Har Bea­triz Vil­lar­ro­el fun­det bevi­ser for ufo­er – eller måske tand­fe­en?

Når ingen tager sig tid til at dyk­ke ned i ufo-jour­na­li­ster­nes sen­sa­tio­nel­le nyhe­der, bli­ver en fjer hur­tigt til fem høns.

Af Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion

Hen over de sene­ste måne­der er den sven­ske astro­nom Bea­triz Vil­lar­ro­el og hen­des for­sker­grup­pes under­sø­gel­ser af lys­glimt på gam­le astro­no­mi­ske foto­p­la­der fra Mount Palo­mar-obser­va­to­ri­et i 1950’erne gået som en step­pe­brand gen­nem det inter­na­tio­na­le ufo-sam­fund. Og der fin­des næsten ikke den ufo-podcast eller ufo-kon­gres, hvor Bea­triz Vil­lar­ro­el ikke har opt­rå­dt.

En sen­sa­tion skabt på et papirstyndt grund­lag

Men tager du dig tid til at dyk­ke ned i de to viden­ska­be­li­ge papi­rer, som for­sker­grup­pen har fået udgi­vet, viser det sig, at grund­la­get for at brin­ge ufo­er­ne i spil er papirstyndt – og base­ret på en logik, der gør selv tand­fe­en til en mere sand­syn­lig for­kla­ring på lys­glim­te­ne.

Når så man­ge alli­ge­vel fal­der på halen for for­tæl­lin­gen, skyl­des det, at kun gan­ske få – som med­lem­mer­ne i nær­væ­ren­de skep­ti­ske ufo-for­e­ning – giver sig tid til at sæt­te sig ind i de papi­rer, som den megen virak om Bea­triz Vil­lar­ro­el er base­ret på.

Smar­te ufo-jour­na­li­ster kører folk rundt ved næsen

Sam­ti­dig er Bea­triz Vil­lar­ro­el en viden­skabs­per­son, der synes at tage ufo­er seri­øst. Der­for foku­se­rer ufo-jour­na­li­ster­ne mere på, hvad det gør ved ufo-sagens tro­vær­dig­hed. Og ser stort på, at hun og hen­des for­sker­grup­pe bru­ger ufo­er som årsa­gen til lys­glim­te­ne på så tyndt et grund­lag, at det i vores optik ender med at gøre en ellers inter­es­sant opda­gel­se utro­vær­dig og mere sen­sa­tio­nel end fak­tu­el.

Men i opmærk­som­hed­s­ø­ko­no­mi­ens ver­den­sor­den tje­ner du ikke pen­ge på at bal­dre ruden. I ste­det for­tæl­ler du folk det, de vil høre. Det er nemt, når dem der lyt­ter, ikke gør sig den ulej­lig­hed at under­sø­ge tin­ge­ne selv. Og i for­vej­en lever i det ekko­kam­mer, som de smar­te ufo-jour­na­li­ster har skabt.

Sæt jer dog ordent­ligt ind i tin­ge­ne

Det vil­le sva­re til, at vi ukri­tisk vide­re­brag­te Simon Hol­lands nye påstan­de om, at det såkald­te ”ufo-metal” fra Roswell-styr­tet skul­le stam­me fra et bat­te­ri, der iro­nisk nok sad i de Mogul-bal­lo­ner, som til­hæn­ger­ne af Roswell-myten i små 3 årti­er har benæg­tet, var det, der blev fun­det vra­gre­ster af ved Roswell i 1947.

Men selv om histo­ri­en er ”vand på vores møl­le” – og stil­ler Roswell-til­hæn­ger­ne i et lidt lat­ter­ligt lys – giver vi os tid til at under­sø­ge sagen selv, inden vi gen­gi­ver den som et ”bevis på, at vi har ret”. Der­for hæl­der vi den ned ad bræt­tet i vores omta­le af sagen.

Det kun­ne klæ­de de mest glø­de­n­de til­hæn­ge­re af ufo-myten – og de man­ge ufo-jour­na­li­ster – også at under­sø­ge tin­ge­ne ordent­ligt, inden de råber ”ulven kom­mer”.

I ste­det ser det nu ud til, at den gam­le myte om nazi-ufo­er­ne får end­nu en tur i mane­gen.

Suk.