Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig

Men­ne­sket har til alle tider ople­vet mysti­ske fæno­me­ner på him­len og for­søgt at for­tol­ke mødet med det ukend­te på kul­tu­relt accep­tab­le måder. Fra slut­nin­gen af 1940’erne blev de ople­ve­de him­mel­fæ­no­me­ner kaldt fly­ven­de tal­ler­ke­ner eller ufo­er og for­tol­ket som besø­gen­de fra det ydre rum. Hvor­for egent­lig? Og hvor­for tog det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben ople­vel­ser­ne så alvor­ligt, at det ned­sat­te en grup­pe til at under­sø­ge dem? Hvor­dan lyder de bed­ste histo­ri­er, og hvad ved vi i dag om det, som ufo­en­tu­si­a­ster har kaldt vor tids stør­ste gåde?

 

For­mand for Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion, Kim Møl­ler Han­sen, giver en ræk­ke bud på dis­se spørgs­mål i SUFOI’s nye bog »Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig«.

Bogen er på 454 sider, velil­lu­stre­ret med 206 illu­stra­tio­ner — her­af 90 i far­ve — og udsty­ret med sti­kord­s­re­gi­ster og en omfat­ten­de links- og lit­te­ra­tur­li­ste.

Får vi besøg fra det ydre rum? Det var et af de spørgs­mål, som det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben søg­te svar på, da det i 1947 begynd­te at ind­sam­le og ana­ly­se­re ufoop­le­vel­ser fra den ame­ri­kan­ske offent­lig­hed. Da fly­ve­våb­nets ufo­un­der­sø­gel­ses­pro­jekt efter 22 års arbej­de nåe­de til vejs ende i 1969, var en af kon­klu­sio­ner­ne: „Der fin­des ingen bevi­ser for, at obser­va­tio­ner kate­go­ri­se­ret som ‚uiden­ti­fi­ce­re­de’, er ikkejor­di­ske far­tø­jer“. Mon den­ne kon­klu­sion sta­dig hol­der? Hvor gode er bevi­ser­ne for, at ufo­er er frem­me­de rum­ski­be? Dis­se spørgs­mål giver »Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig« svar på, lige­som Kim Møl­ler Han­sen bely­ser de man­ge fak­to­rer, som ska­ber ufoop­le­vel­ser og til­fø­rer ufo­myten nye ele­men­ter.

»Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig« sæl­ges på to for­skel­li­ge medi­er:

  1. Bestil­lings­nr B‑073. En digi­tal udga­ve på fysisk medie (en pdf-fil på cd-rom). Pris: kr. 239,-. Der­til kom­mer 45 kr. i eks­pe­di­tion og por­to. Den­ne cd-rom ver­sion lager­fø­res. Med­lem­mer af SUFOI’s Støt­te­kreds kan købe den digi­ta­le udga­ve til kr. 159,-.
  2. Bestil­lings­nr. B‑074. En papir­ud­ga­ve leve­ret som A4 far­ve­print i et solidt ring­bind med 4 rin­ge. Pris: kr. 479,-. Der­til kom­mer 80 kr. i eks­pe­di­tion og por­to. Den­ne ver­sion sen­des ikke til adres­ser uden for Dan­mark. Bogen lager­fø­res ikke, men prin­tes først, når SUFOI har et pas­sen­de antal bestil­lin­ger, der gør tryk­nin­gen ren­ta­bel, hvil­ket giver en læn­ge­re leve­rings­tid. Med­lem­mer af SUFOI’s Støt­te­kreds kan købe papir­ud­ga­ven til kr. 399,-.

Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig kan ikke bestil­les via bog­hand­ler eller lign., kun direk­te i SUFOI Butik­ken.

Udgi­vel­ses­da­to: 5. sep­tem­ber 2011, men du kan alle­re­de bestil­le Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig bogen nu.

Et evt. over­skud fra sal­get af »Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig« går til drif­ten af www.ufo.dk.

Læs her bogens ind­holds­for­teg­nel­se og for­ord.

Sene­ste nyt om Area 51

I UFO-Mail nr. 132 anmeld­te jeg Annie Jacob­sens bog »Area 51. An Uncen­sored History of Ame­ri­ca’s Top Secret Mili­tary Base«. Bogen er også anmeldt i Tim Prin­tys glim­ren­de tids­skrift »SUN­li­te« (July-August 2011) af Peter W. Mer­lin, som er eks­pert i eks­pe­ri­men­tal­fly (se bl.a. www.thexhunters.com).

En af Annie Jacob­sens man­ge kil­der er T.D. Bar­nes, præ­si­dent for Road­run­ners — en vete­ran­klub for folk, som har arbej­det i Area 51. Peter W. Mer­lin kan i sin anmel­del­se bl.a. for­tæl­le, at Bar­nes og de øvri­ge med­lem­mer af Road­run­ners føler sig svig­te­de af Annie Jacob­sen. T.D. Bar­nes cite­res for føl­gen­de udta­lel­se:

„Vi åbne­de døre­ne for Jacob­sen og for­tal­te hen­de vores livs­hi­sto­rie, som har gjort os til stol­te del­ta­ge­re i de top­hem­me­li­ge akti­vi­te­ter i Area 51 … Vi for­tal­te hen­de om vores per­son­li­ge ofre og bidrag i tid­li­ge­re kri­ge, her­un­der Den Kol­de krig, og i vores nations frem­ti­di­ge kri­ge for at beva­re vores fri­hed… Jacob­sen og hen­des for­lag ændre­de fuld­stæn­dig bogens fokus, så den i ste­det for at bli­ve en hel­te­hi­sto­rie er ble­vet en for­tæl­ling om skræk og fan­ta­si. Vores ære og tap­per­hed er ble­vet stjå­let af en for­fat­ter, som næg­ter at angre sine lit­teræ­re fejl og mang­ler.“

Annie Jacob­sen har mødt man­ge kri­ti­ske røster, ikke mindst i for­bin­del­se med den famø­se Sta­lin-Roswell-histo­rie, som ale­ne byg­ger på et vid­neud­sagn fra en tid­li­ge­re inge­ni­ør ansat i Area 51. I bogen er han som den ene­ste kil­de ano­nym. Andre iden­ti­fi­ce­rer kil­den til 89-åri­ge Alfred O’Don­nell.

Jacob­sen har for­sva­ret Sta­lin-Roswell-histo­ri­en, bl.a. for­tal­te hun Bill Weir i »ABC’s Night­li­ne«: „Jeg mener ikke, at det er mit job at bevi­se histo­ri­en. Men jeg ved, at det var min opga­ve at for­tæl­le den, og det er, hvad jeg har gjort.“

Det er lyk­ke­des Bill Weir at få et inter­view (uden for kame­ra) med Jacob­sens ano­ny­me kil­de. Efter­føl­gen­de beskrev han per­so­nen som for­vir­ret — en per­son som mod­sag­de sig selv. Kil­den føl­te sig til­skyn­det til at for­tæl­le sin histo­rie — „for at hjæl­pe Annie med bogen“.

I et inter­view med Earl Swift fra »Popu­lar Mecha­ni­cs Maga­zi­ne« siger Annie Jacob­sen: „Jeg står helt inde for sand­he­den af det, han for­tal­te mig, nem­lig at noget styr­te­de ned i New Mexi­co, at det blev bragt til Wright-Pat­ter­son Air For­ce Base, og at det i 1951 blev trans­por­te­ret til Neva­das ørken. Det er der­for, at Area 51 har fået nav­net Area 51.“

Som Peter W. Mer­lin påpe­ger i sin anmel­del­se, så er Annie påstand om, at Area 51 har fået sit navn på grund af års­tal­let 1951 noget vrøvl. Når man ser nær­me­re på histo­ri­en for de øvri­ge Area’s i Neva­da, vil man opda­ge, at fx Area 52 (Tono­pah Test Ran­ge) blev opret­tet i 1956, en serie ato­ma­re sik­ker­heds­for­søg med kode­nav­net Pro­ject 56 fandt sted i Area 11 i 1956, Area 13 nord­vest for Groom Lake blev opret­tet i 1957 med det ene for­mål at gen­nem­fø­re Pro­ject 57-sik­ker­heds­for­sø­get — og ende­lig blev Area 58 (Cen­tral Neva­da Test Area) opret­tet i 1967. Selv om græn­ser­ne for Groom Lake-test­om­rå­det blev fast­lagt, da basen blev byg­get i 1955, fik den først beteg­nel­sen Area 51 i juni 1958.

Den hjem­søg­te him­mel

Det bri­ti­ske par John Han­son og Dawn Hol­loway er sam­men med udgi­ve­ren Jonat­han Dow­nes (for­la­get For­te­an Words) i fuld gang med et ambi­tiøst pro­jekt: Udgi­vel­se af en serie bøger, som skal dæk­ke bri­ti­ske ufoob­ser­va­tio­ner fra 1940 til i dag.

De to før­ste bind er udkom­met, hvoraf jeg har plu­klæst i bind 1 — »Haun­ted Ski­es. The Encycl­ope­dia of Bri­tish UFOs. Volu­me 1. 1940–1959« — hvor især bri­ti­ske pilo­ters obser­va­tio­ner under Anden Ver­denskrig har haft min inter­es­se.

For­fat­ter­ne har lagt vægt på at inter­viewe obser­va­tø­rer­ne, hvor det er muligt så man­ge år efter ople­vel­ser­ne. Ale­ne det at opspo­re obser­va­tø­rer­ne har natur­lig­vis været et stort arbej­de, men anstren­gel­ser­ne har ofte båret frugt. Det er ble­vet til en ærlig bog, hvor for­fat­ter­ne for­sø­ger at gen­gi­ve folks ople­vel­ser sobert og loy­alt. Ofte viser det sig, at der er stor for­skel på, hvor­dan obser­va­tø­rer­ne husker ople­vel­ser­ne, og hvor­le­des begi­ven­he­der­ne blev gen­gi­vet i dati­dens pres­se.

Ved hver beret­ning er kil­den angi­vet, og kil­de­ma­te­ri­a­let omfat­ter både bøger, tids­skrif­ter, avi­ser, bre­ve, per­son­li­ge inter­views og loka­le ufo­for­e­nin­gers arki­va­li­er.

Bogen er rigt illu­stre­ret i s/h med man­ge glim­ren­de nyteg­nin­ger af David San­key, avis­ud­klip, bre­ve, id-kort, per­son­li­ge fotos, vid­ne­teg­nin­ger, sider fra sam­ti­di­ge ufobla­de, og andet som giver bogen et auten­tisk udtryk. Den kro­no­lo­gi­ske opbyg­ning og et grun­digt sti­kord­s­re­gi­ster gør det nemt at navi­ge­re i bogen.

»Haun­ted Ski­es. The Encycl­ope­dia of Bri­tish UFOs.
Volu­me 1. 1940–1959« er set til en rime­lig pris hos Adli­bris.

UFO-styrt?

Andy Roberts har skre­vet adskil­li­ge glim­ren­de bøger om ufo­myten og for­te­an­ske fæno­me­ner — nog­le af dem sam­men med David Clar­ke, Jen­ny Rand­les eller Nick Red­fern. Hans sene­ste udgi­vel­se hed­der »UFO Down? The Berwyn Moun­tain UFO Crash« og er på trods af sine blot 101 sider en meget vig­tig bog, som bør være pligt­læs­ning for alle ufo­in­ter­es­se­re­de — især hvis man er „nybe­gyn­der“ ud i ufo­lo­gi­en. Bogen er nem­lig et sko­le­ek­sem­pel på, hvor­dan fle­re, natur­li­ge og uaf­hæn­gi­ge hæn­del­ser kob­les sam­men til én begi­ven­hed, som pga. ten­den­tiøs efter­forsk­ning, ryg­te­dan­nel­ser og medi­e­hyste­ri vok­ser til en leven­de for­tæl­ling om et nedstyr­tet rum­skib og døde ali­ens, der fjer­nes i al hem­me­lig­hed af mili­tæ­ret.

På den­ne måde er Andy Roberts’ bog et lige så vig­tigt bidrag til ufo­lo­gi­en som Arne S. Peter­sens glim­ren­de efter­forsk­ning i for­bin­del­se med det såkald­te ufostyrt på Ama­ger den 27. marts 1985, hvor god efter­forsk­ning og lidt held, afslø­re­de, at det, som umid­del­bart så ud til at være et objekt, der styr­te­de ned på Ama­ger og blev under­søgt af mili­tæ­ret, i vir­ke­lig­he­den var en sam­men­kob­ling af to uaf­hæn­gi­ge begi­ven­he­der, nem­lig obser­va­tion af en meteor, hvis bane så ud til at ende lige dér, hvor der ulov­ligt blev afbrændt affald. Sagen er grun­digt behand­let i Toke Haun­strups bog »50 år med ufo­er« — erfa­rin­ger med halv­treds års rap­port­ar­bej­de og i Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig, som beg­ge kan købes i SUFOI Butik­ken.

Myten om ufo­nedstyrt­nin­gen i Berwyn-bjer­ge­ne i Wales begyn­der den 23. janu­ar 1974 ved halv­ni­ti­den om afte­nen, da ind­byg­ger­ne i byen Bala og nabo­by­er­ne Llan­dril­lo og Llan­der­fel blev skræmt af en eks­plo­sion efter­fulgt af en rum­len og jor­drystel­ser, der vare­de i 4–5 sekun­der. Folk styr­te­de ud på gader­ne, og fle­re så stri­ber af lys på him­len samt ople­ve­de noget, der lig­ne­de lyska­ste­re, som lyste op mod him­len ved Berwyn-bjer­ge­ne. Hund­red­vis af ind­byg­ge­re rin­ge­de til myn­dig­he­der­ne, for­di der måt­te være sket en ulyk­ke, måske et flystyrt. En lokal sygeple­jer­ske beslut­te­de at køre op i bjer­ge­ne for at yde første­hjælp. Hun så et stort, pul­se­ren­de lys omgi­vet af min­dre, spred­te lys. Lyse­ne var så langt væk, at hun opgav at køre der­ud og vend­te der­for hjem.

Selv om hæn­del­sen hav­de været vold­som, blev den for­holds­vis hur­tigt glemt af lokal­be­folk­nin­gen og medi­er­ne, men ikke af ufo­en­tu­si­a­ster. En grup­pe, som kald­te sig APEN (Aeri­al Pheno­me­na Enquiry Net­work) send­te det, der lig­ne­de offi­ci­el­le doku­men­ter, til udvalg­te bri­ti­ske ufo­lo­ger og for­tal­te dem, at et frem­med rum­skib var styr­tet ned i Berwyn-bjer­ge­ne og bjær­get af APEN til nær­me­re under­sø­gel­ser. Det sam­me ske­te i øvrigt også sene­re i den såkald­te Rend­les­ham Forest-sag fra decem­ber 1980. Det fik nog­le ufo­lo­ger til at mene, at APEN var en del af en des­in­for­ma­tions­kampag­ne, som det bri­ti­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um (MoD) hav­de iværk­sat for at bru­ge ufo­myto­lo­gi til at fjer­ne opmærk­som­he­den fra hem­me­li­ge våben­for­søg. Det er dog langt mere sand­syn­ligt, at APEN var en grup­pe ufo­lo­ger, som drev gæk med andre ufo­lo­ger ved at frem­stil­le fal­ske ufo­do­ku­men­ter, lige­som MJ-12-doku­men­ter­ne.

Der var stil­le omkring sagen i man­ge år, men i 1990’erne begynd­te nedstyrt­ningsmyten at tage form. Hæn­del­sen blev omtalt i tv-doku­men­ta­rer, tids­skrif­ter og bøger. Mest omfat­ten­de i Nick Red­ferns bog fra 1997 »A Covert Agen­da«. Nu var Berwyn-hæn­del­sen vok­set til at bli­ve Stor­bri­tan­ni­ens Roswell, og den megen omta­le lok­ke­de nye vid­ner frem i lyset.

I tids­skrif­tet »UFO Maga­zi­ne« kun­ne Tony Dodd i 1996 beret­te om et ano­nymt vid­ne, der påstod, at han som sol­dat hav­de været med til at trans­por­te­re to mysti­ske lig fra nedstyrt­nings­ste­det til MoD’s forsk­nings­cen­ter i Por­ton Down i Wilts­hi­re. Dod­ds histo­rie samt andre påstan­de bragt til torvs af Nick Red­fern og Mar­ga­ret Fry pro­vo­ke­re­de Andy Roberts til selv at efter­for­ske sagen. Hans hypo­te­se var, at begi­ven­he­der­ne i Berwyn-bjer­ge­ne måt­te have efter­ladt sig en del doku­men­ta­tion i diver­se arki­ver. Det var et godt udgangs­punkt, for ale­ne de man­ge doku­men­ter — som andre ufo­lo­ger ikke hav­de gidet fin­de — gjor­de det rime­ligt nemt for Andy Roberts at teg­ne et bil­le­de af, hvad der i vir­ke­lig­he­den ske­te den­gang i 1974.

Opteg­nel­ser hos Astro­no­my Depart­ment på Lei­ce­ster Uni­ver­si­ty viste, at der den pågæl­den­de aften var adskil­li­ge usæd­van­li­ge ild­kug­ler (sto­re mete­o­rer) over Stor­bri­tan­ni­en. Den før­ste blev set kl. 19.25, og den blev efter­fulgt af ild­kug­ler kl. 20.15, 20.30 og 21.55.

Præ­cis kl. 20.38 blev Bala-områ­det rystet af en kraf­tig eks­plo­sion efter­fulgt af en dyb rum­len. Rystel­ser­ne kun­ne mær­kes helt i Liver­pool. I løbet af nog­le timer hav­de sei­s­mo­lo­ger fast­slå­et, at eks­plo­sio­nen og rystel­ser­ne var for­år­sa­get af et jord­s­kælv på 4–5 på Rich­ter-ska­la­en, og epi­cen­tret lå 8 km under Bala. Hvis rystel­ser­ne skul­le have været for­år­sa­get af en mete­o­rit eller et andet fly­ven­de objekt, skul­le den pågæl­den­de gen­stand have vejet adskil­li­ge hund­re­de ton og vil­le have skabt et enormt kra­ter på nedslags­ste­det.

Lyse­ne, som sygeple­jer­sken og andre så på bjergsi­den, stam­me­de fra de kraf­ti­ge pro­jek­tø­rer, som loka­le kryb­s­kyt­ter brug­te på net­op det­te tids­punkt. Sene­re gen­nem­søg­te poli­ti­be­tjen­te områ­det med lom­me­lyg­ter for at se, om noget var styr­tet ned.

Andy Roberts: “UFO Down?
The Berwyn Moun­tain UFO
Crash”, 101 sider, For­te­an Words
2010. Bogen er set til en rime­lig pris hos Adli­bris.

Iføl­ge Berwyn-ufo­nedstyrt­ningsmyten blev den hjælp­som­me sygeple­jer­ske stand­s­et af poli­ti og mili­tær, som for­bød hen­de at køre op i bjer­ge­ne. I de doku­men­ter, som Andy Roberts har gra­vet frem, udta­ler sygeple­jer­sken, at hun ikke mød­te en leven­de sjæl den­ne aften, da hun var ude på vej­en. Myten for­tæl­ler også om mysti­ske rege­rings­em­beds­mænd, som stil­le­de mær­ke­li­ge spørgs­mål til alle i områ­det. Roberts fandt ud af, at det i vir­ke­lig­he­den hav­de dre­jet sig om seks med­ar­bej­de­re fra Bri­tish Geo­lo­gi­cal Sur­vey (BGS) i Edin­burgh. De ankom til Bala et par dage efter hæn­del­sen og inter­viewe­de mere end 200 per­so­ner i områ­det, her­un­der sygeple­jer­sken og en af de loka­le kryb­s­kyt­ter, som for­tal­te, at han og kol­le­ger­ne var fort­sat med deres arbej­de i omkring 45 minut­ter efter eks­plo­sio­nen, hvor­ef­ter de var kørt ned mod byen. På vej­en hav­de de mødt den før­ste poli­ti­bil.

Lige­som med Roswell-sagen har ufo­lo­ger i Berwyn-sagen til­lagt vid­neud­sagn stor vær­di, selv man­ge år efter hæn­del­ser­ne. I Berwyn-sagen er vid­ner­ne først ble­vet inter­viewet til bånd­op­ta­ger mere end 20 år efter begi­ven­he­der­ne — og først efter at UFO Maga­zi­ne lan­ce­re­de ali­en­hi­sto­ri­en fra en ano­nym mili­tær­kil­de (som i øvrigt ikke ser ud til at eksi­ste­re). Der­u­d­over kan andre hæn­del­ser i områ­det have ind­vir­ket på folks hukom­mel­se. Fx er der net­op i det­te områ­de sket to flystyrt. Den 12. febru­ar 1982 styr­te­de en RAF Har­ri­er med top­hem­me­ligt udstyr ned ved Cader Berwyn. I adskil­li­ge dage var Llan­dril­lo nær­mest belej­ret af mili­tær­per­so­nel, køre­tø­jer og adskil­li­ge heli­kop­te­re og fly, som skul­le bjær­ge vra­gre­ster­ne. En lig­nen­de hæn­del­se fandt sted i vin­te­r­en 1972, dvs. to år før Berwyn-hæn­del­sen. Også den­gang blev områ­det afspær­ret af mili­tæ­ret.

»UFO Down? The Berwyn Moun­tain UFO Crash« er resul­ta­tet af et glim­ren­de efter­forsk­nings­ar­bej­de, der viser, hvor nemt tre uaf­hæn­gi­ge fæno­me­ner (ild­kug­ler, jord­s­kælv og lys fra lommelygter/projektører) under de ret­te omstæn­dig­he­der kan frem­stå som et myste­ri­um.

Sid­ste chan­ce!

I 2003 udgav vi bogen » SUFOI’s Histo­rie 1975–2000«. Vi har kun nog­le få eksem­pla­rer til­ba­ge på lager, og dem vil vi ger­ne til­by­de UFO-Mails læse­re til en favora­bel pris.

»SUFOI’s Histo­rie 1975–2000« er på 240 sider i A4 for­mat og velil­lu­stre­ret med fotos, teg­nin­ger m.m. fra for­e­nin­gens arki­ver. Bogen sæl­ges i to udga­ver, en prin­tud­ga­ve og som pdf-fil på cd-rom.

»SUFOIs Histo­rie 1975–2000« (bog + cd-rom), nor­mal­pris kr. 380,-. Til­bud­spris kr. 199,-
SUFOIs Histo­rie 1975–2000 (cd-rom), nor­mal­pris kr. 220,-. Til­bud­spris kr. 99,-

»SUFOIs Histo­rie 1975–2000« kan kun bestil­les ved at sen­de en mail til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion — SUFOI.

Om ind­hol­det:
  • Kapi­tel 1 hand­ler om SUFOI’s udvik­ling og ledel­se.
  • Kapi­tel 2 foku­se­rer på for­e­nin­gens arbej­de med rap­por­t­op­ta­gel­se.
  • Kapi­tel 3 gen­gi­ver i kort form nog­le af de mest spæn­den­de obser­va­tio­ner og fotos, som SUFOI har arbej­det med gen­nem peri­o­den.
  • Kapi­tel 4 foku­se­rer på UFO-Nyt, andre udgi­vel­ser samt arran­ge­men­ter.
  • Kapi­tel 5 omhand­ler for­e­nin­gens salgs- og rek­la­me­ar­bej­de.
  • Kapi­tel 6 hand­ler om ufo-sagens græs­rod­s­be­væ­gel­se og SUFOI’s del­ta­gel­se i den­ne — lige fra loka­le grup­per rundt om i lan­det til del­ta­gel­se i inter­na­tio­na­le arran­ge­men­ter.
  • Kapi­tel 7 hand­ler om den ama­tør­forsk­ning, som SUFOI har udført gen­nem peri­o­den.

Hilary Evans 1929–2011

Hilary Evans døde den 27. juli 2011, blot et år efter hustru­en Marys død. Hilary var en ufo­lo­gi­ens mest betyd­nings­ful­de per­so­ner og har sat sig vari­ge spor — ikke mindst gen­nem utal­li­ge artik­ler og bøger. Man­ge af hans artik­ler har vi gen­nem åre­ne med Hilarys altid meget ven­li­ge til­la­del­se bragt i »UFO-Nyt« og i »UFO-Vision«. Af hans bøger er en enkelt udkom­met på dansk, »Nye Facts om UFO­er« (Bogan 1986), men de dan­ske fol­ke­bi­bli­o­te­ker har hel­dig­vis man­ge af hans engelsk­spro­ge­de tit­ler stå­en­de, og de er alle god læs­ning, man bli­ver klo­ge­re af.

Hilary Evans var for­ta­ler for den såkald­te psy­ko-soci­a­le til­gang til ufo­myten, dvs. at folks ufoop­le­vel­ser med for­del kan for­tol­kes ud fra en socio­lo­gisk og psy­ko­lo­gisk vin­kel. Det­te syn på ufo­myten og beslæg­te­de fæno­me­ner er også hans aller­sid­ste bog fra 2009 »Out­bre­ak — the encycl­ope­dia of extra­or­di­nary soci­al behaviour« et glim­ren­de eksem­pel på. Det er en masto­dont af et opslags­værk, som man­ge bør få glæ­de af.

Hilary Evans’ sto­re sam­ling af bøger, tids­skrif­ter og andre mate­ri­a­ler, som har rele­vans for ufo­lo­gi­en, er sik­ret for efter­ti­den, idet sam­lin­gen, der siges at veje omkring 5 ton, i dag er i gode hæn­der hos Archi­ves for UFO Research (AFU) i Sve­ri­ge.

Du kan læse mere om Hilary Evans’ liv og betyd­ning på dis­se links:
http://drdavidclarke.co.uk/2011/07/28/hilary-evans-1929–2011/
http://www.ufo.se/blogg/14245
http://ufoarchives.blogspot.com/
http://www.cryptomundo.com/cryptozoo-news/evans-obit/

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.