Jule­stjer­nen på him­len

I timer­ne før sol­op­gang kan man i jule­da­ge­ne og frem til nytår se en flot klart lysen­de „stjer­ne“ bevæ­ge sig hen over den syd­li­ge him­mel fra øst mod vest. Det er dog ikke en tra­di­tio­nel jule­stjer­ne, men den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS, der nu igen kan ses fra dan­ske bred­degra­der.

Rum­sta­tio­nen er i øje­blik­ket beman­det af den ame­ri­kan­ske astro­naut Micha­el Foa­le og den rus­si­ske kos­mo­naut Alek­s­an­der Kale­ri, der alt­så skal fejre jul i hin­an­dens sel­skab i bane om Jor­den i en høj­de af små 400 km.

De to astro­nau­ter har fri jule­dag og hol­der video­mø­der med deres fami­li­er på Jor­den, men hvor­når man fejrer jule­af­ten eller julemor­gen, for ikke at sige nytår­s­af­ten, er ikke oplyst af de ame­ri­kan­ske og rus­si­ske rum­fart­sad­mi­ni­stra­tio­ner.

ISS bevæ­ger sig rundt om Jor­den på ca. halvan­den time, og rum­fa­rer­ne ople­ver der­for 16 sol­op­gan­ge i døg­net, så hvor­når det er julemor­gen eller nytår kan måske være lidt svært at fast­sæt­te for dem.

Rum­sta­tio­nen har dog jule­de­ko­ra­tio­ner i form af et jule­træ og jule­strøm­pe fra tid­li­ge­re besæt­nin­gers jule­ak­ti­vi­te­ter.

Der­i­mod kni­ber det med at tæn­de jule­lys, når der ingen tyng­de­kraft er.

I ske­ma­et kan man se, hvor­når man kan få øje på rum­sta­tio­nen og i hvil­ke ret­nin­ger. Men ISS vil som en stor lysen­de stjer­ne i løbet af 2 — 5 min. bevæ­ge sig over den syd­li­ge him­len fra vest­lig ret­ning mod øst.

Den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS vejer efter­hån­den 450 ton, hvil­ket sva­rer til væg­ten af 24 bybus­ser. Sta­tio­nen inde­hol­der en mæng­de labo­ra­to­ri­er til viden­ska­be­li­ge eks­pe­ri­men­ter og er så lang som en fod­bold­ba­ne og med en høj­de 10 m høje­re end Run­detårn.

ISS kan fra Dan­mark ses på him­len frem til begyn­del­sen af det nye år. I slut­nin­gen af janu­ar vil rum­sta­tio­nen igen være syn­lig i timer­ne først på afte­nen.

Ene­stå­en­de mete­o­rit fra Mars på Geo­lo­gisk Muse­um

Geo­lo­gisk Muse­um ved Køben­havns Uni­ver­si­tet har net­op for få dage siden erhver­vet en ene­stå­en­de mete­o­rit fra pla­ne­ten Mars.

Den usæd­van­ligt sto­re mete­o­rit er på stør­rel­se med en knyt­næ­ve, vejer godt 400 g og er et styk­ke vulkansk bjer­g­art. Den er noget af et scoop for muse­et, da det er yderst sjæl­dent at Mars-mete­o­rit­ter fin­des så sto­re.

Muse­ets kura­tor for mete­o­rit­sam­lin­gen, lek­tor Hen­ning Haa­ck siger til Elisa­beth Lum­by fra Ber­ling­s­ke Tiden­de, at man ikke vil ud med, hvad muse­et har måt­tet give for den ekstra­or­di­næ­re udstil­lings­gen­stand.

- Dens vær­di kan ikke gøres op i pen­ge. Men den er uer­stat­te­lig, til­fø­jer geo­lo­gen.

Besø­gen­de har nu mulig­he­den for at se den sjæld­ne mete­o­rit, idet Geo­lo­gisk Muse­um viser sit nye fund frem i to af jule­da­ge­ne, lør­dag den 27. decem­ber og søn­dag den 28. decem­ber fra kl. 13.00 ‑16.00. Per­ma­nent vil mete­o­rit­ten først bli­ve udstil­let til efter­å­ret 2004.

Mete­o­rit­ter er vig­tigt stu­di­e­ma­te­ri­a­le

- Mete­o­rit­ten er fun­det i som­me­ren 2000 i et ørken­om­rå­de kal­det Sayh al Uhay­mir i Oman, for­tæl­ler Hen­ning Haa­ck.

- Mete­o­rit­ter bli­ver navn­gi­vet efter ned­falds- eller fin­de­ste­det, og den nye mete­o­rit har der­for fået nav­net Sayh al Uhay­mir 051. Den blev fun­det sam­men med en del andre frag­men­ter, der for­ment­lig er fal­det sam­ti­digt for nog­le tusind år siden og spredt over et fle­re km stort områ­de.

- Da der er tale om en vulkan­ske bjer­g­art, kan man bestem­me det tids­punkt hvor vulka­nen var i udbrud. Den­ne mete­o­rit er end­nu ikke tids­da­te­ret, men de yng­ste af de Mars-mete­o­rit­ter man har fun­det, har aldre på enten 170 eller 1.300 mil­li­o­ner år, og den nye mete­o­rit vur­de­res groft til alder­s­mæs­sigt at lig­ge omkring 1.300 mil­li­o­ner år.

- Mars-mete­o­rit­ter­ne er vig­ti­ge af fle­re for­skel­li­ge årsa­ger. Ud over i sig selv at være inter­es­san­te for­di de stam­mer fra Mars, er det også det ene­ste mate­ri­a­le fra en anden pla­net end Jor­den som vi har adgang til. Det­te giver os en ene­stå­en­de chan­ce for at afprø­ve vores teo­ri­er for pla­ne­ten Jor­dens udvik­ling via dis­se mete­o­rit­ter, siger Hen­ning Haa­ck.

Hvor­for fin­der man stum­per af Mars på jor­den?

- Når en sådan aste­roi­de ram­mer Mars, dan­nes der et stort kra­ter og i sjæld­ne til­fæl­de bli­ver små stum­per af over­fla­den slyn­get op gen­nem den tyn­de atmos­fæ­re og fri af tyng­de­fel­tet.

Stum­per­ne vil så kred­se rundt i Sol­sy­ste­met i fle­re mil­li­o­ner år. Enkel­te af dem kan fal­de på Jor­den, hvor vi så kan være hel­di­ge at fin­de dem, til­fø­jer den begej­stre­de geo­log og lek­tor Hen­ning Haa­ck fra Geo­lo­gisk Muse­um i Køben­havn.

Hvor på Mars kom­mer mete­o­rit­ten fra?

Langstrak­te kra­te­re dan­nes når en aste­roi­de ram­mer over­fla­den i en meget flad vin­kel så den nær­mest strej­fer over­fla­den. Net­op sådan­ne nedslag menes at være de ene­ste der kan slå stum­per af Mars løs og sen­de dem helt fri af Mars tyng­de­felt.

Typo­gra­fisk kort over Mars. Pilen angi­ver de to vulka­ner som ses på bil­le­det af Mars-over­fla­den. End­vi­de­re ses de plan­lag­te lan­dings­ste­der for de tre Mars-mis­sio­ner. Foto: NASA

Aktu­el­le Mars-mis­sio­ner

Mete­o­rit­ten med den spæn­den­de for­hi­sto­rie kan ses på: Geo­lo­gisk Muse­um, Øster Vold­ga­de 5 — 7, 1350 Køben­havn K. S‑tog til Nør­report, Bus 10, 184 og 185 lige til døren.

Og husk så at se de sto­re, flot­te mete­o­rit­ter, der er opstil­let i muse­ets gård.

Den stør­ste er mete­o­rit­ten Agpa­li­lik, der er ver­dens 6. stør­ste mete­o­rit og veje­de ca. 20 tons, da den blev fun­det i Grøn­land i 1963 af civil­in­ge­ni­ør Vagn Buchwald.

Fejres med Mars-brunch

Det er før­ste gang nogen­sin­de Euro­pa (det euro­pæ­i­ske ruma­gen­tur, ESA) prø­ver kræf­ter med en mis­sion til den røde pla­net. Mars Express består både af et modul, der skal kred­se om pla­ne­ten og en lan­der, Beag­le 2, der skal under­sø­ge marsover­fla­den. Beag­le 2 skal bl.a. lede efter tegn på liv.

Søn­dag mor­gen d. 4. janu­ar ankom­mer den før­ste af NASA’s to iden­ti­ske robot­bi­ler til Mars.

Få timer efter den for­hå­bent­lig vel­lyk­ke­de lan­ding af Spi­rit afhol­der Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um „Mars-brunch“ — et offent­ligt arran­ge­ment, hvor alle er vel­kom­ne.

Her vil den ver­dens­be­røm­te dan­ske mars­for­sker Jens Mar­tin Knud­sen, Pla­ne­ta­ri­ets direk­tør Bjørn Fran­ck Jør­gen­sen og astro­fy­si­ker ved Pla­ne­ta­ri­et Micha­el Lin­den-Vørn­le gøre sta­tus over mars­mis­sio­ner­ne og se på, hvad vi kan for­ven­te os af son­der­nes under­sø­gel­ser.

Ved arran­ge­men­tet vil der bli­ve ser­ve­ret en let mor­gen­buf­fet.

Arran­ge­men­tet koster 40,- kr. (gra­tis for Pla­ne­ta­ri­ets med­lem­mer).

Til­mel­ding skal ske til Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­ums Bil­letsalg på tlf. 33 12 12 24.

Live fra Mars

Lan­din­gen, som for­ven­tes at fin­de sted omkring kl. 02.25 jule­nat, trans­mit­te­res som live strea­m­ing direk­te fra Beag­le 2.
Ame­ri­kan­ske Spe­e­de­ra Net­wor­ks og hol­land­ske Capca­ve arbej­der sam­men med ESA om at brin­ge bil­le­der­ne fra Beag­le 2 ud til alver­den. Man kan føl­ge med på ESAs web­s­ted http://www.esa.int/export/esaCP/index.html.

Smukt syn på aften­him­len — hvis vej­ret alt­så vil

Hvis vej­ret ellers til­la­der det, vil jule­dag, d. 25. decem­ber, byde på et smukt syn på aften­him­len. Den kun to dage gam­le Måne vil nem­lig stå tæt på den kla­re pla­net Venus.

Ved den­ne lej­lig­hed vil det være muligt at ople­ve det smuk­ke fæno­men jord­s­kin, for­tæl­ler astro­fy­si­ke­ren Micha­el Lin­den-Vørn­le til ufo-mail.

Man kan læse mere om fæno­me­net jord­s­kin på adres­sen: http://www.tycho.dk/article/view/320/

Orber­ne kom­mer

„Orber­ne“ flo­re­rer i de uden­land­ske ufo-tids­skrif­ter og på man­ge inter­net-sites. Det er en ny type ufo-fotos, der i de sene­ste år er duk­ket op og mysti­fi­ce­rer os.

Karak­te­ri­stisk nok ser de fle­ste bil­le­der af dis­se fæno­me­ner ud til at være taget med digi­ta­le kame­ra­er og med blitz.

For at illu­stre­re, hvor­le­des sådan­ne lysen­de pla­ma­ger typisk tager sig ud, har vi valgt at vise nog­le få fotos fra Dan­mark og udlan­det uden yder­li­ge­re kom­men­ta­rer i før­ste omgang.

Vi går nog­le trav­le foto­da­ge i møde, og der­for vil vi opfor­dre læser­ne til at sen­de os jeres egne fotos, hvis der optræ­der „orber“ på dem. Skriv lidt om omstæn­dig­he­der­ne ved foto­gra­fe­rin­gen og send pr. e‑mail til info@sufoi.dk eller postadres­sen:
SUFOI
ileki­er­s­vej 14
4100 Ring­s­ted

Men vi vil også meget ger­ne have vore læse­res bud på, hvad dis­se „orber“ skyl­des og hvor­dan de efter jeres opfat­tel­se kan opstå.

Tager man andre gode bil­le­der med „ufo­er“ på, så hører vi også meget ger­ne her­om på oven­stå­en­de adres­ser.

Vi vil så ven­de til­ba­ge til emnet og vise fle­re af den­ne type bil­le­der i ufo-mail samt i vort tids­skrift ufo-nyt.

Jule­mand med drøn på!

Hvis jule­man­den fin­des, har han for­ry­gen­de travlt. Hver jule­af­ten skal han besø­ge man­ge mil­li­o­ner hjem over hele ver­den. Lad os sige, at jule­man­den er fan­ta­stisk hur­tig. Han bru­ger kun 1 sekund i hvert hjem. Alli­ge­vel vil det tage ham 3 år at stil­le sæk­ken med jule­ga­ver inden for døren i 100 mil­li­o­ner hjem.

Selv om hans rens­dyr rej­ser med lysets hastig­hed (dvs. 300.000 km på 1 sekund — eller 10.000 gan­ge hur­ti­ge­re end Jor­den bevæ­ger sig rundt om Solen!), vil det­te sæsonjob vare 3 år — og alt­så ikke blot nog­le timer jule­af­ten.

Men måske kan jule­man­den rej­se hur­ti­ge­re end lyset? Og måske hjæl­per det også lidt på det, at han kun skal besø­ge de arti­ge børn og voks­ne!

Glæ­de­lig jul — og på gen­syn i 2004 til alle mod­ta­ge­re af UFO-Mail.