- et 60 år gammelt Cover-Up eller?
Af Ole Henningsen
Den gamle svindelsag fra B.T. 8. juli 1959 gravet frem i dansk YouTube-produktion.
Man skulle ellers tro, at svindelsagen fra 1959 med tallerkenfotos på forsiden af B.T. var lagt effektivt i graven, men der findes stadig folk, der lever og ånder for, at myndigheder naturligvis skjuler sandheden om ufoer for offentligheden incl. os andre naive tosser.
For nylig blev jeg gjort opmærksom på en 55 min. filmproduktion af Rune Weinreich, sekretær i UFO-Danmark (tidl. Exopolitik Danmark), der åbenbart i længere tid har beskæftiger sig med denne gamle sag. Filmen „UFO over København — et 60 år gammelt Cover up?“ kan ses på YouTube på adressen: https://www.youtube.com/watch?v=PoCHtYq0nBA.
Rune Weinrich (RW) præsenterer selv sin film bl.a. med disse ord: Ikke mange ved, at vi faktisk havde (delvis) disclosure for 60 år siden her i Danmark, da begivenheden på Amager fandt sted. Det varede ca. et døgn, så skete der noget, der vendte begivenheden på hovedet.
Uden at kunne fastslå præcist, hvad vidner tog billeder af over Amager for nu 60 år siden, er der så overvældende mange uoverensstemmelser i Amager-sagen i forhold til, hvad der blev sagt på selve dagen for begivenheden, og hvad medierne dagen efter fremlagde af informationer. Hvis man for et øjeblik tør se tingene fra en anden vinkel, er der detaljer ved Amagersagen, der lugter af, at der er foregået et Cover-Up.
Der er for meget underholdning, udokumenterbare påstande og for lidt research inden for store dele af den såkaldte Ufologi. Jeg ønsker derfor at slå et slag for den „gode gamle research“ inden for et emne, der med alle tænkelige midler fordrejes, forties og tåges til af halve sandheder og hele løgne.
På baggrund af, at jeg mistænker, at vores egen efterretningstjeneste i denne sag, KAN have påtaget sig rollen som en slags „gatekeeper“, er denne film et forsøg på at delagtiggøre befolkningen i nogle af de mystiske omstændigheder, der synes at omspænde Amager-sagen fra start til slut.
Jeg ønsker ikke at udstille nogle personer eller institutioner i dette arbejde, men jeg vil heller ikke acceptere at lade mig bespise med halve sandheder og hele løgne i en sag, der kan have uendelig betydning for vores forståelse af virkeligheden og vores fremtid på jorden.
Man binder os på mund og hånd…?
RW zoomer i filmen hurtigt ind på en lang række gamle avisudklip om observationer af flyvende tallerkener fra danske aviser og nævner herefter i sit speak bl.a. Herhjemme har de danske medier fulgt de amerikanske mediers behandling af emnet (ufoer red.). Men det var ikke altid sådan. Der var faktisk et tidspunkt, hvor medierne var mere åbne omkring fænomenet, men vi skal helt tilbage til halvtredserne.
Underlægningsmusikken er Liva Weel, der synger „Man binder os på mund og hånd…“ skrevet i 1940 med tekst af Poul Henningsen (PH). Så er filmens tema allerede anslået.
RW’s påstand om, at halvtredsernes mediedækning af flyvende tallerkener kulminerede med en meget stor sag, der for alvor manifesterede ufofænomenet i den brede befolknings bevidsthed, er bestemt en sandhed med modifikationer.
RW fortsætter videre, at Amager-sagen siden er blevet brugt som et skrækeksempel på, hvad der kan ske, når et dagblad vælger at bringe en ufooplevelse. Amagersagen var i høj grad med til at lægge låg på emnet, og kun forsvindende få ufooplevelser nåede efterfølgende dagspressen. Redaktører landet over turde ikke længere bringe folks ufoberetninger.
En sådan opfattelse viser kun, at man ikke har et rimeligt kendskab til danske mediers dækning af ufohistorier gennem tiderne, som det f.eks. også fremgår af SUFOI’s omfattende udklipssamling om emnet startende i 1946.
Originale optagelser savnes
Ingen ved åbenbart i dag, hvor de originale negativer befinder sig, og RW har i sin film måttet benytte de 3 optagelser gengivet fra avisudklip eller mikrofilm af aviser som grundlag for sine illustrationer og omfattende beregninger. Undtagelsen er et af fotografierne, der findes hos et udenlandsk billedbureau, samme udgave af fotoet, som også ligger i SUFOI’s Fotoafdeling. Det ses tydeligt, at dette foto på et tidspunkt er endt i bureauets arkiv via scanning af en gammelt udsnitsforstørrelse på papir af det ene foto. SUFOI er heller ikke i besiddelse af andre udgaver af billederne, og mig bekendt er der aldrig offentliggjort originale aftryk, kun kraftige udsnitsforstørrelser.
Journalisten Bertel Thomsen, der havde kontakt med de to studerende og skrev historien, noterer 8. juli 1959 i BT, at på filmen fremtrådte den sorte flyvende tallerken som en lysende prik (på negativet red.). Så der er ikke noget at sige til, at man er nødt til at lave kraftige udsnitsforstørrelser, for overhovedet at få „tallerkenen“ til at fremstå i nogenlunde format i avisens rasterbilleder.
Filmens beregninger
En meget stor del af filmen består af forsøg på opmålinger og efterfølgende beregninger. Der er gode ideer i dette arbejde, bl.a. gennemsyn af gl. kort og fotos, incl. luftfotos fra området sammenstillet med nutidens Google Maps mv., men der skal ikke mange unøjagtigheder til, før man kan komme til kontroversielle konklusioner mht. stærkt skiftende optagesteder, modellens placering i 5 meters højde i en snor på 132 meters længde osv.
Hvorom alting er, så skulle ovennævnte beregninger medvirke til at underbygge RW’s overordnede antagelse af, at det slet ikke var en model men en veritabel „ufo“, de to studerende observerede og fotograferede denne sommermorgen for 60 år siden. Og at de senere fik besøg af „myndighederne“ og fik en model i hånden, som de skulle fremvise samtidig med ændringen af deres historie næste dag overfor B.T.
Ligner modellen UFOen på billederne?
Der spindes en ende over modellens eventuelle størrelse, profil og udseende, og nævnes, at der skulle gå næsten 20 år — et foto i en avisartikel fra 1978, før offentligheden kunne få et billede af modellen, der „afslørede“ flere detaljer, f.eks. dens profil. RW siger bl.a.: En anden af de mystiske omstændigheder, der er ved Amager-sagen vedrører den model, vidnerne skulle have brugt, og fortsætter: Det eneste billede af modellen, offentligheden havde at forholde sig til, var i BT dagen efter, hvor man kun ser den fra bunden. Hvis man ser nærmere på modellen, er det ikke muligt at få en fornemmelse for modellens profil, da man kun ser den fra bunden.
I avisernes beskrivelser af „tallerkenens“ form benyttes ord som f.eks. suppeterrin, klokke- og kuppelformet. Det kan Rune Weinreich ikke få til at passe med de foreliggende avisbilleder. Han mener også, at „tallerkenen“ har bevæget sig, da den er mere uskarp end bygningerne i baggrunden. Men der er man vist — ligesom med formen — ovre i „øjnene der ser“…
Andre observationer?
Det ville naturligvis understøtte Rune Weinreichs tallerken-teori, hvis der var andre observatører fra Københavns-området denne tidlige morgen. Det var der ikke!
Der findes en enkelt bemærkning i Aktuelt 9. juli 1959 med denne ordlyd: Tidligere på natten observeredes et lignende fænomen over Nørrebro. Det blev set omkring midnat fra hjørnet af søerne og Frederiksborggade og bevægede sig ud imod Brønshøj.
Der foreligger ikke andre informationer, hverken om observatør eller blot en beskrivelse af fænomenet. Det kan tilføjes, at SUFOI’s Rapportarkiv, som Rune Weinrich har vist interesse for i 2018 ved sit besøg i Archives for the Unexplained (AFU), i Norrköping i Sverige, hvor arkivet er placeret, heller ikke indeholder rapporter, der på nogen måde kan matches med en observation den 8. juli om morgenen.
Efterretningstjenesten og Amager-sagen
At Forsvaret fra en start kan have en vis interesse i denne type beretninger, når der oven i købet fremvises billeder, der kan bekræfte observationen, kommer åbenbart bag på filmproducenten. Via hans forsøgsvis opstillede tidsplan med baggrund i div. bog- og avisreferater kommer han frem til, at Hærens Efterretningstjeneste vælger en meget sen nattetime på at afhøre vidnerne. Dette giver næsten indtrykket af, at Hærens Efterretningstjeneste vurderede Amager-sagen som værende meget vigtig.
RW fortsætter sine kommentarer om Forsvarets rolle i sagen: Flere steder nævnes det, at dele af Forsvarets Forskningsråd med billederne af den flyvende tallerken over Amager havde besluttet at starte en mere omfattende undersøgelse af ufo-fænomenet. At vidnerne pludselig ændrede forklaring til billederne, satte dermed en brat stopper for den proces…
Ikke alene Forsvarets Forskningsråds undersøgelse af ufo-fænomenet blev bremset. Men mediernes behandling af emnet blev med vidnernes nye forklaring ændret. Amager-sagen var derfor i høj grad med til at starte mediernes eksklusion af ufo-fænomenet.
At Amager-sagen på nogen måde skulle have bremset medierne med at omtale ufoobservationer m.v., er mildt sagt det rene vrøvl. Prøv blot selv at søge videre i arkiverne.
Forsvarets Forskningsråds rapport
Det bestyrker nærmest RW i sin mistanke om et komplot, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på hans henvendelse om sagen svarer, at de desværre ikke er i besiddelse af materiale vedr. den omtalte sag om Tallerken over Amager.
Min tidligere gennemgang af visse dele af Forsvarets arkiver viser, at en oberst i Forsvarets Forskningsråd (FFR) den 10. juli 1959 udarbejdede en 2½ sides redegørelse for sagen til en anden myndighed inden for Forsvaret. At denne rapport ikke længere ligger i FE’s arkiver 60 år efter forekommer meget naturligt.
Af den udarbejdede rapport fremgår det, at det for en FFR-medarbejder lykkedes at finde de to studerende på Statsradiofonien i tiden kl. 18.45 til 21.00, hvor de var på TV i Aktuelt 20.00–20.15. Tiden før og efter udsendelsen blev benyttet til en samtale, hvor de fik lejlighed til at beskrive deres observation og omstændighederne i forbindelse dermed.
I rapporten hedder det videre, at de begge i deres fremstilling virkede rolige og fornuftige med en vis teknisk forståelse. De vidste således udmærket, at opgivelser af afstand, hastighed og størrelse ikke kunne ske på grundlag af deres observationer. Det fremgår også af rapporten, at de tilsyneladende tog det roligt, når FFR’s medarbejder foreholdt dem muligheden af, at der var tale om et falsum.
Da man forlod Statsradiofonien ved 21-tiden, var det aftalt, at FFR skulle have lejlighed til at undersøge deres fotoudstyr, negativerne (som på daværende tidspunkt befandt sig på B.T. (Nordfoto) og observationsstedet, for at kunne foretage en nøjere teknisk gennemgang af materialet.
Ud fra FFR’s indsamlede oplysninger og kendskabet til fotoudstyret mente FFR allerede om aftenen den 8. juli, at der var stor sandsynlighed for, at en nøjere undersøgelse og udmåling af negativerne ville afsløre dem som et falsum.
FFR ville bestemt af principielle grunde gerne fuldføre en undersøgelse, når negativerne kunne skaffes til veje. Der findes dog ingen andre dokumenter i sagen, der godtgør at noget sådant har fundet sted. Man har måske også vurderet, at det alligevel ikke var besværet værd, når de studerendes tilståelse var på banen dagen efter.
De mystiske omstændigheder?
Filmen slutter af med et par avisudklip med tallerkenhistorier tilbage i tiden og underlægningsmussik og sangen med Liva Weel „Glemmer du, så husker jeg det ord for ord“…
Rune Weinreich postulerer filmen igennem, at der skulle være mystiske omstændigheder ved den gamle fotosag. Han mener også at have gode indicier for, at sagen i virkeligheden omhandlede en veritabel UFO, der blev dysset ned af den militære efterretningstjeneste, for ikke at… ja, hvad i grunden???
De eneste mystiske omstændigheder, der i virkeligheden er ved Amager-sagen, er, at der 60 år senere er folk, der påstår at ville undersøge tingene „grundigt“.
Det gør RW så ved eks. at tage div. avis- og telegramcitater for pålydende og derefter fremhæve unøjagtigheder og fremhæve tingene som værende absolut „mystiske“.
Som jeg plejer at betone, har jeg almindeligvis en rimelig tiltro til journalisters og redaktioners virke i dagens Danmark, men har nu altid i baghovedet min gamle konstatering: Selv om det har stået i avisen, kan det jo godt være sandt. Sagt med et glimt i øjet.
Rune Weinreich anfører i sin introduktion: Jeg ønsker derfor at slå et slag for den „gode gamle research“.
Men det er så ikke, hvad der er lagt frem i filmen. Dramatisk lav stemmeføring og filmiske (d)effekter lagt på indzoomning af gamle avisudklip er ikke tilstrækkeligt til at forvandle en 60-årig svindelsag til et veritabelt flyvende objekt over Amager.
De to unge studerende havde til hensigt at vise, hvor let det var at binde offentligheden en historie på ærmet, hvilket til fulde lykkedes for dem.
Men intet i denne sag viser blot det mindste tegn på et coverup i Danmark for 60 år siden!
Fakta:
Se nyhedsindslaget 60 år i UFO’ernes tjeneste (03:38 min.).
Udsendt i nyhedernepå TV2/Øst 19:30 d.07. jul. 2019
