Ufo-høringen i den amerikanske kongres d. 9. september 2025 gav os endnu et par videoer, der angiveligt skulle stamme fra det amerikanske flyvevåben. Særligt den ene har skabt overskrifter og spekulationer – fordi vi ikke har fået den fulde kontekst om videoen at vide.
Af Benny Christen Grandahl
Ud over at kongreshøringen 9. september primært gav os de samme pointer som tidligere høringer, gav den os også to nye videoer, der angiveligvis skulle stamme fra den amerikanske flåde.
Høringens 2 nye videoer
Den ene video, som blev vist på høringen, stammede fra en hændelse på USS Jackson, hvor høringsvidnet, Alexander C. Wiggins, om aftenen d. 15. februar 2023 – sammen med en række andre besætningsmedlemmer – så et selvlysende, “Tic-Tac”-formet objekt dukke op af havet.
Efterfølgende sluttede objektet sig til tre andre lignende objekter, der hang i luften over området. Og alle fire objekter forsvandt synkront med en næsten øjeblikkelig acceleration, uden at det var muligt at se ”konventionelle fremdriftssignaturer.”
Den anden video blev angiveligt optaget den 30. oktober 2024 ud for Yemens kyst i det såkaldte Bab el-Mandeb-stræde. Særligt denne video har trukket overskrifter. Både i udlandet og i nogle få tilfælde også herhjemme. Samt skabt en masse diskussion i ufo-kredse om, hvad det rent faktisk er, vi ser på videoen.
Denne video introduceres cirka en time og tre kvarter inde i høringen af UAP Caucas-medlem Burlison. Han forklarer, at det er en video, han har modtaget – uden at nævne kilden. Samt at han har medtaget den til høringen for at ”illustrere den type hændelser, Kongressen konsekvent bliver nægtet adgang til at se”.
Hvad er baghistorien for Yemen-videoen?
Videoen – eller rettere videoerne, for der er to forskellige, korte videoer, der er samlet til et videoklip – er optaget af to amerikanske droner af type MQ‑9 Reaper, som den pågældende dag fløj hen over havet i strædet.
Dronerne var opsendt for at beskytte skibstrafikken i området mod angreb fra den iranskstøttede Houthi-bevægelse. Den er kendt for at angribe skibe fra lande, der støtter Israels krig mod Hamas, og de er ret aktive og effektive. Derfor blev der indsat flådestyrker fra flere lande for at beskytte den civile skibstrafik gennem strædet.
Desværre havde Houthierne i starten tit held med at skyde Reaper-dronerne ned. Af den grund begyndte amerikanerne omkring slutningen af oktober sidste år at bevæbne dronerne. Bl.a. med AGM-114 Hellfire missiler. Det er et cirka 1,6 meter langt og 45 kg tungt missil med et vingefang på 33 cm, der kan flyve med cirka 1,3 gange lydens hastighed.
De fremlagte videoer skønnes at være optaget en af de første gange, der affyres Hellfire-missiler i området. Hvorfor det så ellers skulle være nødvendigt at dokumentere ved at risikere hele to Reaper-droner på dels at affyre og følge missilet.
Men ud over det ved vi faktisk ikke ret meget om baggrunden for videoerne. Og det sidste er nok mere en antagelse end et faktum.
Hvad siger politikere og vidner om Yemen-videoerne under høringen
Da repræsentant Burlison introducerer Yemen-videoen ved høringen, beskriver han den som: “Denne video viser en MQ 9‑drone, der sporer en orb eller denne genstand ud for Yemens kyst”.
Han forklarer, at en anden MQ 9‑drone affyrede et Hellfire-missil (hvilket ikke kan ses på videoen), og at seerne nu skal se præcis, hvad objektet gjorde.
Yemen-videoen består angiveligt at to videoer: Én fra en MQ 9‑drone, der følger enten den påståede ufo eller missilet. Og én – der vises efter et klip af Burlison – der er optaget af den MQ9-drone, som affyrer missilet.
I den første del af videoen ser vi optagelsen fra den MQ 9‑drone, der følger det objekt, som bliver sporet på videoen. Og i den sidste del af videoen, ser vi situationen fra den anden MQ 9‑drone. Den som affyrer missilet.
Journalisten George Knapp – der var en af vidnerne ved høringen – bekræftede, at han havde hørt om hændelsen, men ikke havde set videoen. Knapp forklarede, at missilet ramte ufoen og “simpelthen prellede lige af”. Burlison bemærkede efterfølgende, at objektet fortsatte. Og det ser ud som om vragresterne blev taget med. Han omtalte senere i høringen videoen som “enestående bevis for, at vi har at gøre med noget”. Underforstået noget ukendt, avanceret teknologi af ikke-jordisk oprindelse.
Luna tager videoen op igen
Længere inde i høringen tager forperson Luna videoen op igen og beder om, at den afspilles på ny. Hun bruger videoen til at udfordre vidnerne ved at spørge, om de kender til nogen teknologi i USA’s våbenarsenal, der kan modstå et angreb som dette. Men besvarer selv sit spørgsmål med et ”Nej”, inden vidnerne får lov at svare.
Luna spørger direkte: “Er I bekendt med noget i regeringens, øh, USA’s regerings arsenal, der kan splitte et Hellfire-missil som dette? Nej. Og som kan gøre, hvad end ‘klat-tingen’ dér gjorde, og derefter fortsætte”? Hun spørger også vidnerne, om videoen skræmmer dem. Hvilket Wiggins og Borland bekræfter, at den gør.
Bemærk, og husk vendingen ”der kan splitte et Hellfire-missil som dette.” Hvorfor kommer jeg tilbage til om lidt.
Mere end det får vi sådan set ikke at vide om videoen på høringen. Altså ved vi intet om, hvorfor videoen i det hele taget er optaget (ud over de gisninger, der er omtalt ovenfor), hvad der er hvad på videoen, eller hvad der skete bagefter.
Men hvad siger et par erfarne jagerpiloter? Hvordan udlægger de det, som vi ser på videoen?
To tidligere jagerpiloter har hver deres udlægning af høringens UAP-video
Både amerikanske Chris Lehto og danske Søren Sørensen er tidligere jagerpiloter, som begge har fløjet F16 i adskillige år. De har langt bedre forudsætninger end alverdens lænestolseksperter for at vurdere den ”opsigtsvækkende” Yemen-video fra kongreshøringen.
Alligevel er de langt fra enige om, hvad der sker på videoen – og det understreger om noget, at den manglende kontekst for videoen gør det stort set umuligt at finde ud af, hvad den rent faktisk viser.
Chris Lehto mener, det bare er en kinesisk spionballon
Den amerikanske F16-jagerpilot Chris Lehto var relativt hurtigt ude at forklare, at videoen ikke viser en UAP, men “åbenlyst en ballon”.
Han mener, at det vi ser (som flyver fra højre til venstre på videoen) den ene drone følge, ikke er noget uidentificeret objekt. Det er en kinesisk spionballon. Og det vi ser komme farende ind oppe fra venstre side i billedet og ramme ballonen, er Hellfire-missilet, som den anden drone affyrer.
Lehto sammenligner objektet med den kinesiske spionballon, der blev skudt ned over USA tilbage i februar 2023 (som dog var meget større). Men begge har ifølge Lehto en “vaffel”-lignende form.
Desuden hæfter han sig ved de data, han kan udlæse af instrumenterne i videobilledet.
Baseret på dronens højde over havoverfladen beregner han, at objektet blev sporet i cirka 12.200 fod, hvilket svarer til lige under 4 km’s højde. Og hastigheden objektet bevægede sig med, anslår Lehto til omkring 40 knob – cirka 74 km/t. Det stemmer ifølge Lehto overens med den typiske vindhastighed i den højde.
Han forklarer desuden, at objektets tilsyneladende høje hastighed på videoen skyldes den såkaldte parallakseeffekt (se info-boksen nederst på siden). Den opstår, fordi ballonen befinder sig mellem kameraet og havet. Og at synsvinklen til ballonen set fra dronen skifter i takt med, at dronen flyer hen over havet.
Jagerpiloten Ryan Graves støtter denne fortolkning og beskriver objektet som et “prosaisk mål” (en hverdagsting), der efter at være blevet ramt af missilet begynder at falde mod jorden i en parabelformet bane.
Lehtos påstand bekræftes af LRD data
Samtidig bider Lehto mærke i, at de såkaldte Laser Rangefinder Designator (LRD) data i videoen viser, at lige før missilet rammer ballonen, er afstanden til ballonen 3,1 sømil.
Men i det øjeblik Hellfire-missilet rammer og beskadiger ballonen, mister laseren målet. Dronen begynder straks derefter at måle afstanden til havoverfladen, hvorfor LRD-tallet pludselig skifter til 6,1 sømil. Det bekræfter, at missilet ramte målet, der derefter faldt ud af lasertracking-vinduet. Samtidig giver det en indikation af den fotograferende drones højde over havoverfladen. Samt afstanden mellem dronen og objektet, der altså flyver i omtrent halv højde af dronen.
Desuden forklarer Lehto, at missilet sandsynligvis ikke detonerede, fordi Hellfire-missiler primært bruger slagssensorer (impact sensors), der kræver kontakt med hårdt metal. Derfor udløses den ikke af det tynde materiale, ballonen er lavet af. Endelig nævner han, at missilets observerede “afbøjning” efter gennemtrængning skyldes, at styrefinnerne holdt op med at fungere. Måske fordi de var faldet af.
Søren Sørensen er overbevist om, at det er lige omvendt
Den danske jagerpilot, Søren Sørensen, der er medvært på Frederik Dirks Gottliebs podcast Flyvende Tallerken, mener imidlertid, det forholder sig lige omvendt. En udlægning der også er enkelte andre, som har været fremme med. Om end det er et fåtal.
Ifølge Søren Sørensen er det, vi ser, den ene drone følge (det objekt, der flyver fra højre mod venstre på videoen) nemlig Hellfire-missilet, som den anden drone har affyret. Det giver god mening, at det er Hellfire-missilet, dronen tracker, hvis videoen skulle være optaget for at dokumentere en af de første affyringer af Hellfire-missiler over Bab el-Mandeb-strædet. Men som sagt det er stadig kun en gisning. Ikke noget vi ved med sikkerhed.
Altså er det, som senere kommer flyvende oppe fra toppen af billedet i venstre side, det uidentificerede objekt, politikerne taler om.
Objektet rammer missilet, der knækker over, hvorefter vi ser motoren og nogle andre vragdele (sandsynligvis styrefinnerne) falde af missilet. Mens det ukendte objekt retter op efter sammenstødet og flyver ufortrødent videre.
Det forklarer han i den specialepisode af Flyvende Tallerken, der udkom om høringen d. 22.september på DR LYD.
Søren Sørensen lægger vægt på, at der er tale om infrarøde optagelser
Hans fortolkning bygger på hans erfaringer med infrarøde videooptagelser fra hans tid som F16-jagerpilot i det danske luftvåben. Han forklarer, at på infrarøde optagelser lyser missilet op, fordi det er varmt. Særligt på grund af varmen fra motoren. Derfor ser missilet stort og rundt ud på videoen. Og de dele, der falder af missilet, lyser også kraftigt op, fordi de stadig er varme.
Det ukendte objekt er derimod slet ikke varmt. Derfor lyser det ikke op på videoen, når det kommer flyvende ind fra oven i billedet. Altså har det – ifølge Søren Sørensen – ingen konventionel motor. Så ville objektet have udvist en IR varmesignatur på videoen.
Støttes også af LRD data
Søren Sørensens udlægning understøttes – ligesom Lehtos – af de Laser Rangefinder Designator (LRD) data, der kan aflæses på skærmen. Før sammenstødet er afstanden 3,1 sømil. Og efter missilet er faldet ud af lasertracking-vinduet, skifter LRD-tallet til at vise afstanden til havoverfladen.
Det giver ifølge Søren Sørensen mere mening, hvis det lille objekt skulle være det ukendte objekt – fordi det ikke ser ud til at falde ned. Men retter op og flyver videre. Hvorimod objektet, der flyver fra højre til venstre på videoen, tydeligvis begynder at dratte ned.
Søren Sørensens udlægning understøttes desuden af Lunas formulering: ”der kan splitte et Hellfire-missil som dette”. Hun har så åbenbart – ligesom rigtig mange andre, herunder Burlison – fået galt fat i, hvad der er missil, og hvad der skulle være en påstået ufo, fordi hun bagefter refererer til ”klat-tingen”.
Missilekspert har en helt tredje forklaring
I Popular Mechanics har de talt med den teoretiske astrofysiker, Fred Lamb, fra University of Illinois. Han var tidligere på året formand for en komite under American Physical Society, der udarbejdede en rapport om strategisk brug af ballistiske missiler i forsvaret af USA. Og det er på baggrund af dette arbejde, det populærvidenskabelige magasin har spurgt Lamb om, hvad det er, vi ser på Yemen-videoen.
Lamb støtter Chris Lehtos teori om, at der er tale om nedskydningen af en ballon. Samtidig har han en god forklaring på, hvorfor missilet ikke eksploderer. Det skyldes – ifølge ham – at der er brugt en særlig variant af Hellfire-missilet, der har tilnavnet ”Ninja”. Det er også kendt under typebetegnelsen AGM-114R9X.
Denne udgave af Hellfire-missilet er udstyret med seks roterende knive, der udløses af en lille sprængladning, når det rammer sit mål. Knivene skærer sig derefter igennem målet, der så beskadiges og falder ned.
Det kan – igen ifølge Lamb – samtidig forklare, hvorfor vi ser missilet fortsætte, efter det har ramt målet.
Ingen af piloterne giver meget for den andens forklaring
I et forsøg på at forstå piloternes meget forskellige udsagn om, hvad det er vi ser på Yemen-videoen, valgte vi i foreningen at forelægge dem hinandens forklaringer.
Lehto mener, varmesignaturen er forkert, og hastigheden for langsom
Her er Chris Lehto meget kontant i sin afvisning af Søren Sørensens udlægning:
”Hvorfor skulle et Hellfire-missil fra den vinkel ligne et rundt objekt? Man kunne måske prøve at argumentere for det, hvis man kiggede direkte ind i udstødningsrøret på et missil, der lige var blevet affyret – men et Hellfire-missil har kun tændt sin raketmotor i omkring 4–5 sekunder. Vi kan tydeligt se objektet blive sporet i længere tid end det, før det rammer.
Hellfire-missiler flyver desuden næsten med overlydshastighed, og det her bevæger sig tydeligvis ikke så hurtigt, når man ser på geometrien. Parallakse-effekten ville være meget større, hvis det bevægede sig med 800 km/t i kombination med dronens egen hastighed. Hans argument er grundløst og uden hold i virkeligheden.”
Altså mener Lehto dels, at IR varmesignaturen fra et Hellfire-missil ikke vil se sådan ud, som objektet gør i videoen. Og dels, at hastigheden på objektet er for lav til, at det kan være et missil.
For hvis Chris Lehtos hastighedsvurdering (40 knob) er korrekt for det objekt, som vi ser blive sporet på den første video, flyver det alt for langsomt til, at det kan være et Hellfire-missil. Det kan, ifølge de oplysninger vi har kunnet finde, slet ikke holde sig flyvende ved så lav en hastighed.
Endelig – og det nævner Lehto så intet om – må man formode at sammenstødet ville have fået missilet til at detonere. Medmindre objektet lige præcis rammer missilet på en måde eller et sted, så dets slagsensorer ikke udløses. Eller der er tale om den type Hellfire-missil, som Lamb nævner i sin analyse. Der er dog ingen tvivl om, at sammenstødet med – ifølge Søren Sørensen – ufoen beskadiger missilet så kraftigt, at det falder i havet kort tid efter.
Søren Sørensen mener, objektet flyver hurtigere end Lehtos beregning, og at missilet ville falde ned efter sammenstødet
Søren Sørensen er mere diplomatisk og mindre kategorisk i sin vurdering af kollegaens video. Han henleder bl.a. opmærksomheden på, at Lehto, efter hans mening, overvurderer parallakseeffekten. Fordi Lehto ikke tager højde for, at dronen kun flyver 300 km/t – i forhold til de omkring 900 km/t, jagerflyene, der optog GO FAST-videoen, fløj med.
Altså flyver objektet på videoen langt hurtigere end de 40 knob, Lehto regner sig frem til.
Desuden mener han, at hvis det er missilet, der ses kommende ind oppe fra venstre side i billedet, ville det falde ned straks efter sammenstødet med det sporede objekt. Fordi missilet mister momentum, når det rammer objektet. Ligesom objektet – hvis det var en lille ballon, som Lehto siger – var blevet trukket med ned af missilet. Og ikke gå i stykker, sådan som vi ser det på videoen. Så skulle ballonen være større.
Det ville også være tilfældet, hvis det var ”Ninja”-udgaven af Hellfire-missilet, der var blevet brugt, tilføjer Søren Sørensen.
Så enten er det sporede objekt ikke en ballon, eller også er ballonen meget større, end Lehto antager. Alternativt kan de stykker, vi ser falde af objektet, skyldes, at missilet har ramt en ”payload” under ballonen. Hvilket gør det underligt, at det ikke eksploderer, hvis der er tale om et konventionelt Hellfire-missil.
Endelig bider Søren Sørensen også mærke i, at Lehto undlader at kommentere på, hvad der sker på videoen efter sammenstødet mellem missilet og objektet.
Ukendt teknologi eller ordinær spionballon?
Altså afviser begge piloter hinandens udlægninger af, hvad vi ser på videoen. Samtidig med at Søren Sørensen også sætter spørgsmålstegn ved Lambs udlægning om, at der skulle være brugt en specialudgave af Hellfire-missilet med knivblade.
Men nu er Lamb og de to piloter langt fra de eneste, der har forsøgt at udlægge, hvad vi ser på videoen.
Kigger vi på de andre udlægninger, der har været fremme, synes der at være overvejende enighed om, at det vi ser dronen følge på den første videoen, er det ukendte objekt. Og det vi ser komme flyvende ind fra øverste venstre hjørne er missilet. Kun et lille fåtal tolker det omvendt på samme måde som Søren Sørensen.
Blandt nogle af de andre interessante detaljer og spørgsmål, der har været oppe at vende, er det især kommentarerne fra Mick West og hans Metabunk-forum, der har været fremme i medierne. Her hæfter de sig – foruden de punkter Lehto og Lamb nævner – også ved, om det i det hele taget er et rigtigt Hellfire-missil, vi ser på videoen. Eller om Burlison blot bruger den betegnelse om missilet, fordi han ikke ved bedre.
Desuden mener flere i Metbunk-diskussionsforummet, at det vi ser på videoen, blot er en helt almindelig træningssituation, hvor MQ‑9 dronerne øver sig i at spore og afmærke en ballon – eller et andet let, luftbåret mål – til nedskydning med et missil. Ligesom vi ser målet blive ramt af et træningsmissil uden sprængladning.
Uden den fulde kontekst får vi aldrig den rigtige forklaring
Bundlinjen er, at vi sandsynligvis aldrig bliver i stand til at finde frem til den rigtige forklaring af, hvad det er vi ser på videoen. For vi får ikke oplyst hverken baggrundshistorien eller den fulde kontekst og alle nødvendige oplysninger om de objekter, vi ser flyve rundt på videoen.
Ja, faktisk står vi endnu dårligere med Yemen-videoen, end vi gjorde med FLIR, GIMBAL og GO FAST-videoerne. Samt den anden video, der vises under høringen. For her var i det mindste nogle vidner, der kunne give os en baggrundshistorie for videoerne. Og svare på vores spørgsmål. Fordi de angiveligt selv havde været der i situationen.
Altså har det været rimeligt sikkert at fremlægge Yemen-videoen på høringen 9. september og præsentere den med en storytelling, der gør det, der sker på videoen mere opsigtsvækkende, end det højst sandsynligvis er.
Hvad mener Skandinavisk UFO Information om Yemen-videoen?
Men hvad mener vi så om Yemen-videoen i Skandinavisk UFO Information?
Ja, egentlig har vi slet ikke mulighed for at tage stilling til den her video. For havde det været en video, vi havde fået ind fra en dansk ufo-observatør, var vi slet ikke gået i gang med at analysere den, før vi havde fået indhentet de nødvendige data og baggrundshistorien om videoen. Uden tid, sted, retning og en klar identifikation af hvad, der er hvad på videoen, har vi intet substantielt at gå efter.
Vi kunne selvfølgelig da godt svinge Ockhams ragekniv over de forhåndenværende udlægninger fra de respektive piloter, astrofysikeren Lamb og diverse lænestolseksperter. Men det ville hverken være seriøst eller troværdigt at gøre. Fordi disse udlægninger er baseret på lige så få fakta, som vores egen analyse ville være uden adgang til videoens baggrundsdata.
Men hvad vi i hvert fald kan sige, er, hvad videoen IKKE er. Den er ikke den ”smoking gun”, som så mange håber på. Og kommer aldrig til at blive det, så længe videoens kontekst og data ikke er offentligt kendte. Ekstraordinære påstande kræver nu engang ekstraordinære beviser.
Udvalgt netop på grund af den manglende kontekst
Så uden de nødvendige baggrundsdata er det, der sker på videoen faktisk lidt uinteressant for os. Til gengæld synes vi, videoen i sig selv er endnu et godt eksempel på den manipulation, både politikere og borgere er udsat for fra de ufo-personligheder, der har noget at tjene på at holde myten i live om, at både Pentagon og den amerikanske stat skjuler sandheden om ufoerne.
For dem handler det ganske enkelt om at finde en video af et eller andet, der kan tolkes spektakulært. Og hvor ingen – der kan, må eller vil udtale sig – kender den sammenhæng, videoen er taget ud af.
På den måde sikres det, at ingen risikerer at blive straffet for falsk vidnesbyrd ved en eventuel høring. For den som fremlægger videoen under ed, kan bare sige, at de har fået forståelsen af, at det vi ser, er det eller det. Og derfor kan de med sindsro påstå, at de handlede i god tro.
Samtidig er det helt sikkert, at Pentagon efterfølgende vil nægte at kommentere på videoen. Hvilket passer som hånd i handske ind i narrativet om, at Pentagon ønsker at skjule sandheden om videoen.
Og det var også præcist, hvad der skete denne gang. Få dage efter høringen kunne Reuters reportere, at det amerikanske forsvarsministerium havde erklæret, at de ikke ville afsløre “specifikke detaljer om vores operationer i Yemen” af sikkerhedsmæssige årsager. Og at de derfor ”ikke har noget til jer” om den fremlagte video.
Altså er alt, som det plejer at være i ufo-land. Og gryden holdes i kog til glæde for dem, der får opmærksomhed og i den sidste ende penge ud af holde det amerikanske ufo-cirkus kørende.
Hvad er parallakseeffekt?
Både i forbindelse med Yemen- og nok især GO FAST-videoen har du hørt om, at parallakseeffekten spiller en vigtig rolle for, hvor hurtigt objektet på videoen opleves at bevæge sig. Men hvad er parallakseeffekten egentlig for en størrelse. Det forsøger vi at forklare her.
Den såkaldte parallakseeffekt opstår, når synsvinklen til et objekt ændrer sig, fordi den som ser på objektet, selv er i bevægelse.
Et håndgribeligt eksempel
Du kan nemt skabe et meget håndgribeligt eksempel på parallakseeffekt ved at holde din tommelfinger ud i udstrakt arm.
Kig direkte på tommelfingeren, og begynd så at blinke med øjnene, så du skiftevis har lukket det højre og det venstre øje.
På grund af afstanden mellem dine øjne ser det nu ud som om, tommelfingeren flytter sig i forhold til baggrunden.
Prøv derefter at holde tommelfingeren tættere på øjnene. Og gentag blinkeriet.
Nu ser det ud som om, tommelfingeren bevæger sig endnu mere i forhold til baggrunden.
Altså skabes parallakseeffekten af den ændring i synsvinklen, der opstår som følge af afstanden til objektet og den hastighed, du bevæger dig med (her udtrykt i form af afstanden mellem dine øjne). Samt – som vi kommer tilbage til om lidt – den hastighed og retning det observerede objekt bevæger sig med og i, mens du så på det.
Set fra luften
Når et fly bevæger sig, sker præcis det samme. Et stationært objekt, der hænger stille i luften under flyet, ser ud til at bevæge sig i forhold til landskabet nedenunder, fordi flyet bevæger sig. Og jo hurtigere flyet flyver, desto hurtigere synes objektet at bevæge sig i modsat retning.
Det fremgår af eksemplet her:
På billedet ses et jagerfly flyve hurtigt hen over en by. I forholdsvis lav højde (i forhold til flyet) hænger en kugle stille i luften. Det er sikkert en af de der metalliske orbs, vi har hørt så meget om.
Når piloten ser kuglen ved position A, ser kuglen ud til at være ved a. Senere, når flyet er midt over byen ved punkt B, ses kuglen hænge over det lille spir ved b. Og når flyet når til punkt C, synes kuglen at have bevæget sig hen i nærheden højhuset ved punkt c.
Altså får flyets bevægelse fra venstre til højre kuglen til at bevæge sig hen over byen fra højre til venstre. Og jo kortere afstanden er mellem fly og kugle, jo hurtigere opleves det, som om kuglen flytter sig.
Set fra jorden
Står du i stedet på jorden med lidt afstand til byen, og betragter scenariet, får du en helt anden opfattelse af hændelsen.
Her vil du opleve det som om flyet kommer flyvende forbi i retning fra A over B til C. Og undervejs passerer flyet punkterne a, b og c på landjorden. Samtidig kan du under hele overflyvningen se kuglen stå over punkt b – og undre dig over det. Samt se, at flyet passerer kuglen, når det kommer til B på sin rute over byen.
Når kuglen flyver modsat flyet
Sætter vi nu kuglen i bevægelse, så den flyver i modsat retning væsentligt langsommere end flyet, virker det – set fra flyet – pludseligt som om, kuglen flyver ekstremt hurtigt.
Når piloten i flyet ved A ser kuglen for første gang, ser kuglen ud til at befinde sig over a, selvom det kun er ved position 1. Når flyet er lige over byen ved B, passerer kuglen lige under flyet ved b. Og når flyet er ved at forlade byområdet, synes kuglen – der nu er i position 3 – at have flyttet sig helt hen til c. Altså ser det – selv ved en forholdsvis lav hastighed på kuglen – ud som om, kuglen bevæger sig væsentligt hurtigere, end den gør i virkeligheden.
Igen vil en formindskelse af afstanden mellem kugle og fly forøge hastigheden på kuglen.
Når kuglen flyer i samme retning som flyet
Lader vi nu i stedet kuglen flyve i samme retning som flyet med samme lave hastighed som i eksemplet ovenfor (bare den anden vej), ser det pludselig ud til, at kuglen flyver langsommere, end når den hænger stille. Og set fra flyet vil det – på grund af hastighedsforskellen – stadig se ud som om, kuglen bevæger sig i modsat retning af flyet.
Når piloten i flyet første gang opdager kuglen ved A, befinder den sig ved position 1. Men for piloten ser kuglen ud til at være over a. Igen oplever piloten det, som om han ved B møder kuglen midt over byen ved b. Og når han kigger sig over skulderen på vej ud over bygrænsen ved C, ser det ud til, at kuglen er ved c, selv om den rent fysisk befinder sig ved 3.
Også her vil en formindskelse af afstanden mellem kugle og fly forøge hastigheden på kuglen.
Afstand, hastighedsforskel og retning skaber parallakseeffekten
Altså afhænger effekten af parallakseeffekten af fire faktorer:
- Observatørens hastighed
- Objektets hastighed
- Objektets flyveretning i forhold til observatøren
- Afstanden mellem observatør og objekt
Jo større hastighedsforskellen er, når objekt og observatør flyver i hver sin retning, jo større hastighed opleves det som om, objektet har. Og jo mindre hastighedsforskellen er i modsat retning, jo langsommere virker det til, at kuglen flyver. Og i alle tilfælde vil en formindskelse af afstanden mellem objekt og observatør forstærke oplevelsen af hastigheden.
Kender du parametrene 1, 3 og 4, kan du ved hjælp af en geometrisk formel, regne dig frem til objektets sande hastighed. Formlen bruges også til at beregne afstanden til stjerner i astronomien. Her kender du parametrene 1, 2 og 3 – og kan deraf udlede parameter nummer 4. Det kan du læse mere om her.
