Hvad en psy­ko­log fra 1950’erne kan lære os om UFO-disclo­su­re

Hvad er det, der får til­hæn­ger­ne af ufo-disclo­su­re til at bli­ve ved med at tro på ufo-per­son­lig­he­der som Ste­ven Gre­er, Ross Coult­hart, Geor­ge Knapp og Jere­my Cor­bell? Sva­ret kan du fin­de i en gam­mel psy­ko­lo­gibog fra 1950’erne – der sjovt nok omhand­ler en ufo-kult.

Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl - med bidrag fra Hen­rik Busk Hol­den

I 1956 udgav den ame­ri­kan­ske psy­ko­log Leon Festin­ger sam­men med en ræk­ke kol­le­ger bogen ”When Prop­he­cy Fails”, der siden er ble­vet en klas­si­ker inden for soci­alp­sy­ko­lo­gi­en.

Den præ­sen­te­re­de for­fat­ter­nes teo­ri om kog­ni­tiv dis­so­nans. Og som eksem­pel brug­te for­fat­ter­grup­pen et stu­die af, hvor­dan med­lem­mer af ufo-kul­ten The See­kers rea­ge­re­de, da den af dem prok­la­me­re­de synd­flod ude­blev.

Kog­ni­tiv dis­so­nans

Festin­gers grund­læg­gen­de tese var, at når stær­ke over­be­vis­nin­ger om f.eks. en kom­men­de dom­me­dag kol­li­de­rer med de fak­ti­ske hæn­del­ser (at dom­me­dag ude­bli­ver), opstår en psy­kisk spæn­ding – en kog­ni­tiv dis­so­nans – som de invol­ve­re­de vil gøre alt for at fjer­ne. Ikke nød­ven­dig­vis ved at opgi­ve tro­en, men ved at ændre for­tolk­nin­gen af vir­ke­lig­he­den.

The See­kers var en ufo-sekt i Chi­ca­go, der var ledet af Dor­o­t­hy Mar­tin. Foto: Daily Mails arki­ver.

Festin­ger og hans kol­le­ger infil­tre­re­de The See­kers. Det var en ufo-sekt i Chi­ca­go, der var ledet af Dor­o­t­hy Mar­tin. Hun hav­de via auto­matskrift fået besked på, at sek­tens med­lem­mer vil­le bli­ve red­det fra en kom­men­de ver­den­s­oms­pæn­den­de synd­flod af fly­ven­de tal­ler­ke­ner.

Men da dagen for synd­flo­den oprandt – d. 21. decem­ber 1954 – og hver­ken den eller de fly­ven­de tal­ler­ke­ner ind­fandt sig, omfor­mu­le­re­de med­lem­mer­ne vir­ke­lig­he­den omkring deres tro.

De for­kla­re­de nu, at deres stær­ke tro hav­de red­det ver­den, og begynd­te at mis­sio­ne­re end­nu mere. Alt­så ændre­de de opfat­tel­sen af vir­ke­lig­he­den for at fjer­ne deres kog­ni­ti­ve dis­so­nans.

Ort­hon-bevæ­gel­sen og Festin­ger

I Dan­mark sat­te en øko­no­mistu­de­ren­de fra Han­dels­højsko­len ved navn Bøje Lar­sen sig for at gen­ta­ge Festin­gers eks­pe­ri­ment ved hjælp af Ort­hon-bevæ­gel­sen i Borup. Her hav­de rumvæ­se­net Ort­hon gen­nem medi­et Knud Weiking vars­let en altø­de­læg­gen­de atom­krig det før­ste sekund af før­ste minut af før­ste jule­dag 1967.

Ort­hon hav­de der­for sat grup­pen til at byg­ge en atomsik­ker bun­ker på en mark uden Borup. Den skul­le ikke huse grup­pens med­lem­mer men 70 gravi­de kvin­der, der vil­le bli­ve hen­tet af fly­ven­de tal­ler­ke­ner jule­nat 1967.

Men da også den­ne dom­me­dag ude­blev, blev tro­en hel­ler ikke her opgi­vet, men omfor­tol­ket. Byg­nin­gen af bun­ke­ren var en test af grup­pens loy­a­li­tet, og Ort­hon sat­te den nu grup­pen at byg­ge en fly­ven­de tal­ler­ken, så de selv kun­ne fly­ve op til ham i ste­det.

Sam­ti­dig med det­te arbej­de, fort­sat­te Ort­hon-bevæ­gel­sen med at kom­me med nye dom­me­dags­bud­ska­ber i åre­ne efter. Og blev såle­des et dansk bevis på Festin­gers teo­ri i prak­sis.

Utal­li­ge ufo-pro­fe­ter har gen­nem tiden for­ud­sagt dom­me­dag — og i dag er det snar­lig ufo-disclo­su­re, de for­ud­si­ger.

Festin­ger og vore dages disclo­su­re

Men hvad har Festin­gers gam­le teo­ri fra 1950’erne så at gøre med vore dages ufo-disclo­su­re bevæ­gel­se?

Det er som bekendt en ver­den­s­oms­pæn­den­de bevæ­gel­se, der har sam­let sig omkring idéen om, at sær­ligt den ame­ri­kan­ske rege­ring snart vil afslø­re eksi­sten­sen af ikke-men­ne­ske­lig tek­no­lo­gi. Og kon­tak­ten med dem, der har skabt den.

Per­son­lig­he­der som især Ste­ven Gre­er, har gen­tag­ne gan­ge for­ud­sagt, at ‘den sto­re afslø­ring’ er nært fore­stå­en­de. Og ufo-per­son­lig­he­der som Geor­ge Knapp, Jere­my Cor­bell og Ross Coult­hart kom­mer løben­de med nye afslø­rin­ger af hem­me­li­ge mili­tær­pro­gram­mer og andre bevi­ser på, at den ame­ri­kan­ske rege­ring skju­ler sand­he­den om ufo­er­ne.

Og hver gang den sto­re ufo-disclo­su­re ude­bli­ver, duk­ker nye ‘bevi­ser’ op, lige som nye whi­st­le­blowe­re træ­der frem, og afslø­rer nye ”sand­he­der” om sagen. Ger­ne end­nu mere fan­ta­sti­ske end dem, der alle­re­de er kom­met frem. Eller base­ret på nye fund i gam­le sager. Som f.eks. Roswell- og Nazi-ufo-myter­ne.

Alt­så styr­kes bud­ska­bet, sam­ti­dig med at tro­vær­dig­he­den over­ra­sken­de nok ikke svæk­kes blandt ufo-per­son­lig­he­der­nes føl­ge­re.

Det er Festin­gers ”meka­nis­me” i real­tid.

Ufo-disclo­su­re er ikke bare et spørgs­mål om en kon­kret hæn­del­se, men et kol­lek­tivt nar­ra­tiv, som bekræf­ter til­hæn­ger­ne i deres iden­ti­tet, og ska­ber mening og sam­men­hængs­kraft.

Et stærkt eksem­pel på hånd­te­rin­gen af kog­ni­tiv dis­so­nans

Så ser du disclo­su­re-bevæ­gel­sen gen­nem Festin­gers bril­ler, er den et godt bil­le­de på den psy­ko­lo­gisk pro­ces bag kog­ni­tiv dis­so­nans. Og viser på eksem­pla­risk vis, hvor­dan men­ne­sker hånd­te­rer skuf­fel­se, når for­vent­nin­ger­ne ikke ind­fri­es.

Når vir­ke­lig­he­den ikke stem­mer overens med tro­en, kan du enten for­la­de tro­en — eller ændre for­tolk­nin­gen af vir­ke­lig­he­den. Og i man­ge til­fæl­de væl­ges det sid­ste, for­di du som men­ne­ske er tryg i det stå­sted, du har.

Det udmønt­er sig rent prak­tisk i de vel­kend­te udta­lel­ser om, at ”de skju­ler sand­he­den”, ”vi er tæt­te­re på end nogen­sin­de”, eller ”den vir­ke­li­ge afslø­ring er alle­re­de i gang bag kulis­ser­ne.” Det er alt sam­men klas­si­ske dis­so­nans­re­duk­tio­ner.

På den måde bli­ver disclo­su­re ikke bare et spørgs­mål om en kon­kret hæn­del­se, men et kol­lek­tivt nar­ra­tiv, som bekræf­ter til­hæn­ger­ne i deres iden­ti­tet, og ska­ber mening og sam­men­hængs­kraft.

Sær­ligt den kon­tro­ver­si­el­le ufo-per­son­lig­hed Ste­ven Gre­er er kendt for sine gen­tag­ne prok­la­ma­tio­ner om snar­lig ufo-disclo­su­re.

Godt hjul­pet på vej af vore dages medi­er

The See­kers og Ort­hon-bevæ­gel­sen var små og luk­ke­de sek­ter i en tid, hvor avi­ser­ne kun udkom på tryk. Der­for var dis­se sek­ter kun kendt lokalt – om end det lyk­ke­des Ort­hon-bevæ­gel­sen at bli­ve ”ver­den­skendt” i Dan­mark.

Til sam­men­lig­ning er vore dages disclo­su­re-bevæ­gel­sen væsent­lig mere spredt, glo­bal og mang­fol­dig. For­di den fore­går i et medi­eland­skab, hvor soci­a­le medi­er, doku­men­tar­film og podcasts dels mulig­gør en nem­me­re spred­ning af bud­ska­ber­ne, og gør det nemt kon­stant at for­stær­ke for­tæl­lin­gen, hver gang den love­de disclo­su­re ude­bli­ver.

Det gør disclo­su­re-bevæ­gel­sen mere sej­li­vet.

Ufo-disclo­su­re som soci­alt fæno­men

Festin­gers teo­ri om kog­ni­tiv dis­so­nans giver et ene­stå­en­de vin­due til at for­stå ufo-disclo­su­re som et soci­alt fæno­men. Når den sto­re afslø­ring ude­bli­ver, ser vi ikke nød­ven­dig­vis resig­na­tion, men for­ny­et akti­vi­tet, nye for­kla­rin­ger og inten­si­ve­ret tro.

Som The See­kers tro­e­de, at deres tro hav­de red­det ver­den, tror disclo­su­re-for­ta­ler­ne, at deres pres brin­ger os tæt­te­re på den for­mode­de sand­hed. Beg­ge eksemp­ler viser, hvor langt men­ne­sker er vil­li­ge til at gå for at beva­re menin­gen i deres ver­dens­bil­le­de.