i den sidste del af sin karriere beskyldt for korruption, og ganske naturligt dukkede der nu spørgsmål op om, hvorfor det netop var Reids gode ven Bigelow, som havde fået pengene, og hvad de i virkeligheden var blevet brugt til?
I et interview foretaget af George Knapp, lagt ud på nettet den 19. december 2017, forsøger Reid at forklare sig. Alt var skam gået redeligt for sig. Opgaven havde været i udbud, og Bigelow havde simpelthen været den billigste udbyder — uden at der dog foreligger oplysninger om andre udbydere. Bigelow havde i mange år selv interesseret sig for ufoer og ikke mindst det overnaturlige og skal ifølge Reid have tilbudt at betale nogle af udgifterne af egen lomme. Blandt andet opførelsen/indretningen af nogle bygninger i Nevada til opbevaring af nogle meget eksotiske metalstykker.
Reid fortalte videre, at da det fem år lange program var på sit højeste, havde der været 46 videnskabsfolk ansat af Bigelow til at undersøge materiale leveret af militæret og til at skrive rapporter. Der havde endog været specielle hold, hvis opgave det var hurtigt at rykke ud for at undersøge ufobegivenheder og indsamle nyt materiale. Reid hævder i interviewet, at informationerne, der kom ud af dette, var „imponerende“.
22 millioner dollars fra de amerikanske
skatteydere.
Desværre vil det være synd at sige, at Reid, DeLonge, Bigelow eller nogen af de andre involverede har været specielt meddelsomme, hvad angår det konkrete indhold i disse informationer. Reid siger faktisk et andet sted, at programmet blev stoppet, fordi der ikke kom noget ud af det, hvilket jo ikke rigtig hænger sammen med det, han fortalte Knapp. Og det står endnu mindre klart, hvad det var for nogle eksotiske metalstumper, som krævede opførelsen/indretning af bygninger i Nevada? Heldigvis har diverse kritikere, som ikke helt så let har ladet sig imponere af mediehypen, taget sagen op og giver et begrundet bud på, hvad snakken egentlig handler om.
Hal Puthoff taler om meta-metaller
Forfatteren og skeptikeren Jason Colavito er især kendt for sin kritik af programmet Ancient Aliens og andre pseudodokumentarer på diverse amerikanske tv-kanaler. Men han skriver også om andre emner.
fundet metalstumper fra ufoer.
I juni 2018 startede Colavito på en række artikler på sin blog, hvor han så nærmere på Pentagon-undersøgelsen og især påstanden om ufomaterialet. Anledningen var bl.a. en tale leveret af Hal Puthoff til en konference arrangeret af Society for Scientific Exploration (Selskab til Videnskabelig Udforskning), som er et selskab til undersøgelse af grænsevidenskabelige — nogle vil sige pseudovidenskabelige — emner, såsom psykiske kræfter, alternativ medicin osv.
Puthoff er uddannet elektroingeniør, men er især kendt for sine studier i det paranormale. Fx studerede han det berømte medium Uri Geller, der blev kendt for at bøje skeer på tv, og konkluderede, at han havde ægte overnaturlige kræfter. Senere undersøgelser viste dog, at Puthoff havde sløset med sine forsøg og var blevet snydt af Gellers taskenspillerkunster.
Puthoff er i dag næstformand i TSAAS, men fortalte i talen, at han under Bigelow havde arbejdet med at studere såkaldte „meta-metaller“, der stammede fra det, han kaldte „avancerede luftfartøjer“. Den amerikanske regering har, hævdede Puthoff, i lang tid været klar over, at vi får besøg af ikke-jordiske væsner og i al hemmelig studeret disse for eventuelt at kopiere den fremmede teknologi. Ikke fordi man mente, at de fremmede udgjorde nogen fare, men for at komme andre lande såsom Rusland eller Kina i forkøbet. Desværre leverer Puthoff ingen konkrete detaljer til bevis for denne påstand, men henviser her hver gang til, at yderligere informationer er hemmeligstemplede. Altså som vi har set før: En masse påstande uden konkret indhold.
Metalstumper fra Roswell-styrtet
Men noget i Puthoffs tale fik alligevel Colavito til at blive nysgerrig. Han lagde nemlig mærke til, at Puthoff indrømmede, at selve undersøgelsen, altså AATIP, ikke var hemmelig, og at de allerfleste dokumenter heller ikke var hemmelige, men så snart talen faldt på de meta-metaller, som nu befinder sig i Bigelows besiddelse og promoveres af TSAAS, så er det pludseligt hemmeligstemplet og kan ikke beskrives nærmere. Hvorfor?
Puthoff kom til gengæld med en beskrivelse af noget materiale, der blev fundet årtier tilbage, angiveligt af bedstefaren til en sergent i hæren, som sendte det til radioværten Art Bell i 1996. Materialet lignede brændt metal og skulle stamme fra det berømte ufostyrt i Roswell i 1947. Puthoff beskrev metalstykket som indeholdende meget fine lag af bismuth og aluminium, og på trods af en meget grundig undersøgelse kunne man ikke finde ud af, hvem der havde lavet det og med hvilket formål. I dag, årtier senere, er sådanne „metamaterialer“ kendt og bliver brugt som mikroskopiske ledere af elektromagnetisme. Så er dette et eksempel på rumvæsenteknologi overtaget af mennesker? Næppe!
til de forskellige lag.
Colavito påpeger for det første, at metalstykket blev undersøgt af Linda Moulton Howe i 1996. Howe er en kendt ufoentusiast og journalist, som især er berømt for sine konspirationsteorier om kvægmishandlinger. Hun satte eksperten Nicholas A. Reiter til at kigge på metalstykket, og han konkluderede, at selvom metallet var usædvanligt, så var det ikke umuligt, at det havde en ganske jordisk oprindelse. Howe nægtede selvsagt at publicere denne konklusion, idet den ikke understøttede hendes ide om, at det var skabt af rumvæsner.
I 2001 opdaterede Reiter sin konklusion med den tilføjelse, at han nu var stødt på en ikke særlig kendt metode til at trække bismuth ud af bly ved at lægge flydende magnesium på flydende bly. Magnesiummet ville ”suge” bismuth op i sig, og ved genanvendelse ville der dannes tynde lag af bismuth i magnesiummet. Den metode var faktisk patenteret så tidlig som i 1938! Roswell-metalstykket var således ikke udtryk for rumvæsenteknologi, men bare metalaffald fra industrien. Det man også kalder slagger.
Colavito samler trådene
Jason Colavito er især kendt
for på sin blog at kritisere
pseudodokumentariske og
pseudovidenskabelige udsen-
delser på tv, fx Ancient Aliens.
Det helt store spørgsmål er herefter: Er de andre mystiske metaller, som folk med tilknytning til Bigelow og TSAAS har i deres besiddelse og taler så meget om, noget helt andet, eller er der ligesom Roswell-stykket blot tale om en slags slagger? Colavito har forsøgt at samle trådende ved at sammenligne de forskellige personers beskrivelse af metalstykkerne, og finder, at der sandsynligvis er tale om det samme eller i al fald noget lignende.
Tom DeLonge beskriver fx det mystiske materiale som „forskellige lag af forskellige materialer“ bestående af bismuth og magnesium. Jaques Vallee, en berømt fransk ufolog, der er ansat af Bigelow, har i det seneste års tid også snakket om metalstykker, som han betegner som „magnesium“. Alle tre, Puthoff, DeLonge og Vallee, lader således til at tale om det samme, og det, de taler om, er slet ikke noget nyt. Det har været i cirkulation blandt ufologer i årtier og har været forklaret i meget lang tid.
Noget af det seneste, der er sket, er, at TSAAS den 26. juli bekendtgjorde, at man vil bruge midler på at undersøge de mystiske metalstumper, og at opgaven vil blive varetaget af et firma ved navn Earth Tech International. Og hvem er leder af dette firma? Såmænd ingen andre end Hal Puthoff!
Som Colavito konkluderer, kan vi nu vælge at tro en af to ting: Enten tror folkene bag DeLonge og Bigelow virkelig, at de undersøger metalstykker fremstillet af rumvæsner, eller også ved de bedre og fortæller ikke hele sandheden. Men hvorfor skulle de dog ikke gøre det?
Skjulte motiver
Colavito har også kigget på strukturen i Tom DeLonges selskab, TSAAS. Det gjorde han allerede i december 2017. Her kan man se, hvordan det er lagt ud som en særdeles profitabel forretning. DeLonge er således sikret mindst 100.000 dollars om året bare i royalties (for brug af hans musik mv.) samt en årlig tilbagebetaling af lån. De ansatte er selvfølgelig sikret løn, inden der bruges penge til andet. Herefter skal der så bruges penge på bogudgivelser, film, t‑shirts og lignende promovering af ufoerne og deres fantastiske teknologi. Først herefter kan der bruges penge på egentlig research. Hvor stor en andel, DeLonge høster af denne produktdel, er ukendt.
Pengene skal i første omgang komme ind gennem salg af andele i selskabet. Selskabet vurderer sig selv til 50 millioner dollars og har i første omgang lov til at sælge 10 tusind andele. Betalingerne forudses at foregå over minimum de næste syv år, hvilket muligvis forklarer den drypvise frigørelse af nyt materiale til offentligheden. Man skulle jo nødigt løbe tør for spændende ufostof alt for hurtigt. Dette kunne også forklare, hvorfor de „mystiske metaller“ bliver beskrevet som „hemmeligstemplede“, også selvom programmet som sådant ikke var det, og de i virkeligheden kontrolleres af Bigelow.
Offentligt fremstilles selskabet ofte som havende uddannelse og oplysning som formål. Men Colavito er overbevist om, at det i virkeligheden er en pengemaskine, som bygger på underholdning. Faktisk beskrives selskabet på sin egen hjemmeside som en „underholdningsforretning — entertainment business“.
DeLonge er godt nok ikke tildelt en fast plads i bestyrelsen, men det er til gengæld Hal Puthoff! Og også Elizondo har en fremtrædende position i selskabet som fast ansat. Der er således tale om tydelige pengeinteresser.
selskabet TSAAS’ ansigt udadtil.
Selvom flere af hans medarbejdere er dybt involveret i TSAAS, så tyder indtil videre intet på, at Bigelow selv er direkte involveret i forretningen. Men der er dog også begyndt at lyde stemmer, der spørger, hvad han egentlig brugte de 22 millioner dollars fra regeringen til? I maj bragte Newsweek således en netartikel, hvor en unavngiven overordnet chef i Bigelows firma udtalte, at pengene i virkeligheden var blevet brugt på studier af poltergeister, usynlige væsner og bizarre skabninger. Alt sammen med den begrundelse, at det hele var en del af samme fænomen. Dette kan måske forklare, hvorfor heller ikke Bigelow har travlt med at fortælle, hvad pengene helt konkret er blevet brugt til, og hvad skatteyderne helt konkret har fået til gengæld.
Alle disse forhold mht. de mystiske metallers sandsynlige identitet, forbindelserne mellem Bigelows selskab og DeLonges TSAAS og de pengemæssige interesser bag fremstillingen af Pentagon-undersøgelsen forelagde Colavito for Ralph Blumenthal, der sammen med Leslie Kean og Helene Cooper var en af forfatterne bag de to artikler i New York Times, som fik det hele til at rulle i december 2017. Colavito mente, at det journalistisk ville være uforsvarligt ikke at præsentere læserne for også denne side af sagen og gøre opmærksom på forbindelserne.
Men til Colavitos store skuffelse blev han ikke blot afvist, han blev samtidig indirekte truet med sagsanlæg. Grunden til denne afvisning kan man kun gætte sig til. Men både Blumenthal og Kean er kendt som ufoentusiaster på linje med DeLonge m.fl., der heller ikke altid lader fakta stå i vejen for en god historie.
Endnu en runde i mediekarrusellen
Artiklen her udgør i virkeligheden kun en ganske kortfattet sammenfatning af, hvad der i de seneste måneder er blevet skrevet og sagt om sagen, og man kan uvægerligt sidde tilbage og føle sig temmelig forvirret. Der kan dog næppe herske tvivl om, hvor ansvaret for forvirringen skal placeres. Nemlig hos folkene bag TSAAS, som ville være de nærmeste til at lægge alt, hvad de har af materiale, ud til offentligheden i stedet for af hensyn til pengeinteresser at hale det hele i langdrag og drypfodre de ufointeresserede med hele og halve sandheder.
Det hele virker blot som endnu en tur i en mediekarrusel, hvor man får en fornemmelse af, at det går fremad, men hvor man i virkeligheden ikke kommer ud af stedet. De eneste, som reelt får noget ud af det, er dem, der sælger billetterne. Her kan man virkelig opleve ufologien som en moderne pengemaskine.
Kilder
www.lasvegasnow.com/news/i‑team-exclusive-sen-reid-discusses-ufo-study/883885259,
https://badufos.blogspot.com/2018/03/to-stars-releases-another-video-and.html,
https://badufos.blogspot.com/2018/06/did-nasa-hypersonic-x-43a-play-role-in.html,
https://badufos.blogspot.com/2018/06/bigelows-researchers-disclose.html,
https://badufos.blogspot.com/2018/07/roswell-crash-debris-claims-and-more.html,
www.jasoncolavito.com/blog/not-quite-a-ufo-ipo-tom-delonge-is-seeking-your-investment-in-to-the-stars-to-give-himself-a-700000-or-more-payday,
www.jasoncolavito.com/blog/richard-dolan-interviews-peter-levenda-about-nazis-to-the-stars-and-the-so-called-alien-metal-fragments,
www.jasoncolavito.com/blog/another-bizarre-claim-from-the-bigelow-to-the-stars-team-this-time-about-underground-humanoids-and-mind-altering-ufos,
www.jasoncolavito.com/blog/i‑spoke-with-the-new-york-times-reporter-who-broke-the-pentagon-ufo-program-story-it-wasnt-what-i-expected,
www.gaia.com/lp/content/pentagon-ufo-program-alien-alloys/,
www.csicop.org/si/show/navy_pilots_2004_ufo_a_comedy_of_errors,
https://coi.tothestarsacademy.com/tictacreport,
www.reddit.com/r/ConspiracyII/comments/840ecy/buckle_up_boys_youre_about_to_get_learnt_a_little/,
https://coi.tothestarsacademy.com/nimitz-report/2017/12/13/xyefay39a1nmjp6kegxwvxz75topzg,
www.engadget.com/2006/02/24/the-cormorant-just-another-robotic-swimming-spy-drone-for-the/,
www.ufowatchdog.com/howeufodebris.htm,
www.newsweek.com/pentagon-ufo-program-disclosure-aliens-poltergeist-top-secret-bigelow-948051,
www.youtube.com/watch?v=oO5dP3sF2sw,
https://ru-clip.com/video/wbs788Hv-iY/ufo-researcher-jeremy-corbell-clarifies-gimbal-vs-nimitz-footage.html,
www.wired.com/story/what-is-up-with-those-pentagon-ufo-videos/,
www.blueblurrylines.com/2017/12/ufos-media-military-dreams-of-discovery.html,
https://badufos.blogspot.com/2018/03/to-stars-or-to-dogs-case-of-missing-hot.html,
https://coi.tothestarsacademy.com/2015-go-fast-footage/2018/3/9/2015-go-fast-footage
www.metabunk.org/2004-uss-nimitz-tic-tac-ufo-flir-footage-flir1.t9190/
http://ufos-documenting-the-evidence.blogspot.com/2018/04/.
UFO-Nyt komplet 1958–2003
UFO-Nyts gamle redaktør har brugt hedebølgen til at få ryddet godt og grundigt op i alle gamle kasser. Det lykkedes at samle en guldgrube af gamle UFO-Nyt’er. Der er tale om komplette årgange fra perioden 1958–2003, dvs. 45 årgange eller 255 numre — og de fleste i meget fin stand. Et enkelt nummer (januar 1959) forefindes dog kun som fotokopi.
De 45 årgange af UFO-Nyt sælges kun samlet. Hvis du er interesseret i at købe, så skriv til
Kim Møller Hansen. Samlet pris kr. 3.800. Til prisen lægges porto. Hvis du gerne vil spare portoen og selv kan hente i Ringsted, kan vi sagtens aftale nærmere om dette.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Astrofysik for travle mennesker
Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem – universet. Læs om alt fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof, og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Skattejagt
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Uanset hvilken skat det handler om.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
