Gummi-alien gav fængsel
En kinesisk bonde, som blot benævnes hr. Li i Shandong Evening News, blev tilbageholdt i fem dage af kinesisk politi for svindel og for at have forstyrret den offentlige orden. Hans forbrydelse bestod i, at han havde fremstillet en alien af gummi, hønsenet og lim, taget billeder af den og lagt dem på nettet. Hans formål var at få folk til at tro, at aliens eksisterer. På nettet skrev han, at han havde haft en ufooplevelse, da han var ved at sætte fælder op for at fange vilde kaniner. Ud fra et objekt svævede fem aliens ned mod ham, og den ene kom for tæt på kaninfælden og blev slået ihjel.
Inden hr. Lis svindelnummer blev afsløret, nåede hans historie og billeder at komme vidt omkring og blev bl.a. omtalt i The Telegraph.
Det er formentlig første gang, at nogen er blevet anholdt for at have fremstillet et falsk rumvæsen. Ufo-historien rummer ellers rigeligt med historier om svindlere, som har udnyttet folks godtroenhed og tjent på det — platugler som i højere grad end kinesiske hr. Li burde have været rullet i tjære og fjer. Her tænkes især på Ray Santillis obduktionsvideo af Roswell-væsnet. Se fx En alien med fårehjerne.
En anden suspekt historie — denne gang om et meget lille skelet — fik i maj 2013 stor omtale både herhjemme og i udlandet. Først forlød det, at skelettet stammede fra en alien, men senere udtalte en „ekspert“, at DNA-analyser tydede på, at det var et menneske. Sandheden er måske nærmere, at historien om det lille skelet kan være et mediestunt iscenesat af Steven Greer for at markedsføre hans „dokumentar“-film, Sirius, om det mystiske fund af et alien-skelet. Skelet-historien lugter af en forsinket aprilsnar, som har givet medierne lidt stof i et nyhedsfattigt forår. Steven Greer har vi i SUFOI ingen som helst fidus til. Ham og hans diverse organisationer og aktiviteter har vi tidligere omtalt her i UFO-Mail. Se fx UFO-Mail nr. 145.
Hedeslag på Islands Brygge
I efteråret 2012 deltog Lars Thomas i Exopolitik Danmarks konference og skrev bl.a. følgende om oplevelsen i artiklen Something very serious!: „Solen skinner over Christianshavns Torv, og jeg begynder så småt at ærgre mig over, at jeg har sagt ja til at bruge en smuk septemberfredag på at overvære Exopolitik Danmarks kongres i Christianshavn Beboerhus. Stemningen er ret besynderlig blandt den lille flok mennesker, der står og sludrer foran indgangen til foredragssalen. Der er den samme fornemmelse af intens selvtilfredshed, man finder til et Scientology seminar eller til et bønnemøde i en nordjysk frikirke.“
Den 8. juni 2013 var jeg tilhører til Exopolitik Danmarks seneste konference „UFOs and Nukes“ i Kulturhuset Islands Brygge, også i København. Igen var det en smuk solskinsdag, men stemningen blandt de omkring 70 tilhørere var afslappet og lugtede denne gang knapt så meget af „bønnemøde i en nordjysk frikirke“. Til gengæld var konferencens to foredrag meget langt ude! Helt uden for pædagogisk rækkevidde.
charmerende herre, der siger
ganske utrolige ting. Hans fore-
drag „Earth — An Alien Enterprice“
er også titlen på hans kommende
bog, hvilket han naturligvis ikke
undlod at gøre opmærksom på
utallige gange. Good har hjemmesiden
www.timothygood.co.uk/index.htm.
Dagens hovedpersoner var amerikanske Robert Hastings og britiske Timothy Good, som skulle fortælle om ufoer og atomvåben og blev præsenteret som internationale kapaciteter.
Jeg har læst begge de herrers bøger samt nærlæst deres hjemmesider, debatten om dem, og hvad de i øvrigt står for. Så jeg burde have været advaret. Alligevel bliver man overasket over at høre så meget sludder fra hestens egen mund. Men til begge de herrers ros skal siges, at de fremstod, som om de begge selv troede på det, de sagde.
Timothy Good leverede en times slideshow med en historisk gennemgang af ufofænomenet med budskabet: Ufoerne har været her altid! Show er måske så meget sagt. Det gik langsomt og var jævnt kedeligt — så søvndyssende, at en ungersvend foran mig flere gange måtte holdes vågen af sin kammerat — og så var det alt sammen set før. Jeg vil tro, at Good, som er en stor fan af George Adamski, for 40–50 år siden kunne være sluppet vældig godt fra det samme slideshow i en husmorforening langt ude på den engelske hede. Men det holder altså ikke i dag. Kun pga. publikums gode opdragelse undgik han at blive buhet ud. Han præsenterede det ene gamle billede efter det andet, usammenhængende og uden de faktuelle oplysninger. Mange af billederne kunne han helt tydeligt ikke huske noget om.
Dette foto fra Venezuela er blot et af de mange billeder fra Timothys Goods
præsentation. Ligesom Goods andre „ufo“-fotos har dette en forklaring: et
gammelkendt svindelnummer.
Good fremsatte mange vilde, udokumenterede påstande — bl.a. at ti italienske piloter har fløjet rundt i fartøjer udviklet af aliens — og så blev han under hele konferencen ved med at bruge vendingen „ifølge mine informationer og kilder så…“. Med denne retoriske teknik gjorde han sig interessant og vigtig og efterlod det indtryk, at han er medlem af en særlig loge, der besidder en hemmelig viden.
Jeg ved ikke, hvilken planet Good har opholdt sig på de sidste mange, mange år. Men han lever i en længst forgangen ufologisk tid og burde få sig en internetforbindelse eller læse fx landsmanden dr. David Clarkes bøger og artikler, så han kunne blive opdateret.
Robert Hastings har siden 1973 interviewet omkring 140 tidligere ansatte i US Air Force (USAF) om deres ufooplevelser. Hastings fortalte, at ufoer er lig med fremmede rumskibe, og at deres besætninger siden de første atomvåbentest har overvåget alle jordiske aktiviteter på området, herunder også missilaffyringsstederne.
som man savner i hans bog „UFOs and Nukes“. Han afslørede, at han
arbejder på en dokumentarfilm om emnet. Hastings har hjemmesiden:
www.ufohastings.com.
Ligesom mange andre amerikanere venter han på „the big show“, hvor de besøgende træder frem for verdens ledere. Indtil nu har vi kun oplevet sporadiske besøg, så vi kan vænne os til tanken om, at Jorden får besøg udefra.
Hastings foredrag „UFOs and Nukes“ bar samme titel, som hans hidtil eneste bogudgivelse UFOs and Nukes: Extraordinary Encounters at Nuclear Weapons Sites. Se også anmeldelsen „UFOer og atomvåben“.
I modsætning til Good var Hastings veloplagt og engageret. Både hans veltalenhed og seriøsitet kan være tillidsvækkende og vil måske forføre mange tilhørere. Han opfatter sig selv som den eneste ekspert, når det drejer sig om emnet ufoer og atomvåben, og er for så vidt ligeglad med, om folk tror ham eller ej.
Han sluttede med ordene: „Take it ‑or leave it!“ Hvorefter jeg straks tænkte: I leave it!
Under konferencens afsluttende spørgsmål-svar-runde fortalte Robert Hastings (tv.) og Timothy Good bl.a., at de har haft adskillige ufoobservationer (Hastings: 6 obs. Good: 4 obs.), og at Good har været i telepatisk kontakt med aliens. De mener begge, at korncirkler er relateret til ufoer, og at der her på Jorden lever forskellige alien-racer, som bortfører jordboere og laver forsøg med dem.
Foto: Kim Møller Hansen
|
UFOer og atomvåben
I reklameteksten til UFOs and Nukes: Extraordinary Encounters at Nuclear Weapons Sites står der bl.a.:
„Alle har hørt om bjærgningen af et nedstyrtet fremmed rumskib nær Roswell, New Mexico i juli 1947. Men de fleste mennesker er uvidende om, at på tidspunktet for hændelsen var Roswell Army Airfield hjemsted for verdens eneste atomare bombefly-eskadrille, den 509th Bomb Group. Var dette blot en tilfældighed? … Var der en forbindelse mellem den atomare bombefly-eskadrille på Roswell og den nedstyrtede UFO tæt ved? Overvågede de, som styrer ufoerne, supermagternes atomare våbenkapløb under Den Kolde krig? Studerer de stadig de amerikanske og russiske våbenlagre?“
Det skal siges til Robert L. Hastings ros, at reklameteksten ikke er falsk varebetegnelse. Den — og bogens titel — fortæller ganske rammende, hvad UFOs and Nukes: Extraordinary Encounters at Nuclear Weapons Sites handler om. Hastings mener i ramme alvor, at ufoer er lig med fremmede rumskibe, og at deres besætninger siden de første atomvåbentest har overvåget alle jordiske aktiviteter på området, herunder også missilaffyringsstederne. En af grundene til, at den amerikanske regering forsøger at skjule sin omfattende viden om ufo-fænomenet, er, ifølge Hastings, ængstelse for at skulle erkende, at fremmede væsner igennem årtier systematisk har overvåget USA’s atomvåben og lejlighedsvis har manipuleret med dem. Dette er Hastings påstand, og han mener, at den er sand, og at hans egen bog beviser det.
Hastings har i løbet af de seneste 35 år interviewet over 100 tidligere ansatte i US Air Force (USAF) om deres ufo-oplevelser. Hændelserne, de beskriver, har fundet sted i tidsrummet 1962–1996 ved fx affyringssteder for interkontinentale ballistiske missiler (ICBM) under følgende militære baser: Malmstrom, Minot, F.E. Warren, Ellsworth, Vandenberg og Walker.
Hastings indrømmer i bogen, at alle vidneudsagn har anekdotisk karakter og ikke er videnskabelige beviser, men han tilføjer, at alle de interviewede tidligere havde betroede stillinger med en sikkerhedsgodkendelse af en vis betydning og havde ansvaret for USA’s masseødelæggelsesvåben. Derfor må deres vidneudsagn — afgivet mange år efter deres ansættelsesforhold i forsvaret var afsluttet, og hvor de i dag er i 70’erne og 80’erne — også tages for pålydende. Når de kalder noget for uidentificeret eller måske bruger betegnelsen ufo, så er der tale om fremmede rumskibe! Det er her, kæden hopper af. Deres vidneudsagn — uanset hvor mange der så end er — kan ikke bevise noget, andet end at militærfolk ligesom alle andre mennesker ser fænomener, som de oplever som uforklarlige eller mystiske. Militærfolks sanser er lige så upålidelige som alle andre menneskers.
Robert L. Hastings: „UFOs and Nukes:
Extraordinary Encounters at Nuclear
Weapons Sites“, 602 sider, ingen illustrationer,
Authorhouse 2008. Bogen kan kun bestilles på www.ufohastings.com.
Hastings går i bogens 602 sider kronologisk til værks med udgangspunkt i de første atomprøvesprængninger i 1940’erne. Der er ingen tvivl om, at der ligger et meget stort arbejde bag indsamlingen af de mange interviews, og at Hastings ved en masse om USA’s atommissilinstallationer. Han har også meget på hjerte, så fremstillingen rummer mange sidespring — fx bruger han mange sider på at skælde ud på personer, som ser langt mere kritisk på ufo-myten og vidneudsagn, end han gør — så militærpersonalets vidneudsagn forsvinder nogle gange i for meget udenomssnak. Det er næppe tilsigtet, men det fjerner fokus fra vidneudsagnene, som sjældent er særligt hårrejsende, faktisk trivielle, da der for en stor dels vedkommende er tale om vagtpersonale, der har set eller kender nogen, som har set et nattelys. I betragtning af, at Hastings har brugt 35 år på at efterforske denne del af ufo-historien, virker resultatet ikke overbevisende. At militærpersoner har set noget, som de selv kalder en ufo, er tilstrækkeligt for Hastings, ligesom tekniske fejl på militære installationer beviser, at aliens piller ved sagerne.
Desværre indeholder bogen (denne anmeldelse bygger på e‑bogsudgaven) ingen gengivelser af de mange militære dokumenter, som tilsyneladende udgør en væsentlig del af kildematerialet, så læseren har ikke mulighed for at kigge Hastings i kortene og bl.a. vurdere dokumenternes værdi etc.
Hastings bog og bastante påstande har andre amerikanske ufo-interesserede naturligvis reageret på, heriblandt Tim Printy, som i sit velresearchede, underholdende og gratis online-magasin SUNlite jævnligt kommenterer og efterforsker Hastings påstande. Hvis man ønsker andre og mere jordnære forklaringer på diverse hændelser ved USA’s atomvåbeninstallationer, kan det varmt anbefales at læse Tim Printys kommentarer til Hastings udsagn i fx SUNlite November-December 2010, January-February 2011, March-April 2011, July-August 2011 og March-April 2012.
Roswell og Area 51
Vi har stadig eksemplarer tilbage af nyudgivelserne Roswell og Area 51 i SUFOI Butikken. Prisen er kun kr. 89,- pr. stk. Begge titler fås også som e‑bøger, bl.a. på netboghandelen Saxo.com, ligesom de kan lånes på ereolen.
Undskyld, aliens!
Den 8. juni 2013 bragte den britiske tabloidavis The SUN historien „Flying saucers over British Scientology HQ“. Ifølge SUN’s kilder så passagerer i tre fly, som var ved at lægge an til landing i Gatwick Lufthavn, ufoer.
Piloterne så „to flade sølvskiver“, og personale i flytrafikkontrollen observerede i alt seks ufoer på radaren, inden ufoerne pludselig forsvandt. Dramaet udspillede sig nær Scientologys britiske hovedkvarter i East Grinstead, West Sussex, den 30. december 2012 og varede i syv minutter.
Artiklen var lige så seriøs, som The SUN plejer at være. Alligevel kunne den ophidse de britiske scientologer, og avisen modtog straks et brev fra Scientologys advokater. The SUN har efterfølgende bragt et dementi i avisen med en undskyldning, som Scientology nok ikke havde forventet: „Efter at have modtaget et brev fra Kirkens advokater, undskylder vi over for alle fremmede livsformer, at de er blevet sat i forbindelse med scientologer.“
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.