Et øjeblik
Ufoer og liv i universet er kort til debat i DR hver dag i ugen med start 14. marts på P1 kl. 12.50 i programmet »Et øjeblik«.
Journalist Michael Christophersen interviewer Ole Henningsen ved TV-Byen i Gladsaxe
Udsendelserne er tilrettelagt af Michael Christophersen, der er journalist på Danmarks Radio og arbejder på programmet »Harddisken«.
Ufo-temaet og begrebet Liv i universet dækkes fra flere vinkler i udsendelserne, der har deltagelse af pens. pilot og chef for Havarikomissionen, Kurt Abildskov fra organisationen IGAP samt overlæge og psykiater Mogens Jacobsen, der er medlem af netværket af uafhængige danske skeptikere.
Endvidere medvirker Ole Henningsen, der i sin fritid har beskæftiget sig med de ting, der rører sig på himlen siden 1959 for SUFOI, Skandinavisk UFO Information, og desuden har en stor interesse for bl.a. astronomi og rumfart.
Danmarks Radio henviser i øvrigt til webtemaet om ufoer og flyvende tallerkener under »Videnskab + IT«, »Samfund og kultur« på adressen:
http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Samfund+kultur+og+fremtid/ufoer/0107092338.htm
Mars og Saturn i Vanløse på torsdag
Udforskningen af solsystemet med særlig fokus på Mars, Saturn og Titan står på den lokale dagsorden, når SUFOIs Lokalgruppe »Storkøbenhavn« torsdag, den 10. marts har et spændende foredrag på programmet.
Mødet i gruppen finder sted torsdag den 10. marts kl. 19.00 i Vanløse Medborgerhus, Lindersvold, Jyllingevej 77, 2720 Vanløse.
Foredragsholderen er den fra radio og TV så kendte astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium, og han vil på sin sædvanlige oplagte og uhyre jordnære facon berette om de seneste landvindinger i udforskningen af vort solsystem anno 2005.
Udforskningen af Solsystemet er i disse år oppe i højt gear. Både europæiske og amerikanske rumsonder leverer et væld af billeder og målinger fra bl.a. Mars, Jupiter og Saturn.
Danmark er også med i forreste række, for på Mars-overfladen kører 2 amerikanske rovere rundt med vigtige danske instrumenter om bord. Og det var et danskproduceret „vækkeur“, der fik liv i den rumsonde, der for kort tid siden med stor succes landede på Saturns måne Titan.
I de kommende år vil ubemandede sonder besøge Merkur, Venus og måske endda den fjerneste planet, Pluto. Også kometer og asteroider bliver set efter i sømmene.
Michael Linden-Vørnle vil fortælle om, hvad udforskningen af vores planetsystem har lært os, og hvad vi forventer os af de kommende missioner. I sidste ende håber vi på at lære mere om vores egen oprindelse — om livets opståen, fortæller Susanne Skovlund fra Lokalgruppen »Storkøbenhavn«.
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig, men der opkræves kr. 35.- til dækning af lokalgruppens udgifter, (administration, porto, kaffe, te, småkager med videre).
Kig op efter Arlas yoghurt
Den internationale Rumstation, ISS, kan atter ses på himlen fra Danmark i de kommende uger.
Besætningen på ISS, den amerikanske astronaut Leroy Chiao og den russiske cosmonaut Salizhan Sharipov, har for få dage siden med et ubemandet russisk transportrumskib modtaget nye forsyninger af mad og teknisk udstyr til rumstationen.
Arlas yoghurt i rummet
„Det føles fantastisk, at det er lykkedes for os at udvikle en yoghurt til rummet. Vi skriver dansk og svensk mejerihistorie“, sagde projektleder i Arla Foods Innovation, Carsten Hallund Slot, da forsyningsfartøjet Progress sikkert havde afleveret sin leverance til ISS.
Arla havde nemlig leveret yoghurt til astronauterne.
Progress inden sammenkoblingen
Fødevarerne skal række til det næste knapt halve år, så de to astronater, der lige nu er ombord på rumstationen, må dog vente med at kaste sig over den nye sending af fødevarer.
Arlas yoghurt og de øvrige fødevarer er nemlig beregnet til russeren Sergei Krikalev og amerikaneren John Phillips, der er en del af den kommende besætning på ISS.
De to har personligt valgt Arlas yoghurt fra den amerikanske rumfartsorganisation NASAs liste over godkendte rum-fødevarer til deres knapt halve år på rumstationen.
For at få lov til at levere fødevarer til NASA skal produkterne leve op til den berømte rumfartsorganisations hårde krav og tests. Det gør Arlas yoghurt med smag af blåbær og hindbær. Og den er også faldet i astronauternes og kosmonauternes smag.
„I den sidste ende er det astronauterne og kosmonauterne, der vælger, hvilke produkter de vil have med i rummet. Lige nu er det en amerikaner og en russer, som har bedt om at få vores yoghurt med under deres ophold på den internationale rumstation“, fortæller Carsten Hallund Slot fra Arla.
Ros fra NASA
Ud over rum-yoghurten har Arla også en pulverbaseret kakaomælk til godkendelse hos NASA. Kakaomælken indeholder D‑vitaminer, kalcium, fibre og probiotika og har en holdbarhed på 24 måneder.
i portionspakker og er lige til at spise
Fra NASAs side er der ros til Arlas indsats:
„Arla Foods har arbejdet meget hårdt for at få disse to produkter godkendt til rumfart. Arbejdet har givet resultat, og vi kan konstatere, at selskabet er blevet dygtigt til at udvikle mejeriprodukter til rummet“, siger Anthony Pometto, direktør i NASAs kommercielle center for fødevareforskning, FTCSC.
Der kan læses mere om Arlas rumprodukter på adressen: http://www.arlafoods.dk/APPL/HJ/HJ201AFD/HJ201D01.NSF/O/98BF2B45B278A4E5C1256FB80047A872
Inspektion af rumfærgen
Når amerikanerne igen optager deres rumfærgeprogram efter forliset af rumfærgen Columbia for to år siden, vil man fra ISS inspicere rumfærgen for eventuelle skader inden sammenkoblingen.
Besætningen på ISS modtog derfor med den seneste forsyning bl.a. kameraer til fotografering af rumfærgens kakler, hvis skader viste sig at være så fatale for 2 år siden.
Den første rumfærge efter ulykken vil være nyrenoverede Discovery, der opsendes med ny besætning til ISS i maj måned.
Nedenfor ses, hvornår Den internationale Rumstation, ISS, næste gang kan ses fra danske breddegrader.
Der er angivet dato, verdenshjørne og højde i grader over horisonten for rumstationens tilsynekomst, hvor højt den bevæger sig op på himlen, og hvor den igen forsvinder.
Den vil på disse omtrentlige tidspunkter kunne ses som en stor klar stjerne, der bevæger sig fra en vestlig retning mod øst hen over den sydlige himmel.
|
Dato
|
Mag.
|
Start
|
Max. højde
|
Slut
|
||||||
|
Tid
|
Højde
|
Retn.
|
Tid
|
Højde
|
Retn.
|
Tid
|
Højde
|
Retn.
|
||
|
10. marts
|
|
20:20:11
|
10
|
SV
|
20:21:21
|
19
|
SSV
|
20:21:21
|
10
|
SSV
|
|
11. marts
|
|
19:13:32
|
10
|
SSV
|
19:15:44
|
19
|
SSØ
|
19:16:58
|
15
|
ØSØ
|
|
11. marts
|
|
20:47:52
|
10
|
VSV
|
20:48:40
|
16
|
VSV
|
20:48:40
|
16
|
VSV
|
|
12. marts
|
|
19:40:47
|
10
|
SV
|
19:43:27
|
31
|
SSØ
|
19:44:10
|
28
|
SØ
|
|
12. marts
|
|
21:15:44
|
10
|
VSV
|
21:15:51
|
11
|
VSV
|
21:15:51
|
11
|
VSV
|
|
13. marts
|
|
20:08:29
|
10
|
VSV
|
20:11:16
|
42
|
S
|
20:11:16
|
42
|
S
|
|
14. marts
|
|
19:01:20
|
10
|
SV
|
19:04:04
|
33
|
SSØ
|
19:06:36
|
11
|
Ø
|
|
14. marts
|
|
20:36:20
|
10
|
VSV
|
20:38:18
|
33
|
SV
|
20:38:18
|
11
|
SV
|
|
15. marts
|
-0,2
|
19:29:01
|
10
|
VSV
|
19:31:56
|
44
|
S
|
19:33:35
|
21
|
ØSØ
|
|
15. marts
|
1,8
|
21:04:16
|
10
|
V
|
21:05:16
|
18
|
VSV
|
21:05:16
|
18
|
VSV
|
|
16. marts
|
-0.2
|
19:56:52
|
10
|
V
|
19:59:44
|
43
|
S
|
20:00:31
|
34
|
SØ
|
|
17. marts
|
-0,1
|
18:49:30
|
10
|
VSV
|
18:52:23
|
45
|
S
|
18:55:16
|
10
|
ØSØ
|
|
17. marts
|
0,4
|
20:24:47
|
10
|
V
|
20:27:25
|
32
|
SSV
|
20:27:25
|
32
|
SSV
|
|
18. marts
|
0.0
|
19:17:20
|
10
|
V
|
19:20:11
|
42
|
S
|
19:22:37
|
13
|
ØSØ
|
|
18. marts
|
1,6
|
20:52:54
|
10
|
VSV
|
20:54:18
|
18
|
SV
|
20:54:18
|
18
|
SV
|
|
19. marts
|
0,6
|
19:45:14
|
10
|
V
|
19:47:55
|
30
|
SSV
|
19:49:31
|
18
|
SSØ
|
|
20. marts
|
1,4
|
20:13:22
|
10
|
VSV
|
20:15:31
|
18
|
SSV
|
20:16:26
|
16
|
S
|
|
21. marts
|
0,8
|
19:05:37
|
10
|
V
|
119:08:15
|
28
|
SSV
|
19:10:52
|
10
|
SØ
|
|
22. marts
|
1,7
|
19:33:48
|
10
|
VSV
|
19:35:47
|
16
|
SSV
|
19:37:46
|
10
|
SSØ
|
Flere oplysninger om Den internationale Rumstation, ISS, kan ses på denne adresse:
http://spaceflight.nasa.gov/
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
