SUFOI på P1

SUFOI’s for­mand, Kim Møl­ler Han­sen, er inter­viewet af radio­jour­na­li­sten Nal­le Kirk­våg til et fag­bogs­pro­gram på P1, Læst & Påtalt (http://www.dr.dk/p1/laestogpaatalt/index.asp). I pro­gram­met anmel­des et popu­lær­vi­den­ska­be­ligt etno­gra­fisk sær­num­mer om kon­spira­tions­te­o­ri­er (Jor­dens Folk nr. 4, decem­ber 2003), der udgi­ves af Dansk Etno­gra­fisk For­e­ning. I den­ne anled­ning er Kim Møl­ler Han­sen ble­vet bedt om at sige noget om kon­spira­tions­te­o­ri­er, hvad det er for en type men­ne­sker som dyr­ker dem? Hvor­for? etc.

 

Resul­ta­tet kan for­ment­lig høres ons­dag den 25. febru­ar kl. 14.00 — med genud­sen­del­se lør­dag den 28. febru­ar kl. 9.40.

UFO-Nyt

Det nye num­mer er net­op kom­met gaden. Det hand­ler bl.a. om ali­en-bort­fø­rel­ser. Er det vir­ke­lig sandt, at 4 mio. ame­ri­ka­ne­re har været bort­ført af ali­ens?
 

 

I UFO-Nyt kan du også læse om:

  • Orber­ne kom­mer! De mysti­ske orber duk­ker i sti­gen­de grad op på hjem­mesi­der og i inter­na­tio­na­le ufo-tids­skrif­ter og ska­ber debat: Ali­ens, ånder eller par­tik­ler i luf­ten? Nav­net kun­ne lyde som noget fra Tolki­ens uni­vers og de nye stor­film, men der er tale om en ny type ufo-fotos, der mysti­fi­ce­rer.
  • Stri­e­bers ukend­te ver­den: Der er nu gået mere end 15 år, siden Whit­ley Stri­e­bers bog »Com­mu­ni­on« duk­ke­de op i USA. Han hav­de tid­li­ge­re i sin gyser­bog­skar­ri­e­re skræmt sine læse­re, men nu hæv­de­de han, at han hav­de mødt ali­ens. Ukend­te, små væse­ner før­te ham bort mod hans vil­je. Hvad er der sket siden? Og hvad laver Stri­e­ber i dag?

IFO

Der kom­mer sta­dig fle­re og fle­re kil­der til mis­for­tolk­nin­ger. Nu har end­nu en bal­lon slut­tet sig til den­ne kate­go­ri. Den 19. febru­ar 2003 befandt et vid­ne sig i det syd­li­ge Puer­to Rico, da han fik øje på et ukendt objekt højt oppe på him­len. Han tog et foto af det og kon­tak­te­de ved hjem­kom­sten CUFOS (Cen­ter for UFO Stu­di­es), som under­søg­te sagen.
 
 
 

 

John Tim­mer­man og Mark Rodeg­hier fandt meget hur­tigt ud af, at det dre­je­de sig om en luftskibs­for­met bal­lon, som befandt sig i en høj­de på 5.000 m fast­gjort til en wire. Bal­lo­nen ind­gik i et pro­jekt, hvor USA’s syd­græn­se bevog­tes ved hjælp af radar. I den sene­re tid er de også ble­vet brugt i kam­pen mod ter­r­o­ris­me. Der fin­des i alt 11 af den slags bal­lo­ner, hvoraf en af dem var i det syd­ve­st­li­ge Puer­to Rico. Det var med stor sand­syn­lig­hed den, vid­net foto­gra­fe­re­de.

Kil­de: Inter­na­tio­nal UFO Repor­ter, for­å­ret 2003 /-for

Den­ne arti­kel er gen­gi­vet fra UFO-Nyt nr. 1, 2004

Kan vi fin­de mars­bo­er­ne, hvis de er der?

NASA land­sat­te i janu­ar 2004 to robot­ter på Mars-over­fla­den og har pla­ner om fle­re Mars-mis­sio­ner samt på læn­ge­re sigt pla­ner om at sen­de men­ne­sker til Mars. NASA’s over­ord­ne­de mål­sæt­ning er klar: Man vil fin­de ud af, om den røde pla­net engang har huset liv.
 
 

„Viden­skabs­mænds ind­gangs­vin­kel til at fin­de liv er meget ‚Jord-cen­tre­ret’,“ siger Ken­neth Neal­son, der er geo-bio­log ved Uni­ver­si­ty of Sout­hern Cali­for­nia i USA.

„Pro­ble­met er, at der ud over kul­stof-base­ret og vand-afhæn­gigt liv ikke er man­ge andre mulig­he­der at base­re sig på, når man skal desig­ne en rum­mis­sion til Mars. Base­ret på, hvad vi ved om sel­ve livet på Jor­den, fast­sæt­ter vi de græn­ser, inden for hvil­ke vi kun­ne tæn­kes at søge efter liv på andre klo­der“, siger Neal­son og til­fø­jer:

„Inden for dis­se ram­mer er der imid­ler­tid ekstre­me fore­kom­ster af liv på Jor­den, som kan for­tæl­le os noget om muli­ge efter­søg­nings­ste­der på råkol­de Mars.“

Neal­son og hans kol­le­ger fandt for nylig en orga­nis­me, som er den hidtil mest ekstre­me, hvad angår de tem­pe­ra­tu­rer, den kan over­le­ve under. Cori­en Baker­s­man, stu­de­ren­de i Neal­sons labo­ra­to­ri­um, opda­ge­de en bak­te­rie ved navn psy­chro­ba­cter cry­ope­gel­la. Den lever og repro­du­ce­rer sig under betin­gel­ser så køli­ge som ‑10 gra­ders Celci­us. Opda­gel­sen af den­ne bak­te­rie i en fly­den­de saltsø under Sibi­ri­ens per­maf­rost blev offent­lig­gjort i det viden­ska­be­li­ge tids­skrift Astro­bi­o­lo­gy.

Bak­te­ri­en kan fort­sat fun­ge­re og over­le­ve selv ved en tem­pe­ra­tur på ‑20 gra­ders Celci­us, selv om den stand­ser sel­ve for­me­rin­gen ved den­ne lave tem­pe­ra­tur.

„Den­ne orga­nis­me kan eksi­ste­re ved en lave­re tem­pe­ra­tur end nogen anden tid­li­ge­re opda­get orga­nis­me“, for­tæl­ler Neal­son.

Neal­sons team reg­ner med, at på vis­se tids­punk­ter af Mars’ histo­rie, har tip­nin­gen af pla­ne­tens poler til en mere skrå omdrej­nings­ak­se opvar­met kalot­ten på nord­po­len til ‑20 gra­ders Celci­us eller mere på grund af den øge­de sol­var­me.

„Hvis isen i de pola­re egne blev opvar­met til vand­form, vil­le orga­nis­mer som cry­ope­gel­la kun­ne have våg­net og repa­re­ret ska­der, der måt­te være opstå­et i deres for­skel­li­ge cel­le­kom­po­nen­ter“;, for­tæl­ler Neal­son.

Når så betin­gel­ser­ne skif­te­de få mil­li­o­ner år sene­re, og pla­ne­ten blev kol­de­re og kol­de­re, kun­ne dis­se orga­nis­mer have været de sid­ste over­le­ven­de. Det bety­der ikke nød­ven­dig­vis, at der er mikro­ber i dva­le i iskap­per­ne på Mars. Men det anty­der en bre­de­re ram­me for muli­ge loka­li­te­ter for livs­be­tin­gel­ser, så Neal­sons mate­ri­a­le bør tages med i betragt­ning.

Andre for­ske­re er eni­ge, og fle­re opda­gel­ser Jor­den over af den­ne type i de sene­re år indi­ke­rer, at polar­re­gio­ner­ne på Mars kun­ne være pri­mæ­re „jag­t­om­rå­der“. Som på Jor­den kun­ne orga­nis­mer i dis­se områ­der måske være dæk­ket af natur­ligt fore­kom­men­de „frost­væ­ske“ eller være i stand til at gå i dva­le i tusind­vis af år, afven­ten­de en kortva­rig optø­ning.

De nuvæ­ren­de to Mars-lan­de­re skal ikke udfor­ske polar­re­gio­ner­ne. Men NASA’s Mars Pho­e­nix Lan­der, der er fast­sat til opsen­del­se i 2007, er bereg­net til at under­sø­ge nord­pols­om­rå­det.

Imid­ler­tid erken­der viden­skab­mænd, at der sag­tens kun­ne være liv, der ikke kræ­ver vand, andet­steds i uni­ver­set. Og nog­le astro­bi­o­lo­ger for­sø­ger at udfor­ske dis­se mulig­he­der. Men det er et van­ske­ligt emne at beskæf­ti­ge sig med. Når man leder efter liv, som vi ikke ken­der til, er det van­ske­ligt i sig selv at have en mening om, hvad man skal for­ven­te. Neal­son er i for­re­ste linje hvad angår en gry­en­de anstren­gel­se for i det mind­ste at over­ve­je, hvad der kun­ne være der­u­de.

„Det vil have form og kom­po­si­tion. Det vil have struk­tur“;, sag­de Neal­son ved en sam­men­komst for astro­bi­o­lo­ger for­ri­ge år. Dis­se karak­te­ri­sti­ka er nød­ven­di­ge for at omsæt­te en slags ener­gi til en anden — en pro­ces som han anser for at være fun­da­men­tal for livet.

„Der er selv­føl­ge­lig andre ele­men­tæ­re ting. Livet repro­du­ce­rer sig selv, og livet udvik­ler sig. Og for­di det for­bru­ger ener­gi, pro­du­ce­rer det også affalds­stof­fer. Og det har nog­le bestem­te akti­vi­te­ter, der synes at være uni­ver­sel­le, og en af dem er bevæ­gel­se.“

Så måske er der liv på Mars, måske er der ikke. Hvis der fin­des nog­le kræ derop­pe, er de måske, måske ikke, som bak­te­ri­er på Jor­den. Under labo­ra­to­ri­e­be­tin­gel­ser var viden­skabs­mænd i 2001 i stand til at få encel­le­de orga­nis­mer til at opta­ge ami­no­sy­rer — en fun­da­men­tal byg­ge­sten for liv, som ingen andre kend­te livs­for­mer anven­der.

Den­ne opda­gel­se er på kan­ten af ska­bel­sen af kun­stigt liv, siger eks­per­ter. Den indi­ke­rer også, at liv andre ste­der i uni­ver­set kun­ne fun­ge­re efter fuld­stæn­digt ander­le­des reg­ler end dem, vi er vant til. Hvis liv på Mars er fun­da­men­talt for­skel­ligt fra, hvad viden­skabsum04-030.phpmænd anser liv for at være, så kan de nuvæ­ren­de og frem­ti­di­ge rum­mis­sio­ner måske over­ho­ve­det ikke opda­ge, hvad der måt­te fin­des lige neden under deres meka­ni­ske næser.

Char­les Ber­litz død

Best­sel­ler­for­fat­te­ren Char­les Ber­litz, der i en men­ne­ske­al­der var stærkt knyt­tet til myten om den mysti­ske Ber­m­u­da­tre­kant, døde i decem­ber 2003.
 
 
 

 

Char­les Ber­litz stam­me­de fra en berømt fami­lie, idet hans bedste­far i 1878 star­te­de den ver­dens­be­røm­te Ber­litz-sprog­sk­sko­le, der har afde­lin­ger over alt i ver­den. I ufo-kred­se var han mest kendt for sit med­for­fat­ter­skab — sam­men med Wil­li­am L. Moo­re — til bogen Ufo’et der styr­te­de, der på Bogans for­lag udkom i 1981 og blev genud­gi­vet i 1997 med tit­len Ufo styr­tet ved Roswell. Det var en af de bøger, der i høj grad, også i Dan­mark, var med til at cemen­te­re myten om et rum­skib, der skul­le være styr­tet ned ved Roswell i New Mexi­co i USA. I rek­la­mer for bogen blev det anført, at den byg­ge­de på detek­ti­v­ar­bej­de og viden­ska­be­li­ge ana­ly­ser, men den­ne beskri­vel­se af for­fat­ter­nes meto­der og postu­la­ter er nok en over­dri­vel­se af dimen­sio­ner.

Gen­nem åre­ne skrev Char­les Ber­litz om alskens emner spæn­den­de fra myten om det for­s­vund­ne rige Atlan­tis, der sank i havet, til hans bog om Dom­me­dag 1999, der byg­ger på spå­man­den og mysti­ke­ren Nostra­damus’ vær­ker. Men det blev spå­dom­men om dom­me­da­gen i 1999 jo ikke mere rig­tig af! Det kan man så i bag­klog­ska­bens uen­de­ligt kla­re lys hove­re over — eller måske lære noget af?

Måske i grun­den meget ram­men­de om Char­les Ber­litz’ for­fat­ter­skab anfø­rer for­fat­te­ren og bibli­o­te­ka­ren Wil­ly Weg­ner i sit afsnit om Ber­m­u­da­tre­kan­ten i Poli­ti­kens bog om Det Alter­na­ti­ve, 2002, redi­ge­ret af Lars Peter Jep­sen: „Han så myste­ri­er, som kun eksi­ste­re­de på grund af mang­len­de kil­de­kri­tik eller bevid­ste ude­la­del­ser.“

Stær­ke ord, men ikke desto min­dre san­de, hvis man begyn­der at gå hans vær­ker efter kil­de­kri­tisk. Og det var net­op i for­bin­del­se med myten om Ber­m­u­da­tre­kan­ten, at han slog sit navn fast.

Hans bog, Ber­m­u­da tre­kan­ten, udkom på dansk i 1976 på Bogans for­lag. Den var to år tid­li­ge­re udkom­met på engelsk — og hav­de solgt i over 5 mil­li­o­ner eksem­pla­rer. Sene­re bil­lig­bogs­ud­ga­ver er solgt i end­nu stør­re oplag. Char­les Ber­litz’ bog For­s­vun­det udkom på dansk i 1978. Hans anses ofte for at være Ber­m­u­da­tre­kan­tens „fader“, men det har langt fra sin rig­tig­hed.

Myten om Ber­m­u­da­tre­kan­ten har for­ment­lig i vir­ke­lig­he­den sin oprin­del­se i en arti­kel, skre­vet af E. V. Jones for Asso­ci­a­ted Press den 16. sep­tem­ber 1950 efter­fulgt af en arti­kel “Sea Myste­ry at our Back Door” for­fat­tet af Geor­ge X. Sand (for­modent­lig et pseu­do­nym) og offent­lig­gjort i tids­skrif­tet Fate Maga­zi­ne i okto­ber 1952. Han anvend­te bl.a. beret­nin­gen om de fem for­s­vund­ne Aven­ger-fly og for­skel­li­ge skibs­for­svin­din­ger som eksemp­ler. I artik­len omta­ler Sand yder­li­ge­re en tre­kant omfat­tet af Flo­ri­da, Ber­m­u­da, and Puer­to Rico. Så der­med var tre­kan­ten kom­met på banen.

I Dale Milt­on Tit­lers bog Wings of myste­ry (NY: Tower) fra 1962 anven­der han udtryk­ket „Den døde­li­ge tre­kant“ i kapi­tel 14 i for­bin­del­se med omta­len af de fem for­s­vund­ne fly.

For­fat­te­ren Vin­cent H. Gad­dis fulg­te trå­den op i det ame­ri­kan­ske uge­blad Argo­sy i febru­ar 1964, hvor han bl.a. skrev:

„Træk en lige linje fra Flo­ri­da til Ber­m­u­da, en anden fra Ber­m­u­da til Puer­to Rico og en tred­je til­ba­ge til Flo­ri­da gen­nem Baha­maø­er­ne. Inden for det­te områ­de, kendt som Ber­m­u­da­tre­kan­ten, har de fle­ste for­svin­din­ger fun­det sted.“

I en bog om havets sto­re myste­ri­er Invi­sib­le Horizons fra 1965 fort­sat­te Vin­cent Gad­dis selv beret­nin­ger­ne om Ber­m­u­da­tre­kan­ten, og andre for­fat­te­re er fulgt i hans spor, her­i­blandt Char­les Ber­litz.

Man­ge bøger og tids­skrif­ter samt opfølg­nin­ger i radio og tv samt film har beskæf­ti­get sig med mere eller min­dre mysti­ske hæn­del­ser i Ber­m­u­da­tre­kan­ten. Tre­kan­tens pla­ce­ring og områ­de har også under­gå­et for­an­drin­ger, afhæn­gig af hvil­ken for­fat­ter der hav­de fat i stof­fet. Ber­m­u­da­tre­kan­ten leve­de ikke altid op til den myti­ske far­lig­hed, og så måt­te man jo ind­dra­ge andre områ­der for at kun­ne fin­de til­stræk­ke­ligt med mysti­ske skibs­for­svin­din­ger m.m.

En af de stør­ste farer for myten om Ber­m­u­da­tre­kan­ten — men spe­ci­elt for for­fat­ter­ne — var den ame­ri­kan­ske forsk­nings­bi­bli­o­te­kar Lawren­ce David Kus­che, der i sin bog The Ber­m­u­da Tri­ang­le Myste­ry — Sol­ved (War­ner, 1975) grun­digt gen­nem­gik en lang ræk­ke påstå­e­de for­svin­din­ger af ski­be og fly. Bogen er sene­re genop­trykt adskil­li­ge gan­ge.

Kus­che var ansat ved Arizo­na Sta­te Uni­ver­si­ty, og hans kri­ti­ske gen­nem­gang af kil­de­ma­te­ri­a­let kun­ne det ikke stå for. Punkt efter punkt kun­ne Kus­che påvi­se, at påstan­de­ne om en form for mystisk for­svin­den efter nær­me­re gransk­ning bog­sta­ve­ligt talt ikke holdt vand.

En af de mest omtal­te „for­svin­dings­gå­der“ i rela­tion til myten om Ber­m­u­da­tre­kan­ten omhand­le­de fem af den ame­ri­kan­ske flå­des Aven­ger tor­pedo­bom­be­fly, der for­svandt spor­løst under en flyv­ning ud for Flo­ri­das kyst i 1945.

Fly­e­ne let­te­de den 5. decem­ber fra Fort Lau­der­da­le i Flo­ri­da og skul­le på en ruti­ne­flyv­ning. Efter en times flyv­ning miste­de man radi­o­kon­tak­ten med dem, og de for­svandt. Efter­søg­nin­gen gav hel­ler intet resul­tat.

I sin bog for­tæl­ler forsk­nings­bi­bli­o­te­kar Lawren­ce David Kus­che, hvor­dan han kri­tisk har gen­nem­gå­et det fore­lig­gen­de kil­de­ma­te­ri­a­le, og efter yder­li­ge­re efter­forsk­nin­ger er kom­met frem til sin plau­sib­le teo­ri om fly­e­nes for­svin­den. Meget kort sagt, er Kus­che ikke i tvivl om, at pilo­ter­ne sim­pelt­hen miste­de ori­en­te­rin­gen, fly­e­ne løb tør for brænd­stof og styr­te­de i havet i et nær­me­re angi­vet områ­de. Alt­så uden stør­re mystik.

Fle­re fly af sam­me type er med mel­lem­rum duk­ket op efter ihær­di­ge dyk­ker­ef­ter­søg­nin­ger, men aldrig de berøm­te fem fly.

Som eksem­pel på den mang­len­de kil­de­kri­tik hos Char­les Ber­litz beret­ter Wil­ly Weg­ner vide­re i sit afsnit om Ber­m­u­da­tre­kan­ten i Poli­ti­kens bog om Det Alter­na­ti­ve, at Ber­litz fx i det før­ste kapi­tel af bogen For­s­vun­det skri­ver om en ame­ri­kansk vej­r­sa­tel­lit:

„Den fun­ge­rer sim­pelt­hen ikke, når den pas­se­rer hen over Ber­m­u­da­tre­kan­ten!“

Ber­litz hen­vi­ser til pro­fes­sor Way­ne Mes­hi­ji­an, der oply­ses at have stu­de­ret det­te fæno­men. Han cite­res for at have sagt, at der var tale om en kraft, man ikke vid­ste noget om. I vir­ke­lig­he­den skul­le satel­lit­ten net­op på det tids­punkt i sit kredsløb trans­mit­te­re sine ind­sam­le­de data til en mod­ta­ge­sta­tion i Wal­l­ops Island, Vir­gi­nia. Bånd­op­ta­ge­ren skul­le der­for spo­le til­ba­ge til start­po­si­tio­nen. Under den­ne pro­ces måt­te den „gå død“. Det vid­ste den cite­re­de pro­fes­sor udmær­ket, og han var tem­me­lig sur over, at hans udta­lel­ser til Ber­litz var ble­vet vendt og dre­jet til uken­de­lig­hed. Andre, der også er ble­vet cite­ret af Ber­litz, er kom­met med lig­nen­de kla­ger.

Det var alt­så ikke de seri­ø­se arbejds­me­to­der, der lige­frem ken­de­teg­ne­de Char­les Ber­litz og hans for­fat­ter­skab om bl.a. Ber­m­u­da­tre­kan­ten og det nedstyr­te­de rum­skib fra Roswell.

For­fat­ter­ska­bet er ophørt, men myter­ne lever sta­dig i bed­ste vel­gå­en­de.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.