Sådan erobrede ufoerne verden
Mange regnbyger har siden 1977 ramt Storbritannien, og den dengang 11-årige David Clarke er i dag ekspert på ufomyten.
I dag underviser David Clarke i journalistik på Sheffield Hallam University. Inden da var han journalist på The Sheffield Star og Yorkshire Post. Clarke har skrevet 12 bøger, og 1999 tog han en ph.d. i „British Folklore“, dvs. folkemindevidenskab, ved National Centre for English Cultural Tradition, University i Sheffield.
UFO-Mails læsere har jævnligt hørt om Clarkes arbejde og ufointeresse, idet han siden 2000 har arbejdet på at overtale det britiske forsvarsministerium til at frigive de resterende ufodokumenter tilbageholdt i deres arkiver. Arbejdet har båret frugt. Tusindvis af dokumenter er offentliggjort gennem årene og gjort frit tilgængelige på nettet. Siden 2008 har Clarke arbejdet som ekstern konsulent for The National Archives (TNA) og rådgivet arkivet ifm. offentliggørelsen af de mange dokumenter.
Britiske X‑filesI 2008 begyndte The National Archives (TNA) i Storbritannien en årelang proces med at frigive dokumenterne i forsvarets ufoarkiver. Frem til juni 2013 var der offentliggjort ca. 52.000 sider. Mere end fire millioner besøgende fra 160 forskellige lande har i den forløbne tid besøgt National Archives’ uforelaterede hjemmeside. Man regner med, at informationerne om filernes frigivelse har nået omkring 25 millioner mennesker. Arkivmaterialet indeholder tilsyneladende ingen „rygende pistol“, dvs. ingen sensationelle afsløringer om aliens og landede rumskibe, men rigeligt andet interessant læsestof, hvoraf en del utvivlsomt kan kaste nyt lys over ufomytens udvikling i Storbritannien. |
Følg dr. David Clarkes arbejde
på http://drdavidclarke.co.uk/
Dr. David Clarkes seneste bog udkom i maj 2015 og har titlen How UFOs Conquered The World. The History Of A Modern Myth. Og for at gøre en lang historie kort: Bogen kan meget vel blive årets bedste udgivelse om ufomyten. Den er både velskrevet, underholdende, lærerig og seriøs og bør være obligatorisk læsning for alle ufointeresserede.
Clarke tager læseren med på en tidsrejse fra 1977, hvor han blev grebet af ufofeberen og troede på besøg udefra, til i dag, hvor han er en af de ypperste fortalere for den psykosociale tilgang til ufomyten, nemlig at ufoer forstået som besøg udefra er skabt af os selv — vores forestillinger, tro og håb. Mange hændelser/fænomener, som er virkelige nok (fly, kondensstriber, raketter, stjerner/planeter, stjerneskud, balloner af forskellig slags og meget andet), kan udløse en ufooplevelse, dvs. blive fortolket som noget andet, end hvad det i virkeligheden er. Forestillingerne om ufoerne — forstået som besøg udefra — er et kulturelt fænomen, født under Den Kolde Krig og lige siden videreudviklet af film, tv-serier, aviser, nettet, ufoforeninger o.a.
Med sin psykosociale vinkel er Clarke helt på linje med den tilgang til ufomyten, som SUFOI står for i dag, jf. SUFOI’s vision og formål.
John A. Keel (1930–2009) skrev
både spændende og provokerende
artikler og bøger, hvoraf især „UFOs:
Operation Trojan Horse“; fra 1970 og
„The Mothman Prophecies“ fra 1975 er
læst af mange. Sidstnævnte bog blev i
2002 filmatiseret med Richard Gere i
hovedrollen.
Clarke har igennem årene besøgt og interviewet mange centrale personer tilknyttet ufomyten, både observatører og „efterforskere“. Highlights fra velvalgte interviews anvendes i bogen til at give et signalement af tidsperioder, give indsigt i forskellige opfattelser af ufomyten, samle de historiske tråde i ufomyten samt kaste nyt lys over flere gåder. Fx er det særdeles interessant at læse om Clarkes møde med den berømte amerikanske forfatter John Keel.
John Keel besøgte i 1992 Storbritannien for at holde foredrag. I den forbindelse interviewede Clarke og Andy Roberts den dengang 62-årige og sygdomssvækkede berømthed. Både Clarke og Roberts havde læst Keels bøger og havde behov for at stille mange spørgsmål.
Det kan nogle gange være svært at blive klog på Keel, som skriver engageret, men også gådefuldt om Men-In-Black, mærkelige væsner, dæmoner og parallelle universer. John Keel har introduceret begrebet „ultra-terrestrials“. Ufoer er ikke skabt af ikke-jordiske, men af „ultra-terrestrials“, skjulte kræfter fra andre dimensioner, som lever side om side med os og elsker at drille mennesker.
Under interviewet på et hotelværelse i Sheffield sagde Keel bl.a.:
„Hvis der ikke var nogen mennesker her på Jorden, ville der så findes ufoer? Jeg tror, at ufoer absolut er knyttet direkte til os, og at vi kun ser, hvad de ønsker, vi skal se, hvad vi tror, vi ser… Der er i dag tusindvis af mennesker, som tror, at der faktisk findes ultra-terrestrials. Men, som jeg har forsøgt at forklare i mine bøger og artikler, er det i virkeligheden os, som er intelligensen bag ufoerne.“
Om ufologerne sagde Keel i interviewet med Clarke og Roberts, at ufologerne for at kompensere for de manglende beviser har konstrueret en fantasiverden, hvor myndighederne har indgået aftaler med rumfolk. „… Det er deres måde at klare det på. Det er på denne måde, alle nye religioner beskytter deres tro … Så de fortæller, at den eneste grund til, at vi ikke kender sandheden, er, at regeringen skjuler den. Det utænkelige alternativ er, at grunden til, at de ikke ved noget om ufoer, er, at de ikke eksisterer…“
David Clarke: „How UFOs Conquered
The World. The History Of A Modern Myth“,
312 sider, Aurum Press 2015.
Konspirationer om alt
from Ancient Aliens to the New World Order“,
448 sider, Visible Ink Press 2015
Jeg har med udbytte læst adskillige af Nick Redferns bøger, heriblandt Science Fiction Secrets. From Government Files and the Paranormal (Anomalist Books 2009) og On the Trail of the Saucers Spies. UFOs and Government Surveillance (Anomalist Books 2006). Redfern er nemlig både velskrivende og god til at finde nye vinkler på såvel gamle som nye emner — det som på godt dansk hedder research. Her i 2015 kommer der ifølge Nick Redferns blog mange nye bøger fra hans hånd. Den første er udkommet med titlen Secret History. Conspiracies from Ancient Aliens to the New World Order (Visible Ink Press 2015) og er et digert værk på 448 sider.
Secret History. Conspiracies from Ancient Aliens to the New World Order tager fat på ikke mindre end 60 begivenheder/emner ordnet i tre dele:
- Ancient Aliens—Ancient Nuclear War; The Anunnaki; The Plagues of Egypt; The Nazca Lines; Native American UFO Legends. Og meget mere.
- Conspiracies—Abraham Lincoln and the Masons; Tunguska; Adolf Hitler’s Survival; MKUltra; The JFK Assassination; Martin Luther King’s Killer; Watergate’s Deep Throat. Og meget mere.
- The New World Order—Deaths in the Defense Industry; Chemtrails; Black Helicopters; 9/11; The Patriot Act Surveillance; Microchipping the World; Snowden and Surveillance; The Mystery of Flight MH370. Og meget mere.
Er man i forvejen velbevandret i emnerne, kan man nikke genkendende til de mange rigtig-langt-ude-historier. For læsere, som kun er interesseret i ufomyten, er der næppe meget nyt at hente.
Umiddelbart skulle man tro, at bogen med sine mange emner og forsøg på overblik og sammenhæng ville være en god „begynderbog“ udi konspirationsteorier. Det er desværre ikke tilfældet.
Redfern skal tydeligvis ikke fornærme nogen (især amerikanske) læsere, så han lader alle komme til orde. Især personer med en bimlende skør historie fyldt med spekulationer, gætterier og udokumenterede påstande får lov til at lufte deres dumhed. Det giver Redfern masser af stof at fylde bogen med og har jo ret beset også underholdningsværdi, men den uforberedte læser lades i stikken, fordi de skøre kuler præsenteres som anerkendte eksperter eller folk, der nyder almen anseelse. Jeg føler mig overbevist om, at Redfern er bevidst om, at de pågældende personers argumenter, ideer og spekulationer for længst er blevet tilbagevist og afsløret af rigtige eksperter, men det sælger nok bare ikke bøger at fortælle det.
I det hele taget stiller Redfern mange åbne og „gådefuldskabende“ spørgsmål, som det overlades til læseren selv at tage stilling til, især ved afslutningen af hvert kapitel — også spørgsmål, som slet ikke har noget med sagen at gøre, ikke er relevante at stille, og som allerede er besvaret i anden sammenhæng.
Eksempelvis gengiver Redfern Cosford-sagen fra 31. marts 1993, hvor mange briter oplevede et stort trekantet fartøj på nattehimlen. Nick Popes „efterforskning“ og synspunkter gengives i et længere afsnit og afsluttes med Nick Popes udtalelse:
„Jeg kan ikke sige, om denne sag var det afgørende vendepunkt, der fik mig til at gå fra at være en fordomsfri skeptiker til at blive en troende; men det var bestemt en af de vigtigste begivenheder. Faktisk, hvis man spørger mig om mit bedste bud, vil jeg sige, at dette var den virkelige ting; dette var ikkejordisk.“
Nick Popes udtalelse stammer fra et interview, som Nick Redfern foretog i 1997. Skal man være venlig, kan man sige, at Pope i 1997 måske ikke kendte alle detaljerne om Cosford-sagen dengang og derfor ikke vidste bedre. Denne undskyldning kan ikke gælde for Redfern. Han er udmærket klar over, at Cosford-sagen højst sandsynligt har naturlige forklaringer, sådan som dr. David Clarke har dokumenteret på http://drdavidclarke.co.uk/secret-files/the-cosford-incident/.
Clarke skriver, at den britiske ufoentusiast Jenny Randles for mange år siden i den grad har sandsynliggjort, at de mange ufooplevelser fra denne aften i både Storbritannien, Irland og det nordlige Frankrig hænger sammen med, at Rusland sendte Cosmos 2238 i kredsløb, hvorefter Tsyklon-løfteraketten faldt ned gennem atmosfæren, brød i mindst to store stykker og brændte op. Redfern vælger Popes udlægning af sagen. Det bevarer mystikken og de åbne spørgsmål. Men det er ikke fair at snyde sine læsere.
Nyt fra SUFOI’s Fotoafdeling
2300 København S. 27. november 2014
Den langstrakte form fremkommer ved bevægelse
af kameraet under den lange eksponeringstid.
På ovenstående udsnits-
forstørrelse af et af de
modtagne fotos er afteg-
ningens „langstrakte form“
bortretoucheret i forsøg på
at gengive observatørens
iagttagelse mere korrekt.
En 46-årig observatør på Amager beretter:
Jeg står og venter på en taxi på vej til Kastrup lufthavn. Klokken er 06.40.
På himlen ser jeg så en rød/orange ting komme hen over himlen.
Det ligner ikke et fly da den ikke blinker men har et konstant rød/orange lys og bevæger konstant i lige linie hen over himlen.
Jeg har 4 fotos som jeg tog med min IPhone. Hvis I vil se dem, så send mig en mail, så kan jeg sende dem til jer.
Det var underligt, og min hustrus først kommentar var… Det en ufo „, men hvor ved hun det fra??“
Det lyder jo tåbeligt, men tro mig, det var ikke et fly.
Efter gennemgang af det modtagne fotomateriale sammenholdt med DMI-vejrdata, observationsberetningen m.v. er Fotoafdelingen ikke i tvivl om, at der er tale om en lille varmluftballon med et brændende materiale i bunden til oplysning og opdrift.
Fotografen tilføjer efterfølgende:
Tak for jeres svar. Jeg tænker bare, at det virker underligt, at nogen ville sende en sådan ballon op en torsdag morgen, og denne så bevæger sig i en lige linie hen over himlen i stedet for lodret opad. Men spændende har det da været. Og tak fordi I kiggede på mine billeder.
At banen synes lige hen over himlen er ikke usædvanligt. Ballonen skal være ret tæt på for at synes hurtigt stigende.
Men opsendelse kl. lidt i syv om morgenen… 😉
3600 Frederikssund 25. marts 2015
Fra udkanten af Frederikssund beretter en observatør:
Står i forhave kl. ca. 22.30, kigger mod vest. Et hvidt lys kommer til syne på himmelen. Vurderer det til at være 150–200 m. væk, og ca. højde tilsvarende antal m. oppe i luften. Tænker ikke over det til at starte med. Vi står 2 personer, er ude for at ryge, snakker sammen.
Det lyser et stort område op, flere hustage i nærheden bliver oplyst og „undersøgt“. Da flere lys/lamper kommer til, bliver jeg opmærksom på, at det er noget usædvanligt.
Jeg begynder straks at filme med min tlf. Der er ingen lyd på fænomenet. Lysene bliver skiftevis svagere og stærkere, de danner formationer, både buede, spidse og lige. Der er op til 20 lys på en gang, på et tidspunkt. Jeg sætter det ikke i forbindelse med hverken fly, helikoptere, droner eller kinesiske lamper.
På en gang forsvinder samtlige lys.
Udsnit af screenprint af modtagne video viser de omtalte lysfænomener (ses svagt midt i billedet).
|
På udsnitsforstørrelser af flere screenprints fra videosekvensen ses de forskelligartede lysfænomeners udseende på forskellige tidspunkter af observationen.
|
SUFOI’s Fotoafdelings undersøgelse og konklusion
De mange lys og især deres bevægelsesmønster, tilsynekomst og forsvinden, er ikke helt i overensstemmelse med små varmluftballoner, som muligvis kunne være en første plausibel forklaring.
Observatørens beskrivelser af lysene på himlen samt selve udseendet på videoen og måske især bevægelsesmønstret ledte imidlertid mere tanken hen på øvelsesaktiviteter på Jægersprislejrens område i observationsretningen — vestlig retning.
Sådanne aktiviteter med div. lys fra lejrens øvelsesområde har ved flere lejligheder været årsag til henvendelser til SUFOI med fotos og videoer af mystiske lys på himlen.
Fotoafdelingen rettede derfor henvendelse til Forsvaret — her Jægersprislejren — og modtog flg. oplysninger fra kaptajn Morten Malthe Pedersen, Chef for Skydesikkerhed Jægerspris, om deres øvelsesaktiviteter bl.a.:
Den 25/3 blev der skudt med lys fra såvel 40 mm lysraketter, signalpistol og dyssekanon. Skydningerne fandt sted ca. fra kl. 21.30 til 22.55. Samtidig var der skydning med tungt maskingevær med lysspor, der kan give en masse små lys på himlen, og som på afstand ser ud til at hænge i en fast højde et stykke tid, selv om det er et projektils parabel, man ser.
Om vores lys er i stand til at oplyse tage i udkanten af Frederikssund, er jeg noget i tvivl om.
Efter på ny at have gennemgået div. udgaver af videomaterialet og udsnitsforstørrelserne af screenprints m.v. er Fotoafdelingen ikke længere i tvivl om, at netop lysaktiviterene i forbindelse med øvelserne i Jægersprislejren er forklaringen på, hvad der i dette tilfælde er observeret og videofilmet fra Frederikssunds udkant.
Disse øvelsesaktiviteter har naturligvis ikke kunnet oplyse tage så langt borte — allerhøjst måske med lidt genskin i visse blanke overflader.
Ikke desto mindre er det en måde, nøgterne og seriøse observatører kan opleve tingene på. Det er ikke ualmindeligt.
Toke Haunstrup har i sit værk „50 år med ufoer — erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde“ givet eksempler på, at lys langt borte kan opleves at oplyse tage eller sågar forfølge biler.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.