Ny lovæn­dring skal sik­re AARO uhin­dret adgang til klas­si­fi­ce­re­de ufo-rap­por­ter

I UFO-Mail 362 skrev Kim Møl­ler Han­sen om den nye ame­ri­kan­ske lovæn­dring (amend­ment). Den skal iføl­ge bl.a. New York Post gøre det nem­me­re for mili­tær­per­so­nel at indrap­por­te­re ufoop­le­vel­ser. Samt „for­hin­dre uau­to­ri­se­ret offent­lig rap­por­te­ring eller kom­pro­mit­te­ring af kor­rekt klas­si­fi­ce­re­de mili­tær- og efter­ret­nings­sy­ste­mer, pro­gram­mer og rela­te­re­de akti­vi­te­ter“.

Dyk­ker du ned i sel­ve lov­tek­sten, viser det sig da også hur­tigt, at den nye lovæn­dring ikke hand­ler om at gøre sel­ve arbejds­gan­gen omkring indrap­por­te­ring af ufo- eller uap-ople­vel­ser nem­me­re eller mere sik­ker for mili­tær­folk. I ste­det hand­ler den især om at løse et sik­ker­heds­mæs­sigt dilem­ma.

AARO-med­lem­mer­ne er ikke sik­ker­heds­god­kend­te

For de fle­ste med­lem­mer — om nogen over­ho­ve­det — af det sær­li­ge All-domain Ano­ma­ly Reso­lu­tion Offi­ce (AARO udta­les „arrow“ uden et tyde­ligt w) har ikke den nød­ven­di­ge sik­ker­heds­mæs­si­ge god­ken­del­se til at få adgang til de even­tu­elt top­hem­me­ligt, hem­me­ligt eller for­tro­ligt stemp­le­de uforap­por­ter, som det ame­ri­kan­ske for­svar eller den ame­ri­kan­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste måt­te lig­ge inde med. Der­for er det rent fak­tisk ulov­ligt at give AARO adgang til sådan­ne klas­si­fi­ce­re­de rap­por­ter.

 

Den nye lov skal sik­re uhin­dret adgang til klas­si­fi­ce­re­de rap­por­ter

Men med den nye lovæn­dring får per­so­ner med den ret­te sik­ker­heds­mæs­si­ge god­ken­del­se lov til und­ta­gel­ses­vis at udle­ve­re klas­si­fi­ce­re­de ufo- og uap-rela­te­re­de rap­por­ter (og kun dis­se) til AARO, uden at de risi­ke­rer en straf­fesag for at dele for­tro­li­ge eller hem­me­ligstemp­le­de oplys­nin­ger.

Det kræ­ver dog, at AARO’s ledel­se etab­le­rer et sik­kert system til mod­ta­gel­se af den­ne type rap­por­ter, så de ikke bli­ver læk­ket til offent­lig­he­den og der­med afslø­rer „klas­si­fi­ce­re­de mili­tær- og efter­ret­nings­sy­ste­mer, pro­gram­mer og rela­te­re­de akti­vi­te­ter“ til fjendt­li­ge mag­ter.

Hem­me­ligstem­pling er ikke lig med sen­sa­tio­nel ufo-viden

Hem­me­ligstem­plin­gen af uforap­por­ter­ne sker typisk for at beskyt­te viden om mili­tær­sy­ste­mer, mili­tæ­rin­stal­la­tio­ner eller lig­nen­de. Alt­så er de ikke hem­me­ligstemp­le­de eller for­tro­li­ge, for­di rap­por­ter­ne inde­hol­der sen­sa­tio­nel­le ufoop­le­vel­ser eller bevi­ser på diver­se teo­ri­er om ufoers/uapers oprin­del­se.

Det er angi­ve­lig­vis af sam­me grund, at der ind­til vide­re ikke er offent­lig­gjort andet end de infrarø­de opta­gel­ser af de berøm­te uap-video­er, som har skabt så meget medi­eom­ta­le de sene­ste år. For opta­gel­ser­ne fra de andre sen­sor­ty­per, som har regi­stre­ret de påstå­en­de uaper, skul­le efter sigen­de afslø­re oplys­nin­ger om de mili­tær­sy­ste­mer, som har regi­stre­ret dem.

Tid­li­ge­re efter­ret­nings­of­fi­cer står bag den nye lov­giv­ning

Det er den tid­li­ge­re Uni­ted Sta­tes Mari­ne Cor­ps Intel­li­gen­ce offi­cer Micha­el John — Mike — Gal­lag­her, som sam­men med den tid­li­ge­re US Mari­ne-vete­ran Ruben Gal­le­go har stil­let ændrings­for­sla­get, som Repræ­sen­tan­ter­nes Hus vedt­og for nyligt.

Iføl­ge Mike Gal­lag­her skal loven sik­re, at AARO får uhin­dret adgang til alle de data, som er rele­van­te for deres under­sø­gel­se af uap-pro­ble­ma­tik­ken. På den måde kan rap­por­ter og viden ikke læn­ge­re gem­mes bag sik­ker­heds­klas­si­fi­ka­tio­ner eller NDA’er. NDA står for Non-Disclo­su­re Agre­e­ment, på dansk tavs­hed­ser­klæ­ring.

Gal­lag­her har læn­ge været varm for­ta­ler for at øge strøm­men af infor­ma­tio­ner om uaper. Selv udta­ler han, at lovæn­drin­gen er et ønske om at „give whi­st­le­blower-lig­nen­de beskyt­tel­se“ til de ansat­te i for­sva­ret, som vide­re­gi­ver klas­si­fi­ce­re­de oplys­nin­ger om ufo­er og uaper til AARO.

Gal­lag­her tror selv ufo­er er tids­rej­sen­de

Mike Gal­lag­her har selv en meget klar ide om, hvad uaper og ufo­er i vir­ke­lig­he­den er for en stør­rel­se. Det for­tal­te han om i tal­ks­howet The Pat McA­fee Show dagen efter senats­hø­rin­gen om uaper den 17. maj 2022. Her kom han med nog­le ret over­ra­sken­de udta­lel­ser om, at ufo­er kun­ne være tids­rej­sen­de men­ne­sker.

„Gå 200 år til­ba­ge, og du vil­le sige: ‚I har ikke biler, inter­net, gode maskin­ge­væ­rer; hvad sker der?’“ for­tal­te Gal­lag­her bl.a. til McA­fee i løbet af tal­ks­howet.

„Gå så 200 år frem, og dem, som er til­ba­ge på det tids­punkt — hvis vi kan und­gå at nuke os selv — vil sige: ‚Vent, I kan ikke bøje tid og rum? Det fandt vi ud af for 50, 100 år siden.’“

 

Gal­lag­her går tyde­lig­vis Elizon­do & Co’s ærin­de

Lovæn­drin­gen er end­nu et knæ­fald for Luis Elizon­do og hans slæng af medie-dar­lings. Og ikke over­ra­sken­de er Elizon­do da også meget begej­stret for ved­ta­gel­sen af den nye lovæn­dring, som han for­ven­ter „kan åbne slu­ser­ne“.

Spørgs­må­let er så bare, hvad der kom­mer ud af slu­ser­ne, når de klas­si­fi­ce­re­de rap­por­ter efter sigen­de skul­le kom­me væl­ten­de. Det vil frem­ti­den vise.

Hvor­for vil for­ske­re sen­de den­ne besked til rumvæs­ner?

Bog om livet på frem­me­de pla­ne­ter under ham­me­ren

Men­ne­sket har altid søgt svar på, om vi var ale­ne i ver­dens­rum­met. Og gen­nem tiden er der frem­sat man­ge teo­ri­er om, hvor­dan livet udfol­der sig på andre pla­ne­ter.

Det er der kom­met fle­re bøger om — også læn­ge før begre­bet fly­ven­de tal­ler­ke­ner, ufo­er og uaper duk­ke­de op. Iføl­ge Tho­mas Bris­son Jør­gen­sen er den mest kend­te bog her­hjem­me nok den dan­ske astro­nom C. Lup­lau Jans­sens Er stjer­ner­ne bebo­et fra 1928. Den er bl.a. omtalt i Ole Hen­nings­ens før­ste bind om de dan­ske X‑filer.

En af de ældst kend­te bøger om emnet er dog mere end 300 år gam­mel. Den var for nylig på auk­tion hos Han­sons Auctio­ne­ers i Glou­cesters­hi­re, Eng­land. Det for­tæl­ler maga­si­net Histo­rie i deres august-num­mer i år.

Bog om livet på sol­sy­ste­mets pla­ne­ter skre­vet 300 år før Adam­ski

Bogen hed­der The Cele­stri­al Wor­lds Discove­red. Den er skre­vet af den hol­land­ske viden­skabs­mand Chri­sti­aan Huy­gens, som leve­de fra 1629 til 1695. Han er nok mest kendt for at have opda­get den stør­ste af Saturns måner, Titan, og Huy­gens prin­cip om lysets bøl­ge­fron­ter.

Chri­sti­aan Huy­gens (1629–95) (Illu­stra­tion: Phy­sique Popu­lai­re, 1891/Émile Des­beaux)

 

Som en anden Geor­ge Adam­ski men­te den hol­land­ske viden­skabs­mand, at der var liv på de andre pla­ne­ter i sol­sy­ste­met. Han påstod dog aldrig at have mødt dem. Men han hav­de en god ide om, hvor­dan væs­ner­ne på de andre pla­ne­ter så ud, og hvad de brug­te deres tid på.

Såle­des for­mode­de Huy­gens, at rumvæs­ner­ne hav­de hæn­der lige­som os, inter­es­se­re­de sig for astro­no­mi og lyt­te­de til musik.

Bogen er natur­lig­vis skre­vet ud fra dati­dens ver­dens­syn og astro­no­mi­ske viden og med udgangs­punkt i den slags tek­no­lo­gi, som var kendt i den sid­ste del af 1600-tal­let. Det gør den sine ste­der til ret under­hol­den­de læs­ning. Men som bog­eks­per­ten Jim Spen­cer fra Han­sons Auctio­ne­ers udta­ler, så vil folk måske også træk­ke på smilebån­det, når de læser om vores syn på ver­den om 300 år fra nu.

Du kan sta­dig få fin­gre­ne i den gam­le bog

Bogen var under ham­me­ren den 7. juli, men opnå­e­de ikke mindste­bud­det på 1.500 pund. Om den vil bli­ve udbudt til salg igen på auk­tio­nen, vides på nuvæ­ren­de tids­punkt ikke. Men skul­le du have lyst til at inve­ste­re i den over 300 år gam­le bog, kan du spør­ge ind til den på auk­tions­hu­sets hjem­mesi­de.
Du kan natur­lig­vis også blad­re i den digi­ta­le kopi.