Frigivne engelske ufo-arkiver vækker opsigt — igen
Britiske National Archives under Justitsministeriet har netop frigivet den hidtil største samling af Det britiske Forsvarsministeriums ufo-filer.
Der er nu frigivet 8.500 dokumenter til offentligheden dækkende bl.a. politiske og efterretningsmæssige dokumenter spændende fra 1950’erne næsten til i dag.
Dokumenterne omfatter fotografier, tegninger og øjenvidneberetninger af umiddelbart uforklarlige fænomener på himlen.
Med de 35 filer, der netop er lagt på nettet, er det 7. gang siden maj 2008, briterne har offentliggjort en samling ufo-dokumenter, og processen med at få hele arkivet offentliggjort nærmer sig nu sin afslutning, der forventes senest i 2012.
De netop frigivne dokumenter dækker årene 1997 — 2006 og omfatter udover rapportmateriale også bl.a. ufo-relaterede dokumenter udarbejdet af Forsvarsministeriet, Udenrigs-og Commonwealth Office, Home Office og FN.
Vidtspændende materiale
Observatører er blandt andre politifolk, en soldat, en officer fra flyvevåbenet og ganske almindelige borgere, som har indrapporteret alt fra „tyggegummiformede fartøjer“ og „vandmænd“ til „sølvfarvede snurretoppe“.
- Det var en stor cigarformet fartøj med store projektiler på hver side som vinger, fortæller en mand fra London i oktober 1998 og hævder, at han efterfølgende blev bortført af rumvæsener.
 |
 |
|
En pensioneret officer fra Det britiske Flyvevåben iagttog og fotograferede dette fænomen på himlen over Sri Lanka i 2004 og sendte efter hjemkomsten fotografier af himmelfænomenet til Forsvarsministeriet.
Sri Lanka UAP marts 2004 # 1 / DEFE 24/2036/1
|
Fotos fra Sri Lanka
En af de mere interessante observationer er gjort af en pensioneret officer fra Det britiske Flyvevåben. Han så og fotograferede et fænomen på himlen over Sri Lanka i marts 2004 og sendte efter hjemkomsten sine fotografier videre til Forsvarsministeriet.- Jeg lagde mærke til en særlig „aura“ på himlen, og cirka et minut senere kom der et tordenbrag. Kort tid viste der sig en ring på himlen formet som en doughnut, skriver han i sin rapport.
Andre eksempler er mere jordnære:
Seks små bippende „skiveformede rumskibe“ alarmerede den britiske hær og efterretningstjeneste i året 1967, men viste sig ved nærmere eftersyn at være sølvfarvede „fartøjer“, som lokale ingeniørstuderende havde konstrueret og lavede joke med.
Nogle af de mere „håndfaste“ tegnede beskrivelser i
arkiverne af observatørernes indberetninger til myndighederne.
„Fartøjet“ til venstre angives at være ved at danne en korncirkel, berettes det.
David Clarke som banebryder
Det er egentlig takket være stor ihærdighed fra en ny generation af engelske ufo-forskere og med dr. David Clarke i spidsen, det oprindelig lykkedes at få en vis aktindsigt i dele af Det britiske Forsvars ufo-arkiver ved hjælp af Freedom of Information Act 2000, lov om offentlighed i forvaltningen, ville vi nok kalde det i Danmark.
 |
|
Dr. David Clarke, Sheffield Hallam University, arbejder som konsulent for The National Archives i forbindelse med frigivelsen af forsvaret ufo-arkiver.
Foto: BBC News
|
Dyk selv ned i arkiverne
David Clarke har en ph.d. i folkloristik og underviser på Sheffield Hallam University i journalistik.
Han er nu officiel konsulent for The National Archives, TNA, i ufo-sagerne og har udarbejdet en 14 sider lang introduktion „Highlights Guide“, som giver en uhyre nyttig oversigt og gennemgang af de senest frigivne dokumenter.
Er man interesseret i selv at dykke ned i det omfattende arkivmateriale, anbefales det at starte med denne oversigt over dokumenterne:
http://filestore.nationalarchives.gov.uk/pdfs/mar-2011-highlights-guide.pdf
På TNA’s hjemmeside findes desuden en podcast med David Clarkes mundtlige redegørelse for baggrunden og indholdet i ufo-filerne.
Dr. David Clarke fortæller på BBC News om de frigivne ufo-dokumenter bl.a. disse klip:
http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-12631970
http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-12631966
Clarkes aktiviteter i øvrigt kan ses på hans website:
http://drdavidclarke.co.uk/
Gratis adgang i en måned
Hele det netop frigivne arkivmateriale kan i en måneds tid gratis downloades på adressen:
http://ufos.nationalarchives.gov.uk/
Herefter betaler man en mindre afgift for at få adgang til materialet.
Dette gælder også de tidligere offentliggjorde britiske ufo-arkivmaterialer, der kan findes her:
http://ufos.nationalarchives.gov.uk/existing-files.htm
Er man interesseret i at gennemgå hele det indtil nu offentliggjorte arkivmateriale, kan det anbefales at få et overblik over materialet med en anden af David Clarkes nyttige ajourførte orienteringer „Briefing Document“, der frit kan downloades fra adressen:
http://filestore.nationalarchives.gov.uk/pdfs/mar-2011-research-guide.pdf
Nick Pope om seneste dokumentfrigivelse
Nick Pope var 1991–94 leder af Det britiske Forsvars-ministeriums såkaldte „UFO-Desk“.
Nick Pope har som vanligt været ude og kommentere den seneste frigivelse af britiske ufo-dokumenter. Han var gæstetaler ved SUFOI’s 50 års jubilæum i Lyngby i November 2007.
I 1985 blev han ansat i Det britiske Forsvarsministerium, hvor han fra 1991 — 1994 var leder af Ministeriets daværende „UFO-Desk“, hvorfra han bl.a. koordinerede undersøgelser af de af myndighederne modtagne ufo-rapporter.
Efter at være fratrådt Forsvarsministeriet lever Nick Pope i dag for en stor dels vedkommende som forfatter af ufo-bøger og foredragsvirksomhed verden over om samme emne.
Nogle af hans kommentarer til offentliggørelsen kan ses på adressen:
http://www.youtube.com/watch?v=zUssfJ9-9p0
Dansk medieinteresse
Denne seneste offentliggørelse af britiske forsvarsarkiver om ufoer blev omtalt i medier verden over — også herhjemme.
Flere af de elektroniske medier rettede henvendelser til SUFOI’s ledelse om kommentarer til det offentliggjorte materiale. Mediernes research var dog ikke så grundig, at de på forhånd var opmærksomme på, at der her blot var tale om den 7. samling af frigivne dokumenter fra britisk side. Man havde åbenbart i første omgang mere fokus på telegramoverskrifter fra udlandet, og SUFOI’s tilgang til materialet var måske lidt mere afdæmpet end journalisternes.
Udvalgte danske omtaler af ufo-filernes frigivelse:
Berlingske netavis taler i overskriften om Hemmelige UFO-filer afsløret.….:
http://www.b.dk/globalt/hemmelige-ufo-filer-afsloeret
bt.dk
Myndigheder frigiver filer. Her er UFO-filerne
http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/her-er-ufo-filerne
Britiske myndigheder lægger 8.500 sider frem. 35 hemmelige UFO-filer afsløret
http://www.bt.dk/udland/35-hemmelige-ufo-filer-afsloeret
ing.dk
E.T.-Wikileaks: 8.500 sider med britiske UFO-rapporter frigivet
http://ing.dk/artikel/117046-et-wikileaks-8500-sider-med-britiske-ufo-rapporter-frigivet
politiken.dk
Briter offentliggør 8.500 sider med UFO-observationer
http://politiken.dk/videnskab/ECE1211625/briter-offentliggoer-8500-sider-med-ufo-observationer/
Internetavisen Information gengiver ligeledes det Ritzau/Reuters-telegram, der blev anvendt af en lang række netaviser landet over:
London: Hemmelige UFO-filer afsløret
http://www.information.dk/telegram/261175
Dette gælder også omtalen hos TV2
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-37823198:hemmelige-ufofiler-afsl%C3%B8ret.html
Arbejdet med offentliggørelse af den sidste del af de britiske ufo-arkiver forventes som nævnt afsluttet senest i 2012.
Aldrig set noget lignende…
Jeg har nu undervist i fysik og matematik på en skole nær Lillebælt i snart 25 år, og aldrig set noget lignende.
Det var en spændende indledning på en henvendelse pr. mail, vi i SUFOI modtog i starten af året:
Kære SUFOI,
Jeg har nu undervist i fysik og matematik på en skole nær Lillebælt i snart 25 år, og aldrig set noget lignende.
I dag, den 4. januar 2011, første arbejdsdag i det nye år for mit vedkommende, observerede mine elever og jeg et mærkværdigt objekt på himlen.
En opmærksom elev gjorde os andre bevidste om det fremmede element. Ved første øjekast tænkte jeg, at der nok blot var tale om en alment passagerfly, men flere gange lod den til, at skifte retning, i abrupte zig zag-bevægelser. Et svagt, rødt skær kunne iagttages fra objektet der syntes rundt eller ovalt i form. Så jeg konkluderede, at det kunne det ikke være.
En elev var hurtig nok til fange det på sin nye smartphone. Da vi efterfølgende betragtede billedet kunne vi se en mystisk „hale“ som ingen af os havde observeret under hændelsen.
Da vi efterfølgende talte om det kunne ingen af os rigtig sætte ord på hvordan den forsvandt. På det vedhæftede billede kan fartøjet ses til højre for telefonmasten.
Jeg har fortalt eleverne ikke at berette om begivenheden til nogen derhjemme, da jeg ville vente til jeg har modtaget vejledning fra mere kompetente folk, SUFOI.
Klassen blev enig om at der måtte være tale om en UFO, men hvad siger I? Vil så nødig gå videre med sagen hvis der ikke ligger noget i det.
Tidligere den dag havde vi været ud at se på solformørkelsen.
Venligst, Margrethe Jørgensen
Det oprindeligt modtagne foto.
En udsnitsforstørrelse af området med radiomasten og objektet på himlen.
En meget kraftig udsnitsforstørrelse med
ændrede lys- og kontrastforhold for evt. at
fremhæve yderligere detaljer i aftegningen af objektet.
Forstørrelsen kunne umiddelbart lede tanken hen på en varmluftballon fotograferet fra en usædvanlig vinkel i forhold til fotografen. Midt i objektet sås et kraftigt lyst parti, der kunne tænkes at være det brændende materiale, der holder en lille varmluftballon svævende.
Uafklarede spørgsmål
Umiddelbart lød henvendelsen spændende suppleret med det fremsendte foto, men, men.
Der rejste sig straks en del spørgsmål for SUFOI’s fotokonsulenter:
Brevets formulering om, at eleverne ikke måtte omtale begivenheden hjemme. Og i brevet ingen henvisning til skolenavn eller lærerens private adresse el.lign.
Der var åbenbart kun tale om et enkelt foto til trods for, at der formentlig i en skoleklasse kun vil være få, der ikke er i besiddelse af en eller anden form for smart telefon, der kan tage fotos og video. Der burde været taget en hel flok fotos eller videosekvenser.
Hvorfor var der ingen exif-data (elektroniske data) indeholdt i billedet, hvilken proces havde det været igennem først?
Dette var nogle af de vigtigste spørgsmål, der rejste sig, og der afgik derfor straks et svarbrev til læreren Margrethe Jørgensens mailadresse, hvor vi udbad os detaljerede svar på en lang data og række uafklarede punkter i sagen.
 |
|
En af SUFOI’s fotokonsulenter mente, at der måske kunne være tale om et udprintet billede med en „blækfejl“ i øverste højre hjørne. Billedet var herefter scannet og sendt til SUFOI til bedømmelse.
Scanningen kunne derfor forklare de manglende elektroniske data i billedet og samtidig et noget kontrastløst udseende med mørke pletter/plamager i billedet, der kommer til syne, når man som her ændrer billedets lys- og kontrastforhold. |
 |
|
Nogle af de anvendte filtre i billedbehandlingsprogrammer fik billedet til at se meget spektakulært ud som her med et såkaldt „emboss“ filter til kantforstærkning.
|
I mellemtiden kiggede vi nærmere på billedet for at se, om der kunne findes flere detaljer.
En af fotokonsulenterne mente, at et bud evt. kunne være et scannet billede.
En mente, at man direkte kunne se, at pixelstørrelsen ikke var den samme rundt om objektet som på himlen.
SUFOI’s fotokonsulent Flemming Jensen meldte hurtigt tilbage:
Min umiddelbare indskydelse er, at det drejer sig om et konstrueret billede.
Formentlig „photo shoppet“. Det, som gør historien en smule troværdig, er, at læreren angiveligt har observeret objektet. Det kan være svært at forestille sig en lærer bakke et fup foto op.
Men så på den anden side kan det jo være, at der slet ikke er tale om en lærer, eller som Fotoafdelingen nævner, at det i virkeligheden drejer sig om at afdække, hvor nemt SUFOI’s folk lader sig snyde ;-).
Hvis læreren er opdigtet, så er det under alle omstændigheder en person der skriver et pænt korrekt dansk, der har forfattet mailen.
Lad os nu se om vedkommende kommer ud med skolens navn, tlf.nr. etc.
Ingen ekstra oplysninger
Efter nogle dages forløb modtog vi i SUFOI’s Fotoafdeling denne korte besked på vor henvendelse med de mange ekstra spørgsmål:
Jeg er bange for at jeg ikke kan gøre det.
Jeg frygter for min stilling, mit ægteskab og for at ryge ind på Gøgereden igen.
De oplysning er fortrolige.
Så var enhver tvivl fejet af bordet og der afgik et svar fra Fotoafdelingen, hvor vi bl.a. skrev:
Kære „Margrethe“.
Tak for din mail.
Det var ærgerligt ikke at få flere oplysninger.
Som sagen står nu, er der utroligt mange løse ender og åbne spørgsmål om denne optagelse.
Det har derfor fået os fotofolk i SUFOI til hurtigt at konkludere, at dette er en svindelsag — en spøg — og fint nok med det. No bad feelings.
Men vi er lidt uenige i, og har givet flere bud på, hvorledes billedet er blevet til, og vi ville være meget glade for at få lidt detaljer om, hvorledes billedet egentlig er fremstillet, og meget gerne også i hvilken anledning? Det kan bestemt hjælpe os i vort fremtidige arbejde også.
„Margrethe“ kapitulerer
Æv… Tænkte nok at I ville have mange års erfaring med falske billeder… I har fuldstændig ret.
Billedet er rigtig nok taget med en smartphone gennem en vinduesrude. „Objektet“ er derefter påført i Adobe Photoshop Elements 6.0, faktisk er det en røgalarm der vender på hovedet som er blevet tilsløret med diverse effekter. Anledning var bare at vi, to elever på et gymnasium i Danmark, havde en fri-time og morede os over de dårlige billeder på siden http://www.ufo-sandheden.dk, hvor UFO’erne lige så godt kunne være en pind eller en flyvemaskine.
Ambitionen var at fremstille et billede så godt at I fra SUFOI ville hoppe på den, hvilket godt nok mislykkedes… Selvfølgelig ville man fokusere på selve objektet hvis man tog et sådan billede, det tænkte vi ikke på. Grunden til de manglende data om billedet skyldes at der jo stod, at det var lavet i Photoshop, så vi var nødt til at kopiere det over i Paint og gemme det dér først.
Denne e‑mail-adresse som der skrives fra blev konstrueret specielt til formålet.
Venligste hilsner Margrethe Jørgensen, og undskyld hvis det er noget I har spildt meget tid på…
Naturligvis tog efterforskningen tid, men det var ikke spild af tid for SUFOI’s Fotoafdeling, og det var glimrende at få bekræftet, at vor mistanke var berettiget:
Tusind tak for jeres ekstra oplysninger.
Det er faktisk sjældent, vi modtager den slags billeder.
Sidste gang det umiddelbart erindres kan læses her: UFO-Mail nr. 68.
Og vi tager det ikke som spild af tid, når man har gjort sig en sådan umage, som I har.
Det er mere et lille forfriskende element i vort arbejde med at undersøge og efterforske fotos, som vi modtager, og hvor fotografen ikke uden videre ved, hvad der er fotograferet og evt. samtidigt observeret…
Hils Scully…
De to unge gymnasiaster sluttede korrespondancen af med bl.a.:
„Margrethe“ valgte vi at bruge som kunstnernavn da vi tænkte, at en middelaldrende kvinde ikke ville mistænkes for photoshop i samme grad som hvis vi havde brugt egne identiteter. Sproget skulle selvfølgelig også virke troværdigt.
Nå, men nu har jeg tilmeldt mig jeres UFO-mail. I må jo spørge hvis der var andet.
Hilsen „Margrethe“…
PS. Hils Scully og de andre…
Rumfolk på besøg for 50 år siden?
Det vakte opsigt i lokale sjællandske medier, da Arne-Harder Jørgensen i starten af året udgav et lille hefte, hvori han fortalte om sit møde med rumvæsener som dreng.
Arne-Harder Jørgensen
Arne-Harder Jørgensen var 10 år gammel og legede cowboys og indianere i sin forældres baghave, da noget utroligt indtraf. Han havde gemt sig i sin hule for at falde fjenden i baghold, da han hørte nogle stemmer inde fra nabohaven. De talte på et sprog, der mindede om en blanding mellem koreansk og japansk. Da han så, hvor stemmerne kom fra, troede han ikke sine egne øjne.
- Der stod tre rumvæsner inde i haven. De var et hoved lavere end mig og helt grå i huden. De samlede hindbær, stikkelsbær, ribs og brombær, fortæller Arne-Harder, som i dag er 64 år gammel.
I dagene og månederne efter skrev han sine oplevelser ned i kladdehæfter og på små lapper papir, som han gemte i en skotøjsæske.
Først nu — over 54 år efter — har han valgt at offentliggøre hele sin historie i bogen »UFO kontakt — af første, anden, tredje og fjerde grad!«, der er udkommet på forlaget JB Historie.
- Jeg var bange for, at folk skulle synes, at jeg var en idiot. Senere blev jeg ansat i militæret, og der har man jo hørt om piloter, der blev fyret, fordi de sagde at de havde set en flyvende tallerken. De gør jo alt for at skjule sandheden. Men nu er jeg pensioneret, og så er det lige meget hvad folk tænker, siger Arne-Harder Jørgensen, Kalundborg, til medierne, som bl.a. skiver:
Ekstra Bladet
Blev røntgenfotograferet af rumvæsen
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1490362.ece
BT
Arne-Harder bryder tavsheden efter 54 år
Rumvæsner på hindbærrov fes om kap
http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/rumvaesner-paa-hindbaerrov-fes-om-kap
Nordvestnyt.dk Kalundborg
Han så rumvæsener i sin barndom i Raklev
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/101633:Kalundborg–Han-saa-rumvaesener-i-sin-barndom-i-Raklev
Se live-interview med Arne-Harder Jørgensen på TV2 Øst:
http://www.tv2east.dk/artikler/manden-med-ufoen
Ufonauter stjal sjællandske høns
10-årig sjællænder overraskede i 1956 tre ufonauter, der pruttede om kap som børnehavebørn — men tarmgasserne var giftige.
Denne ufo-kontaktberetning er 55 år gammel, men blev først i vinter offentliggjort af vidnet, den dengang tiårige Arne-Harder Jørgensen. Han holdt tæt med den, fordi den ville have belastet hans troværdighed på arbejdsmarkedet — ved militæret og senere postvæsnet.
Historien i korthed: Da A‑H.J. var dreng i landsbyen Raklev på Sjælland, gemte han sig en aften først i august 1956 kl. ca. 20 — under leg med andre børn — i en hule, han havde bygget i skellet ind til naboen. Mens han lå der, hørte han med ét nogle fremmede, der talte „som en blanding af japansk og koreansk“. De var ved at stjæle bær fra havens buske, mens de fes de om kap som små drenge og grinede højt. Bevæbnet med sin luftpistol sneg han sig ind på dem, men blev ramt af en giftig stank af lort og kemikalier.
Arne-Harder Jørgensen: UFO kontakt -
af første, anden, tredje og fjerde grad.
Forlaget JB Historie. 28 sider, 99 kr
„Giftgassen“ kom fra tre små grå væsner på ca. 120 cm med enormt store hoveder, små munde, to små huller til næse samt store, runde, røde øjne, der „indgik i dragten“. I øvrigt var de ens som tre dråber vand.
Ved synet af ham smed de bærrene. A.-H. Jørgensen ville flygte ned i sin hule, men blev „lammet“ og drejet om mod ufonauterne. To af dem blev straks sendt væk, mens den tredje studerede ham og ikke mindst hans luftpistol. Drengen følte, at han både blev fotograferet og røntgenfotograferet af rumvæsnets øjne.
Til slut løb den lille grå mand efter de andre. Arne-Harder blev stående lammet, til rumskibet lettede bag bakkekammen og for opad med 300 km/t. Det brød fortryllelsen, og han løb tilbage til de andre unger, som ikke havde bemærket noget usædvanligt.
Da han om søndagen skød med luftpistolen, sprang den i småstykker, skønt den var næsten ny.
Først om mandagen gik han sammen med tre andre børn op over bakken til en gammel grusgrav, hvor de fandt fire huller, som de antog var fra maskinens landingsstel, og en sær sort substans midt mellem hullerne. Denne klump pillede de fra hinanden og smed den ned i et par af hullerne, som de dækkede med sten og sand.
Ufonauternes store, klodsede „månestøvler“ havde efterladt spor både i grusgraven og i haven.
Efter episoden manglede naboen et blomsterstativ og tre høns. Stativet fandt børnene i grusgraven. Men fuglene var og blev fløjet — sammen med ufonauterne.
Senere — i 1999 og 2005 — har vidnet haft et par mere ordinære ufo-observationer.
 |
|
Arne-Harder Jørgensen, Kalundborg, med sine notater om oplevelsen.
Foto: TV2 Øst
|
Fedt nostalgisk
Det er historien kort fortalt, og den har så mange velkendte træk, at det er fed nostalgi for en mangeårig observatør af fænomenet: Ingen vidner til konfrontationen; de små grå mænd, der plukker bær; de megastore hoveder, der svarede til datidens vulgærdarwinistiske forventninger om, at vores egen menneskehed med tiden vil blive klogere og derfor få større hjerner. Lammelses-strålen, der naglede vidnet til stedet, og den telepatiske forbindelse til ufonauten (selv om den her åbenbart kun gik den ene vej). Og endelig den påfølgende ødelæggelse af fysiske spor fra landingen, som måske ellers kunne have vist, om oplevelsen var virkelig eller ej.
Selv hønsetyveriet er der fortilfælde for. Fisekonkurrencen er et originalt træk, men virker ikke specielt overjordisk. Trods den kemiske stank.
Små grå ufonater er der skrevet tykke bøger om, men alle de andre beretninger lider også af den svaghed, at der savnes beviser for, at oplevelserne er objektivt faktuelle. Nogle af disse beretninger ligger før A.-H. Jørgensens oplevelse — eller gør de? Hans beretning har som sagt ligget i køleskabet siden 56, og de små grå mænd dukker, så vidt jeg husker, først op senere.
Under den store franske ufo-bølge i 54, som for alvor fangede min da 15-årige fantasi, blev der godt nok rapporteret flere observationer af dværge i forbindelse med ufo’er — et par af dem endda nogle tyvagtige småfyre, der huggede en dames strømper, som hun havde taget af og bar over skulderen for ikke at få dem revet itu på vej gennem en skov.
Andre ufonauter af nogenlunde samme størrelse forærede derimod Wisconsin-farmeren Joe Simonton ved Eagle River fire pandekager den 18. april 1961. Pandekagerne blev undersøgt, men røbede ikke, hvor de kom fra.
De små fyres kolleger, som kidnappede Betty og Barney Hill 19. september 1961, var ikke nær så rare, da de tvang Betty gennem en smertefuld „lægeundersøgelse“. Men de var nu ikke så grå — deres uniformer lignede det amerikanske flyvevåbens.
„The Greys“ udgjorde ikke nogen særligt stor andel af rapporterne før efter amerikaneren Whitley Striebers mildt sagt uvidenskabelige bog »Communion« i 1987. Siden har de små grå vrimlet … men altså først længe efter A.H.Jørgensens møde med de tre tyvagtige undermålere på Sjælland i 56.
Subjektiv oplevelse?
Og her er vi ved sagens kerne: Lyver han, eller har han virkelig mødt rumvæsner?
Svaret er sandsynligvis nej — til begge dele. Lige så lidt som Charles Hickson og Colin Parker i Pascagoula, der 11. oktober 73 mødte et par væsner med hummerkløer, mens de fiskede i Pascagoula River i staten Missisippi.
Eller som de talrige mennesker, der op gennem historien har berettet om møder med drilagtige nisser og gnomer.
A.-H.J’s beretning er formentlig en mere eller mindre nøjagtig gengivelse af noget, han har oplevet — og hvor mange kan i øvrigt nøjagtigt gengive en hændelse, der ligger 55 år tilbage? De mellemliggende år og læsning af andre „kontaktberetninger“ vil næsten uundgåeligt påvirke en nutidig genfortælling, og A.-H. Jørgensens beretning synes da også at have lånt træk fra en masse senere rapporter om møder med „ujordiske“.
Han rapporterer sandsynligvis i god tro. Men ville en anden observatør, der var til stede dengang, have oplevet det samme?
Sandsynligvis nej. Der er som i andre beretninger af den type noget drømmeagtigt, der tyder på, at vidnet har oplevet en vision eller hallucination — eller en vågen drøm så livagtig, at den uden videre bliver accepteret af hjernen som virkelighed.
Det afgørende er, at der ikke er to af disse nærkontakter, der ligner hinanden, når man begynder at gå i detaljer. De er sandsynligvis skabt i vidnets individuelle, kreative sind og præget af netop dén persons unikke fond af opsamlede fakta og fiktion.
Alternativet er, at Jorden skulle være det store kosmiske knudepunkt for utallige rumfarende racer, der alle lige skal et smut ned på vores kønne planet for at opføre sig rablende absurd og hugge høns, bær, strømper eller andre souvenirs og derpå stikke af. Det er mere usandsynligt end Star Wars.
Endog mere usandsynligt end gamle George Adamskis nummer med den kønne, nordisk udseende Orthon, der — ankommet fra Venus med et overfladetryk på ca. 90 atmosfærer — ville være eksploderet, da han 20. november 1952 trådte ud af ufoet i Californiens ørken. Ellers ville staklen være død af kulde i ørkenheden, for han var vant til ca 480 grader Celsius på Venus.
Det anede man bare ikke, da Adamski lancerede sin historie.
Når det gælder ufonaut-syn, bør man nu som dengang ikke tro alt, hvad man hører. Eller ser …
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
