Ufo-hørin­gen i den ame­ri­kan­ske kon­gres d. 9. sep­tem­ber 2025 gav os end­nu et par video­er, der angi­ve­ligt skul­le stam­me fra det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben. Sær­ligt den ene har skabt over­skrif­ter og spe­ku­la­tio­ner – for­di vi ikke har fået den ful­de kon­tekst om video­en at vide.

Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

Ud over at kon­gres­hø­rin­gen 9. sep­tem­ber pri­mært gav os de sam­me poin­ter som tid­li­ge­re hørin­ger, gav den os også to nye video­er, der angi­ve­lig­vis skul­le stam­me fra den ame­ri­kan­ske flå­de.

Hørin­gens 2 nye video­er

Den ene video, som blev vist på hørin­gen, stam­me­de fra en hæn­del­se på USS Jack­son, hvor hørings­vid­net, Ale­xan­der C. Wig­gins, om afte­nen d. 15. febru­ar 2023 – sam­men med en ræk­ke andre besæt­nings­med­lem­mer – så et selvly­sen­de, “Tic-Tac”-formet objekt duk­ke op af havet.

Efter­føl­gen­de slut­te­de objek­tet sig til tre andre lig­nen­de objek­ter, der hang i luf­ten over områ­det. Og alle fire objek­ter for­svandt syn­kront med en næsten øje­blik­ke­lig acce­le­ra­tion, uden at det var muligt at se ”kon­ven­tio­nel­le frem­drifts­sig­na­tu­rer.”

Den anden video blev angi­ve­ligt opta­get den 30. okto­ber 2024 ud for Yemens kyst i det såkald­te Bab el-Man­deb-stræ­de. Sær­ligt den­ne video har truk­ket over­skrif­ter. Både i udlan­det og i nog­le få til­fæl­de også her­hjem­me. Samt skabt en mas­se dis­kus­sion i ufo-kred­se om, hvad det rent fak­tisk er, vi ser på video­en.

Den­ne video intro­du­ce­res cir­ka en time og tre kvar­ter inde i hørin­gen af UAP Caucas-med­lem Bur­li­son. Han for­kla­rer, at det er en video, han har mod­ta­get – uden at næv­ne kil­den. Samt at han har med­ta­get den til hørin­gen for at ”illu­stre­re den type hæn­del­ser, Kon­gres­sen kon­se­kvent bli­ver næg­tet adgang til at se”.

Hvad er bag­hi­sto­ri­en for Yemen-video­en?

Video­en – eller ret­te­re video­er­ne, for der er to for­skel­li­ge, kor­te video­er, der er sam­let til et videoklip – er opta­get af to ame­ri­kan­ske dro­ner af type MQ‑9 Rea­per, som den pågæl­den­de dag fløj hen over havet i stræ­det.

Dro­ner­ne var opsendt for at beskyt­te skib­stra­fik­ken i områ­det mod angreb fra den iransk­støt­te­de Hout­hi-bevæ­gel­se. Den er kendt for at angri­be ski­be fra lan­de, der støt­ter Isra­els krig mod Hamas, og de er ret akti­ve og effek­ti­ve. Der­for blev der ind­sat flå­destyr­ker fra fle­re lan­de for at beskyt­te den civi­le skib­stra­fik gen­nem stræ­det.

Desvær­re hav­de Hout­hier­ne i star­ten tit held med at sky­de Rea­per-dro­ner­ne ned. Af den grund begynd­te ame­ri­ka­ner­ne omkring slut­nin­gen af okto­ber sid­ste år at bevæb­ne dro­ner­ne. Bl.a. med AGM-114 Hel­l­fi­re mis­si­ler. Det er et cir­ka 1,6 meter langt og 45 kg tungt mis­sil med et vin­ge­fang på 33 cm, der kan fly­ve med cir­ka 1,3 gan­ge lydens hastig­hed.

De frem­lag­te video­er skøn­nes at være opta­get en af de før­ste gan­ge, der affy­res Hel­l­fi­re-mis­si­ler i områ­det. Hvor­for det så ellers skul­le være nød­ven­digt at doku­men­te­re ved at risi­ke­re hele to Rea­per-dro­ner på dels at affy­re og føl­ge mis­silet.

Men ud over det ved vi fak­tisk ikke ret meget om bag­grun­den for video­er­ne. Og det sid­ste er nok mere en anta­gel­se end et fak­tum.

Hvad siger poli­ti­ke­re og vid­ner om Yemen-video­er­ne under hørin­gen

Da repræ­sen­tant Bur­li­son intro­du­ce­rer Yemen-video­en ved hørin­gen, beskri­ver han den som: “Den­ne video viser en MQ 9‑drone, der spo­rer en orb eller den­ne gen­stand ud for Yemens kyst”.

Han for­kla­rer, at en anden MQ 9‑drone affy­re­de et Hel­l­fi­re-mis­sil (hvil­ket ikke kan ses på video­en), og at seer­ne nu skal se præ­cis, hvad objek­tet gjor­de.

Yemen-video­en består angi­ve­ligt at to video­er: Én fra en MQ 9‑drone, der føl­ger enten den påstå­e­de ufo eller mis­silet. Og én – der vises efter et klip af Bur­li­son – der er opta­get af den MQ9-dro­ne, som affy­rer mis­silet.

I den før­ste del af video­en ser vi opta­gel­sen fra den MQ 9‑drone, der føl­ger det objekt, som bli­ver spo­ret på video­en. Og i den sid­ste del af video­en, ser vi situ­a­tio­nen fra den anden MQ 9‑drone. Den som affy­rer mis­silet.

Jour­na­li­sten Geor­ge Knapp – der var en af vid­ner­ne ved hørin­gen – bekræf­te­de, at han hav­de hørt om hæn­del­sen, men ikke hav­de set video­en. Knapp for­kla­re­de, at mis­silet ram­te ufo­en og “sim­pelt­hen prel­le­de lige af”. Bur­li­son bemær­ke­de efter­føl­gen­de, at objek­tet fort­sat­te. Og det ser ud som om vra­gre­ster­ne blev taget med. Han omtal­te sene­re i hørin­gen video­en som “ene­stå­en­de bevis for, at vi har at gøre med noget”. Under­for­stå­et noget ukendt, avan­ce­ret tek­no­lo­gi af ikke-jor­disk oprin­del­se.

Luna tager video­en op igen

Læn­ge­re inde i hørin­gen tager for­per­son Luna video­en op igen og beder om, at den afspil­les på ny. Hun bru­ger video­en til at udfor­dre vid­ner­ne ved at spør­ge, om de ken­der til nogen tek­no­lo­gi i USA’s våbe­nar­se­nal, der kan mod­stå et angreb som det­te. Men besva­rer selv sit spørgs­mål med et ”Nej”, inden vid­ner­ne får lov at sva­re.

Luna spør­ger direk­te: “Er I bekendt med noget i rege­rin­gens, øh, USA’s rege­rings arse­nal, der kan split­te et Hel­l­fi­re-mis­sil som det­te? Nej. Og som kan gøre, hvad end ‘klat-tin­gen’ dér gjor­de, og der­ef­ter fort­sæt­te”? Hun spør­ger også vid­ner­ne, om video­en skræm­mer dem. Hvil­ket Wig­gins og Bor­land bekræf­ter, at den gør.

Bemærk, og husk ven­din­gen ”der kan split­te et Hel­l­fi­re-mis­sil som det­te.” Hvor­for kom­mer jeg til­ba­ge til om lidt.

Mere end det får vi sådan set ikke at vide om video­en på hørin­gen. Alt­så ved vi intet om, hvor­for video­en i det hele taget er opta­get (ud over de gis­nin­ger, der er omtalt oven­for), hvad der er hvad på video­en, eller hvad der ske­te bag­ef­ter.

Men hvad siger et par erfar­ne jager­pi­lo­ter? Hvor­dan udlæg­ger de det, som vi ser på video­en?

To tid­li­ge­re jager­pi­lo­ter har hver deres udlæg­ning af hørin­gens UAP-video

Både ame­ri­kan­ske Chris Leh­to og dan­ske Søren Søren­sen er tid­li­ge­re jager­pi­lo­ter, som beg­ge har flø­jet F16 i adskil­li­ge år. De har langt bed­re for­ud­sæt­nin­ger end alver­dens læne­stol­s­eks­per­ter for at vur­de­re den ”opsigtsvæk­ken­de” Yemen-video fra kon­gres­hø­rin­gen.

Alli­ge­vel er de langt fra eni­ge om, hvad der sker på video­en – og det under­stre­ger om noget, at den mang­len­de kon­tekst for video­en gør det stort set umu­ligt at fin­de ud af, hvad den rent fak­tisk viser.

Chris Leh­to mener, det bare er en kine­sisk spionbal­lon

Den ame­ri­kan­ske F16-jager­pi­lot Chris Leh­to var rela­tivt hur­tigt ude at for­kla­re, at video­en ikke viser en UAP, men “åben­lyst en bal­lon”.

Han mener, at det vi ser (som fly­ver fra høj­re til ven­stre på video­en) den ene dro­ne føl­ge, ikke er noget uiden­ti­fi­ce­ret objekt. Det er en kine­sisk spionbal­lon. Og det vi ser kom­me faren­de ind oppe fra ven­stre side i bil­le­det og ram­me bal­lo­nen, er Hel­l­fi­re-mis­silet, som den anden dro­ne affy­rer.

Leh­to sam­men­lig­ner objek­tet med den kine­si­ske spionbal­lon, der blev skudt ned over USA til­ba­ge i febru­ar 2023 (som dog var meget stør­re). Men beg­ge har iføl­ge Leh­to en “vaffel”-lignende form.

Des­u­den hæf­ter han sig ved de data, han kan udlæ­se af instru­men­ter­ne i video­bil­le­det.

Base­ret på dro­nens høj­de over havover­fla­den bereg­ner han, at objek­tet blev spo­ret i cir­ka 12.200 fod, hvil­ket sva­rer til lige under 4 km’s høj­de. Og hastig­he­den objek­tet bevæ­ge­de sig med, anslår Leh­to til omkring 40 knob – cir­ka 74 km/t. Det stem­mer iføl­ge Leh­to overens med den typi­ske vind­ha­stig­hed i den høj­de.

Han for­kla­rer des­u­den, at objek­tets til­sy­ne­la­den­de høje hastig­hed på video­en skyl­des den såkald­te paral­lak­se­ef­fekt (se info-bok­sen nederst på siden). Den opstår, for­di bal­lo­nen befin­der sig mel­lem kame­ra­et og havet. Og at syns­vink­len til bal­lo­nen set fra dro­nen skif­ter i takt med, at dro­nen fly­er hen over havet.

Jager­pi­lo­ten Ryan Gra­ves støt­ter den­ne for­tolk­ning og beskri­ver objek­tet som et “prosaisk mål” (en hver­dagsting), der efter at være ble­vet ramt af mis­silet begyn­der at fal­de mod jor­den i en para­bel­for­met bane.

Leh­tos påstand bekræf­tes af LRD data

Sam­ti­dig bider Leh­to mær­ke i, at de såkald­te Laser Ran­ge­fin­der Desig­na­tor (LRD) data i video­en viser, at lige før mis­silet ram­mer bal­lo­nen, er afstan­den til bal­lo­nen 3,1 sømil.

Men i det øje­blik Hel­l­fi­re-mis­silet ram­mer og beska­di­ger bal­lo­nen, mister lase­ren målet. Dro­nen begyn­der straks der­ef­ter at måle afstan­den til havover­fla­den, hvor­for LRD-tal­let plud­se­lig skif­ter til 6,1 sømil. Det bekræf­ter, at mis­silet ram­te målet, der der­ef­ter faldt ud af laser­tra­ck­ing-vin­du­et. Sam­ti­dig giver det en indi­ka­tion af den foto­gra­fe­ren­de dro­nes høj­de over havover­fla­den. Samt afstan­den mel­lem dro­nen og objek­tet, der alt­så fly­ver i omtrent halv høj­de af dro­nen.

Des­u­den for­kla­rer Leh­to, at mis­silet sand­syn­lig­vis ikke deto­ne­re­de, for­di Hel­l­fi­re-mis­si­ler pri­mært bru­ger slags­sen­so­rer (impa­ct sen­sors), der kræ­ver kon­takt med hårdt metal. Der­for udlø­ses den ikke af det tyn­de mate­ri­a­le, bal­lo­nen er lavet af.  Ende­lig næv­ner han, at mis­silets obser­ve­re­de “afbøj­ning” efter gen­nem­træng­ning skyl­des, at sty­re­fin­ner­ne holdt op med at fun­ge­re. Måske for­di de var fal­det af.

Søren Søren­sen er over­be­vist om, at det er lige omvendt

Den dan­ske jager­pi­lot, Søren Søren­sen, der er med­vært på Fre­de­rik Dirks Gott­liebs podcast Fly­ven­de Tal­ler­ken, mener imid­ler­tid, det for­hol­der sig lige omvendt. En udlæg­ning der også er enkel­te andre, som har været frem­me med. Om end det er et fåtal.

Iføl­ge Søren Søren­sen er det, vi ser, den ene dro­ne føl­ge (det objekt, der fly­ver fra høj­re mod ven­stre på video­en) nem­lig Hel­l­fi­re-mis­silet, som den anden dro­ne har affy­ret. Det giver god mening, at det er Hel­l­fi­re-mis­silet, dro­nen tra­ck­er, hvis video­en skul­le være opta­get for at doku­men­te­re en af de før­ste affy­rin­ger af Hel­l­fi­re-mis­si­ler over Bab el-Man­deb-stræ­det. Men som sagt det er sta­dig kun en gis­ning. Ikke noget vi ved med sik­ker­hed.

Alt­så er det, som sene­re kom­mer fly­ven­de oppe fra top­pen af bil­le­det i ven­stre side, det uiden­ti­fi­ce­re­de objekt, poli­ti­ker­ne taler om.

Objek­tet ram­mer mis­silet, der knæk­ker over, hvor­ef­ter vi ser moto­ren og nog­le andre vrag­de­le (sand­syn­lig­vis sty­re­fin­ner­ne) fal­de af mis­silet. Mens det ukend­te objekt ret­ter op efter sam­men­stø­det og fly­ver ufortrø­de­nt vide­re.

Det for­kla­rer han i den spe­ci­a­lepi­so­de af Fly­ven­de Tal­ler­ken, der udkom om hørin­gen d. 22.september på DR LYD.

Søren Søren­sen læg­ger vægt på, at der er tale om infrarø­de opta­gel­ser

Hans for­tolk­ning byg­ger på hans erfa­rin­ger med infrarø­de video­op­ta­gel­ser fra hans tid som F16-jager­pi­lot i det dan­ske luft­vå­ben. Han for­kla­rer, at på infrarø­de opta­gel­ser lyser mis­silet op, for­di det er varmt. Sær­ligt på grund af var­men fra moto­ren. Der­for ser mis­silet stort og rundt ud på video­en. Og de dele, der fal­der af mis­silet, lyser også kraf­tigt op, for­di de sta­dig er var­me.

Det ukend­te objekt er der­i­mod slet ikke varmt. Der­for lyser det ikke op på video­en, når det kom­mer fly­ven­de ind fra oven i bil­le­det. Alt­så har det – iføl­ge Søren Søren­sen – ingen kon­ven­tio­nel motor. Så vil­le objek­tet have udvist en IR var­me­sig­na­tur på video­en.

Støt­tes også af LRD data

Søren Søren­sens udlæg­ning under­støt­tes – lige­som Leh­tos – af de Laser Ran­ge­fin­der Desig­na­tor (LRD) data, der kan aflæ­ses på skær­men. Før sam­men­stø­det er afstan­den 3,1 sømil. Og efter mis­silet er fal­det ud af laser­tra­ck­ing-vin­du­et, skif­ter LRD-tal­let til at vise afstan­den til havover­fla­den.

Det giver iføl­ge Søren Søren­sen mere mening, hvis det lil­le objekt skul­le være det ukend­te objekt – for­di det ikke ser ud til at fal­de ned. Men ret­ter op og fly­ver vide­re. Hvor­i­mod objek­tet, der fly­ver fra høj­re til ven­stre på video­en, tyde­lig­vis begyn­der at drat­te ned.

Søren Søren­sens udlæg­ning under­støt­tes des­u­den af Lunas for­mu­le­ring: ”der kan split­te et Hel­l­fi­re-mis­sil som det­te”. Hun har så åben­bart – lige­som rig­tig man­ge andre, her­un­der Bur­li­son – fået galt fat i, hvad der er mis­sil, og hvad der skul­le være en påstå­et ufo, for­di hun bag­ef­ter refe­re­rer til ”klat-tin­gen”.

Mis­sil­eks­pert har en helt tred­je for­kla­ring

I Popu­lar Mecha­ni­cs har de talt med den teo­re­ti­ske astro­fy­si­ker, Fred Lamb, fra Uni­ver­si­ty of Illi­nois. Han var tid­li­ge­re på året for­mand for en komi­te under Ame­ri­can Phy­si­cal Socie­ty, der udar­bej­de­de en rap­port om stra­te­gisk brug af bal­li­sti­ske mis­si­ler i for­sva­ret af USA. Og det er på bag­grund af det­te arbej­de, det popu­lær­vi­den­ska­be­li­ge maga­sin har spurgt Lamb om, hvad det er, vi ser på Yemen-video­en.

Lamb støt­ter Chris Leh­tos teo­ri om, at der er tale om ned­skyd­nin­gen af en bal­lon. Sam­ti­dig har han en god for­kla­ring på, hvor­for mis­silet ikke eks­plo­de­rer. Det skyl­des – iføl­ge ham – at der er brugt en sær­lig vari­ant af Hel­l­fi­re-mis­silet, der har til­nav­net ”Ninja”. Det er også kendt under type­be­teg­nel­sen AGM-114R9X.

Den­ne udga­ve af Hel­l­fi­re-mis­silet er udsty­ret med seks rote­ren­de kni­ve, der udlø­ses af en lil­le spræng­lad­ning, når det ram­mer sit mål. Kni­ve­ne skæ­rer sig der­ef­ter igen­nem målet, der så beska­di­ges og fal­der ned.

Det kan – igen iføl­ge Lamb – sam­ti­dig for­kla­re, hvor­for vi ser mis­silet fort­sæt­te, efter det har ramt målet.

Ingen af pilo­ter­ne giver meget for den andens for­kla­ring

I et for­søg på at for­stå pilo­ter­nes meget for­skel­li­ge udsagn om, hvad det er vi ser på Yemen-video­en, valg­te vi i for­e­nin­gen at fore­læg­ge dem hin­an­dens for­kla­rin­ger.

Leh­to mener, var­me­sig­na­tu­ren er for­kert, og hastig­he­den for lang­som

Her er Chris Leh­to meget kon­tant i sin afvis­ning af Søren Søren­sens udlæg­ning:

Hvor­for skul­le et Hel­l­fi­re-mis­sil fra den vin­kel lig­ne et rundt objekt? Man kun­ne måske prø­ve at argu­men­te­re for det, hvis man kig­ge­de direk­te ind i udstød­nings­rø­ret på et mis­sil, der lige var ble­vet affy­ret – men et Hel­l­fi­re-mis­sil har kun tændt sin raket­mo­tor i omkring 4–5 sekun­der. Vi kan tyde­ligt se objek­tet bli­ve spo­ret i læn­ge­re tid end det, før det ram­mer.

Hel­l­fi­re-mis­si­ler fly­ver des­u­den næsten med over­lyds­ha­stig­hed, og det her bevæ­ger sig tyde­lig­vis ikke så hur­tigt, når man ser på geo­me­tri­en. Paral­lak­se-effek­ten vil­le være meget stør­re, hvis det bevæ­ge­de sig med 800 km/t i kom­bi­na­tion med dro­nens egen hastig­hed. Hans argu­ment er grund­løst og uden hold i vir­ke­lig­he­den.”

Alt­så mener Leh­to dels, at IR var­me­sig­na­tu­ren fra et Hel­l­fi­re-mis­sil ikke vil se sådan ud, som objek­tet gør i video­en. Og dels, at hastig­he­den på objek­tet er for lav til, at det kan være et mis­sil.

For hvis Chris Leh­tos hastig­heds­vur­de­ring (40 knob) er kor­rekt for det objekt, som vi ser bli­ve spo­ret på den før­ste video, fly­ver det alt for lang­somt til, at det kan være et Hel­l­fi­re-mis­sil. Det kan, iføl­ge de oplys­nin­ger vi har kun­net fin­de, slet ikke hol­de sig fly­ven­de ved så lav en hastig­hed.

Ende­lig – og det næv­ner Leh­to så intet om – må man for­mode at sam­men­stø­det vil­le have fået mis­silet til at deto­ne­re. Med­min­dre objek­tet lige præ­cis ram­mer mis­silet på en måde eller et sted, så dets slagsen­so­rer ikke udlø­ses. Eller der er tale om den type Hel­l­fi­re-mis­sil, som Lamb næv­ner i sin ana­ly­se. Der er dog ingen tvivl om, at sam­men­stø­det med – iføl­ge Søren Søren­sen – ufo­en beska­di­ger mis­silet så kraf­tigt, at det fal­der i havet kort tid efter.

Søren Søren­sen mener, objek­tet fly­ver hur­ti­ge­re end Leh­tos bereg­ning, og at mis­silet vil­le fal­de ned efter sam­men­stø­det

Søren Søren­sen er mere diplo­ma­tisk og min­dre kate­go­risk i sin vur­de­ring af kol­le­ga­ens video. Han hen­le­der bl.a. opmærk­som­he­den på, at Leh­to, efter hans mening, over­vur­de­rer paral­lak­se­ef­fek­ten. For­di Leh­to ikke tager høj­de for, at dro­nen kun fly­ver 300 km/t – i for­hold til de omkring 900 km/t, jager­fly­e­ne, der optog GO FAST-video­en, fløj med.

Alt­så fly­ver objek­tet på video­en langt hur­ti­ge­re end de 40 knob, Leh­to reg­ner sig frem til.

Des­u­den mener han, at hvis det er mis­silet, der ses kom­men­de ind oppe fra ven­stre side i bil­le­det, vil­le det fal­de ned straks efter sam­men­stø­det med det spo­re­de objekt. For­di mis­silet mister momen­tum, når det ram­mer objek­tet. Lige­som objek­tet – hvis det var en lil­le bal­lon, som Leh­to siger – var ble­vet truk­ket med ned af mis­silet. Og ikke gå i styk­ker, sådan som vi ser det på video­en. Så skul­le bal­lo­nen være stør­re.

Det vil­le også være til­fæl­det, hvis det var ”Ninja”-udgaven af Hel­l­fi­re-mis­silet, der var ble­vet brugt, til­fø­jer Søren Søren­sen.

Så enten er det spo­re­de objekt ikke en bal­lon, eller også er bal­lo­nen meget stør­re, end Leh­to anta­ger. Alter­na­tivt kan de styk­ker, vi ser fal­de af objek­tet, skyl­des, at mis­silet har ramt en ”pay­lo­ad” under bal­lo­nen. Hvil­ket gør det under­ligt, at det ikke eks­plo­de­rer, hvis der er tale om et kon­ven­tio­nelt Hel­l­fi­re-mis­sil.

Ende­lig bider Søren Søren­sen også mær­ke i, at Leh­to und­la­der at kom­men­te­re på, hvad der sker på video­en efter sam­men­stø­det mel­lem mis­silet og objek­tet.

Ukendt tek­no­lo­gi eller ordi­nær spionbal­lon?

Alt­så afvi­ser beg­ge pilo­ter hin­an­dens udlæg­nin­ger af, hvad vi ser på video­en. Sam­ti­dig med at Søren Søren­sen også sæt­ter spørgs­måls­tegn ved Lambs udlæg­ning om, at der skul­le være brugt en spe­ci­a­lud­ga­ve af Hel­l­fi­re-mis­silet med knivbla­de.

Men nu er Lamb og de to pilo­ter langt fra de ene­ste, der har for­søgt at udlæg­ge, hvad vi ser på video­en.

Kig­ger vi på de andre udlæg­nin­ger, der har været frem­me, synes der at være over­ve­jen­de enig­hed om, at det vi ser dro­nen føl­ge på den før­ste video­en, er det ukend­te objekt. Og det vi ser kom­me fly­ven­de ind fra øver­ste ven­stre hjør­ne er mis­silet. Kun et lil­le fåtal tol­ker det omvendt på sam­me måde som Søren Søren­sen.

Blandt nog­le af de andre inter­es­san­te detal­jer og spørgs­mål, der har været oppe at ven­de, er det især kom­men­ta­rer­ne fra Mick West og hans Meta­bunk-forum, der har været frem­me i medi­er. Her hæf­ter de sig – for­u­den de punk­ter Leh­to og Lamb næv­ner – også ved, om det i det hele taget er et rig­tigt Hel­l­fi­re-mis­sil, vi ser på video­en. Eller om Bur­li­son blot bru­ger den beteg­nel­se om mis­silet, for­di han ikke ved bed­re.

Des­u­den mener fle­re i Met­bunk-dis­kus­sions­forum­met, at det vi ser på video­en, blot er en helt almin­de­lig træ­nings­si­tu­a­tion, hvor MQ‑9 dro­ner­ne øver sig i at spo­re og afmær­ke en bal­lon – eller et andet let, luftbå­ret mål – til ned­skyd­ning med et mis­sil. Lige­som vi ser målet bli­ve ramt af et træ­nings­mis­sil uden spræng­lad­ning.

Uden den ful­de kon­tekst får vi aldrig den rig­ti­ge for­kla­ring

Bund­linj­en er, at vi sand­syn­lig­vis aldrig bli­ver i stand til at fin­de frem til den rig­ti­ge for­kla­ring af, hvad det er vi ser på video­en. For vi får ikke oplyst hver­ken bag­grunds­hi­sto­ri­en eller den ful­de kon­tekst og alle nød­ven­di­ge oplys­nin­ger om de objek­ter, vi ser fly­ve rundt på video­en.

Ja, fak­tisk står vi end­nu dår­li­ge­re med Yemen-video­en, end vi gjor­de med FLIR, GIMBAL og GO FAST-video­er­ne. Samt den anden video, der vises under hørin­gen. For her var i det mind­ste nog­le vid­ner, der kun­ne give os en bag­grunds­hi­sto­rie for video­er­ne. Og sva­re på vores spørgs­mål. For­di de angi­ve­ligt selv hav­de været der i situ­a­tio­nen.

Alt­så har det været rime­ligt sik­kert at frem­læg­ge Yemen-video­en på hørin­gen 9. sep­tem­ber og præ­sen­te­re den med en storytel­ling, der gør det, der sker på video­en mere opsigtsvæk­ken­de, end det højst sand­syn­lig­vis er.

Hvad mener Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion om Yemen-video­en?

I Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion er vi gla­de for at svin­ge Ock­hams ragek­niv. Det bety­der i det­te til­fæl­de, at vi i for­e­nin­gen væl­ger at gå med, at fler­tal­let byg­ger deres ana­ly­ser af video­en på, at vi føl­ger det påstå­e­de uiden­ti­fi­ce­re­de objekt og ikke mis­silet.

Alt­så er der størst sand­syn­lig­hed for, at der er tale om en bal­lon eller et andet let mål, der enten ram­mes eller strej­fes af et mis­sil. Og efter­føl­gen­de styr­ter ned. Eller at det blot ser sådan ud, men der i vir­ke­lig­he­den sker noget helt andet på video­en.

Et godt eksem­pel på hvor­dan ufo-per­son­lig­he­der­ne mani­p­u­le­rer

Men uden den rig­ti­ge kon­tekst får vi som sagt nok aldrig at vide, hvad der sker på video­en. Alt­så er det der sker på video­en egent­lig lidt lige­gyl­digt. Til gen­gæld er video­en i sig selv et godt eksem­pel på den evi­ge mani­pu­la­tion, som både poli­ti­ke­re og bor­ge­re er udsat for fra de ufo-per­son­lig­he­der, der har noget at tje­ne på at hol­de myten i live om, at både Pen­ta­gon og den ame­ri­kan­ske stat skju­ler sand­he­den om ufo­er­ne.

Det hand­ler det gan­ske enkelt om at fin­de en video af et eller andet, der kan tol­kes spek­taku­lært. Og hvor ingen – der kan, må eller vil udta­le sig – ken­der den sam­men­hæng, video­en er taget ud af.

På den måde sik­res det, at ingen risi­ke­rer at bli­ve straf­fet for falsk vid­nes­byrd ved en even­tu­el høring. For den som frem­læg­ger video­en under ed, kan bare sige, at de har fået for­stå­el­sen af, at det vi ser, er det eller det. Og der­for kan de med sinds­ro påstå, at de hand­le­de i god tro.

Sam­ti­dig er det helt sik­kert, at Pen­ta­gon efter­føl­gen­de vil næg­te at kom­men­te­re på video­en. Hvil­ket pas­ser som hånd i hand­ske ind i nar­ra­ti­vet om, at Pen­ta­gon ønsker at skju­le sand­he­den om video­en.

Og det var også præ­cist, hvad der ske­te den­ne gang. Få dage efter hørin­gen kun­ne Reu­ters repor­te­re, at det ame­ri­kan­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um hav­de erklæ­ret, at de ikke vil­le afslø­re “spe­ci­fik­ke detal­jer om vores ope­ra­tio­ner i Yemen” af sik­ker­heds­mæs­si­ge årsa­ger. Og at de der­for ”ikke har noget til jer” om den frem­lag­te video.

Alt­så er alt, som det ple­jer at være i ufo-land. Og gry­den hol­des i kog til glæ­de for dem, der får opmærk­som­hed og i den sid­ste ende pen­ge ud af hol­de det ame­ri­kan­ske ufo-cir­kus køren­de.

Hvad er paral­lak­se­ef­fekt?

Både i for­bin­del­se med Yemen- og nok især GO FAST-video­en har du hørt om, at paral­lak­se­ef­fek­ten spil­ler en vig­tig rol­le for, hvor hur­tigt objek­tet på video­en ople­ves at bevæ­ge sig. Men hvad er paral­lak­se­ef­fek­ten egent­lig for en stør­rel­se. Det for­sø­ger vi at for­kla­re her.

Den såkald­te paral­lak­se­ef­fekt opstår, når syns­vink­len til et objekt ændrer sig, for­di den som ser på objek­tet, selv er i bevæ­gel­se.

Et hånd­gri­be­ligt eksem­pel

Du kan nemt ska­be et meget hånd­gri­be­ligt eksem­pel på paral­lak­se­ef­fekt ved at hol­de din tom­mel­finger ud i udstrakt arm.

Kig direk­te på tom­mel­finge­ren, og begynd så at blin­ke med øjne­ne, så du skif­te­vis har luk­ket det høj­re og det ven­stre øje.

På grund af afstan­den mel­lem dine øjne ser det nu ud som om, tom­mel­finge­ren flyt­ter sig i for­hold til bag­grun­den.

Prøv der­ef­ter at hol­de tom­mel­finge­ren tæt­te­re på øjne­ne. Og gen­tag blin­ke­ri­et.

Nu ser det ud som om, tom­mel­finge­ren bevæ­ger sig end­nu mere i for­hold til bag­grun­den.

Alt­så ska­bes paral­lak­se­ef­fek­ten af den ændring i syns­vink­len, der opstår som føl­ge af afstan­den til objek­tet og den hastig­hed, du bevæ­ger dig med (her udtrykt i form af afstan­den mel­lem dine øjne). Samt – som vi kom­mer til­ba­ge til om lidt – den hastig­hed og ret­ning det obser­ve­re­de objekt bevæ­ger sig med og i, mens du så på det.

Set fra luf­ten

Når et fly bevæ­ger sig, sker præ­cis det sam­me. Et sta­tio­nært objekt, der hæn­ger stil­le i luf­ten under fly­et, ser ud til at bevæ­ge sig i for­hold til land­ska­bet nede­nun­der, for­di fly­et bevæ­ger sig. Og jo hur­ti­ge­re fly­et fly­ver, desto hur­ti­ge­re synes objek­tet at bevæ­ge sig i mod­sat ret­ning.

Det frem­går af eksemp­let her:

På billedet ses et jagerfly flyve hurtigt hen over en by. I forholdsvis lav højde (i forhold til flyet) hænger en kugle stille i luften. Det er sikkert en af de der metalliske orbs, vi har hørt så meget om.

På bil­le­det ses et jager­fly fly­ve hur­tigt hen over en by. I for­holds­vis lav høj­de (i for­hold til fly­et) hæn­ger en kug­le stil­le i luf­ten. Det er sik­kert en af de der metal­li­ske orbs, vi har hørt så meget om.

Når pilo­ten ser kug­len ved posi­tion A, ser kug­len ud til at være ved a. Sene­re, når fly­et er midt over byen ved punkt B, ses kug­len hæn­ge over det lil­le spir ved b. Og når fly­et når til punkt C, synes kug­len at have bevæ­get sig hen i nær­he­den højhu­set ved punkt c.

Alt­så får fly­ets bevæ­gel­se fra ven­stre til høj­re kug­len til at bevæ­ge sig hen over byen fra høj­re til ven­stre. Og jo kor­te­re afstan­den er mel­lem fly og kug­le, jo hur­ti­ge­re ople­ves det, som om kug­len flyt­ter sig.

Set fra jor­den

Står du i ste­det på jor­den med lidt afstand til byen, og betrag­ter sce­na­ri­et, får du en helt anden opfat­tel­se af hæn­del­sen.

Står du i stedet på jorden med lidt afstand til byen, og betragter scenariet, får du en helt anden opfattelse af hændelsen. Her vil du opleve det som om flyet kommer flyvende forbi i retning fra A over B til C. Og undervejs passerer flyet punkterne a, b og c på landjorden. Samtidig kan du under hele overflyvningen se kuglen stå over punkt b – og undre dig over det. Samt se, at flyet passerer kuglen, når det kommer til B på sin rute over byen.

Her vil du ople­ve det som om fly­et kom­mer fly­ven­de for­bi i ret­ning fra A over B til C. Og under­vejs pas­se­rer fly­et punk­ter­ne a, b og c på land­jor­den. Sam­ti­dig kan du under hele over­flyv­nin­gen se kug­len stå over punkt b – og undre dig over det. Samt se, at fly­et pas­se­rer kug­len, når det kom­mer til B på sin rute over byen.

Når kug­len fly­ver mod­sat fly­et

Sæt­ter vi nu kug­len i bevæ­gel­se, så den fly­ver i mod­sat ret­ning væsent­ligt lang­som­me­re end fly­et, vir­ker det – set fra fly­et – plud­se­ligt som om, kug­len fly­ver ekstremt hur­tigt.

Når piloten i flyet ved A ser kuglen for første gang, ser kuglen ud til at befinde sig over a, selvom det kun er ved position 1. Når flyet er lige over byen ved B, passerer kuglen lige under flyet ved b. Og når flyet er ved at forlade byområdet, synes kuglen – der nu er i position 3 – at have flyttet sig helt hen til c. Altså ser det – selv ved en forholdsvis lav hastighed på kuglen – ud som om, kuglen bevæger sig væsentligt hurtigere, end den gør i virkeligheden.

Når pilo­ten i fly­et ved A ser kug­len for før­ste gang, ser kug­len ud til at befin­de sig over a, selv­om det kun er ved posi­tion 1. Når fly­et er lige over byen ved B, pas­se­rer kug­len lige under fly­et ved b. Og når fly­et er ved at for­la­de byom­rå­det, synes kug­len – der nu er i posi­tion 3 – at have flyt­tet sig helt hen til c. Alt­så ser det – selv ved en for­holds­vis lav hastig­hed på kug­len – ud som om, kug­len bevæ­ger sig væsent­ligt hur­ti­ge­re, end den gør i vir­ke­lig­he­den.

Igen vil en for­mind­skel­se af afstan­den mel­lem kug­le og fly for­ø­ge hastig­he­den på kug­len.

Når kug­len fly­er i sam­me ret­ning som fly­et

Lader vi nu i ste­det kug­len fly­ve i sam­me ret­ning som fly­et med sam­me lave hastig­hed som i eksemp­let oven­for (bare den anden vej), ser det plud­se­lig ud til, at kug­len fly­ver lang­som­me­re, end når den hæn­ger stil­le. Og set fra fly­et vil det – på grund af hastig­heds­for­skel­len – sta­dig se ud som om, kug­len bevæ­ger sig i mod­sat ret­ning af fly­et.

Når piloten i flyet første gang opdager kuglen ved A, befinder den sig ved position 1. Men for piloten ser kuglen ud til at være over a. Igen oplever piloten det, som om han ved B møder kuglen midt over byen ved b. Og når han kigger sig over skulderen på vej ud over bygrænsen ved C, ser det ud til, at kuglen er ved c, selv om den rent fysisk befinder sig ved 3.

Når pilo­ten i fly­et før­ste gang opda­ger kug­len ved A, befin­der den sig ved posi­tion 1. Men for pilo­ten ser kug­len ud til at være over a. Igen ople­ver pilo­ten det, som om han ved B møder kug­len midt over byen ved b. Og når han kig­ger sig over skul­de­ren på vej ud over bygræn­sen ved C, ser det ud til, at kug­len er ved c, selv om den rent fysisk befin­der sig ved 3.

Også her vil en for­mind­skel­se af afstan­den mel­lem kug­le og fly for­ø­ge hastig­he­den på kug­len.

Afstand, hastig­heds­for­skel og ret­ning ska­ber paral­lak­se­ef­fek­ten

Alt­så afhæn­ger effek­ten af paral­lak­se­ef­fek­ten af fire fak­to­rer:

  1. Obser­va­tø­rens hastig­hed
  2. Objek­tets hastig­hed
  3. Objek­tets fly­ve­ret­ning i for­hold til obser­va­tø­ren
  4. Afstan­den mel­lem obser­va­tør og objekt

Jo stør­re hastig­heds­for­skel­len er, når objekt og obser­va­tør fly­ver i hver sin ret­ning, jo stør­re hastig­hed ople­ves det som om, objek­tet har. Og jo min­dre hastig­heds­for­skel­len er i mod­sat ret­ning, jo lang­som­me­re vir­ker det til, at kug­len fly­ver. Og i alle til­fæl­de vil en for­mind­skel­se af afstan­den mel­lem objekt og obser­va­tør for­stær­ke ople­vel­sen af hastig­he­den.

Ken­der du para­me­tre­ne 1, 3 og 4, kan du ved hjælp af en geo­me­trisk for­mel, reg­ne dig frem til objek­tets san­de hastig­hed. Form­len bru­ges også til at bereg­ne afstan­den til stjer­ner i astro­no­mi­en. Her ken­der du para­me­tre­ne 1, 2 og 3 – og kan der­af udle­de para­me­ter num­mer 4. Det kan du læse mere om her.