Stor måne­op­le­vel­se i din nær­hed!

Hvis vej­r­g­u­der­ne vil det, er der udsigt til et usæd­van­ligt astro­no­misk fæno­men i løbet af nog­le få dage. Der er nem­lig total måne­for­mør­kel­se om afte­nen tirs­dag, den 4. maj.

 

Ved en total måne­for­mør­kel­se går
Månen „i rødt“. Foto: Bjørn Fran­ck
Jør­gen­sen, Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um.

Solen går ned lidt før kl. 20, og Månen står op ved 21-tiden, og da er den ind­le­den­de fase begyndt alle­re­de kl. 20.48.

- I det øst­li­ge Dan­mark kan man der­for net­op se fuld­må­nen kom­me fri af hori­son­ten inden den får kon­takt med Jor­dens ker­ne­skyg­ge. Ryk­ker man læn­ge­re vest­på, står Månen også sene­re op, og så vil der være taget en lil­le bid af neder­ste ven­stre kant, inden Jor­dens dra­bant er fri af hori­son­ten.

- Den tota­le fase ind­le­des først kl. 21:52, og så er Månen pænt fri af hori­son­ten alle ste­der i lan­det, men da det hele star­ter lavt på den sydøst­li­ge him­mel, kan det anbe­fa­les, at man sør­ger for at have nogen­lun­de fri udsigt mod den­ne hori­sont, for­tæl­ler direk­tør Bjørn Fran­ck Jør­gen­sen fra Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um i Køben­havn, og fort­sæt­ter:

- Ti minut­ter i ti om afte­nen kan man net­op se det sid­ste sol­lys ram­me Månens øverst høj­re kant, sam­ti­dig med at den for­mør­ke­de Måne lang­somt synes at skif­te kulør fra at være grå­lig med et svagt oran­ge skær til at få en mar­kant oran­ge tone.

- Så læng­de det hvi­de sol­lys er syn­ligt, er det nem­lig van­ske­li­ge­re at se den oran­ge far­ve, men så snart det er væk, væn­nes vores øjne hur­tigt til mør­ket, og far­ven bli­ver tyde­li­ge­re.
- Hvis det er skyfrit kan man få en ene­stå­en­de ople­vel­se af en næsten glø­de­n­de kug­le, der hæn­ger en halv snes gra­der over den sydøst­li­ge hori­sont med stjer­ne­bil­le­det Væg­ten som bag­grund. Høje­re oppe på him­len ses den kla­re gul­li­ge stjer­ne Ark­turus i stjer­ne­bil­le­det Boo­tes — og til høj­re den blå­hvi­de Spi­ca i Jom­fru­en, til­fø­jer Bjørn Fran­ck Jør­gen­sen.

Det er alt­så udsigt til en usæd­van­lig flot ople­vel­se på aften­him­len. Klok­ken 23.08 er tota­li­te­ten slut, og lyset fra Solen ram­mer igen Månen ved neder­ste ven­stre kant. Kl. 00.12 er Månen helt ude af Jor­dens skyg­ge.

I anled­ning af måne­for­mør­kel­sen har Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um og Køben­havns Astro­no­mi­ske For­e­ning et gra­tis offent­ligt arran­ge­ment, hvor det smuk­ke natur­fæ­no­men samt pla­ne­ter­ne Venus, Saturn med sin impo­ne­ren­de ring og Jupi­ter med dens fire stør­ste måner kan stu­de­res gen­nem stjer­nekik­ker­ter.

Der er end­vi­de­re åbent og arran­ge­men­ter med stjer­nekik­ker­ter stil­let til rådig­hed føl­gen­de ste­der i lan­det — måske også nær dig:

Obser­va­to­ri­et i Run­detårn i Køben­havn
Stjer­ne OBS Sal­ling, Durup
Islin­ge­sko­len, Vor­ding­borg
Mon­te­bel­loob­ser­va­to­ri­et, Hels­in­gør
Ols­bæk­ken, Gre­ve, Astro­no­misk For­e­ning for Køge Bugt
Steno Muse­et, Århus, Fuld­må­ne­af­ten med fored­rag og under­hold­ning ved Can­ti­len­ako­ret, obser­va­tion med kik­ker­ter i sam­ar­bej­de med Østjy­ske Ama­tør Astro­no­mer
Var­me­cen­tra­len, Næst­ved, arran­ge­ret af Astro­no­misk For­e­ning for Sydsjæl­land
Ura­nia Obser­va­to­ri­et, Aal­borg, samt
Orion Pla­ne­ta­ri­um i Jels, i sam­ar­bej­de med Syd- og Søn­derjyl­lands Ama­tøra­stro­no­mer.

Fle­re oplys­nin­ger om arran­ge­men­ter­ne kan ses på Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­ums hjem­mesi­de på adres­sen www.tycho.dk

ISS for de mor­gen­du­e­li­ge

I de kom­men­de 3 ugers tid kan man igen se Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, på him­len fra dan­ske bred­degra­der.

 
Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, er efter­hån­den en meget stor kon­struk­tion.
Foto: NASA

 

I neden­stå­en­de ske­ma kan man de for­skel­li­ge dato­er se sta­tio­nens lys­styr­ke, hvil­ket tids­punkt, i hvil­ken høj­de over hori­son­ten samt i hvil­ket ver­dens­hjør­ne, ISS kom­mer til syne.

Der­næst viser ske­ma­et, på hvil­ket tids­punkt, og i hvil­ken ret­ning, rum­sta­tio­nen er højest på him­len, og til sidst i hvil­ken ret­ning, den igen for­svin­der.

Tider­ne kan vari­e­re og ændre sig en lil­le smu­le, så gå uden­for lidt før.
Kom­mer man for sent, kan man jo ikke blot tryk­ke på nogen replay-knap.

Dato
Mag.
Start
Max. høj­de
Slut
Tid
Høj­de
Retn.
Tid
Høj­de
Retn.
Tid
Høj­de
Retn.
2. maj
0.5
04:18:45
14
 
SV
04:20:44
28
SSØ
04:23:20
10
Ø
3. maj
1.0
03:15:03
19
SSØ
03:15:03
37
SSØ
03:17:08
10
ØSØ
3. maj
-0.1
04:47:12
10
VSV
04:50:00
36
S
04:52:51
10
Ø
4. maj
0.2
03:43:02
10
SSV
03:44:05
31
SSØ
03:46:49
10
Ø
5. maj
1.2
02:39:14
18
02:39:14
18
02:40:36
10
ØSØ
5. maj
-0.3
04:10:58
13
VSV
04:13:21
43
S
04:16:13
10
Ø
6. maj
-0.0
03:07:07
33
S
03:07:21
34
SSØ
03:10:08
10
Ø
6. maj.
-0.3
04:39:46
10
VSV
04:42:35
43
S
04:45:27
10
Ø
7. maj
1.6
02:03:13
14
ØSØ
02:03:13
14
ØSØ
02:03:54
10
Ø
7. maj.
-0.4
03:34:57
21
VSV
03:36:33
44
S
03:39:25
10
ØSØ
8. maj
0.1
02:31:01
33
02:31:01
33
02:33:16
10
Ø
8. maj
-0.4
04:02:53
10
V
04:05:41
42
S
04:08:33
10
ØSØ
9. maj
-0.5
02:58:48
34
SV
02:59:35
45
S
03:02:27
10
ØSØ
9. maj
0.1
04:32:07
10
V
04:34:48
30
SSV
04:37:26
10
10. maj
0.9
01:54:51
23
ØSØ
01:54:51
23
ØSØ
01:56:15
10
Ø
10. maj
-0.4
03:26:35
16
VSV
03:28:38
40
S
03:31:28
10
ØSØ

 

Rum­sta­tio­nen har net­op fået udskif­tet besæt­nin­gen, hvis 2 mand hav­de til­bragt mere end et halvt år i kredsløb om Jor­den.

ISS er nu beman­det af en rus­sisk astro­naut, Gen­na­dy I. Padal­ka, der ses til ven­stre på foto­et, og en ame­ri­ka­ner, Edward M. (Mike) Fin­cke, der også skal til­brin­ge 6 måne­der i rum­met, og efter pla­ner­ne bla. på 3 rumvan­drin­ger uden­for rum­sta­tio­nen.

I mid­ten ses den hol­land­ske ESA-astro­naut Andre Kui­pers, der var med oppe i rum­sta­tio­nen i 9 dage i for­bin­del­se med udskift­ning af besæt­nin­gen. Bil­le­det er taget i en pau­se under træ­nin­gen på John­son Spa­ce Cen­ter i USA.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.