Forsvundet i det blå
en natflyvning til øen King Island. Hans forsvinden er
blevet sat i forbindelse med ufoer, fordi han under
radiokommunikationen med Melbourne Flight Service Unit
fortalte om et objekt, der kredsede over hans fly. Kort efter
ophørte radiokommunikationen for altid.
Lørdag aften den 21. oktober 1978 var varm, stille og næsten skyfri. Der blæste en svag brise fra nordvest. Klokken 19 var Venus synlig over horisonten i retningen vestsydvest. Månen var ikke på himlen, og Solen var gået ned kl. 18.45. Tusmørkeperioden endte kl. 19.13.
Frederick Valentich indleverede en omhyggeligt udarbejdet flyveplan til flyveledelsen i Moorabbin Lufthavn. Flyveturens mål var King Island flyvepladsen på øen af samme navn samt returflyvning til Moorabbin ad samme rute — en samlet distance på 600 km.
Alt gik planmæssigt indtil kl. 19.06, hvor Valentich kaldte flyveledelsen for at spørge, om den havde kendskab til anden flytrafik under 5.000 fod (ca. 1.525 m) i området.
Radiokontakten til flyet forsvandt kl. 19.12:49, hvorefter redningstjenesten straks blev kontaktet. Da flyet ikke var ankommet til King Island kl. 19.33 som planlagt efter flyveplanen, satte man en eftersøgning i gang og foretog en resultatløs natlig eftersøgning i området ud for Cape Otway.
Eftersøgningen blev efter fire dage indstillet den 25. oktober. Fly og skibe havde forgæves finkæmmet et område på 17.000 kvadratkilometer. Der blev ikke fundet vragrester, der med sikkerhed kan knyttes til Valentichs Cessna 182.
Dette har givet plads til mange spekulationer, som alle ser stort på, at der hver dag forsvinder mennesker verden over, uden at det behøver at have noget som helst med rumskibe og aliens at gøre, men har jordnære og altså helt naturlige forklaringer.
Mange personer har efterforsket Valentich-sagen gennem årene og søgt efter forklaringer, og det har givet flere interessante resultater. Fx er det kommet frem, at påstanden om, at Valentich var en meget erfaren og dygtig pilot, ikke holder vand. Frederick Valentich havde to gange ansøgt om optagelse i Royal Air Force (RAAF), men blev afvist på grund af utilstrækkelige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Han var medlem af RAAF Air Training Corps og drømte om at blive trafikpilot, men dumpede til adskillige prøver, som skulle have givet adgang til en licens, flere af dem så sent som en måned før hans forsvinden. Han havde desuden været involveret i flyuheld og fået advarsler for at flyve ind i forbudte flyzoner.
I juni 2012 lykkedes det australieren Keith Basterfield at opspore en samling dokumenter på i alt 320 sider om Valentich-sagen i onlinearkivet hos The National Archives of Australia (NAA). Den store pdf-fil (ca. 96 Mb) har titlen DSJ-Cape Otway to King Island 21 October 1978 — Aircraft missing (Valentich) 1978–1992 barcode 10491375 file series B1497 control symbol V116/783/1047 og kan downloades her samt gennemses online (og søgbart) her. De 320 sider giver et godt indtryk af hele efterforskningsarbejdet med et væld af meget forskelligartede dokumenttyper — lige fra officielle rapporter og fotos til håndskrevne noter og avisudklip. Om årsagen til hændelsen lyder konklusionen stadig: „Not determined — aircraft missing“, og „der tages ikke yderligere skridt i denne sag, medmindre der opnås positive faktuelle beviser“.
I 2012 så også en anden samling af sagsakter dagens lys. Andrew Arnold og kolleger fra Victorian UFO Action (som bl.a. har hjulpet ABC Radio National med at producere podcasten Last Light: the Valentich Mystery, varighed: 28:35 min.) opsporede 292 sider med titlen VH-DSJ- Light aircraft overdue King Island med serienummer A4703 hos Canberra-afdelingen af NAA. Myndigheden bag dokumenterne er „Department of Transport, Head Office, Canberra and Melbourne, Emergency & Special Services Branch“.
Dokumenterne kan gennemses online her. De omhandler især eftersøgningen i luften og til søs udført af „Victorian Police at King Island, Hobart and Lakes Entrance, plus the Department of Defence“.
Eftersøgningen begyndte den 21. oktober 1978 og blev afsluttet den 25. oktober — uden at man havde fundet det mindste spor efter fly, vragdele eller lig. Det fremgår også af dokumenterne, at der fra forskellige dele af landet natten til den 21. oktober blev modtaget en række rapporter om hurtigtflyvende, kraftige hvide lys, som ifølge Mount Stromlo-observatoriet faldt sammen med meteorsværmen Orioniderne, der denne nat toppede med 10–15 meteorer pr. time.
De to ufoskeptikere forfatteren Joe Nickell og James McGaha (astronom og fhv. pilot i USAF) har i 2013 i Skeptical Enquirer fremlagt deres analyse af Valentich-sagen. De støtter hypotesen om, at Valentichs flystyrt skyldes fejlorientering. Han mistede fornemmelsen af op og ned og fløj utilsigtet i en nedadgående såkaldt „graveyard spiral“. Forøgelsen af G‑kræfterne i en sådan dødsspiral begrænsede brændstoftilførslen og fik flyets motor til at hoste og miste omdrejninger, sådan som Valentich fortalte over radioen.
McGaha og Nickell foreslår også, at de tilsyneladende stationære lys, som ifølge Valentich befandt sig over flyet, kan have været planeterne Venus, Mars og Merkur sammen med den lysstærke stjerne Antares.
Seks uger efter Valentichs forsvinden stod amatør-
fotografen Roy Manifold frem og fortalte, at han den
dag, Valentich forsvandt, havde taget seks billeder af
solnedgangen ved Cape Otway. Han hverken hørte eller så
noget usædvanligt på stedet. Efter fremkaldelsen af filmen
opdagede han på det sidste billede en mørk skygge i øverste
højre hjørne.
Roy Manifold troede først, at det var en fremkaldelsesfejl, fejl i negativet eller snavs, men det blev afvist af en fotokyndig. En analyse foretaget af Ground Saucer Watch (GSW) i USA skulle angiveligt afsløre et metallisk objekt i den mørke skygge. Dele af analysen kan ses i dette videoklip. Andre er overbevist om, at der er tale om en fejl opstået under fremkaldelsen eller et insekt tæt på linsen, fx en bi.
Denne artikel er et kort uddrag af det opdaterede kapitel „Forsvundet i det blå“ i 2. udgaven af bogen Projekt UFO — tro, løgne og kold krig.
„Projekt UFO — tro, løgne og kold krig“ er på
500 sider og gennemillustreret. Denne 2. udgave
udgivet i 2021 er opdateret og udvidet væsentligt i
forhold til førsteudgaven fra 2011, som var på 454
sider, så fakta, argumenter og konklusioner står mål
med, hvad man kan forvente af en udgivelse i dag,
ligesom der er tilføjet en hel del nyskrevet indhold.
Denne 2. udgave udkommer alene som e‑bog og kan
købes her.
Kort sagt
Endnu et luftkastel?
Der opstår til stadighed nye organisationer, som proklamerer et højt ambitionsniveau, når det gælder udforskningen af ufoer, men som ofte lider en stille død — uden at få udrettet noget af betydning. Seneste skud på stammen er SKYFORT, som bl.a. vil:
- Udvikle et netværk til styrkelse af samarbejdet mellem alle, der forsker i fænomenerne.
- Skabe databaser, som støtter fremtidig UAP-forskning.
- Uddanne og påvirke politikere og andre beslutningstagere, så de bedre forstår fænomenerne.
- Støtte udviklingen af ny teknologi til observation og analyse af UAP’er.
SKYFORT har tilknyttet en prominent konsulent: Luis Elizondo. Og det sker der nok ikke så meget ved…
Alle gode gange fire
„Menneske & mysterium — kvartalsmagasin om parapsykologi, fortidsgåder og magisk virkelighed“ er netop dumpet ind i postkassen. Det er årets fjerde nummer — og bliver desværre også det sidste i denne omgang. Det skriver udgiver og hovedskribent, Klaus Aarsleff. Det har ikke været muligt for Aarsleff at nå målet på 200 abonnenter, som skulle sikre magasinets fremtid. Det er en trist nyhed, da Menneske & mysterium var både velproduceret, indbydende og underholdende.
Klaus Aarsleff skriver i magasinets leder: „Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg dropper min livslange interesse for de emner, som vi har taget op i ‚Menneske & mysterie’. I stedet vil jeg koncentrere mig om et planlagt større bogværk, som kommer til at hedde ‚Steder af kraft’. Her fortæller jeg om magiske og forunderlige lokaliteter verden over. Også andre bogideer er i støbeskeen.“
Følg med på livsrejsen.dk.
Så er Lucy godt på vej
Mennesket er kommet et skridt nærmere ny viden om dannelsen af vores solsystem takket være rumsonden Lucy bygget af Lockheed Martin. NASA-missionen blev succesfuldt påbegyndt med opsendelsen fra Florida den 16. oktober 2021. På toppen af en Atlas V‑raket indledte Lucy sin 12 år lange rejse til de trojanske asteroider ved Jupiter.
(Foto: NASA/Lockheed Martin)
|
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.